Velkommen til dagens event, hvor vi har fornøjelsen af at præsentere Danish Aerospace and Defense Company. Vi kommer måske nogle gange til at kalde det DADC, du kommer måske til at kalde det Danish Aerospace nogle gange, Thomas, fordi I har ændret navnet.

Årsagen til præsentationen jeres halvårsregnskab ude her til morgen. Du havde indikeret, at første halvår ville blive lidt svært, men jo også udskudte ordrer, der har justeret jeres guidance en lille bitte smule, så det kommer vi selvfølgelig til at dykke lidt ind i de her meldinger og alle meldingerne fra rumfartsindustrien.

Vi kommer nok ikke udenom Trump. Vi gider ikke tale om ham, men ikke desto mindre han en væsentlig person her i det her.

Til at hjælpe os igennem dagens præsentation og til at svare på spørgsmål i slutningen, der har vi Thomas A.E. Andersen, CEO i Danish Aerospace and Defense Company, med os.

Som altid: Der en boks nedenunder, hvor I kan stille spørgsmål, gør det gerne igennem præsentationen, men vi tager spørgsmålene i slutningen. Men for nu så vil jeg overdrage ordet til dig, Thomas.

Tak skal du have, og tak fordi I vil se med her. Vi har præsenteret halvårsregnskabet og udsendt, hvad hedder det, selskabsmeddelelsen, som fortæller om det.

Lige ganske kort en introduktion til dem, der ikke kender Danish Aerospace and Defense Company. Som nævnt, så skiftede vi navn her i foråret og tilføjede Defense, fordi vi også kigger på det, der hedder dual-use af vores teknologier.

Vi har udviklet medicinsk udstyr, motionsudstyr og helbredsovervågningsudstyr siden 1988, har sendt over 3,5 tons udstyr sendt ud i rummet til dato. Vi har været børsnoteret på First North siden 2019, 8.000 aktionærer.

I april i år gennemførte vi en fortegningsemission og rejste 24,7 millioner kroner, og tak for alle dem, der hjalp med det. Som nævnt, så det dual-use.

Det rumfart, vi kommer fra, men vores udstyr har rigtig mange ligheder med det, der bruges inden for forsvarssektoren: Høj pålidelighed, lavt serviceniveau og skal opfylde de samme krav inden for standarder, det, der hedder AS9100-standarden, som den globale standard for rumfart og militært udstyr. Vi konstant i dialog med både den europæiske rumfartsorganisation ESA og med NASA, samt med en række forsvarsindustrier både her i Europa og på den anden side af Atlanten om at udvikle og samarbejde og levering af udstyr, men det skal jeg komme lidt mere tilbage til.

Hovedpunkterne fra første halvår, det, at en af de helt store milepæle faktisk i selskabets historie, det var, at vores nye kombinerede multifunktionelle motionsudstyr, E4D, blev sendt ud i rummet tidligere på året og nu blevet installeret i det europæiske Columbus-modul på Den Internationale Rumstation. Det drejer sig om små 300 kg hardware, faktisk en af de største laster, vi har fået sendt op igennem firmaets historie.

E4D et udstyr, der kombinerer roning, cykling, tovtrækning og op til 30 forskellige vægttræningsudstyr i et modul, og jeg har nogle billeder af det lidt senere. I dag E4D nu blevet taget i brug regelmæssigt på rumstationen og bruges i forskellige kombinationer af de her øvelser.

E4D udviklet, så den både kan bruges med strøm på og styres af en tablet eller kan også faktisk bruges uden strøm i de situationer, hvor der begrænset mængde af strøm fra solpanelerne på en rumstation. Vi har haft nu en driftstid på 31 timer, hvor de 10 af dem faktisk uden strøm, hvor den kan køre i det, der hedder manuel mode.

Her i foråret har vi også udsendt en selskabsmeddelelse om, at vi har underskrevet en tillægskontrakt til det her udstyr på at udvikle et motion capture-system, altså et system, som fanger astronauternes bevægelse, mens de motionerer på træningsudstyret. Og det sådan set vigtigt inden for bemandet rumfart.

Vi kender det måske allesammen fra fitnesscentrene, hvor der har vi ikke brug for motion capture, men der bruger vi spejlet på væggen til at sørge for, at vi laver øvelserne rigtigt og går ned i benene og ind over knæene og de her ting. På længere bemandede rejser til Månen og Mars, der der ikke altid direkte kontakt med Jorden i realtid.

Der altid en forsinkelse, og derfor det smart at have et automatiseret system, der kan vejlede dem. Og det har vi simpelthen skrevet kontrakt på at bygge og udvikle, og selve hardwaren forventes at blive færdig i starten af næste år, hvor ESA gerne vil sende det op til E4D på rumstationen.

Så har vi også her i sommer afsendt de to første modeller af E4D til en kommerciel kunde, som vi har solgt til. Her et billede af E4D, den europæiske ESA-astronaut Sophie Adenot, som faktisk i gang med at lave nogle øvelser på udstyret, der monteret i Columbus-modulet henne i den ene ende.

Udstyret monteret på en platform, som absorberer de forskellige vibrationer, når der motioneres på det, så det ikke forstyrrer rumstationens andre eksperimenter, og så solpanelerne ikke står og blafrer. En af de øvelser, som Sophie lavede og optog video af, det en roningssession, så vi har en lille video her, som I godt lige må prøve at afspille, René.

Tak for det.

Og som I måske kunne se på videoen, så var det ikke kun Sophie, astronauten, der bevægede sig, hele udstyret bevægede sig også, og det derfor, de her antivibrationssystem sidder nedenunder til at absorbere de her bevægelser. Man bemærker selvfølgelig også, at hun vægtløs, så hun har fødderne inde i en fodholder præcis som en Concept 2-romaskine, der findes i fitnesscenterne her på Jorden, og hun har et bælte om livet, så hun bliver holdt fast, og man kan tydeligt se vægtløsheden på hendes hår, for eksempel, der svæver ovenpå.

Jeg nævnte det her motion capture-system, som vi har kontrakt på at bygge. Her et billede og en lille tegning af det.

Det består af fire stereokameraer placeret rundt omkring, som med en supercomputer med AI analyserer de forskellige bevægelser på astronauten under øvelserne, laver det, der hedder en avatar, som man kan se, hvad skal vi sige, om man bøjer i benene og den slags. Og de her ting kan også sendes ned til Jorden, så man kan lave kinematik, altså bevægelsesanalyse på dem, sådan at man kan vejlede astronauterne, og de kan få den optimale øvelse.

Og det for eksempel, der kan være nogen, der har problemer med ryggen eller et eller andet andet, så vil man gerne optimere øvelserne, sådan at ryggen måske skånes. Ryggen generelt et stort problem i rummet, fordi de fleste astronauter bliver cirka 8 til 10 centimeter længere, når der ikke tyngdekraften til at trykke dem sammen, så derfor der brug for lidt forskellige motionsformer, sådan at man kan aflaste de områder af kroppen, hvor der eventuelt kunne være problemer.

Tilbage til halvårsregnskabet og tallene. Vi genererede en nettoomsætning på lige over 8 millioner i første halvår.

Det lidt lavere end sammenlignelig periode sidste år og kom ud med et EBITDA på -2 millioner. Og hvorfor, det kommer jeg lige tilbage til lidt senere.

Så et driftsresultat på -2,2 millioner. Netto finansielle poster stadigvæk lidt negativt, og grunden til det, det, at den her ekstra kapitalforhøjelse var i april, så nogle af de, hvad skal vi sige, renter og finansielle udgifter, de tæller med her i første halvår.

Så resultatet for perioden -2,3 millioner. Og som nævnt tidligere, så har vi aktiver for cirka 29 millioner.

Egenkapitalen blevet rigtig god efter kapitalforhøjelsen her i april, endnu engang tak for det, så den i dag på 22,9 millioner. Nogle af vores andet udstyr, vi har oppe på rumstationen, det vores nye cykel, CEVIS, som står for Cycle Exercise Equipment Vibration Isolation System, som I kan se her på højre billede, spændt op på en ramme.

Den gamle version hed også CEVIS, og astronauterne døbte den turkis CEVIS på grund af den farve, I kan se på billedet. Og her kan I se to af de astronauter, der findes oppe på rumstationen i dag, Sophie og en NASA-astronaut, i gang med at motionere på vores cykel.

Cyklen har her til oktober fungeret i tre år på rumstationen uden nogensomhelst issues og nogensomhelst service, så det et ekstremt pålideligt motionsapparat, hvilket også ekstremt interessant for NASA, fordi når man tager til Månen og med tiden til Mars, så der brug for ekstremt pålideligt udstyr, og det det, som blandt andet med til at stille os i en rigtig, rigtig gunstig position. Pengestrømsopgørelsen her der ikke så meget at sige til, hvad driften angår, finansielle poster og så videre, men lige til venstre vil jeg nævne vores vandrensningsstation, Water Recovery Unit, hvor vi har en kontrakt på at bygge en prototype sammen med vores datterselskab, Aquaporin Space Alliance, hvor Aquaporin tidligere var med.

Vi har nu fundet erstatninger og har ekspertise, der kan gøre kontrakten færdig, og vi ved at kigge på erstatninger til de membraner, vi havde fra Aquaporin af her. Forventningerne til regnskabsåret 2026, dem justerede vi samtidig eller inden vi sendte halvårsresultatet ud her.

Vi forventer i dag en omsætning i niveauet på 18 komma 18 til 20 millioner kroner og en driftsindtjening på mellem -2 til cirka 0 millioner. Årsagen til, at vi har været nødt til at justere forventningerne, det simpelthen den meget dynamiske situation inden for det bemandede civile rumfartsmarked, som har påvirket os på den korte bane.

Det meget vigtigt at understrege, det simpelthen ikke kontrakter, vi har mistet eller tabt, eller som forsvundet, men der foregår rigtig meget, specielt på den anden side af Atlanten i NASA i øjeblikket, som gør, at det ikke kommer med den hastighed, som vi tidligere havde forventet. Og det ikke, fordi det ikke kommer, men det skal nok komme.

For eksempel havde, hvad hedder det, NASA annonceret en invitation til private firmaer om at bygge efterfølgeren til ISS, en kommerciel rumstation, og den var egentlig forventet til at blive annonceret i starten af januar, men blev først annonceret her 6. juli.

Og der står vi rigtig godt med de forskellige firmaer, som forventes at byde på det her. Og derudover så der blevet foretaget en større omorganisering i NASA.

Trump har justeret målene for NASA i forhold til at gå ned på Månens overflade og ikke sat den rumstation, der hedder Lunar Gateway, som skulle være i kredsløb om Månen, har sat den på pause indtil videre. Og det har selvfølgelig betydet, at der sker nogle ændringer, og derfor har vi været nødt til at ændre vores forventninger.

Det også rigtig, rigtig vigtigt at understrege, at vi står rigtig, rigtig stærkt. Altså der ikke blevet mindre brug for vores motions- og overvågningsudstyr inden for rumfart, end der har været tidligere, tværtimod der bliver mere.

Det ikke sådan, at de bemandede rumprogrammer blevet skåret ned eller sløjfet, tværtimod. Altså der bliver sat mere tryk på, der blevet trykket på speederen, men selvfølgelig skal alle finde deres fødder i den her nye måde at tilgå Månen på med, at man skal ned på Månens overflade.

Og vi har fået lidt hjælp af en god ven, der hedder AI, til at generere et billede af, hvordan en større månebase kunne se ud med vores forskellige motionsudstyr nede på Månens overflade. Det her, det nok noget på den længere bane om 10 til 20 år, men der ingen tvivl om, at vi i dialog med NASA om motionsudstyr til Månen og forskellige månelandingsfartøjer.

NASA ved at finde deres egne ben: Hvad for en slags behov for motion der brug for nede på Månens overflade? Fordi selvom de skal ud på det, der hedder månevandringer, så der kun en sjettedels tyngdekraft på Månen, og det vil sige, det slet ikke det samme som en rumvandring eller at ville være i rummet eller på Jorden, så der brug for en eller anden form for motion.

Og vi kan jo allesammen relatere det til for eksempel Tour de France, altså hvad det første rytterne gør, når de kommet i mål, det, at de stiger op på cyklen for ligesom at spænde af og køle ned og så videre. Så der vil være et behov for den her slags udstyr.

Derudover så vi selvfølgelig i gang med at udbrede inden for dual-use-applikationerne og kigger meget på forskellige sektorer, hvor vores helbredsovervågningsteknologi, hvad enten det til overvågning af piloter eller dykkere, vores motionsudstyr under ekstreme forhold eller begrænset plads, for eksempel i ubåde og andre steder kan bruges, og det en proces, vi i gang med, og som selvfølgelig tager noget tid, inden vi kommer ind på de områder, og når vi har noget, så vil vi selvfølgelig udsende relevante selskabsmeddelelser i den forbindelse. Jeg tror, at det var det, jeg sådan lige ville sige her i første omgang og vil give ordet tilbage til Michael.

Jamen, ved du hvad, skal vi ikke springe til spørgsmålene, Thomas? Du har svaret på et af spørgsmålene, det her med den primære årsag til, at nogle ordrer ikke har materialiseret, ordren gået til andre, og det det ikke, det simpelthen forskydninger i jeres projekter.

Det korrekt forstået, Thomas?

Ja, det det, og så det jo også rigtig vigtigt at sige, at inden for motionsudstyr til bemandet rumfart, altså der vi efterhånden det eneste firma i den vestlige verden, som leverer motionsudstyr. Selvfølgelig gør russerne og kineserne selv, men dem entrerer vi ikke med, og de går ikke uden for deres egen sfære, så der ikke så mange andre konkurrenter, i hvert fald ikke nogen, der har den over 25-30 års erfaring, vi har med at levere motionsudstyr til bemandet rumfart.

Og nu snakker vi selvfølgelig meget om Artemis her, at nu skal de ned på i stedet for at have en rumstation, men altså der jo også en masse private stadigvæk, du ved, der kontraheret i at bygge de her rumstationer. Ser du nogle bevægelser i det marked?

Fordi det jo ikke nødvendigvis, fordi de skal ned på Månen, det vel stadigvæk nogle af de planer, der lagt, og mange af de privatbyggede rumstationer. Det korrekt, der ikke de store ændringer der, eller der kan selvfølgelig være tidsmæssige forskydninger og finansieringer og så videre, men der også stadigvæk et marked der og ikke kun hos NASA.

Det korrekt, Thomas?

Ja, og der fuld fart på det marked, og der sker rigtig, rigtig meget, og det jo nogle af de samme firmaer, som faktisk også formodentlig kommer til at levere noget af det udstyr, der skal ned på Månens overflade, og vores motionsudstyr også skal bruges. Men de her firmaer, de har fuld fart på, og der sker rigtig meget, og med NASAs nye, hvad hedder det, invitation to tender eller request for proposal, som kom ud her i starten af juli, så de jo dybt engageret i at lave tilbud, sådan at de kan gøre sig til over for NASA og blive nogle af de et eller flere firmaer, som NASA vælger til at skal bygge dem eller de rumstationer, der skal efterfølge ISS.

Og hvis vi måske bare lige ser på flowet, så når de kontraherer og begynder at bygge over for NASA, så har de så også kontraheret med jer potentielt for at sige den del? Sådan ser rumstationen ud på motionsudstyr, og det det her udstyr.

Det korrekt? Vil det være en kontrakt, eller vil de bare have lavet en forespørgsel på, om I kan levere det der?

Ja, altså lad mig vende den lidt rundt og så sige NASAs call for proposal, lad os kalde den det, den nævner specifikt astronauternes helbred og motionsudstyr og så videre, og det gør, at det selvfølgelig viser sig, at det et fokuspunkt for NASA, som de her firmaer også nødt til at forholde sig til, når de skal byde på den her kontrakt. Så ja, de kigger selvfølgelig også rundt i verden og ser, hvor kan jeg få noget motionsudstyr, som NASA tror på og tilfreds med, og NASAs astronauter gerne vil bruge.

Tror egentlig, vi skal lade den være ved det.

Jo, lad os gøre det. Omkring det her mocap, altså motion capture, vil det være en udvidelse af jeres produktportefølje fremsendt?

Altså du ved, det vil vel forventeligt være, du kan sige, I leverer cykler, I leverer det her vægttræning eller E4D, men motion capture, forventer du også, at du ved det vil være en del af at du kan sige, når I har testet det og sat det op og bevist det virker, at det vil være en forventelig del af ordrerne gående fremad som en samlet pakke?

Helt sikkert. Altså vi har allerede andre end ESA, der har spurgt til motion capture og per se en interesse og har kigget på det selv.

Og det, at vi så hurtigt kan bygge og få sendt et system op og testet, det vil selvfølgelig stille os et rigtig godt sted. Men det også vigtigt at understrege, at motion capture ikke kun til rumfart og lange missioner ude i rummet.

Det har også en række applikationer hernede på Jorden, hvor vi kan entrere med andre om et samarbejde, for eksempel til genoptræning af skadede soldater, servicepersonel og så videre, hvor man simpelthen med det her system kan målrette træningen, sådan at lemmer, der blevet skadet og skal genoptrænes, at fokus på træningen bliver rettet på de legemsdele, som nødvendigt, eller hvis der nogle, der skal skånes, så kan de blive skånet under træningen. Der også applikationer nede på Jorden for det her.

Tjek. Så der et spørgsmål: Hvad betyder Trump-direktivet for industrien?

Du har allerede landet på det. Følger der overhovedet penge med, eller det bare, som Trump altid, der melder noget urealistisk ud?

Svært at vælge imellem, men [laughter]

Du sagde Trump-direktiv, ikke også?

Jo, Trump-direktivet, ikke? Altså du ved, hvad det, han siger?

2028 Månen, lande på den, 2030 skal vi have en atomreaktor deroppe og 1.000 bemandede flyvninger, ikke? Det ikke det direktiv, han lige har udstedt, tror jeg, sådan på hovedlinjerne?

Ja, altså det med til at sætte nogle mål, og det klart, at Trump, som enhver anden præsident, udstikker nogle visioner, og så skal Eisman, som NASAs direktør, implementere de her og føre dem ud i livet. Jeg vil sige, at mange af de ting, Trump gør, med til at styrke det, der allerede var i gang, og det ikke sådan, at hvad skal vi sige, at han kaster alt i en anden retning.

Altså han forstærker alt det, der var i gang inden for bemandet rumfart på forskellige måder, og NASA virkelig forsøger at, hvad skal vi sige, fokusere sine ting i øjeblikket på Månen. Og det jo klart, at det gør man blandt andet på grund af trusler fra kineserne, altså ikke trusler med atom, at man vil gerne slå kineserne på inden for bemandet rumfart på det her område.

Og det jo det, alt det her, det med til. Så det ikke sådan, at Trump ændrer retningen totalt, men han faktisk med til at booste den retning lige præcis inden for det primære rumfartsområde, vi satser på, bemandet rumfart.

Og det jo rigtig, rigtig dejligt.

Ja, fordi så vidt jeg læste, så havde NASA, de havde jo flyttet funding over i Artemis-programmet, ikke? Altså netop fordi at de havde forstået, hvor måske Trump eller andre gerne vil hen af, at det var månekapløbet, at du ved at de skulle have fond Er det korrekt forstået, at i det?

Ja, og så skal man jo også lige huske, at NASAs direktør jo politisk udpeget af Trump, selvfølgelig godkendt af Kongres og Senat. Men selvfølgelig, de ved godt, hvad vej vinden skal blæse, også med de her direktiver, og de forsøger så at implementere dem efter bedste evne med de ressourcer, som Kongres og Senat giver dem, og det jo den måde, det foregår på i USA, altid har foregået på.

Og det jo også ret vigtigt måske lige at nævne her, at der faktisk en bred support og har været i rigtig mange år, de sidste 10, 15, 20 år i USA blandt begge sider, Demokrater og Republikanere, om bemandet rumfart. Man kan så diskutere, om det skal være den ene stat eller den anden stat og sådan noget, men, hvad skal vi sige, det overordnede mål der ikke ret mange, der uenige i.

Man kan så være uenig i implementeringen af dem.

Tjek. Nogle af de ordrer, du havde regnet med skulle komme i hus, var nogle af dem til forsvarsindustrien, eller ligger de lidt længere ude?

Både og, altså den største del af dem var inden for rumfartsindustrien, men der var også nogle inden for forsvarsindustrien. Og det vil sige, det jo lige så meget, som jeg nævnte, den proces tager tid, og vi en forholdsvis ny spiller inden for forsvarsområdet og skal også lige finde vores ben i, hvor lang tid tager det, inden at kontrakterne på plads og kommer igennem systemerne og så videre.

Men 90% eller mere, det var inden for rumfart.

Tjek. I har leveret de første E4D-modeller til en kommerciel kunde.

Det en engangsordre, eller kan der komme flere ordrer fra den kunde?

Jeg vil sige, at det var en stor engangsordre, men alle de her systemer har jo brug for ekstraudstyr og brug for hjælp, træning, support, så det vi ser, nu kan jeg ikke udtale mig om den specifikke kunde, men det vi generelt ser på vores kontrakter, det, at typisk når vi får de her store kontrakter, det gælder også E4D hos ESA, jamen så kommer der typisk tillægskontrakt, som for eksempel mocap eller andre ting, som følger op på det her. Men det også vigtigt at sige, at der jo flere store spillere derude, der har brug for motionsudstyr i en rigtig stor kontraktstørrelse, vil jeg sige, Michael.

Jo, tjek. Jamen, så lad os runde det her lidt af med at kigge ind i den her guidance og der et spørgsmål her: Hvor meget af den nye guidance har du i bøgerne, og hvor meget skal du ud og lukke?

Altså jeg ved godt, du ikke vil være 100% specifik, men sådan en fornemmelse af, hvad når du nu har justeret, og der nogle ordrer, der blevet udskudt, men hvor meget af det her har du i bøgerne? Du har noget mocap og så videre, så jeg beder dig ikke om at sætte procent på, men [laughter] fordi det

Altså vi har en del af det i bøgerne, men vi har også ting, der kommer i forskellige størrelser, men de helt store ting, dem har vi selvfølgelig, hvad skal vi sige, en forskydning på, og det derfor, vi har været nødt til at sende en justering af forventninger.

Tjek. Ved du hvad, det var sidste spørgsmål.

Thomas, tak for at tage os lidt igennem jeres resultater og måske mere spændende at tage os lidt igennem, hvad der sker ude i rumfartsindustrien og de flytninger, der sker lige der. Så tak til dig, Thomas, og tak for alle, der lyttede med.

Må alle have en god dag.

Tak, god dag.