Ja, tak for det. Jamen, ganske kort intro omkring Rovsing, så vi jo en dansk teknologivirksomhed, som stiftet helt tilbage i '92.

Vi har hovedsæde ude i Glostrup, og selskabet blev børsnoteret i 2006. Vi godt 30 medarbejdere pt.

i Glostrup. Og det vi gør, det jo, vi opererer inden for det internationale rumfarts- og forsvarsmarked, og vi laver testsystemer, som man benytter til at teste satellitters funktionalitet, før satellitterne sendes op i rummet.

Og vi har både institutionelle, kommercielle og militære kontrakter, som vi arbejder med, og kunder. Vores kunder, jamen det jo nogle af de helt store primes i Europa og USA.

Det vil sige, det de selskaber blandt andet, som bygger satellitterne, og de store her det Airbus, Thales Alenia, Leonardo, og selvfølgelig Boeing i USA. Og dem der styrer de store missioner og programmer, det jo ESA, den europæiske rumfartsorganisation, og NASA i USA.

Det der man kan se ud af den her slide her jo, at vi også har kunder fra nye segmenter, som vi ikke har set tidligere. Det vil sige mere private aktører, Astroscale, The Exploration Company, som nye kunder hos os, herunder også Cital og Jena-Optronik.

Så der skyder også nye virksomheder op og med til at udvide markedet på den måde. Ja, var kort lidt inde på det, men altså satellitter det jo dem, man kan bruge til at observere selvfølgelig Jorden oppefra, til at sikre der telekommunikation, GPS, internet, og selvfølgelig også militær overvågning med videre.

Så der mange ting, som vi går og laver i dagligdagen, som afhængig af den satelits omfang, der oppe i rummet. Omkring Q3, vil jeg gøre det relativt kort.

Det jo mere en statement. Vi har lavet en omsætning på 9,2 millioner i Q3 og en EBITDA på rundt regnet 0.

Vi har stadigvæk voldsomt travlt med at færdiggøre et af vores måske største projekt, som vi har arbejdet på nu siden 2021 og '22. Det Galileo-projektet, altså Europas GPS-system, som vi ved at færdiggøre og forventer slutlevering her i juli-august.

Så der stadigvæk høj aktivitet og har været høj aktivitet, og vi forventer høj aktivitet i de sidste kvartal. Så har vi netop udsendt announcement for Q3, og heri kan man også se, at det som mig, som CFO, som overtager midlertidig og interim posten som CEO i Rovsing.

Der en proces i gang, det kan Christian måske fortælle lidt om, omkring at finde den endelige afløser for Hjalti, som stopper her ved udgangen af maj måned. Det vi kan se en stadigvæk fortsat høj tenderaktivitet.

Den har været stigende igennem mange måneder nu, og vi har lige pt. udestående proposals for cirka 140 millioner, hvilket et relativt højt beløb.

Og det jo en konsekvens af, at de nye ESA-budgetter de så småt ved at blive skudt i gang, og nogle af de missioner, som vi har budt ind på, et resultat af de nye budgetter, der blevet lagt for ESA. Men på baggrund af udviklingen hidtil og udviklingen i Q3, så fastholder vi den guidance, der har været på 33 til 37 millioner i omsætning og minus 2 til 0,5 millioner i omsætning, om end vi ved, at det i den lavere ende af range.

Så vil vi bruge lidt tid på at fortælle lidt om de nye budgetter for ESA. Og der ingen tvivl om, at ESA har øget budgettet for næste treårige periode med godt 30%.

Og det der også interessant her, det, at Danmarks bidrag det næsten tredobler også i den kommende budgetperiode. Og det vil uanset hvad få en effekt på de ordrer, vi kan forvente at lande her hos Rovsing.

Hvis bare vi fastholder den markedsandel vi har i dag, så vil det betyde en stigende aktivitet. Herom der ikke nogen tvivl.

Og det selvfølgelig også baggrunden for, at vi har igangsat netop nu en fortegningsemission, hvor vi forventer 10 millioner. Det kan jeg sige, det fuldt garanteret på nuværende tidspunkt.

Og det vi skal bruge kapitalen til, det, at vi forbedrer kapitalstrukturen. Det gør vi ved, at der bliver konverteret et konvertibelt obligationslån på 1,5 millioner.

Vi vil også investere i organisationen og sikre, at vi fokuserer mere på salg og også internt i organisationen for at forbedre vores performance. Og så har vi også behov for generelt at styrke vores working capital.

Det jo sådan, at mange ordrer afhængige af, at vi har vores produkter på lageret, og det kræver og binder meget kapital, når vi går ud og investerer i vores egne produkter. Men det klart en konkurrencefordel, at vi har vores egne varer på lageret så at sige.

Jeg ved ikke omkring Christian, vil du...

Jo.

...tage over herfra?

Tak, tak for det, Sigurd. Lige for en god ordens skyld, Michael, jeg ikke bestyrelsesformand...

endnu i hvert fald. Bestyrelsesmedlem, og blev det her for et halvt års tid siden, og jo spark af 30 aktionær, så storaktionær i Rovsing.

Og baggrunden for jeg sagde ja til begge ting, det har vi været lidt inde på. Altså Rovsing jo et selskab, der har eksisteret i lang tid, og den slide, der var omkring hvilke kunder Rovsing har, så det jo de kunder, man skal have, og dem har Rovsing allesammen.

Rovsings kunder har altid været meget tilfredse. Og Warren Buffett han lever stadigvæk, og alle der investerer de ved jo, at selskaber, der har en stærk voldgrav omkring sig, det nogen, som har en god fremtid.

Og man laver ikke bare en startup og ringer til de store forsvarsgiganter og siger, nu skal vi levere. Og det kan Rovsing.

Der heller ingen tvivl om, at vi kan se regnskaberne tilbage i tid. Rovsing har ikke tjent de penge, Rovsing skal.

Fire af de sidste fem år har der været underskud, og det selvfølgelig ikke tilfredsstillende som aktionær. Men der nogle ting, som jeg synes, og jeg understreger, alle skal gøre deres egne beregninger, og det her det ikke rådgivning til at købe aktier i Rovsing.

Men jeg synes, der nogle ting, der peger meget i den rigtige retning. Rovsing har en god voldgrav, vi har de rigtige kunder, vi har de rigtige produkter.

Og derudover så den markedseffekt, der kommer ud fra de stigende ESA-budgetter og andre nye private space startups, som Sigurd sagde, så kommer der altså en toplinjeeffekt, som med den bruttomargin vi kører med, vil kunne slå igennem på bundlinjen. Derudover synes jeg også, at vi må sige, gribe i egen barm, at Rovsings profitabilitet har været for lav.

Jeg tror, vi lidt for flinke ved vores kunder, at vi kan fakturere dem noget mere. Og så der den udfordring med kapitalstrukturen.

Den har været for tynd. Der nogle konkrete eksempler med, at der nogle af vores gode kunder, der har ringet ind til os: Kan vi levere hurtigt?

Og der må vi bare sige, der har været tilfælde, hvor vi ikke har kunnet levere, fordi vi ikke har haft nok på lager. Det græder jeg jo for over sig som bestyrelsesmedlem og som aktionær.

Og til sidst vil jeg sige, at det her det en branche, der kommer til at vokse meget, og der det godt at have en robust kapitalstruktur. Vi har jo igangsat en fortegningsemission, som før vi gik i gang med at undersøge markedet, der bestyrelsen og nuværende hovedaktionærer, herunder jeg selv, tror så meget på det, at vi var inde til fuldt at tegne pro rata, men også har garanteret hele emissionen, hvis den ikke skulle blive fuldtegnet.

Men på den baggrund så forsøgte vi også, uden den var fuldtegnet, at søge og få det verificeret ved at opsøge nogle udvalgte investorer. Og jeg vil sige, at også med jeres hjælp, Michael, og vores egne kontakter, at de investorer, vi har fået ind til at garantere, bedre end nogen kunne have håbet på.

Vi har offentliggjort nogle af navnene i meddelelsen. Jeg vil anbefale alle at læse meddelelsen igennem, så jeg ikke sidder og læser navnene op.

Men det absolut meget, meget kyndige industrialister, finansielle investorer, men også institutionelle investorer. Og så der endda et par navne, som har valgt, og det har de fuld ret til, ikke at ville stå frem med navn.

Men jeg kan sige, det nogle garanter, som vi meget, meget ydmyge og tilfredse med at have fået ind.

Det kan vi gøre, ja.

Jamen, det klart, vi kommer jo ikke til at vinde 140 millioner. Vi har en win rate på måske 20-30% cirka.

Det afhænger selvfølgelig af, hvad det for en type. Men vi sætter jo nogle forventninger til i procent hvordan vi opnår de her forskellige kontrakter.

Så, men de første af dem bliver afgjort nu her i løbet af, det vores forventning, i maj og juni måned. Så ligger der nogen i efter sommeren, og så ligger der nogen også i efteråret.

Ja, det vil jeg sige, det kan man godt sige. Altså, der ingen tvivl om, at vi har kunnet se slutningen på den sidste budgetperiode, og den stigning, vi har set nu, det skyldes, at der skudt noget nyt i gang fra ESA, men også fra EU.

Der ligger nogle ret store missioner fra EU, hvor vi også har budt på nogle af dem, og det nogle rigtig, rigtig store missioner, der sat i gang der.

Ja, IRIS² en af de helt store missioner. Det klart, at den har vi også budt på, og det afventer vi med spænding hvordan udfaldet vil være af det.

Det klart.

Ja, det jo forventningen uden at vi kan sige, at det bliver sådan selvfølgelig, ikke? Det kan vi jo ikke under nogen omstændigheder.

Men det klart, det tilsiger den matematiske logik på en eller anden måde, at det det, der kommer til at ske. Det klart, at vi kommer til at fastholde tror vi selv den markedsandel, der måske kan udvide den, men det helt klart forventningen, at vi vil se på vores ordrebeholdning en konsekvens af, at budgetterne steget så meget i ESA, men heller ikke altså, det har også stor betydning, at Danmarks bidrag tredoblet.

Så der vil komme flere penge tilbage til Danmark fra ESA alene af den grund.

Jamen, jeg vil sige, altså når kontrakten færdigforhandlet, og den underskrevet, så går vi i gang med det samme med at lave design på sådan et system. Det har ikke så meget med hardware at gøre i første fase af sådan et projekt.

Det et design ganske simpelt. Så der vil komme omsætning meget hurtigt, kan man sige, når projektet skudt i gang.

Der hvor det tager lang tid, det over fra man udarbejder de her proposals og til man kommer til selve afgørelsen af proposals. Det der det kan tage lang tid.

Ja, det der helt sikkert, selvom der en tendens i hele branchen til, at ting kan trække ud, også fordi man ændrer på specifikationer for, hvad en satellit skal kunne og ikke skal kunne. Men lige netop nogle af de her store missioner, også som den du nævner, IRIS², der der fuld fokus på fra EU's side.

Så lige pludselig så kommer det til at gå stærkt.

Ja, der også private, og ting uden for ESA-regi, det der, men jeg kan ikke lige sætte tal på hvor stor en del det.

Jamen, det klart som du selv inde på, så der nogle uafklarede forhold og ting omkring de her claims, som vi har fremsat over for nogle af vores kunder. Og hvis de bliver afgjort, det ikke vores forventning inden regnskabsårets udgang, jamen så kan det have en positiv effekt.

Jeg vil også sige, hvis der nogle af de lidt større ordrer, som bliver vundet inden årets udgang, så kan det også have en positiv effekt. Men det for tidligt, som sagt, at sige noget om det.

Nej, det ikke korrekt. Vi guider 33 til 37 og minus 2,5 til en til en halv på EBITDA.

Jamen, det et godt spørgsmål. Tak, tak for det.

Det vidner også om, at spørgeren har fat i den lange ende og har viden om det. ESA-kontrakter jo låste, men jeg sidder også i boards og advisory boards for andre ingeniørrelaterede virksomheder.

Og det altid sådan, når man får nogle ordrer, og så kommer kunden efterfølgende og siger, vi vil gerne have ændret lidt på det eller have et tillæg til kontrakten og så videre, og det bruger vi og andre ingeniørfirmaer typisk rigtig mange timer på. Og der det min opfattelse, at vi i Rovsing kan have været bedre til, at når kunden ringer, uanset hvor store og godgørende de, så skal vi også sige til dem, vi kan sagtens ændre på det, vi kan sagtens lave en større pakke, det de beder om, men altså vi skriver timer på.

Der hvor vi skriver nu, at vi har penge til gode hos nogle af de store kunder på tidligere kontrakter, det kunderne sådan set ikke uenige i, men det jo altid sådan, at så må man være enige om, om det skal være 100.000 euro eller 300.000 euro, eller hvad det. Og der tror jeg, at vi skal internt i virksomheden blive bedre til at få faktureret ud de timer, vi bruger, når kunden rent faktisk har bedt om det.

Ja, man kan sige i generelle termer, at når efterspørgslen stiger på et produkt, og udbuddet i hvert fald på kort sigt konstant, så må man forvente, at prisen ikke falder i hvert fald. Og jeg synes, at jævnfør Buffett-analogien tidligere, at det altså ikke alle, der lige kan stille sig op og sige, vi kan godt teste satellitter.

Man skal huske på, at satellitomkostningerne meget, meget høje generelt. Det koster under en halv procent at teste den.

Og det vil sige, der ikke nogen, der forsøger at spare det væk. Og der altså ikke ret mange, der kan det, som Rovsing kan.

I Europa der meget få, så der nogle amerikanske, der kan. Og der tror jeg, det mit gæt som privatperson, ikke som bestyrelsesmedlem, at europæiske politikere nok vil forsøge at søge mod europæiske testfirmaer, som Rovsing jo.

Jamen, det klart også størrelsen af den mission og projekt og program, som der lagt, fordi det jo ikke sikkert, at satellitterne alle ens. De skal kunne noget forskelligt og så videre.

Og lige IRIS², uden at vi skal gå alt for meget i detaljer, så det et betydeligt hardware-tungt projekt, så der rigtig, rigtig meget...

Ja, det i hvert fald en væsentlig faktor. Altså at når først en kunde køber vores testsystem, så vil det typisk være sådan, at de skal sende andre satellitter ud på et senere tidspunkt.

Og så enten genanvender de vores system, eller også så skal de have nye specifikationer. Og så medfører det igen en ny ordre, ny omsætning for det samme satellitprogram.