Velkommen til det her event, hvor vi vil få en gennemgang af regnskabet for 2. kvartal og dermed også første halvår 2026 for TORM, som kom her til morgen.

Mit navn Rasmus Køjborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til CFO Kim Balle, som vil tage os igennem kvartalsregnskabet her og sådan den seneste udvikling. Så stor velkommen til dig, Kim, i første omgang.

Tak.

Og velkommen naturligvis også til jer, der lytter og ser med. I meget velkomne til at stille nogle spørgsmål, så samler vi op med dem til sidst i en Q&A-session.

Og så optager vi også præsentationen og lægger den på forskellige platforme efterfølgende. Men med det, så vil jeg egentlig tage mit kamera af og overlade scenen til dig, Kim.

Værsgo.

Mange tak, Rasmus. Og det, jeg naturligvis vil tale om, det vores 2.

kvartal 2026 regnskab, som vi kom ud med tidligere i dag, som Rasmus sagde. Og jeg vil lige kort starte med at tale om, nu kalder vi det The One TORM Advantage, fordelen ved One TORM platformen.

Vi har talt om den nogle gange, men vi mener også, det det, der centralt for, hvorfor det, vi performer, som vi gør, i de markeder, vi har i dag, men også generelt på lang sigt. Jeg vil lige starte med at sige, 2.

kvartal blev et rekordresultat. Vi har aldrig haft så stor TCE, EBITDA eller bundlinje, som vi havde i Q2 i år.

Sidst vi havde noget, der var tæt på, det var tilbage i Q4 2022. Det var $180 millioner lavere end det, vi har i dag.

Det var stadigvæk virkelig flot dengang, men det var bare for at sætte det i relief, at det har været et exceptionelt kvartal. Og vi kommer selvfølgelig tilbage på, hvad der har, eller tilbage til, hvad der har drevet det.

I kender denne her denne her One TORM platform. Det jo vores integrerede driftsmodel, hvor vi har både den kommercielle og den tekniske, og de operationelle beslutninger meget, sidder meget tæt og tilpasset hinanden på tværs af organisationen.

Og for os, der gør det, at vi kan reagere meget hurtigt på de forandringer, der i det marked, vi har. Og måske specielt i de meget usikre markeder, vi har nu her, som påvirket af exceptionelle forhold og geopolitiske usikkerheder, der kan man sige, der kommer det nok specielt til sin til sin fordel.

Så så vi mener, det en stor del af det. Vi har en en kultur, en performancekultur.

Vi allesammen målt på de samme overordnede KPI'er, så så det vi går sådan hånd i hånd omkring det, vi mener, der vigtigt for virksomheden, vores stakeholders, og ikke mindst vores aktionærer, og det alle i hele virksomheden, der går i den samme retning. Hvis vi kigger på hvad det så betyder for selskabet og for vores ejere, så hvis vi sammenligner i perioden 2023 til 2024, så på vores hvad skal man sige, rugbrødsflåde, den store den største flåde, vi har, som MR-flåden, der gav det $200 millioner yderligere i TCE-indtjening sammenlignet med det gennemsnit, der ude i markedet af tilsvarende produkttankselskaber.

Det en det en ret stor værdiskabelse med den model, vi har vi har valgt at køre efter. Yderligere har vi, som læserne af regnskabet har set, at vi har været aktive i vores flådefornyelse.

Sidst der talte vi om, at vi havde købt nogle resale-skibe. Det vil sige skibe, som under produktion, ved at blive bygget, men der har vi købt dem.

Vi har købt dem, når andre har bestilt dem, og så får vi dem leveret relativt tidligt. Vi får dem allerede de første i 1.

kvartal 2027. Her i dette kvartal har vi så også været ude og kontrahere nogle nybygninger, som vi får leveret i 2029, seks styk med option på to yderligere MR-skibe.

Og det kan vi det kan vi jo tale ind i, hvorfor vi synes, det det en god ide. Jeg kan allerede tage lidt hul på det nu her.

Primært så drejer det jo sig om så om som som det altid gør for os, at vælge de rigtige investeringsmuligheder. Først og fremmest, så skal vi have en tro på markedet.

Vi har en, det vi vil kalde en konstruktiv tro på markedet nu her. I har også set, at der kommet en en forøgelse af vores guidance, og det kommer jeg lidt tilbage til.

Men den der grundlæggende tro på markedet, opdatering af vores forventninger, gør vi jo løbende, og så kigger vi op mod de priser, der i markedet. Og der har været en udvikling på skibe, der 5-10 år gamle, og skibe, der resale-skibe, og så nybygningsskibe, som det bevæger sig jo hele tiden.

Vi har over de seneste år købt rigtig mange af de her brugte skibe, second hand-skibe. Priserne på dem steget rigtig meget, og det selvfølgelig primært, fordi dem får du leveret inden for relativt få måneder, for dem i vandet nu her på de her høje rater.

Og det har ligesom bare de priser steget og steget over de seneste de seneste måneder, seneste kvartaler til et til en situation nu her, hvor at når vi regner på det, så ser det at bestille nybygninger, frem for at købe skibe, der bliver leveret inden for få måneder, der ser nybygningerne mere interessant ud. Det den samme beregning vi gør, det det samme opdateringer vi laver, men det jo en konsekvent beregning af, hvor mener vi, vi kan skabe mest værdi for vores aktionærer.

Og så som sagt, så kunne man så sige, hvorfor det, I så overhovedet køber noget nu her? Jamen, det jo, fordi vi tror på markedet.

Det viser sig, at vi får et ganske pænt afkast på de investeringer i hvis vores forventninger, og når vi stresstester dem, også de holder. Derudover, så vi jo også, det kan I se af bilagene til den præsentation, vi har med i dag, kan I se, at over de kommende 3-4 år, der har vi en del af de skibe i vores flåde, de bliver selvfølgelig ældre, og de rammer et niveau omkring 18-19 år i alder.

Og typisk når skibe i vores flåde når op over den alder, så sælger vi dem fra. Så vi kan jo se, at hvis vi ikke gør noget, hvis vi bare sidder helt stille, så vil vi jo stille og roligt se, at nogle af skibene, eller vores flåde generelt, bliver mindre som følge af, at nogle af skibene vil blive solgt fra.

Og i og med vi konstruktive på markedet, så så leder vi selvfølgelig også, når det giver mening, efter at købe nogle skibe. Vi kan lige tage nogle af højdepunkterne her fra fra 2.

kvartal. Igen, det var det højeste kvartal, stærkeste kvartal i TORM's historie, $512 millioner i TCE.

Det mere end en fordobling af niveauet fra sidste år, der leverede på $208, så det jo det jo virkelig et stærkt resultat. Og og selvfølgelig var det, og jeg kommer tilbage til, det var jo selvfølgelig en konsekvens af de ineffektiviteter, der var skabt omkring forstyrrelserne nede i Hormuz-strædet, som har understøttet fragtraterne på tværs af alle vores skibsklasser som sådan.

Vores EBITDA, $416 millioner i forhold til $127 millioner sidste år, så $338 millioner på bundlinjen i forhold til de her $59, vi havde i Q2 2025. Og så har vi slutningen af kvartalet ved slutningen af kvartalet 97 skibe.

Yderligere ude til højre beskriver vi, at vores bestyrelse har godkendt et foreløbigt dividende på $2,4 per aktie, som bliver udbetalt i i september. Det samlet set $246 millioner.

Det vel sådan i dansk kroner lidt under 1,6 milliard, så det også ganske betragteligt i dansk regning. Og så hvis vi ligesom tænker, og hvis vi lige gør en status, inden jeg går lidt længere ind i det, så synes vi jo egentlig, vi et meget godt sted lige nu.

Vi har haft et rigtig godt 2. kvartal, og jeg vil komme tilbage til, 3.

kvartal også ser fornuftigt ud, omend på lidt lidt lidt lavere niveauer, men stadigvæk meget interessant niveau. Vi har en høj, det man kalder en operationel gearing, altså ret mange skibe, som i dag i vores flåde, og som leverer indtjening.

Og det vil jeg komme tilbage til på den næste side. Der har vi egentlig prøvet at sige, hvad det egentlig, der sket over de seneste år, og vi jo gået fra at have 78 skibe i 2022 til 97 skibe i dag.

Så i 2022 har vi jo selvfølgelig valgt, som det år, hvor der jo virkelig skete en rigtig forrykning i de markedsfundamentaler, vi havde. Der var der et grundlæggende demand-udvikling, efterspørgselsfundamentaler, så kom der lige pludselig en krig i Ukraine, efterfølgende der så kommet andre af de her hændelser, blandt andet Mellemøsten og andre hændelser også, som som gør, at vi et helt andet markeds og hvad skal man sige, i en anden situation vi i i dag, end vi var før 2022.

Men i det marked har vi jo selvfølgelig analyseret det og og troet på, at det her det noget, der var ved for en længere periode, og derfor mente vi også, det var det rigtige at øge antallet af skibe, så vi altså gået fra 78 til 97. Så det vi egentlig har gjort, samtidig med så vores finansielle gearing faldet i perioden, kommer jeg tilbage til, vi nede på 22,4 nu, så den jo så faldet.

Det har noget at gøre med, at markedet jo har vist sig at være fornuftigt. Det har også gjort, at skibsværdierne steget.

Samtidig har vi afdraget en en hel del på vores gæld. Og alt imens alt det her sket, ude til højre så har vi jo udbetalt $16,1 per aktie i dividende til vores aktionærer.

Og så aktien ligger godt 30 i dag, omkring 32, så det jo en ret stor del af vores samlede markedskapitalisering, som kommet via dividender. På det tidspunkt, hvis man havde købt en aktie i starten af 2023, lå vi jo markant lavere.

Så det har været bare på dividendedistribution været ganske attraktivt. Vi har prøvet at skrive her, hvad det per aktie.

Og bare i år vi jo oppe på omkring Vi har 2,4, vi har 0,7 for det første kvartal, så 3,1. Så det siger jo lidt om selvfølgelig markedskonditionerne, der i vores branche, og og vi tror også, det siger noget på, hvordan vi kan eksekvere i TORM på vores model og få og få maksimal værdi ud af de skibe, vi har på vandet.

Nu har jeg hoppet lidt til markedet, det det nuværende sentiment, der i markedet. Og det usædvanligt stærkt, som I også kan se her.

Vi har lavet en graferne en lille smule om, så vi ser i år, vi sammenligner LR2 benchmark, MR benchmark, så det jo benchmark, det jo offentlige tal, og så sammenligner vi med det 5-årige gennemsnit og så høj og lav for at få en fornemmelse af, hvor ligger vi egentlig henne i dagen, lige i dag. Og og man kan jo se, det ligger jo generelt højt på Nu tager vi LR2'erne først, så ligger det jo ret højt både i forhold til 5-årige.

Det 5-årige gennemsnit jo en hel lang periode, som egentlig har givet ret høje rater. Men men man kan jo se vi kan se på LR2'erne, vi ligger ret højt, og man kan se på MR'erne, at vi ligger på det 5-årige benchmark, men igen indtjeningsmæssigt på fornuftigt niveau på fornuftige niveauer, som giver en grundlæggende god god indtjening.

Og og og så kan man sige, så så afspejler det her også, når man sådan kigger ned i den høje grad af volatilitet, når vi kigger på for eksempel LR2'erne. Det det det hopper jo noget, og og man kan sige, på den næste side vil give et eksempel på, hvor vi vil prøve at tage det her nu her, hvor hvor vi ligesom tager denne her midlertidige fred, som der var i løbet af af sommeren, i juli måned, hvis man sammenligner med med med at de globale olietransporter forbedrer sig for de her 17% før konflikten i primo maj til 10% i juli måned under de her niveauer, som som vi så før konflikten.

Så det var en ret stor fra 17 til 10 jo selvfølgelig en ret stor bevægelse. Det siger lidt om volatiliteten, og vi så altså hen over sommeren nærmest dagligt, at markedet forsøgte at gætte på, hvad der skete, og det havde de en lille smule svært ved.

Det vil jeg komme tilbage til, og det har jo det har jo ændret sig en lille smule. Jeg tror lige den sidste pointe her på den her side også værd at tage med, det, at vi har jo også hvor der har været lidt stille tidligere, eller havde været lidt stille nede omkring Bab-el-Mandeb og Det Røde Hav og houthierne, så de der jo stadigvæk i dag, og det gør jo, at TORM som selskab jo nødt til at monitorere det her dagligt hvad eneste tidspunkt i løbet af dagen for at se, hvad det, der sker.

Lige nu vil der helt sikkert være tidspunkter, hvor vi godt kan sejle igennem Bab-el-Mandeb, og andre tidspunkter vil der vil det ikke være muligt at gøre det. Så det sådan lidt lidt forskelligt hvordan, hvad skal man sige, hvor hvor risikofyldt det virker til at være i det område.

Så der skal man selvfølgelig være tæt på tæt på sin intelligence. Vi har et eksempel med i dag, hvor vi kan sige, på det tidspunkt eller på et tidspunkt her i løbet af sommeren der havde vi et skib inde i Suez, som loadede, tog cargo på, og så var meningen egentlig, den skulle sydom igennem Bab-el-Mandeb, men men der var usikkerheden for stor, så i stedet for så blev det dirigeret igennem Suez-kanalen og så hele vejen nedenunder ned under Afrika, Kap Det Gode Håb, og så over til til Asien.

Og det var et eksempel, hvor der bliver tilført 30 dage yderligere rejsetid. Og det betyder 30 dage, hvor det skib ikke kan sejle i markedet.

Og og det kan man så addere op med, hvor mange andre skibe har oplevet det samme. Det jo de der påvirkninger i markedet, som gør, at vi ser den her ineffektivitet, de her længere handelsruter, og og dermed også, at volatiliteten stiger, og raterne også stiger.

Nogle gange så falder det jo også, fordi så der ro, og så kan man komme igennem, og så det meget, hvad skal man sige, volatilt, men på et højt niveau. Og så kan vi tage den næste den næste slide her, som vi har haft med tidligere også.

Det, der var lidt nyt denne her gang i forhold til tidligere, det, at vi har set hen over de seneste uger, kan man sige, det var også så småt begyndt sidst vi talte sammen, da vi opdaterede 1. kvartal, men at vi så, at de lande, der ligger inde i inden for Hormuz-strædet i Mellemøsten, jo har en stor interesse i at forsøge at få deres olie ud af ud af Hormuz-bugten på en måde.

Og det har de gjort på forskellige vis. Den ene, at de har øget produktionen, Saudi blandt andet, produktion i de pipelines, de har, som går ind til Suez.

Derudover, så har man forsøgt at lave sådan en oliebro, kan vi kalde den, hvor at der nogle redere, som sejler ind fra inde i Hormuz-strædet, inden for Hormuz-strædet, og sejler ud igennem Hormuz-strædet ned til Oman og offloader ship-to-ship, som det hedder, transfers, de her shuttle-operationer, og så der redere, skibsredere som os selv, der tager imod den olie derude, fylder det på vores skibe, og så sejler hen til de destinationer, som hvor efterspørgslen så. Så det sådan en ny form for måde at få olie ud af af strædet på, og det intensiveret.

Så da vi talte om det her for en for sidste kvartal, kunne vi måske se, der var en måske en million tønder om dagen råolie, der kom ud igennem strædet, og nu regnskabet lidt anderledes. Nu vurderingen, at det omkring 6 millioner af råolie og og omkring 1 million af raffineret olie, der kan komme ud på den vis igennem strædet og så ship-to-ship til Vi kan også kalde det mindre risikovillige operatører som os selv, og så tager vi det derfra og transporterer det videre.

Det betyder jo det betyder ret meget. Altså i dag så betyder det, at der cirka 30 af de her store råolietankere, de her VLCC'ere, som som i det der den der shuttle og altså bruger tid på det og og og ligger og sejler ind og ud af Hormuz.

Og så og der cirka 14 af vores det der LR2'ere, som vores store skibe, der der ligger og gør det samme med raffineret olie. Og og der kan man sige, hvis nu de skulle op på det niveau, der var fra før, altså op mod de der, der kommet 20 millioner ud af af Hormuz, 20 millioner barrels ud af Hormuz, så skal vi se på VLCC'erne, at det sådan noget så en fordobling af det måske, to til tre gange flere VLCC'ere, der skal i den oliebro aktiveres.

Og for vores LR2'ere, som som vi har en del af, så det flere end tre gange så meget. Så så kommer vi op på sådan noget tæt på 45, måske 50 LR2'ere, der skal engageres i det.

Og det giver jo, det jo en en ineffektivitet, man indbygger, men det sikrer jo, at de lande, som afhængige af olieeksporten, faktisk kan komme af med deres olie. Så det taget til.

Det kører dag til dag. Jeg sikker på, at I investorer følger det, og I ser også, at heldigvis så går det godt rigtig rigtig mange gange.

Nogle gange så går det knap så godt, og så og så tager selskaberne selvfølgelig bestik af det. Men det her, det jo på nationalstatsniveau, at man træffer de her beslutninger og og dermed også vigtigheden for de enkelte lande at få få den her industri op at køre.

Og dermed ikke være så afhængig af, hvad der nu foregår i de bilaterale forhandlinger mellem Iran, USA eller eller hvilke andre spillere der der i det i det mix. Så der altså en så vi altså tilbage nu og se, at 20 millioner jo ikke længere 20 millioner, fordi så der øget lidt på øget pipeline, og der kommer de her, lad os sige, 7 millioner igennem, så vi jo nede på procentuelt, at der kommer noget igennem, men der mangler stadigvæk at komme komme en hel del igennem, hvis vi skal tilbage på de niveauer, der var fra før fra før krisen startede.

Måske kan jeg lige starte Nu måske kan jeg lige hoppe til Jeg hopper lige lidt inden om slides her, det jo altid interessant om det løses. Men her, jeg synes det var relevant lige at tage denne her omkring Nu hedder det globalt observerede olielagre.

Og det simpelthen, hvor vi prøver at se på fra januar 2025, der blev lagrene bygget ganske markant op globalt. Kina var en stor del af det, men generelt så byggede man lagrene op, og her kan vi jo så se siden krisen, hvor hurtigt det egentlig har gået ned.

Og der et lille stykke tid til, men der det går stærkt nu her selvfølgelig, ikke, og det her det jo på et globalt niveau. Det jo ikke et lokalt niveau, så lokalt vil det jo selvfølgelig se meget anderledes ud i de i de lokale regioner.

Der nogen, der allerede nu mangler noget eller under de her niveauer før opbygning. Men på globalt plan ser det alligevel sådan her ud, så der det går stærkt.

Vi kan jo se, hvordan det går. Hvis det fortsætter som nu her, så vil vi jo relativt hurtigt komme ned på de niveauer, vi havde fra fra 1.

januar 2025. Det betyder så, hvis vi prøver at regne lidt på det og sige, okay, hvis nu vi skulle tilbage til de niveauer, vi havde før, af oliereserver, som vi skriver her, så skal de strategiske og kommercielle olielagre bygges op til det her, så betyder det en forøgelse af den globale handel med olie på 1-2% over de kommende 12 måneder.

Til det, og det jo så det ved vi jo så ikke, det må vi se, så kunne man spekulere i, om der faktisk nogle regioner og lande, der vil øge det til udover det, fordi de nu har set afhængigheden af den olie, der kommer ud af Hormuz. Så så det egentlig også bare for at sige, at vi ser jo et scenarie, hvor den her oliebro kan fortsætte.

Vi ser også der selvfølgelig også et et scenarie, der hedder, ja, men det åbner op på et tidspunkt, og hvis det åbner op på et tidspunkt, så skal vi vende os til at se, at denne her de her oliereserver bliver bygget op igen globalt og regionalt. Nå, men jeg kan lige hoppe tilbage her til der, jeg kom fra.

Det, der så gør også, at markedet for raffinerede olier har udviklet sig, som det det har gjort, det jo, at vi talte også om det sidste gang, og det bare blevet ved egentlig, at mange af de store skibe, vi har, LR2'erne, handler som aframaxer. Altså så der jo VLCC, Suezmax, Aframax, så de handler som råolieskibe.

Og man kan se her, egentlig vores flåde steget med 5% som sådan, tilvæksten i flåden steget med 5%, men der 70 færre LR2'ere, der handler i det raffinerede oliemarked. Så det vil sige, netto så så kan man sige, der et fald på på tilsvarende i løbet af året af skibe, der der handler effektivt i det raffinerede oliemarked.

Og det jo det, der gør, at udbuddet simpelthen bare mindre i vores marked. Og og dermed så presser man presser man raterne op.

Og og det har vi det så vi jo på det billede, vi så lidt tidligere på LR2'erne. Og meget på LR2'erne, for det den direkte det direkte link.

Det ligesom den det de skibe, der tager den olie, der kommer ud fra Hormuz og bliver der bliver directed rundt omkring i verden. Og og knap så meget MR'erne lige nu.

Så lige nu omkring 360 LR2'ere handler i samlet set handler i det i råoliemarkedet og kun 155 i det raffinerede oliemarked. Så det jo en det meget det ikke normalt.

Det meget specielt, og det det holder sig selvfølgelig oppe. Råoliemarkedet meget stærkt, og det jo selvfølgelig en stor en af de store påvirkninger til til netop det.

Igen lige kigge på den næste slide her, som supply af skibe. Og her ser vi jo på, hvad ordrebogen egentlig på produkt og på råolieskibe.

Og så igen denne her, vi plejer at kigge på LR2'erne og aframaxer. Det jo, som jeg har sagt flere gange, det jo det samme skib.

Den ene bare coated nede i tankene, så de kan sejle med det olie, vi sejler med, raffineret olie, og de andre ikke, så de sejler typisk med råolie. Og vi har også tidligere været af den overbevisning og fortalt om det, og jeg stadigvæk, vi har talt om det, at det vores overbevisning, at mange af dem, der bestilte LR2'ere, var nogen, der egentlig ejede aframaxer som udgangspunkt, og altså var selskaber, der sejlede med råolie.

Og det synes vi, vi kan se i år også med så mange af dem, der kommer ud, der sejler med råolie. Det selvfølgelig, fordi markedet godt, men vi tror simpelthen også, det, fordi de i deres DNA ejere, som sejler med råolie.

Status i dag der næsten balance mellem på produktsiden mellem altså raffinerede olietankere med ordrebogen, og hvor meget den samlede flåde, der over 20 år. Og på på råolie, der det der der der lidt større hvad det hedder, lidt større ordre i forhold til flåden.

Men over de kommende år vil vi vil vi også se, at råolietankskibene vil opleve, at der der flere og flere, der bliver 20 år. Og sådan gennemsnittet for de skibe, når de bliver scrappet eller bliver taget ud af konventionel handel, omkring de 20 år.

For os det lige over 20 år, 22 år. I vores bøger kører vi med 25, men men det ligger sådan et eller andet sted deromkring.

Så vi har det sådan lidt, at ja, der blevet bestilt mange råolietankskibe, der blevet bestilt mange produkttankskibe, men når vi spoler tiden, både hvis vi ser det nu her, men også når vi spoler tiden de næste 2, 3, 4 år fremad, så bliver flåden bare markant ældre. Samtidig så har vi jo de her den her sanktionerede flåde, som selvfølgelig også den stadigvæk meget høj.

Nu kan vi se ude til højre, at 26% af LR2'erne, aframaxerne under OFAC, EU eller eller UK sanktioner. Så de jo egentlig taget ud af den konventionelle handel, og 60% af de skibe over 20 år gamle.

Det vil selvfølgelig bare løbende stige. Så så der bare ret meget, der taget ud af markedet, og som ikke vil komme tilbage.

Og og så der over de kommende år rigtig mange af de skibe, der i vores industri, som vil blive 20+ år, og derfor ikke skal og ikke kan handle i konventionel handel. Og den her har vi egentlig taget med for at vise, at vi jo i det her miljø af af usikkerhed.

Så så der jo mange mange geopolitisk usikkerhed, og det har jo egentlig bare taget til siden, nu tror vi 2022, 2024 og så 2025, 2026, det ligesom bare adderet til. Så kommer der en Panama-kanal også ind i det hele ind i det hele her, så det så Så der jo mange ting, der der i spil, og og lige nu kan vi jo bare se, at hver gang der sker sådan noget her, så fører det til yderligere ineffektiviteter i vores marked, længere handelsdistancer, og nye måder, for eksempel den her oliebro, jo også nye modeller at forsøge at tilføre den olie, som verden har brug for, men igen i en mindre effektiv i et mindre effektivt setup, som gør, at det at være operatør i det marked giver mere arbejde, kan man sige, og og og til længere distancer eller eller mere mere ineffektivitet, og dermed også i alt, det bliver taget noget effektivt supply ud af markedet, og og priserne stiger derfor.

Det jo en sådan helt normal udbud/efterspørgselskurveeffekt. Jeg kunne lige slutte med at kigge ind i kigge ind i de specifikke resultater for TORM.

Vi har talt lidt om det, men som sagt, vi har vi har en meget stærk TCE på de her $512 millioner fra $286 millioner i 1. kvartal og EBITDA på $416 millioner for $201 millioner.

Og hvis man tager de specifikke TCE-satser, så LR2'ere, vi har et gennemsnit på 69.300, LR2 lige under 67.000, og igen sammenlignet med Q2 sidste år var det jo 35.000, så så det jo markant højere. LR1'er 57.500, MR 57.000, og igen sammenlignet med sidste år markant højere, og også sammenlignet med Q1.

OPEX, 8.315, lidt højere, og det også, hvad mange har oplevet. Det jo, det der forskellige forklaringer på.

Det kan være crew change, hvor hvor det blevet lidt sværere lige at crew change helt crew change, altså skifte sit crew ombord på skibene helt optimalt, fordi vi nødt til at gøre det i andre regioner end det, vi har været vant til. Og priserne også kommet op, blandt andet på på altså priserne som følge af stigende oliepriser.

Derudover, så har vi jo haft flere skibe med flere af vores skibe liggende i vest, hvor de har ligget mere geografisk spredt, men vi har haft mange ovre i vest som følge af, at der har været lidt mindre handel med i Mellemøsten. Priserne derovre højere, end det vi ellers betaler andre steder, så der et lille uptick.

For os det jo vigtigt, at vi følger, at vi konkurrencedygtige på vores omkostninger også, og når vi og når vi tester det, så vi ganske konkurrencedygtige. Så så selvom det lidt højere, så vi egentlig meget tilfredse med det, vi har det, vi har i OPEX per dag i det her marked.

Her kan vi jo se, at TCE i 2. kvartal jo exceptionelt i forhold til de kvartaler, vi har været igennem de sidste de sidste fire kvartaler og og den næste.

Vores TCE, det jo det fortæller historien, og vi har talt om hvorfor. EBITDA, og der kan man jo sige, at det der var interessant her, det, at den stigning, der i TCE fra 286 til 512, de her det lige før, det 1:1 med den næsten præcist 1:1 med den påvirkning, der på EBITDA.

Så for vores investorer, aktionærer, kan man jo sige, når vi tjener noget på toplinjen her, så går det direkte i EBITDA, går efterfølgende bliver det efterfølgende transformeret over til cashflow, og dermed likviditet, som vi i sidste ende udbetaler som som dividende. Så det jo det jo lige en et check af, det også sådan det foregår?

Og det, som det foregår. Vores net profit, $338 millioner, $3,31 per aktie, og så de her $2,40 per i dividende per aktie også.

Og igen, det jo et exceptionelt kvartal, vi har vi har været igennem. Ja, værdierne jo også steget.

4, næsten $4,1 milliard har vi i skibsværdier i Q2, steget fra $3,6 milliard i Q1, som en ganske pæn stigning, og det sætter sig selvfølgelig også i vores net asset value. Og hvis I ser, vores gearing jo på 22,4%, så den jo den jo den lav, faldet en del.

Så selvom vi har gjort det her med at, og det kan man jo så det har jeg talt om tidligere, det der med at øge vores flåde hen over de seneste år, så grundet de dynamikker, der i markedet, og samtidig med vi selvfølgelig hele tiden afdrager på vores gæld, så vi i en situation, hvor vi har en meget vi meget komfortable med vores gearing. Og det kan vi selvfølgelig altid tale om, men lige nøjagtig i vores industri, som lidt speciel, så ser vi ikke, at der en speciel økonomisk fordel ved at have en gearing på, nu siger jeg, 5% versus en på 22% eller en på 30%.

Det altid alt en risikobetragtning, og alt en økonomisk betragtning også, men der ikke ligesom et skatteincitament eller noget andet incitament, der gør, at man skulle skulle optimere det, som man ser i andre industrier. Så vi meget komfortable med at ligge her, og så selvfølgelig vores vurdering af fremtiden og de investeringer, vi laver, om de de meningsfyldte, som som giver de her resultater.

Så har har vi vores udløbsprofil på vores gæld, inklusiv de afdrag, vi har på gælden over de kommende år, $237 millioner inden for 12 måneder, og ellers så det ret fladt fordelt hen over årene. Vi har, som jeg har talt om, været ude og købe de her eller bestilt de her seks nybygningsskibe, og vi har også finansieret vores resale-skibe på ganske fornuftige niveauer.

Så det bankmarkedet fornuftigt. De marginer, vi får ind, det laveste, vi nogensinde har set, og og vi kan også få det i længere løbetid og en fornuftig gearing på på de lånefaciliteter, vi får, så så alt det også meget positivt og understøttende for for de investeringer, der bliver lavet.

Og så der den her med vores guidance for resten af året. Og her kan vi jo se, hvad den hvordan den har udviklet sig i løbet af året, og måden vi gør det på, det samme, som vi har vi har gjort alle de andre år.

Eller undskyld, i alle de andre kvartaler, også de andre år, men de andre kvartaler. Altså, vi siger, hvad har vi realiseret i TCE og EBITDA indtil nu?

Hvad har vi booket i Q3? Her kan vi jo se bookingen i Q3, 73% i gennemsnit på 38.606.

Og så ser vi, hvor mange dage der tilbage, og der cirka 10.000 dage tilbage. Og så tager vi en af de her 10.000 dage og 73% af helt over.

Og så tager vi den forwardkurve, der ligger der, og og tillægger værdien af den, og så får vi et midtpunkt, og så stresser vi den omkring det midtpunkt. Og det betyder midtpunktet på TCE $1,5 milliard, EBITDA $1,1 milliard, og så bliver den stresset med $100 millioner på hver side, det gør de så begge to.

Og derfor bliver det jo et et altså et en et løft af vores guidance-midtpunkt med $200 millioner. Og det det jo et et udtryk for selvfølgelig et meget, meget stærkt Q2, men det også et udtryk for, at hvis man ser, som jeg nævnte tidligere, forwardraterne for resten af året også ind i 2027 egentlig ganske positive og har løftet sig over de den seneste periode.

Så der også noget i markedsforventningerne, som over de seneste, lad os sige, måned, to måneder, ændrer sig, altså at man ser i hvert fald i markedet, og så kan markedet jo både tage fejl og have ret, men der ser man ikke, at man får en løsning lynhurtigt, men men det nok mere en en overbevisning om, at det her det kommer til at gå frem og tilbage uden en en klar løsning på meget kort sigt. Men altså vi skal ligge med noget ineffektivitet i markedet længere end end man havde set tidligere.

Så så alt det jo så baggrunden for, at vi vi har en guidance, der der ligger på $1,4 til $1,6 og $1,0 til $1,2 milliard på EBITDA. Og Rasmus, jeg tror med det, så jeg kommet igennem.

Glimrende. Jamen, jeg sætter lidt lyd og et kamera på igen her, Kim, og tak for gennemgangen her.

Og nu vi ved den her med guidance, så kan vi tage et spørgsmål på den slide med det samme. Det det her, I hæver guidance med omkring de her $200 millioner.

Hvor meget af opjusteringen allerede tjent hjem, og hvor meget afhænger sådan af markedet resten af året?

Ja, det et godt spørgsmål. Jeg prøvede lidt at sige det, at man kan jo sige det på 10.000 dage eller 30% afhænger af markedet resten af året, ikke?

Og så har vi jo stresset det med de her $100 millioner, så det jo også en ret betragtelig stress på sådan 10.000 dage. Så markedet kan jo gøre mange ting.

Det har vi jo set i løbet af året, og jeg har vist også sådan nogle grafer, der viser, hvor volatilt det kan være. Så vi tror på, at det her med det, vi ved lige nu, at det det rigtige at komme ud med.

Og jeg vil ikke sådan lige spekulere i, om markedet lige pludselig skal falde meget eller stige meget, men det ser i hvert fald ud til, hvis man tager markedsforventningerne, at man tror på et relativt stærkt marked resten af året, og vi har jo bare ikke særlig meget tilbage. Altså hver dag der går, der overlapper hver dag, så 30% relativt begrænset, så lad os se.

Men det en guidance, vi tror på.

Godt. Og på et yderligere spørgsmål til den her slide, du var også inde på det med det her, at ved Q1 der var de her 57% af Q2 var dækket, ikke, på de $71.494, som vi også kan se.

Men som en spørger her om, så kvartalet lander så på 59.301, det tror jeg, vi så på en af de tidligere slide. Hvad skete der med de der åbne dage i det interval der?

Ja, men det jo det der med lige, hvad var det egentlig, der skete hen over sommeren? Altså der var situationen en lille smule anderledes.

Altså der var det der med, og det kan vi jo allesammen sikkert godt huske, at så siger Trump og den amerikanske administration, nu vil vi have en aftale det sådan den ene dag, og så den anden dag det, at nu har vi ikke en aftale, og nu vil vi gøre noget voldsomt og så videre der. Så det var jo hele tiden den der med, markedet var lidt usikker på, og det så vi jo også på olieprisen.

På et tidspunkt så var vi vel nærmest tilbage på en oliepris fra før krisen, altså hvor folk så tænkte, okay, nu har vi fred. Og det slår igennem i vores rater også, ikke, så okay, så nu vi der.

Og så kører man jo, og så fikser vi jo selvfølgelig en spotvirksomhed, så vi fikser jo løbende derogså. Så det der med ligesom at og sige 71 og sige, så bliver det så resten af kvartalet, det skal man selvfølgelig være varsom med.

Men det, man måske kan sige, altså det var svært. Altså jeg tror, det var svært for mange at finde ud af, hvad skal man egentlig gøre hen over den periode, og specielt i de markeder vi i, som så påvirket af det.

Men det man jo kan sige her, det, at det kan godt være, vi ikke ramte 71, men vi har trods alt løftet guidance, så et eller andet sket fundamentalt i markedet, som har, og igen jeg refererer til, hvad markedet tror, det var det, vi lænede os lidt op ad, som at det her, det mere sticky. Altså det går ikke lige væk i morgen.

Det tror vi jo heller ikke på. Det sagde vi også om sanktionerne, at de var her nok for lang tid, og nu har de jo været her siden 2022, da det begyndte, ikke?

Det ved at være nogle år, vi har arbejdet med det her. Så det virker bare som om, at det ikke så let at komme ind og ud af de her ting.

Det let at komme ind i dem, men det nok svært at komme ud af dem. Så ja, man skal i hvert fald passe på lige at sige 71 eller hvad det nu, der står der en gang imellem, og så bare sige, så det en lige linje for resten af kvartalet.

Sådan vores marked ikke. Så det vil jeg anbefale for dem, der nysgerrige på det, det at prøve at følge lidt med i forwardraterne, de her FFA-rater.

Og typisk der jo den her backwardation i vores marked. I vil kunne se, at de nære måneder ligger meget højere, når der sådan noget her, så vil det falde over tid, og specielt når man så kommer ind i 2027.

Sådan historisk et nyt år, så må man sige, så falder det noget ned, fordi likviditeten derude begynder at aftage, så ligger priserne lidt lavere, der ikke så mange, der handler det. Det vi har set nu her, som jeg prøvede at sige hen over de seneste uger her, det, at de har faktisk tikket pænt op og ligger på ret høje niveauer derude af.

Og så den der backwardation har taget en markant drejning og ser noget anderledes ud nu her. Og det kan også være interessant for sådan nogle som os og handle en lille smule på, ikke?

Jo. Men der bliver også spurgt lidt ind til, så kunne vi jo så se jeres coverage 73% på de her 38.600 for Q3, og så bliver der jo spurgt lidt ind til, altså det så et udtryk for, at markedet kølet noget af, eller har I fået lukket noget af det af lidt for tidligt i forhold til de 59, der realiseret på Q2?

Jamen, altså jeg kommer ikke lige til at sige, hvad vi har lukket af på, det plejer vi ikke lige at oplyse, men man kan jo sige, hvis igen vi kan henvise til FFA-markedet, og der handler man jo på ruter. Det gør man i råolie og i det raffinerede oliemarked, sådan specifikke ruter, så kan man lave en afregning på den.

Og der kan du sagtens lave noget, der ligger højere end det her. Altså det kan du godt gøre, men du kan måske lave det for et kvartal, altså måske ikke for hele året, og så kan du ikke lave det for hele din flåde, og det så i øvrigt også det rigtige?

Ikke, så ja, vi har lavet lidt. Vi har ikke lavet meget, men vi har lavet lidt.

Så vi primært i spotmarkedet. Og der kan man måske lige tale lidt ind i det der med, at det jo det, vi lidt typisk har troet på, man også skal være.

Der jo forskellige strategier, men hvis der den der backwardation generelt, og du har en grundlæggende tro på, at de her sanktioner, denne her ineffektivitet der for et stykke tid, så tror vi jo ikke på, at det strategisk rigtigt at lægge hedges der. Så mener vi jo, altså med den størrelse, vi har, det kan godt være, hvis du en anden størrelse, at det giver mening for dig, eller har en anden risikoprofil, det giver mening for dig, men så vil vi jo give noget væk til nogle andre, hvis vi gør det hele tiden.

Der en masse værdi der, som vores aktionærer ikke får. Det kræver selvfølgelig, vi har ret i det, men vi tror simpelthen bare fundamentalt, som hvad skal man sige, konceptuelt på lang sigt, der det bedre for os ikke at gøre det, end at gøre det meget.

Så vi gør det mere det nok fair at sige opportunistisk, når vi kan se, der noget, der lige pludselig begynder at spike, hvor vi tænker, okay, eller hvis vi lige har købt nogle skibe, og vi tænker, okay, nu har vi øget det, men måske skulle vi tage lidt af. Så det har vi gjort tidligere, så har vi købt en del skibe, og så har vi sagt, okay, men hvorfor tager vi ikke x kvartaler og tager noget exposure af, i hvert fald lige på noget af det der?

Så har vi taget nogle af de nye dage, vi har fået ind, og så afdækket lidt der, hvis markedet ellers godt. Så vi gør det sådan lidt, kalder det opportunistisk med selvfølgelig, når vi synes, det giver mening.

Men altså vi har noget, men vi har ikke virkelig meget.

Godt. Jeg hopper et par slides tilbage her til den her med jeres udbytte, som også spiker pænt op her på Q2.

Der et spørgsmål omkring det her med udbytte og aktietilbagekøb. Vedkommende skriver her, det naturligvis en bestyrelsesbeslutning, men som CFO, hvordan ser du på share buybacks i forhold til udbytte med en aktuel LTV på 22, en P/NAV under 1 og ganske konstruktivt syn på rater i årene fremover?

Jamen, vi jo egentlig åbne for begge dele. Det vores ansvar og tænke over det hele, og vi forsøger selvfølgelig sammen med bestyrelsen at træffe de rigtige beslutninger på mange af dem, der lytter med her's vegne, altså alle investorerne, aktionærerne, ejerne af vores virksomheds vegne.

Og nogle gange kan det da godt give mening at lave aktietilbagekøb, det har vi jo også både overvejet, og vi har også gjort det lidt historisk, ikke så meget. Men det klart, hvis man handler til en prissætning, som markant under den værdi, vi mener selskabet har.

Altså man skal huske på, nu siger vi, vi har 97 skibe, så man skal lige tænke, okay, hvad den realiserbare værdi af det? Der jo en værdi, som vi lige talte om, hvad den realiserbare værdi af det?

Det, hvis man så handler pænt under det et eller andet, det jo svært at sige, hvad det, det vil jeg helst ikke låse mig fast på, men hvis det et eller andet, der væsentligt, så skal man da overveje det. Altså det giver da god mening at tænke over, hvis man synes, det prismæssigt skævt, burde man så egentlig gøre det der?

Lige nu der handler vi jo ret tæt på stålsværdi. Giver det så mening at gøre det?

Altså du skal også gøre det over en lang periode med den usikkerhed ved, om kan det overhovedet lade sig gøre, og hvis ikke du får en rabat på det, hvorfor så ikke bare give vores aktionærer dividende ud i kontanter? Altså det synes vi giver mere mening, men vi hele tiden åbne for det og overvejer det hver gang, om det giver mening.

Lige nu synes vi bare ikke, i det her kvartal, at det var det rigtige at gøre. Det kan jo være, i et andet kvartal, vi prissat fornuftigt.

Og det skulle jo gerne være sådan for en aktionær, det altså om man gør det ene eller det andet, hvis ellers den fair prissat, det så lidt et nulsumsspil, og vi vil i hvert fald ikke gøre det, det kan jeg i hvert fald sige her, altså vi vil ikke gøre det, fordi vi tror, det vil drive prisen op som sådan. Altså det må lidt være op til aktionærerne at vurdere, hvad de synes, men vi vil gøre det, hvis vi synes, det skaber værdi for aktionærerne.

Hvis der noget i det her, hvis der en eller anden misprissætning, så derfor vil vi hellere gøre det på vegne af vores aktionærer.

Godt. Kim, jeg kan se, tiden så småt ved at løbe en lille smule fra os, så jeg tænker lige, vi skal nå et hurtigt spørgsmål mere her.

Der bliver spurgt lidt ind til jeres aktionærstruktur, og nu kunne jeg se heromme i appendix, var der faktisk en, der lige kunne understøtte det, så det kan være, du lige ganske kort bare lige vil give os et view på den.

Ja, altså jeg ved ikke, om der bliver spurgt ind til det her med Brookfield Oaktree, det ved jeg ikke, om det det, der spørgsmålet?

Der blev egentlig bare spurgt, hvem storaktionærer i øjeblikket, og så der et specifikt spørgsmål, om det har ændret noget det her med, at det, hvad hedder det, Brookfield nu i stedet for Oaktree.

Ja, altså jeg kan bare gøre det hurtigt her, at i 2019 blev det offentliggjort, at Brookfield fusionerer over tid med Oaktree. Det jo to store kapitalfonde.

Og de meldte så ud, de ville gøre det inden for en 10-års periode. Og det jo meget fornuftigt, tænker jeg.

Jeg har ikke talt med dem om det, men jeg forestiller mig, i og med der en masse fonde under, så de kan nå at rulle af, og så kan man stille og roligt føre nye midler over i, hvor man nu synes det skal hen og så videre. Så det en sikker sammenrulning, altså.

Men for os har det været fuldstændig uneventful. Altså der ligger bare et selskab over Oaktree, der hedder Brookfield, som ligesom moderselskabet, og så ligger Oaktree der.

Nu ejer de 100% Det var bare i 2029, nu accelererede de det så, gjorde det i 2026 her i august måned. Så for os det de samme ejere, egentlig.

Det betyder ikke noget, og de har også en repræsentant i vores bestyrelse, den samme repræsentant. At vi har Oaktree, der ejer små 20%, og så har vi Hafnia med lidt mindre, det tænker vi slet ikke over i det daglige.

Vi tænker over alt det, jeg har talt om i dag, og skabe værdi for vores aktionærer. Og det jo alle jer, der med her, så det selvfølgelig også de to lidt større aktionærer, der beskrevet her.

Men det betyder ikke noget for os. Altså vi taler selvfølgelig med Oaktree på bestyrelsesmøder, det klart.

Nu de jo af en lidt anden størrelse, end de var historisk, så egentlig kontakten med dem jo på bestyrelsesmødt. Vi har en formand, der uafhængig, som McKinsey, og det jo ham, vi taler med, hvis der noget, ikke?

Så det fungerer meget godt, og Hafnia en aktionær, som så mange andre aktionærer, de har bare en lidt større stake. Det jo ikke nogen, vi som sådan taler særlig meget med, kan man sige, men jeg tænker, de lytter med og følger vores performance som alle andre aktionærer.

Glimrende. Og så lad os lige tage de sidste to hurtige spørgsmål her.

Vi skal lige tilbage til den her med jeres financial overview. Du var også inde på det, det her med jeres OPEX, der var steget.

Der blev nemlig spurgt lidt ind til det også her. OPEX eller driftsomkostningerne steg de her 6% til 8.315, og på LR2 hele 16% bliver der refereret til også her.

Hvad driver den stigning, og fortsætter den? Du var lidt inde på det også i din gennemgang, Kim, men det kan være, vi lige skulle kort

Ja, prøv lige at fortælle det. Jeg forstod bare ikke helt LR2.

Jeg forstod den ikke helt.

Ja, det kan nok ikke ses på den her slide. Spørgeren spørger lidt på LR2 med driftsomkostningerne der, som kørt op også.

Okay. Altså den måde vi kigger på det, det jo OPEX som sådan for selskabet, og så tager vi det ud på de skibsdage, vi har.

Og det lidt svært, som tænker vi også i det daglige, at kigge helt præcist skib for skib. Altså vi tænker på, selvfølgelig hvor effektivt et skib i dens operationer, hvor meget olie bruger den?

Hvad dens CO2-footprint? Det selvfølgelig vigtigt for os.

Og ellers så har vi den samme form for standardmåde at vedligeholde de her skibe på. Men det jo lidt svært, fordi hvis du har et skib, der ligger i USA i en længere periode og handler derovre inde i Den Mexicanske Golf, versus en, der ligger ovre i Asien i en længere tid, så det jo forskellige regionale hubs, du køber ind hos, og der kan være en forskel.

Og det, jeg egentlig bare prøvede at sige her, det, at det der var sket med den her disruption, så har vi jo haft flere af vores MR, der og flere af vores skibe, der har ligget i det hele taget, der mindre og sejlet med, men sejlet meget længere. Men så har vi jo haft flere, der har ligget ovre i vest, ovre i USA og ja, og overalt, hvad hedder det, i hele området derovre i vest.

Og det bare dyrere at købe ind derovre, det den ene ting. Og så flypriser og transport i det hele taget steget grundet de stigende oliepriser, og det har selvfølgelig også gjort, at vores omkostninger til at skifte vores bemanding steget.

I perioder var det ret ineffektivt også, det giver også nogle ekstra omkostninger. Så det det, der årsagen til, at det steget.

Derudover, så stiger priser over tid, altså der noget inflation, og også bare lige så meget mindre inflation. Men selvfølgelig skal det med, men der da ingen tvivl om, at olieprisstigninger har da haft betydning, og så den her med vores repositionering af vores flåde har helt sikkert haft betydning også.

Godt. Allersidste spørgsmål, der blev spurgt her, I peger på lave olielagre som en mulig katalysator.

Ser I allerede nu tegn på, at de her lagre begynder at blive fyldt op igen?

Ja, vi kan godt tage den der. Nej, det gør vi ikke.

Altså ikke generelt. Lige nu det det modsatte.

Lige nu siger vi, at altså det jo fordi det der med, at verden mangler stadigvæk olie. Altså der mangler stadigvæk at komme omkring 6 millioner, 5,5-6 millioner, hvis man ligesom summer det hele sammen, tønder olie ud af Hormuz i forhold til, hvad vi havde før.

Her står der -3 millioner tønder om dagen i altså i minus per dag, ikke? Hvis man tager det, der mangler at komme ud af Hormuz, så kan der så komme lidt mere andre steder fra og så videre, men det der så ellers bliver, så der en del, der bliver taget af olielagrene, og det jo så 3 millioner om dagen.

Så det kan vi ikke sige lige nu her. Tværtimod, så går det stejlt nedad.

Og lokalt vil der jo selvfølgelig også være forskel, og vi kan også se det i Europa, at jet fuel lagre, diesellagre i Europa meget lavere, end de var for et år siden. Og vi endda et godt sted i Europa, der har man jo fundet veje igennem det, og har også råd til at betale for det.

Det jo ikke alle steder, men altså heldig, kan man sige, eller godt stillet. Så regionalt vil det se meget forskelligt ud, og der vil være nogle helt sikkert, der har meget lave lagre.

Vi kan ikke sige det, at det begynder at ændre sig. Der mangler simpelthen olie.

Godt. Vi slutter med det som det sidste for i dag.

Kim, tusind tak for at stille op her.

Selvfølgelig. Tak for det.

Selv tak, og tak til jer, der lyttede og så med og stillede nogle gode spørgsmål. Og bare ønske jer en god aften herfra.

Tak.