TORM PLC Class A

TORM PLC Class A

32.80
EUR
+0.46
(+1.42%)
6.40EPS
Mar 03Next Earn

Q3 FY2026 · Earnings Call TranscriptNovember 4, 2026

Rasmus Køjborg

Ja, god eftermiddag. Så vil jeg gerne på vegne af HC Andersen Capital byde velkommen til det her event, hvor vi vil få en gennemgang af regnskabet for 3.

kvartal 2026 fra TORM, som kom her til morges. Mit navn Rasmus Køjborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til CFO Kim Balle, som vil tage os igennem kvartalsregnskabet, den seneste udvikling også.

Og stort velkommen til dig, Kim, i første omgang.

Kim Balle

Mange tak, Rasmus.

Rasmus Køjborg

Og naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med. I kan stille spørgsmål i chatten, og så tager vi dem i en Q&A-runde til sidst.

Og så optager vi selvfølgelig også præsentationen og lægger den på forskellige platforme. Men med det, så vil jeg egentlig tage mit kamera af, og så vil jeg overlade scenen til dig, Kim, og så kommer vi tilbage igen, når vi har tid til nogle spørgsmål efter gennemgangen her af dine slides.

Kim Balle

Det meget perfekt. Hvad, jeg vil starte op så og tage igennem de slides, vi har forberedt.

Og tak til alle jer, der deltager i dag. Det vi meget glade for.

Den første side, jeg vil starte med, den, vi kalder The One TORM Advantage. Og den talte vi også om sidst, men vi mener, det afgørende at fortælle lidt om den her One TORM-platform, for det fortæller ligesom hele historien om, hvordan vi mener, vi skaber værdi og ekstraværdi.

Det ved at integrere vores kommercielle og tekniske operationelle kompetencer, så de kun arbejder for TORM og TORMs aktionærer. Det betyder, vi kan træffe hurtige beslutninger, og vi kan optimere værdien af hvert enkelt skib igennem hele skibets livscyklus.

Så for os, der handler det principielt ikke om at udskifte skibene, når de når en bestemt alder. Gennem disciplineret vedligeholdelse så bevarer vi flådens kvalitet og kommercielle fleksibilitet, og så har vi dermed mulighed for at beholde velfungerende skibe længere, når det skaber værdi for vores aktionærer.

Samtidig så køber og sælger vi aktivt skibe og investerer i flåden, når vi ser attraktive muligheder. Så målet at maksimere indtjening og værdien af hvert enkelt skib igennem hele markedscyklussen.

Og den her tilgangsvinkel, den understøttes af vores kommercielle resultater. I kan se ude til højre her, at vi for 2023 til 2025, der genererede vores MR-flåde mere end $200 millioner i ekstra TCE-indtjening sammenlignet med gennemsnittet blandt sammenlignelige selskaber i vores marked.

Og det vil så fortsætte med at kunne præstere på samme niveau igennem 2026. Så endelig så genererer vi stærke driftsresultater og likviditet, som gør os i stand til at balancere attraktive udlodninger til aktionærerne med disciplinerede investeringer i flåden.

Så det var en introduktion. Nu skal jeg lige over på den her.

Der kan I se, hvordan den tilgangsvinkel så også udmønter sig i vores flådeinvesteringer og afkast til vores aktionærer. Så siden 2022, der har vi udvidet flåden fra 78 skibe til nu 95 skibe på vandet og samtidig opbygget en betydelig portefølje af fremtidige leverancer.

Og det vigtigt at understrege, at vi i modsætning til nogle af vores konkurrenter bevidst har valgt at holde flere skibe i drift i de seneste år, og i et stærkt fragtmarked, der har det givet os mulighed for at realisere mere af den økonomiske værdi i vores eksisterende flåde frem for fremskyndet frasalg alene på grund af skibenes alder. Og det har vi så gjort, samtidig med at vi har udloddet betydelige beløb til vores aktionærer.

Så siden 2023, der har TORM udbetalt i dollarregning $17,45 per aktie i udbytte. Og vi har også benyttet aktiemarkedet selektivt, når det gav mening, herunder ved at udstede aktier som en del af betalingen for skibskøb.

Og vi har i perioden udstedt cirka 20 millioner aktier. Så det hjalp os med at udnytte attraktive muligheder for flådeinvesteringer og samtidig også balancere vores kapitalstruktur.

Tilgangsvinklen, det gælder ikke alene at vælge imellem udlodninger og investeringer. Det handler om at allokere kapital dynamisk, at maksimere værdien af den eksisterende flåde, udlodde likviditet til aktionærerne og investere, når vi ser en mulighed for at styrke den fremtidige indtjeningsevne.

Så det var lige en anden indflyvning til kvartalets resultater, som kommer på den her side. Og i 3.

kvartal, der genererede vi TCE-indtjening på $353 millioner sammenlignet med $236 millioner i 3. kvartal sidste år.

Og vores EBITDA, det var $274 millioner sammenlignet med $163 millioner. Og nettoresultatet nåede så $199 millioner i 3.

kvartal sammenlignet med $78 millioner året før. Så det fortæller lidt om et stærkt Q3, men det fulgt selvfølgelig efter et exceptionelt 2.

kvartal. Men indtjeningen forbliver på et højt niveau.

Fragtraterne forbliver på et højt niveau. Vi fortsætter også med at styrke den eksisterende flåde.

Og det betyder, at vi i løbet af kvartalet solgte vi LR1'eren Torm Venture, den fra 2007, og MR-skibet Torm Laura, det bygget i 2008. Og det var så det, der summerede op til 95 skibe på vandet efter de to frasalg.

Vi har også investeret i flådefornyelse og vækst. Vi har oplyst, at vi købte de her seks MR-skibe i et resalg.

Det gjorde vi i 2. kvartal.

Og så annoncerede vi en ordre på seks MR-nybygninger. I 3.

kvartal udnyttede vi optioner på to yderligere MR-nybygninger, så det giver så otte i alt af nybygninger af MR. Og efter kvartalets afslutning, så indgik vi en aftale om at investere i otte LR2-nybygninger gennem et 50/50 joint venture, og vi har også sikret os optioner på yderligere to MR-nybygninger, så på toppen af det hele.

Og det noget, vi kan udnytte over de kommende kvartaler, hvis vi synes, at det giver mening. Samlet set så giver det også en betydelig portefølje af fremtidige skibsleverancer frem til og med 2030.

Det understøtter både en løbende fornyelse af flåden og vores fremtidige indtjeningsevne. Og det jo ligesom pointen med, at vi gør det her.

Det, at vi har jo en flåde, som har en vis alder, og når vi i gennemsnit sælger skibe, når de omkring 19 år gamle, så det klart, når vi så kigger ud i fremtiden og kan se, når vi når 2030, at Cirka halvdelen af vores LR2'ere vil være over 20 år gamle, så ved vi jo godt, at hvis vi ønsker at have lige så meget kapacitet til at servicere vores kunder på det tidspunkt, så skal vi gøre overvejelsen, om vi vil begynde at investere i dem nu her. Og det har vi så gjort på noget af det.

Og der skal man så altid vælge, vil du købe skibe fra vandet, så du får dem lige nu, eller nybygninger? Og der mener vi, der mest værdi i at købe nybygninger og ikke de skibe, der på vandet lige nu.

Så til markedet. Markedet for vores skibe i produkttank, Det jo fortsat exceptionelt højt.

Og de seneste geopolitiske udviklinger, det har bare givet yderligere medvind til ellers noget, der var et ret robust marked i forvejen. Og begrænset vækst i det vi vil kalde den effektive flåde og de sanktioner, der også, stadigvæk har skabt gunstig balance mellem udbud og efterspørgsel, mens den geopolitiske udvikling har medført yderligere logistisk ineffektivitet og reduceret den effektive tilgængelighed af skibe.

Jeg sikker på, I alle sammen følger med i Hormuz, og det jo hele den her oil bridge, som virkelig har givet en ineffektivitet i markedet, specielt for råoliemarkedet, hvor det har været mest udtalt, og hvor raterne også har nået exceptionelt høje niveauer og løftet både stemning og indtjening der, men også i det bredere tankskibssegment. Og det afspejler sig i vores kommercielle resultater, hvor de bookinger for 3.

kvartal Undskyld, fra 4. kvartal, vi indtil nu har sikret, i gennemsnit ligger på 78.000 på tværs af de forskellige tre skibsklasser, vi har.

Og hvis vi tager den næste her, så kigger vi ind på voluminer, der bliver transporteret. Der kigger vi tilbage lidt, et skridt tilbage fra produkttankskibene og prøver at se på det bredere oliemarked.

Og det centrale her, råolieeksporten fra Den Persiske Golf på vej tilbage til niveauer fra før konflikten. Og det skabt af denne her oliebro, oil bridge, hvor der bliver transporteret råolie ud igennem Hormuz, og så laver man ship-to-ship transfers uden for Hormuz, blandt andet skibe som TORMs, som så tager den næste del af rejsen til Fjernøsten for eksempel eller Europa.

Der 60 VLCC'er, der typisk involveret i den form for handel. Det betyder, at man kommet tilbage nærmest fuldt ud til, hvad vi havde, som jeg sagde, før konflikten på transport af råolie, hvorimod vores raffinerede olie, der vi på cirka 40%.

Så det noget mindre, at det kommet tilbage med, som har forskellige årsager. Det kan vi komme tilbage til, men det der forskellige årsager til, det ikke det samme der, men det betyder altså, at ret meget råolie nu kommer ud og bliver transporteret rundt omkring i verden, og det betyder også, at raffinaderierne nu har råolie tilgængeligt og dermed går fra at være meget beskyttende omkring det råolie, de havde på lagrene, og hvordan de bruger det, til nu faktisk at modtage råolie.

De kan producere det, og de så kan distribuere det ud igen som raffineret olie. Vi kan tage den næste her, hvor vi kigger på udbudssituationen i vores marked.

Og den har vi talt om nogle gange, men vi mener jo, og det har vi ment i en del år nu her, at det overordnede tal for flådevækst overvurderer det faktiske udbud, der tilgængeligt på markedet for transport af raffinerede olier. Og man kan se det her på den her slide, at hvor vi kan se, at den nominelle produkttankflåde vokset med omkring 7% år til dato, så den flåde, der aktivt transporterer raffinerede olieprodukter, faktisk reduceret med cirka 4%.

Og der årsagen meget enkel, altså et stigende antal LR2-skibe overgået til transport af råolie og dermed reelt fjerner kapacitet fra transport af raffinerede olier. Og trods de her betydelige nybygningsleverancer i år, så der faktisk færre LR2-skibe, der transporterer raffineret olie i dag end ved årets begyndelse.

Og 2/3 af den flåde, der findes af LR2'ere, de transporterer i dag råolie. Så derfor så det vigtige mål ikke blot, hvor mange skibe der leveres.

Det, der, det, hvor effektiv kapacitet der rent faktisk tilgængelig på markedet for raffinerede olieprodukter. Og her på side 10, der ser vi på det langsigtede udbudsbillede, og det også mere nuanceret end den samlede ordrebog umiddelbart antyder.

Jeg skal lige se, om jeg fik skiftet over her, ellers så kan jeg gøre det her. Skal vi tilbage.

Der var den. Nybygningsleverancer, de skal ses i forhold til den betydelige eksisterende kapacitet, der med tiden skal udskiftes, samt de skibe, der i øjeblikket ikke tilgængelige for almindelig handelsaktivitet.

Og det særligt tydeligt i det samlede LR2- og Aframax-segment. Jeg plejer at komme ind på det, men det ret vigtigt at understrege, at her der 1/4 af flåden, der i øjeblikket omfattet af sanktioner, og som derved reelt taget ud af det konventionelle handelsmønster.

Og vi har også brugt en del tid på at drøfte en potentiel tilbagevenden af sanktioneret tonnage, og der vores vurdering fortsat, at den faktiske markedseffektivitet eller effekt sandsynligvis vil være mindre, end de overordnede tal antyder, fordi der kun et begrænset antal yngre skibe, som realistisk kan vende tilbage til almindelig handelsaktivitet. Så hovedbudskabet her, det, at flådeudskiftning fortsat en stærk balancerende mekanisme, samtidig med den reducerede tilgængelighed af sanktionerede skibe betyder, at den effektive flådetilvækst ser betydeligt lavere ud, end den samlede ordrebog umiddelbart indikerer.

Og det har vi jo så også set i 2026. Jeg har lidt problemer med at bruge den der.

Det beklager jeg. Sådan der.

På side 11, som det sidste punkt omkring, hvordan markederne kan se ud, når aktuelle forstyrrelser på et tidspunkt normaliseres. Efterhånden som lagrene bliver eller blevet nedbragt, så kan genopfyldning af strategiske og kommercielle lagre blive en væsentlig kilde til yderligere efterspørgsel.

Så vi vurderer, at lageropbygning alene kan øge den globale oliehandelsmængde med cirka 1 til 2% i løbet af de næste 12 måneder, hvis vi skal tilbage på det niveau, vi kom fra. Og det vil vi understrege, de grundlæggende forhold for produkttankmarkedet allerede var stærke før forstyrrelserne, så den effektive flådetilvækst fortsat begrænset, mens efterspørgslen fortsat understøttes af robust handelsaktivitet.

Vi ser derfor ikke en fremtidig genåbning af strædet som afslutning på historien. Den markerer snarere begyndelsen på en nytilpasningsfase, som fortsat vil understøtte efterspørgsel efter tankskibe og specielt produkttankskibe.

Så afslutningsvis omkring markedet så understøtter den aktuelle geopolitiske situation fortsat fragtmarkederne, men vores positive markedssyn bygges ikke alene på forstyrrelser. Så når spændinger i Mellemøsten begynder at aftage, mener vi, at de underliggende forhold fortsat vil være understøttende med robust handelsaktivitet, lageropbygning og begrænset effektivt tonnageudbud.

Det omfatter EU-sanktioner mod Rusland, som efter vores vurdering fortsat vil understøtte længere transportafstande og tonmil i en overskuelig fremtid. Og samtidig understreger de aktuelle forhold betydningen af tilpasningsevne, en stærk balance og operationel eksekvering.

Og det jo de centrale forhold, jeg startede med at tale om hos TORM, som giver et så godt udgangspunkt for at udnytte muligheder, navigere i volatilitet og skabe værdi gennem markedscyklusser. Så nu vil jeg hoppe til den finansielle del.

Og her på denne her side, der kan vi se, at 3. kvartal, som jeg sagde før, det gav jo stærke finansielle resultater med en indtjening, der lå betydeligt over samme periode sidste år.

Så TCE her, $353 millioner, oppe fra $236 millioner. Og alt det, jeg startede med at sige, og på tværs af flåden der opnåede vi en gennemsnitlig TCE-rate på cirka de her $40.100 per dag sammenlignet med cirka $31.000 per dag i samme kvartal sidste år.

Men også at resultaterne var stærke på tværs af flåden, og LR2-skibene tjente omkring $52.600 per dag, LR1-skibene omkring $38.700, og MR-skibene omkring $36.100 per dag. Så selvom indtjeningen faldt fra et exceptionelt stærkt 2.

kvartal, så viste 3. kvartal fortsat vores platforms betydelige indtjeningsevne.

Et, to, understøttet af et stærkt produkttankmarked, og tre, solide kommercielle resultater. Driftsomkostninger, de var på $7.854 per dag, OPEX per dag, som var lidt højere, men det var så drevet af højere omkostninger til skifte af besætning og forbrugsvarer.

Og samlet set så ser vi 3. kvartal som Det var et kvartal med stærk indtjening.

Og hvis man lige kigger på det, så var det jo et, der i hvert fald Der var den her cease-fire i løbet af juli måned nede i Mellemøsten, så der var lige lidt disruption af det. Det har vi kommet lidt tilbage til, men ellers efterhånden som den her oliebro blev opbygget i løbet af august, ind i september, så sluttede 3.

kvartal ind i 4. kvartal på meget, meget, meget høje niveauer.

Det kommer jeg til at slutte af med at fortælle, hvad det så betyder for vores guidance. Her på denne her side, der kan vi jo se de seneste fem kvartaler.

Og vi kan se de her $353 millioner for 3. kvartal sammenlignet med $512 millioner for 2.

kvartal og $236 millioner i 3. kvartal sidste år.

Men allerede nu i 2026, der for TCE og for EBITDA langt overstiger, hvad vi havde af samme målparametre for hele 2025. Vi ligger væsentligt over allerede nu efter 3.

kvartal. Og her kigger vi på lidt flere tal omkring resultat og udlodning.

Nettoresultat 3. kvartal, $199 millioner sammenlignet med $78 millioner sidste år.

Og på indtjening per aktie, den steg så fra 79 cents sidste år til $1,94 i 3. kvartal.

Og på baggrund af de her tal, der har bestyrelsen godkendt et udbytte på $1,35 per aktie, eller mere end det dobbelte af de 62 cent per aktie sidste år, som der blev udloddet der. Og det vil så sige en samlet kontant udlodning til aktionærerne på $138 millioner.

Og det svarer til, at vi udbetaler 95% af vores bundlinjeresultat som udbytte. Det vi jo meget tilfredse med.

Og det gør jo også, at vi kan både gøre det, udbetale en så stor en del af vores indtjening til vores aktionærer, men også at vi samtidig kan investere i nybygninger og bevare vores både finansielle kapacitet og vores kapitalstruktur på et solidt og konservativt niveau. Tager vi lidt på balancen her.

Vores nettorentebærende gæld var cirka $654 millioner ved udgangen af kvartalet, og vores nettobelåningsgrad, et loan-to-value, var 25,9 ved kvartalets udgang. Og her vil jeg så understrege, at vores beregning af belåningsgraden allerede afspejler de her nybygningsinvesteringer, jeg taler om, når vi opgør det på kvartalet, det vi har forpligtet os til, altså committed os til.

Det gælder både det, vi har committet os til direkte investeringer og også igennem joint venture-strukturen. Så når en investering aftalt, committed, så medregner vi den både i den som investeringsforpligtelse, og også den tilsvarende værdi af skibet indgår i vores beregninger af vores finansielle gearingstal.

Og ved udgangen af 3. kvartal, der udgjorde det tal $605 millioner i aftalte forpligtelser til nybygninger.

Og det bragte så vores samlede lån og forpligtelser op på $1,3 milliard. Det kan man så se i forhold til de her $5 milliarder, vi havde ved udgangen af kvartalet af skibsværdier.

Og det tal på de $5 milliarder, det inkluderer, som jeg nævnte, værdien af skibe under bygning eller nybygning. Til højre har vi vores gældsforfaldsprofil, og den peaker lidt i 2029, og det, fordi der ligger $200 millioner indtil den obligation, vi har liggende i Norge eller udstedt i Norge for nogle år siden.

Den udløber den femårige obligation, der udløber 2029, januar '29. Og mon ikke vi har gjort noget ved den et stykke tid, inden vi når til 2029.

Og på den sidste side her, der tænker jeg, at I har set, at vi har løftet vores bund i vores guidance. Vi kom jo ud med en forøgelse af vores guidance allerede i oktober, som hed $1,7 milliard til $1,9 milliard på TCE og EBITDA $1,3 til $1,5.

Der har vi løftet bunden med $50 millioner til $1,75 til $1,9 milliard, og EBITDA $1,35 til $1,5 milliard. Og måske endnu mere interessant det, i bunden her kan vi se, at vi har nu dækket for Q4 63% af vores åbne dage på 78.419.

Vi har lige siddet og talt om, at vi for 3. kvartal havde et gennemsnit på $40.000 om dagen for det kvartal, så det jo ikke dobbelt så meget, men det i hvert fald tæt på dobbelt så meget for over halvdelen af de åbne dage, vi har for det kvartal.

Og det i hvert fald en meget stor forandring i forhold til den guidance, vi startede hele året med. Så det siger jo også lidt om de her markeder, vi nu i, som svære at forudse, for de så præget af i de her tider af geopolitisk indflydelse og effekt.

Men lad os se, hvor vi slutter året. Det i hvert fald vores guidance.

Det det, vi tror på nu. Der ikke så mange åbne dage tilbage, så sikkerheden skulle trods alt være rimelig høj.

Det var den sidste slide, jeg havde, Rasmus. Og faktisk lige nøjagtigt 20 minutter gået, så det vel okay.

Rasmus Køjborg

Det perfekt. Tusind tak for det, Kim.

Jamen, lad os kaste os over lidt af de spørgsmål, der kommet ind. Har jeg bladret lige lidt tilbage i dine slides her, så vi kommer tilbage til denne her.

Der sådan lidt spørgsmål omkring Hormuzstrædet og golfen også. Der en, der spørger her: Hormuzstrædet, der en pålidelig statistik over, hvor mange skibe der bliver taget ud af drift efter at være angrebet eller have påsejlet miner?

Kender I til noget der?

Kim Balle

Der ikke en offentlig statistik, hvor man kan finde det, [hoster] undskyld. Men det tal, jeg har kendskab til eller fået givet, 40 skibe, der siden 29.

september blevet ramt eller taget ud af drift i Hormuz. Så det jo et betydeligt antal skibe trods alt.

Og så det jo så forskelligt, hvad sker der med de skibe? De ude af drift?

Det kan være småting, der kan repareres hurtigt, eller det nogle større skader? Og det har jo været selvfølgelig et mix af forskellige typer af skader.

Men antallet der omkring siden slutningen af september, 40 skibe.

Rasmus Køjborg

Godt. Og så bliver der også spurgt lidt om regimeskifte af transportmønstre.

Der bliver spurgt her: På kort sigt, for at sætte det lidt på spidsen, houthierne i Yemen gået fra sandaler og Kalashnikov-rifler til missiler, der kan ramme. Iran stadig uforløst, og afledt af disse forhold kan der være et ønske om at diversificere energimix og leverandører.

Vi vidne til en langsigtet ændring af de transportmønstre, som vi kendte før konflikten mellem USA/Israel på den ene side og Iran på den anden side?

Kim Balle

Altså, det der helt sikkert, tanker der bliver gjort, både inden for Golfen i de lande, der ligger inde i Golfen: Hvordan skal de sørge for, at de kan få deres olie ud? Helt sikkert tanker, og også noget, vi allerede ser tegn på, at nye pipelines, der skal bygges, og også styrkelse af de pipelines, der allerede.

Så 100%, det tager bare lidt tid for at få det etableret. Men selvfølgelig der tanker omkring det.

Men også at Asien de nu også ser sig nødsaget til at og få deres olie fra andre steder, end de vant til, så ikke kun fra Mellemøsten, men også fra Pacific Basin og andre steder. Så det klart, når man har en situation som det her, hvor man ser, ens værdikæder bliver disruptet, og så kan der godt være, der kommer en fred på et tidspunkt, det må vi jo alle sammen håbe på, men de spillere, der der, nu helt klar over, hvor sårbart det.

Og så vil man jo både som modtager af olie og som eksportør af olie tage sine forholdsregler. Og jeg tror, den verden nu bliver lidt filosofisk, men vi har jo efterhånden set over mange år, at den her risikopræmie eller forsikringspræmie, du efterhånden bygger ind i mange værdikæder, at det her jo et nyt eksempel på også, hvor du simpelthen nødt til det.

Så det bliver lidt dyrere og en lidt dyrere verden, vi i, men det har jo også været nødvendigt for sikkerhed, resiliens og at du ikke for afhængig af et område i det her tilfælde og den mulighed for at få olie ud igennem et meget snævert stræde. Så helt sikkert, der allerede kommet nye transportmønstre, og det vil helt sikkert fortsætte.

Rasmus Køjborg

Ja, for i relation til det, så bliver der også spurgt om det her med, at I nævner, om blandt andet også muligheden for nye rørledninger udenom Hormuzstrædet. Det noget, I ser som en trussel eller en mulighed for jer?

Kim Balle

Altså, det kommer jo an på, hvor det, men generelt ser vi det jo som en mulighed i hvert fald i et godt stykke tid. Altså, hvis man lidt tænker på, at du har, tag råolie, du har 60 skibe, der ligger rad og række og sejler som busser ind og ud ad Hormuz, det kræver noget at disrupte det trods alt.

Hvis du har en rørledning, der over 1.200 eller 1.500 km, der skal ikke mange droner til at ødelægge sådan en rørledning, så det jo også en sårbar del af en supply chain at have kørende. Så jeg tror, man tænker meget over, hvordan man lige vil gøre det først og fremmest.

Men for os vi jo meget godt tilfredse med, at der begynder at komme råolie ud af strædet på den ene eller den anden måde. Så vi ser det ikke som en trussel og slet ikke i de kommende faktisk en del år, fordi at vi skal genopbygge de her lagre igen, og vi skal sikkert opbygge lagrene mere end det, nu talte vi om forsikringspræmier før, det det samme her.

Lagrene kommer sikkert ikke tilbage til det niveau, de var før. De bliver sikkert højere af samme årsag, fordi man har set, hvor sårbart det.

Så vi mener fundamentalt stadigvæk, at det vil være positivt, om der så skete det, vi talte om nu her, man fik lavet nogle stabile rørledninger ud af Hormuz.

Rasmus Køjborg

Ja, for der bliver også spurgt lidt om det her netop med råolien, som måske flyder lidt mere ud af Golfen i forhold til raffinerede produkter, som fortsat under halvdelen af niveauet før konflikten. Hvorfor går det lidt langsommere med den del, bliver der spurgt lidt om, og hvad betyder det sådan for jer, når det vender tilbage til et mere normaliseret niveau, hvis det gør det?

Kim Balle

Ja, hvis det gør det. Altså, der det med, at råolie i forhold til raffinerede olier, der raffinerede olier meget hvad skal man sige, når det bliver angrebet, meget mindre sikkert, så risikoen, når et tankskib med raffineret olie bliver ramt af et missil eller en drone, meget, meget højere.

Altså eksplosionsrisikoen meget, meget højere, så der simpelthen en fundamental forskel på den risiko, du tager som en ejer af et råolieskib og et produkttankskib. Så det ligesom bare fundamentalt, derfor vi kun på 40%.

Det i hvert fald en af forklaringerne. Et.

Og den anden forklaring jo også, at altså, det der med, at den kommercielle del af det, som jeg nævnte før, så men det lykkes jo faktisk at få den råolie ud til raffinaderier uden for Hormuz, og så derfra bliver transporteret som raffineret olie rundt omkring i verden. Men jeg vil bare sige, det jeg startede med at sige, altså vi har jo både talt med og set interviews med ejere af både flåder og raffinaderier inde i Hormuz, og det jo det, de står overfor.

Den risiko, de står med, at de kan ikke bare starte med at lave en oil bridge for raffineret olie, som de gør på råolie. Så det de siger, hvis det overhovedet skulle forestille sig, det kunne lade sig gøre, så skal der et helt andet defense til de skibe fra nogle allierede lande, som hjælper med det, og det jo ikke det, vi ser i lige nu i hvert fald.

Og hvis det sker på den måde, hvis det overhovedet kommer til at ske, så det jo en meget ineffektiv måde at gøre det på, så altså, hvis man spørger om risikoen for TORM i sådan en situation, så den jo ikke negativ. Jeg kan kun se, at altså vi ligger jo på de her kapacitetsudnyttelsesgrader tæt på 100% i vores marked.

Det gør jo bare, at det meget volatilt i den forstand, at vi har meget høje rater, men en rate på en LR2 kan jo den ene dag være 100.000 og den anden dag være 160.000, fordi man ligger helt deroppe, hvor der så få ledige skibe, så det kommer virkelig an på, om du lige kan få det skib, hvis du en oliemajor eller en olietrader. Og så der den anden ting nu her, som også har en effekt, det raffinaderiernes marginer nu her, og hvordan de ligger.

Fordi hvor vi tidligere vil sige, det har jeg jo selv talt med investorer om tidligere, at den omkostning, der for at transportere altså leje vores skibe og transportere de her produkter, begrænset i forhold til værdien af den olie, der ligger i skibet, så det jo ikke helt insignifikant nu, hvor meget fragtomkostningen efterhånden. Så derfor begynder den der marginale tanke også på raffinaderierne at spille mere ind: Hvor meget kan de egentlig få ud af at producere et ton eller en million ton raffineret olie?

Rasmus Køjborg

Godt. Lad os tage et spørgsmål hen omkring jeres guidance, så jeg bladrer lige hen til den her slide her, og så kan vi lige tage et spørgsmål her hen omkring.

Der var en, der spurgte her: Jeres guidance indebærer en TCE på $600 til $750 millioner i 4. kvartal mod de her 353 realiseret i 3.

Det alene rateniveauet, eller der andet, der også skal gå op for, at I kan nå hjem på de her ja, en fordobling det jo sådan set af jeres tal fra 3. kvartal?

Kim Balle

Altså, det jo i lang, lang, lang overvejende grad rateniveauet. Og hvad kunne så ellers spille ind?

Altså, det jo, når du har rateniveauet, så har du antal earning days. Så skulle der være en situation, hvor vi har færre earning days, end det vi kan forudse af en eller anden årsag.

Det ikke noget, jeg forventer eller regner særlig meget på, men det ville ligesom være det, der gjorde, at vi havde flere i drydock, end det vi havde forventet. Det der altså ikke rigtig noget, der tyder på.

Det ligesom rimelig meget i kontrol over, også fordi vi jo egentlig netop ikke har de her højrisikoområder, vi sejler ind og ud af. Men så skulle det være sådan noget, der skulle gøre sig gældende.

Så når vi taler TCE, altså, raterne kan ændre sig i morgen begge veje. Så der altid en risiko der.

Der ikke så mange dage tilbage, men det kan selvfølgelig altid ændre sig. Men ellers så det svært lige at se, hvad sådan det ellers skulle være.

Og de jo gået ud de skibe, vi har solgt. Vi får nye skibe ind i 2027, så der ikke rigtig noget der, der kan påvirke noget.

På kostsiden, OPEX, admin, altså vi rammer jo ret tæt på. Altså, vi kan jo godt finde ud af at budgettere nærmest både OPEX og admin.

Altså admin admin. Det ikke det sværeste at forudkaste, men OPEX kan jo også godt svinge i vores marked.

Det også det, jeg fortalte lidt tidligere, men det skyldes jo blandt andet, at når vi ikke længere kan source optimalt vores reservedele, men eksempelvis tidligere i løbet af Q3 har ligget mere over i USA, så en reservedel bare dyrere der end den i Mellemøsten, right? Så der jo sådan nogle effekter der, men det jo ikke noget, der vælter læsset.

Men det har jo en eller anden lille effekt på nogle procent. Altså, jeg har svært ved at se, der noget der, der virkelig skulle udover raterne, virkelig ændre billedet.

Rasmus Køjborg

Godt. Og så bliver der også spurgt lidt herom: Jeg har læst, at man har låst en stor del af raterne af for 4.

kvartal. Hvordan for år 2027?

Og vi kan jo også se det her med 4. kvartal her.

Det kunne også være lidt sjovt at høre lidt om, hvor meget I låser af op til, hvor meget styrer I selv det, og hvor meget markedsdrevet? Der ser ud til, der en vis sammenhæng mellem rateniveauerne og også, hvor meget I måske har låst af, når man går ind i kvartalet.

Kim Balle

Ja, det da rigtigt. Altså det jo sådan, altså typisk så der jo den her med, du ser spot niveauer, der kører markant op, hvor der selvfølgelig reagerer hurtigere, og så der en lagging-effekt typisk over på rateniveauerne, både FFA'erne, som typisk de kommende 12 måneder, og så TC'er, der kan være alt fra et år til fem-otte år.

Det kommer typisk lidt senere. Så du sidder i en situation, hvor du kan se, at du kan tjene eksempelvis 120.000 på en LR2 eller 130.000 på en LR2, og så kan du låse den fast på et år på Nu siger jeg bare et tal, som det må I endelig ikke holde mig op på, for det var taget fuldstændig ud af den blå luft.

Nu siger jeg noget, 70.000. Vil du gøre det?

Det skal du jo selvfølgelig overveje, ikke? Og det jo en svær overvejelse.

Det kan være et rigtig godt bet at gøre, det kan også være et rigtig dårligt bet at gøre. Så det må du ligesom overveje hver eneste gang.

Og nogle gange gør vi det, og vi har også lidt TC out, som det hedder, i bøgerne, og nogle gange laver vi også FFA'er, hvis det, vi mener, at den pris, der ligger der, faktisk attraktiv nok til at låse fast over en periode. Og vi kigger på det hele tiden.

Og der nogle af vores konkurrenter, der også har gjort det over det seneste år, halvandet, og altså vi har ikke gjort noget for nylig, vil jeg sige, for så havde vi også været helt åbne og ville fortælle om det. Men det selvfølgelig noget, vi monitorerer konstant.

Vi tror faktisk stadigvæk på nu her, det rigtigt at ligge spot eksponeret og tage den merpræmie, der ligger på kurven, og så ellers bare stille og roligt rulle den kurve i et stykke tid endnu i hvert fald. Og det hænger selvfølgelig også sammen med, at vores sådan grundtanke, at Hormuz ikke bliver løst inden for de næste få dage, men der kommer til at ligge en war-no-war situation, peace-war situation i et godt stykke tid.

Og når det så bliver løst, det må vi jo se, men vi kan bare ikke se, det bliver løst på kort sigt, og derfor vil du have alt bundet i den der kapacitetsudnyttelse, så en meget, meget høj kapacitetsudnyttelse i en periode. Og jeg fik lige tallet her, at grundet de her TC'er, vi har lavet, som i alt seks LR2'ere og et MR-skib, så ligger vi for Q1 og har dækket 9% af de dage, vi har for hele Q1.

Så det jo syv skibe og 88 skibe, der spot. Så det vores position lige nu.

Rasmus Køjborg

Godt, og der tænker jeg egentlig også, du har svaret lidt på, der var en der spurgte her: Kan Torm fortælle noget om forventninger til Q1? Og det tænker jeg også, at det må have været det her med, hvor meget I har afdækket også på...

Kim Balle

Jamen, det synes jeg faktisk, altså, ja. Altså, det kan være alt muligt, der kan ske mange ting selvfølgelig, ikke?

Og det kommer meget an på de her geopolitiske events, der nu sker. Men det jo klart, altså hvis vi troede på en situation, hvor der ville være fuldstændig åbent igennem Hormuz, så havde vi nok taget noget cover nu her.

Så meget tror jeg, jeg vil sige. Men at komme med et skarpt tal, hvad vi forventer i Q1, det hører jeg gerne, men det ikke noget, vi bruger tid på at være meget skarp på.

Fordi vi laver en base case, så stresstester vi den case med mange forskellige scenarier. Og det gør vi både som forudsætning for underliggende drift og også for vores køb og salgsovervejelser af vores skibe.

Så det ikke kun et tal, vi kigger på, det mange forskellige scenarier.

Rasmus Køjborg

Godt. Og nu nævnte du selv det her med geopolitik.

Der en, der spørger her også: Geopolitik jo uforudsigeligt og foranderligt. Hvad jeres sådan bedst henholdsvis worst-case scenario sådan for forretningen gående ind i 2027?

Kim Balle

Ja, altså vi ikke geopolitiske eksperter. Altså, det TORM jo ikke sat i verden for at være.

Men af den årsag så har vi jo nogle rådgivere tilknyttet os, som sat i verden for at være geopolitiske eksperter. Så det dem, vi taler med, og de rådgiver os konstant.

Det jo en ugentlig dialog, vi har med dem, og vores bestyrelse i øvrigt også inviteret med i dialog med dem. Vi synes, det vigtigt, at de også hører løbende både skriftligt og i dialog, direkte dialog, hvad deres vurdering af forskellige situationer, også det der bliver spurgt ind til lige nu her.

Og vi havde bestyrelsesmøde mandag, hvor de også løb igennem alle de forskellige områder og brændpunkter, der i verden lige nu, hvad deres vurdering af det. Så dem lytter vi jo på.

Det selvfølgelig, når dagen omme, os, der beslutter og laver strategi omkring, hvad vi synes, der rigtigt og forkert, men de har jo trods alt en dybere viden på nogle specifikke områder her. Så der en vis sandsynlighed for, hvis man baserer sig på den rådgivning, vi får, at vi nok vil se et, det jeg sagde før, peace eller war-no-war eller peace-war for en periode ind i 2027.

Tror ikke på, at det bliver løst måske hverken i Q1 eller Q2. Hvornår det så sker, jo så mere et åbent spørgsmål, men der også en vis sandsynlighed for, at det ikke engang løst, når hele 2027 overstået.

Det må vi jo så se. Det jo ikke 100%, men der en vis sandsynlighed for det, når vi endda igennem 2027, der vil det være en vedvarende situation, og vi simpelthen har den her ineffektivitet og den her form for oil bridge kørende ind og ud af Hormuz.

Så det det råd, vi har modtaget, og det har vi så debatteret og diskuteret. Den anden ting, der så ligger der, hvad med sanktioner?

Det har jo også været oppe, specielt efter den fornyede dialog, der mellem Rusland og USA. Og igen der, der det selvfølgelig svært at forudse, hvad dialogen indeholder, men basisscenariet, at de sanktioner, der egentlig både fra USA og fra Europa, kommer til at vare ved i ganske lang tid.

Ser ud til, at det der skete i går i USA, nok også gør det lidt sværere at gøre så meget ved det lige nu i forhold til dagen før i går i USA, overfor den amerikanske administration. Så vores basis antagelse der også, at de sanktioner, der på transport af russisk olie, vil være vedvarende i ganske lang tid.

Rasmus Køjborg

Godt. Lad os tage et par hurtige sidste spørgsmål, Kim, inden vi runder af her.

Der en, der undrer sig en lille smule. Nu vedkommende refererer til NORDEN her, som har været ude med en opjustering i starten af oktober og så igen i forbindelse med deres regnskab i sidste uge.

Og der bliver der spurgt, så hvordan kan I være på det samme marked, men kun komme med en præcisering og ikke en opjustering? Men jeg tænker, der kan være mange moving parts i det, og du skal selvfølgelig ikke stå på mål for, hvad NORDEN de gør.

Men ja, har du sådan lige umiddelbart noget til det spørgsmål?

Kim Balle

Ja ja, altså jeg tænker ikke, vi helt på de samme markeder, ikke sådan for at være uenig med spørgeren, men de agerer jo også i lidt andre markeder. Vi kom jo med en ret væsentlig opjustering.

Altså, hvis man ser august, $1,4 til $1,6 med et midtpunkt på $1,5, og så løftede vi den så til et midtpunkt på $1,8, $300 millioner. Det jo ikke sådan helt uvæsentligt, hvad jeg lige sige, vi kom med i oktober.

Så man kan sige, på det tidspunkt i oktober, der lå vi i samme situation, som vi havde i dag. Det var stadigvæk, hvor der var meget høj kapacitetsudnyttelse med meget høj volatilitet, men igen rater, der lå meget højt.

Så da vi kiggede ind på det tidspunkt i, hvad kommer til at ske resten af året, så det selvfølgelig, du kigger lidt på forward-kurven, men du kigger allermest på hvad det for et handelsmønster, du tror på, der kommer til at være ved, altså hvordan ser du den her kapacitetsudnyttelse være i resten af året. Og på det tidspunkt der, det så mange uger det nu heller ikke siden, vi kom med det, det tre uger cirka, siden vi kom med det, at det har ikke ændret sig så meget, at vi kunne se, vi skulle gøre meget mere ved det.

Så derfor har vi gjort det, at vi har løftet med $50 millioner, og så kan man sige, det siger måske også lidt om, at midtpunktet trods alt øget en lille smule. Men det bare for at sige, på det tidspunkt der, der har vi jo så ramt det sådan relativt fornuftigt i den prædiktion, vi har haft for resten af året.

Hvordan NORDEN har gjort det, det skal jeg ikke kunne svare på. De har en anden måde at gøre det på, og det kan man spørge dem om.

Det ved jeg simpelthen ikke noget om. Men det grunden til, vi gør det.

Rasmus Køjborg

Super. Du nævnte også de her nye leverancer, I har på vej, og jeg kunne faktisk se, I havde en slide med i appendiks, fordi det lidt interessant at høre jo også om, for det her ser jo ud til at være en ret pæn forøgelse af jeres flåde.

Har I også nogle skibe, I skrotter, eller kan man sige noget om, hvor meget det her potentielt vil forøge jeres samlede volumen eller tonnage?

Kim Balle

Altså, vi skrotter ikke skibe. Vi sælger dem, når de 19 år i snit.

Så man kan sige, det var meget let for os at sige, hvis vi antager, at de bliver solgt, når de 19 år, så det meget let at sige, i 2030 hvor mange skibe har vi så der? Der har vi færre, end det vi har i dag.

Altså, vi har en del færre, end det vi har i dag, både henover vores MR-, LR1-, LR2-segmenter. Så derfor sagde jeg også i starten, det vi gør nu, det jo at tænke meget over, det det rigtige, når vi står i 2030?

Altså, lad os nu antage, at du gerne ville have samme størrelse flåde i 2030, det siger ikke, at det det, vi gør, men lad os sige, vi gerne vil have det samme, så skal du allerede nu overveje, om det nybygninger. Der ikke så mange nybygninger, du bare kan få.

Et, vil de være efter, hvad du gerne vil have? Så du kan ikke bare vælge, der kun nogle få slots.

Typisk vil værfterne rigtig gerne lave containere, dry bulk, energiskibe, og så vores kommer sådan et godt stykke nede på den der menu, de nu har, hvad de selv synes interessant at bygge, hvor de tjener flest penge. Så når du får muligheden, så skal du overveje det, for den mulighed kommer ikke nødvendigvis i næste uge.

Så derfor man nødt til at træffe de der beslutninger nu, hvis du stadigvæk vil have samme kapacitet eller nær samme kapacitet i 2030 eksempelvis. Så det den overvejelse, du hele tiden skal lave.

Du kan selvfølgelig også altid bare købe second hand, altså skibe, der på vandet nu her. Problemet bare, at de skibe jo markant dyrere end at købe en nybygning nu her, voldsomt meget dyrere.

Og det der en årsag til, det, fordi du får dem på vandet nu, og så kan du så drive dem. Og de så x antal år gamle.

Så det kan du selvfølgelig også gøre. Vi mener bare ikke, at det vi har set på, har været tilsvarende økonomisk favorabelt, som det at lave nybygninger nu her.

Så det en overvejelse, du altid gør: Køber du et resalgsskib eller et fem år gammelt skib som eksempel eller et nybygningsskib? Og det må du gøre hele tiden, når du vil ligesom bygge din flådestørrelse op.

Og der mener vi nu, at det mest interessante, når vi regner på det, det at lave nybygninger eller bestille nybygninger. Men for at komme tilbage til det, jeg startede med, hvis det, at vi ikke gør mere nu, altså frem mod 2030, så har vi færre skibe i 2030.

Rasmus Køjborg

Jeps. Sidste spørgsmål, og det noget, vi plejer at vende tilbage til, det omkring jeres aktionærstruktur.

Og det klart, det påkalder sig selvfølgelig lidt opmærksomhed. Der har været lidt ændringer i løbet af året.

Der bliver spurgt her: Oaktree solgte de sidste aktier i oktober, Christopher Boeing har forladt bestyrelsen, og Hafnia ejer nu de her 19,8%. Hvad betyder det for ejerkredsen og bestyrelsesarbejdet fremover?

Og en anden spørger også: Hvad tænker I om, at Hafnia har købt 20% af jer?

Kim Balle

Jamen, altså vi tænker ikke så meget over, at Hafnia har købt 20% af os. Altså, vi skulle lige vænne os til det sommeren sidste år, da de købte de her 14%.

Det var jo lidt spændende, at en direkte konkurrent pludselig ejer 14 var det, eller 15% af dit selskab. Så skulle vi jo lige finde ud af, hvad det egentlig betød.

Men det betød egentlig ikke rigtig noget, og det har ikke rigtig betydet noget overhovedet. Det kan alle jo se.

Altså, jeg tror, Hafnia vil sige, for dem betyder det ret meget, for de har jo gjort en meget god investering. Det tænker jeg, de vil sige.

Men for TORM har det jo ikke betydet noget. Intet overhovedet.

Altså, det en stor aktionær med respekt for den post. Men det jo sådan set egentlig bare, hvad det.

Og for så vidt angår, at Oaktree så ikke længere har en ejerandel i TORM, betyder noget i bestyrelsen selvfølgelig, ikke? Altså det betyder jo, at vi har en ny formand.

Det fik vi allerede sidste år. Og at vi har et nyt bestyrelsesmedlem Jan Brown, som var på sit første bestyrelsesmøde mandag, som klar en kapacitet, det de begge to.

Så vi får jo en ny bestyrelse, kan du sige, med et langt outlook. Og jeg skal ikke kunne sige, hvor langt outlook Oaktree typisk har, men når man har været ti år i en investering, så har man nok et lidt kortere, end hvis man lige steget ind, ikke?

Eller hvis man ikke der med en kapitalinteresse, men der som bestyrelsesmedlem, ikke? Så det klart, noget betyder det da i den dialog, man har, det da klart.

Så ja, vi kan da helt sikkert kigge længere ud, og vi har en anden form for bestyrelse nu, som helt klart 100% uafhængig og virkelig en kapacitet.

Rasmus Køjborg

Glimrende, meget fint lige at få den del vendt også. Vi runder af med det for i dag, Kim.

Tusind tak, for at du stillede op her.

Kim Balle

Det mig, der takker.

Rasmus Køjborg

Selv tak. Og også tak til jer, der lyttede og så med og stillede en masse gode spørgsmål.

Jeg vil bare ønske jer en god dag og en god aften herfra. Tak.