Tusind tak for det, og godmorgen til alle sammen. Velkommen til præsentationen af Danish Aerospace Companys 2025-regnskab.

Jeg har valgt at starte med det her billede, som I ser på introsliden. Det faktisk et billede af Northrop Grummans Cygnus-forsyningsfartøj, der nærmer sig Den Internationale Rumstation mandag i sidste uge.

Og for os så det ekstremt interessant og var ekstremt vigtigt, fordi at fartøjet medbragte vores nye multifunktionelle motionsudstyr, E4D, op til rumstationen. Men det skal jeg vende tilbage til.

Danish Aerospace Company har eksisteret siden 1988 og udviklet helbredsovervågnings- og træningsudstyr til astronauter. Gik på børsen i 2019 og har i dag over 7.000 aktionærer, hvilket vi meget taknemmelige for.

Vi har i sidste uge afsluttet en fortegningsemission, som har rejst 24,7 millioner kr. Hvad den skal bruges til, skal jeg også komme tilbage til.

Formålet med det blandt andet at forsøge at øge omsætningen og indtjeningen uden for rumfartssektoren ved også at fokusere på forsvarsområdet. Der rigtig mange synergier mellem forsvar og rumfart, og det mange steder de samme firmaer, som vi interagerer med inden for de to områder, så derfor der en naturlig synergi imellem de to.

Vores kerneprodukter har været det, der hedder missionskritisk udstyr til ekstreme miljøer. Og du kan sige, rummet et ekstremt miljø, forsvarssektoren et andet ekstremt miljø, og de to miljøer har rigtig meget til fælles.

Der krav om høj pålidelighed, der krav om lav service. Begge steder det svært at komme til at servicere udstyret.

Her på sliden ser I et par eksempler på vores rumudstyr: vores E4D øverst til venstre, vores FERGO-kondicykel nederst til venstre, vores vandrensningssystem i midten nederst, og til højre Andreas Mogensen med FERGO-cyklen oppe på rumstationen, og i midten øverst vores bærbare helbredsovervågningsteknologi, som vi også ser et stort marked for inden for forsvarssektoren. Rumfart et ekstremt interessant område i øjeblikket.

Vi har de sidste 37 år været leverandør til stort set al den vestlige verdens bemandede rumprogrammer, undtagen Kina og Rusland. Det, der sker i øjeblikket, det, at der sker et gevaldigt skifte.

For få år siden var der kun ESA og NASA, der arbejdede inden for bemandet rumfart. Nu der kommet nye lande til som Indien, for eksempel, men der også kommet en lang skov af private aktører til, som vil bygge kommercielle rumstationer.

Som I ser nederst på sliden her, en af dem Axiom Space, har vi allerede kontrakt med og har leveret en hel masse motionsudstyr til. Og det klart, at de andre firmaer også potentielle kunder.

I forrige uge der blev den Artemis II-mission med de 4 astronauter, 3 amerikanere og en canadier, ud omkring månen succesfuldt afsluttet med landing i Stillehavet. Og det var et vigtigt skridt for NASA, fordi NASA sætter nu rigtig stor fokus på månen og bemandede flyvninger til månen i de kommende mange år med både Artemis III, hvor man afprøver månelandingsfartøjer, og Artemis IV, som forventes at blive selve månelandingen.

Men derudover, hvad man skulle bygge beboelsesmoduler til månens overflade. Og selv på månen, selvom der en lille smule tyngdekraft, så vil der stadigvæk være brug for vores helbredsovervågning og vores motionsudstyr.

Derudover så der jo selvfølgelig Den Internationale Rumstation, som har været permanent bemandet siden 2000 og snart runder 26 år med astronauter ombord. Oprindeligt var det faktisk planen, som I kan se på sliden, at den skulle pensioneres i 2030, men allerede nu diskuterer man og snakker i både Kongres og Europa, Canada, Japan, ja, faktisk også med Rusland, som deltager i rumstationen, om at forlænge den i et par år yderligere, måske til 2032 eller endda længere, således at der lidt ekstra tid til, at de kommercielle aktører, som I ser nederst på sliden, kan få deres rumstationer op og få noget erfaring.

Faktisk det sådan, at NASA i de sidste par uger har annonceret, at der kan flyves nogle kommercielle flyvninger til Den Internationale Rumstation, ISS. Både Vast og Voyager Space, som to af de nye rumstationsfirmaer, har vundet kontrakter på at flyve astronauter til ISS, så de kan få noget erfaring med at flyve missioner i rummet.

Udviklingen inden for rumfart rivende, og der sker rigtig meget. ESA har investeret et rekordstort budget i de sidste år.

Som I kan se, så der en kraftig stigning i også Danmarks tilsagn til ESA og Danmarks deltagelse i det europæiske rumfartsprogram, så der virkelig et potentiale der. Derudover så siger det jo sig selv, at med alt det, der foregår med hensyn til Ukraine, så der en kæmpe investering i forsvarssektoren.

Og ikke kun, hvad skal vi sige, inde i Europa, men vi ser faktisk også, at en række lande i Asien begynder at kigge til Europa og siger, vi vil også gerne have et bredt samarbejde, så vi ikke fuldt afhængig af USA. Så til regnskabet: Vi havde jo forhåndsannonceret resultatet tidligere på året, og det selvfølgelig som forventet ikke tilfredsstillende.

Vi nåede ikke den forventede EBITDA og en anelse lavere på omsætning, og det skyldes primært en række kontrakter, som ikke kom helt så hurtigt i hus, som vi havde forventet, og tillægskontrakter også. Så har vi haft en række engangsomkostninger i forbindelse med administrativ oprydning og sammenlægning af vores datterselskab, Danish Aerospace Medical Company, op i DAC, så det afviklet, som også har påvirket det.

Og som I kan se, så har vi også i 2025 haft nogle store finansielle udgifter. Med den nye kapitalforhøjelse og fortegningsemission så står vi et meget bedre sted, men det skal jeg komme tilbage til.

Derudover så har vi haft en meget positiv udvikling i antallet af aktionærer, og tusind tak til de mange aktionærer, som har støttet op om Danish Aerospace Company både siden hvor vi gik på børsen i 2019, men også de sidste uger i forbindelse med fortegningsemissionen. Det virkelig positivt at se.

Og det har jo selvfølgelig gjort, at vi også her har valgt at sende kvartalsvise handelsopdateringer ud for at holde de mange investorer løbende opdateret. Forventningerne til regnskabsåret 2026, det en omsætning på 20 til 25 millioner og et EBITDA på 1 til 3 millioner.

Vi fortsætter med at forfølge nye udviklingsprojekter både inden for rumfart og inden for forsvarssektoren, og vi i dialog med flere potentielle kommercielle og institutionelle kunder. Og lige så snart, at der noget nyt at melde på det, så kommer det ud enten i form af selskabsmeddelelser eller pressemeddelelser.

Vi afholder vores generalforsamling den 30. april, og i sidste uge sendte vi indkaldelsen ud.

Og dem af jer, som har læst den i detaljer, har måske bemærket, at vi blandt andet foreslår, at vi laver en tilføjelse til vores navn, sådan at vi kommer til at hedde Danish Aerospace & Defense Company, i tråd med den udvikling, vi i gang med med at forsøge at komme ind på forsvarsmarkedet. Og samtidig der også foreslået to nye bestyrelsesmedlemmer, som har et stærkt afsæt inden for forsvarssektoren.

Men alt det, det kan I læse mere om i indkaldelsen af generalforsamlingen, og så vil det blive effektueret, hvis det bliver godkendt på generalforsamlingen den 30. april.

Efter regnskabsårets afslutning har vi jo selvfølgelig haft den her fortegningsemission, hvor vi har rejst 24,7 millioner kr., og tusind tak til alle jer, som har bidraget til det. Det rigtig, rigtig stærkt at se, at næsten 82% af de nye aktier blevet tegnet gennem udnyttelse af tegningsretter og tegningsblanketter, og kun 18% blevet tegnet gennem garantitilsagn.

Det tager vi som et rigtig positivt signal om, at der en stor interesse for Danish Aerospace Company. Og med den her fortegningsemission så står vi et helt andet sted finansielt.

Vi et firma, som nu kan tage nogle af de store kommende kontrakter forhåbentlig fra de store firmaer, som vi i dialoger med, og vi velkapitaliseret, således at vi klar til at gå fremtiden i møde. Derudover, som jeg nævnte, så hjælper det jo også på at nedskrive nettogælden, sådan at vi får en kraftig reduktion af de finansielle omkostninger, som jeg lige nævnte tidligere.

Og 50% af den her nye kapital skal bruges til at investere i produktporteføljen både inden for forsvar og til dels inden for rumfartsområdet, så det rigtig, rigtig positivt. Og netop kapitalrejsningen giver en stor mulighed for at investere inden for forsvarssektoren.

Når vi leverer komponenter, så mange af dem i forvejen mil-komponenter, det vil sige komponenter, der udviklet til forsvaret. Mange af de test, der skal laves på udstyret, tilsvarende dem, der skal laves til, når udstyr skal bruges i ekstreme miljøer, hvad enten det ørkenen eller Arktis.

Og forståelsen af mennesker og deres helbred og overvågning også nødvendig inden for forsvaret, hvad enten det piloter, hvis man tænker på G-LOC, når de trækker høje G-kræfter og kan besvime, hvad enten det forsvarets dykkere, hvor vi blandt andet inden for European Defence Fund i de tidligere år har haft udviklingskontrakter inden for CUES, og til træning af forsvarspersonel med vores wearable-sensorer. Så der virkelig rigtig mange synergier mellem rumfart og forsvar, som vi har tænkt os at forfølge meget intenst i de kommende år.

Derudover så må man også sige, at vi et af de få firmaer i Danmark faktisk kun 9 eller 10, som certificeret inden for det, der hedder AS9100. AS9100 den globale fly- og forsvarsindustris ISO-standard.

Det en standard, der defineret af de store flyproducenter, Boeing og Airbus, og som simpelthen den standard, som alt udstyr inden for rumfart og inden for militær skal designes efter. Og det faktisk sådan, at hvis du skal snakke med de store primes i for eksempel USA, så vil de næsten ikke snakke med dig, medmindre du har den her certificering, og det har vi haft de sidste mange år.

Så det også en rigtig vigtig milepæl for firmaet. Hvad det så for nogle produkter, der?

Jamen inden for rumfartssektoren så har jeg jo nævnt både Artemis, månelandinger, der rumstationer, men der også det, der hedder suborbitale flyvninger, som Richard Branson og Virgin Galactic i løbet af efteråret her begynder at genoptage, som potentielle kunder, og så der jo selvfølgelig fremtidige bemandede missioner til ikke blot månen, men også til Mars. Inden for forsvarssektoren så det helbredsovervågning af piloter, af elitesoldater, kampvognsbesætninger, træning af dem, sådan at man kan se hvornår at de, hvad skal vi sige, mister koncentrationsevnen og den slags.

Og vores motionsudstyr kan også have potentiale inden for for eksempel ubåde og ekstreme egne, arktiske baser og fjerne steder, hvor der ikke så lettilgængeligt til almindelig motion. Men også uden for rumfarts- og forsvarssektoren der faktisk en række områder, som relevante.

Det kan være dykkere, det kan være bjergbestigning, det kan være motorsport med høje G-påvirkninger og den slags. Så der virkelig en række områder, som vi vil forfølge for vores produkter.

Som afslutning så nævnte jeg Cygnus, som ankom til rumstationen her i mandags ja, faktisk præcis for en uge siden, den 13. april, og blev opsendt om lørdagen med en fejlfri opsendelse med en SpaceX-raket.

Den blevet installeret i slutningen af sidste uge, og i løbet af den her uge og den kommende uge så forventes og den bliver taget i brug på rumstationen og afprøvet. Det faktisk sådan, at de første par uger så afprøver man det forskellige udstyr, efter det blevet installeret, inden det bliver taget i operationelt brug.

Det var det, jeg sådan lige ville sige i forhold til regnskabet og de forskellige ting omkring Danish Aerospace Company, og jeg nu klar til at svare på spørgsmål.

Ja, det det. Altså, som I kunne se på de foregående slides, så der nogle ret interessante aktører, som vi selvfølgelig forfølger.

Og lige så snart der noget konkret, så bliver det sendt ud enten som en selskabsmeddelelse eller som en pressemeddelelse, afhængig af hvilken slags kontrakt det.

Ja, altså Artemis ekstremt vigtigt, fordi at den var en stor milepæl inden for, hvad skal vi sige, NASAs planer om at sende mennesker tilbage til månen. Så det, at den lykkedes og var vellykket og i øvrigt har skabt rigtig stor opmærksomhed ovre i USA omkring det bemandede rumfart, har gjort, at det en vigtig milepæl.

Generelt kan man sige, når astronauter skal opholde sig mere end 10 til 14 dage i rummet, så der brug for motionsudstyr. De i rummet 10 til 14 dage, så kan de godt vende hjem til Jorden og blive genoptrænet.

Skal de være i rummet mere end 14 dage, en måned eller flere måneder, ja, så der simpelthen brug for motionsudstyr. Og det giver jo sig selv, at hvis de første månelandinger det bliver af nogle dages varighed, så der ikke i samme grad brug for motionsudstyr som de efterfølgende, hvor de skulle tilbringe op til flere uger på månens overflade.

Og derfor vi og har i øvrigt i lang tid været i dialog med NASA om deres behov i forhold til motionsudstyr inden for Artemis og måneprogrammet.

Altså lad os sige det sådan, at den danske rumfartssektor ikke så stor. Den blevet større de senere år, og det jo rigtig dejligt.

Og for en stor dels vedkommende så den danske rumfartssektor faktisk komplementerende. Det ekstremt få områder, hvor danske firmaer egentlig konkurrerer mod hinanden, men lige præcis Rovsing og GomSpace ikke inden for de områder, vi laver.

Og hvis man kigger på motionsteknologi, så vi faktisk efterhånden det eneste firma i den vestlige verden, som bygger motionsudstyr til astronauter.

Det det, og ESA har jo en række forskellige programmer. De har jo et launcher, et opsendelsesprogram, de har satellitnavigationsprogrammer, og de har exploration-programmet, hvor bemandede flyvninger og robotter til Mars og månen inden for.

Og Danmark har jo subscribet eller sat bidrag på de forskellige programmer, og jeg vil sige sådan, at der rig mulighed for danske firmaer uden at vi behøves at træde hinanden over tæerne. Og generelt set, jo flere danske aktører, jo større en dansk rumfartssektor vi har, jo bedre står vi alle sammen.

Ja, altså jeg må sige, min oplevelse, at lad mig lige vende tilbage til det. Jeg har jo både i forrige uge været til Space Symposium, som den største rumfartskonference i USA, og 4 uger tidligere var jeg på en dual-use-tur i Californien.

Og alle steder møder vi en oprigtig interesse for at samarbejde med danske firmaer. Og Danmark har et ekstremt godt ry, hvad enten det inden for space- eller defense-sektoren, og bliver betragtet som ekstremt pålidelige og loyale samarbejdspartnere, så der virkelig nogle muligheder for at samarbejde med amerikanske firmaer, og den ikke påvirket af, hvad man ellers ser og hører.

Altså både-og. Du kan sige, vi deltager for eksempel i dual-use-fremstødet i Californien for 4 uger siden, som den danske ambassade og tech-ambassadøren i Silicon Valley havde sat op, og der det jo sammen med andre forsvarsfirmaer.

Og så på den måde det jo sammen. Og når du skal lave samarbejder, så det jo både som altså enkeltstående leverandør til det, der hedder Jacobs Engineering og KBRwyle på servicering af vores motionsudstyr på rumstationen i snart 26 år.

Det direkte med amerikanske firmaer. Nogle gange har du kontrakter sammen med amerikanske firmaer og så videre, så der begge veje at gøre det på.

Ja, det kan jeg ikke udtale mig om, men vi ligger på et niveau, som ser fornuftigt ud for 2026, og det jo også derfor, at vi har den samme guidance, som da vi forhåndsannoncerede resultatet tidligere på året.

Altså det jo klart, at det jo en løbende dialog. Og ligesom hvis man var et helt nyt, blankt dansk firma og skulle inden for rumfartsområdet, så det ikke noget, man bare lige kommer fra den ene dag til den anden.

Det en proces, hvor du skal først finde ud af, hvor det rigtige niche, hvad det for nogle produkter, og skabe kontakterne til de forskellige aktører og så videre. Og det jo også det, vi gået i gang med inden for forsvarssektoren inden for de sidste par år og har sat kraftig styrke på her de sidste måneder i løbet af det her år for netop at komme inden for det område.

Og parallelt med det så udvikler vi jo også internt vores teknologi, så den kan bruges inden for rumfartsområdet.

Uha, det godt nok svært at skulle forudspå om fremtiden, men altså jeg vil sige, inden for rumfartsområdet der ligger der en række store firmaer, skal vi sige det lige til højrebenet, som skal bruge helbredsovervågnings- og motionsudstyr. Det skal NASA og ESA også til deres måneaktiviteter, så det et område.

Hvis du ser inden for forsvarssektoren, så det helt klart vores wearable-teknologi, som har virkelig bredt potentiale, hvad enten det inden for piloter eller dykkere. Og tæller man så på knapper, så tror jeg hurtigt, man kan regne ud, at der brug for normalt flere piloter, end der dykkere, så det vil nok være inden for flyvevåbnet og piloterne, at vores helbredsovervågningsteknologi mest interessant.

Eller har det største potentiale, lad os sige det sådan.

Både ja og nej. Altså jeg vil sige, det, der gør det, det jo, at performance jo det altafgørende.

Piloternes helbred og hvis man, han havde nær sagt, kan redde deres liv fra at de styrter ned på grund af G-LOC eller noget som helst andet, jamen så der en interesse for den her teknologi og et behov for den, som det, der ligesom baner vejen.

Jo, det kan du sige. Altså et menneske et menneske, og så længe vores teknologi kan hjælpe med at overvåge dem og holde dem i live, og de har det bedst muligt og giver den bedste performance, så det jo det, det drejer sig om.

Ja, det har vi. Vi bruger i stor grad til fremstilling af underleverandører og har lavet et strategisk samarbejde sidste år om elektronikfremstilling, når der bliver behov for det.

Derudover så har vi, 7-9-13, hidtil ikke haft udfordringer med at skaffe nye ingeniører, så der en stor interesse for at arbejde inden for den her sektor. Så vi ser positivt til det.

Vi har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og har mange ingeniører i praktikkurser og dermed også får en mulighed for at kunne håndplukke dem, når der bliver behov for det.

Vi holder øje med alt, hvad der kommer ud inden for forsvarssektoren for at, hvad skal vi sige, matche det op mod vores kapaciteter. Og hvad enten det til Ukraine, eller det European Defence Funds udviklingsprojekter og så videre, så holder vi løbende øje med dem, og skulle der være nogen, der relevante, så går vi selvfølgelig efter dem og informerer markedet via selskabsmeddelelser eller pressemeddelelser.

Tak, i lige måde.