Godformiddag og godt nytår også herfra. Det årets første event, så jeg vil gerne på vegne af HC Andersen Capital byde velkommen til den her gennemgang af årsregnskabet 24/25 fra Roblon, som kom her kort før jul.

Mit navn Rasmus Køjborg, og jeg har fornøjelsen at byde velkommen til CFO og co-CEO Carsten Michno fra Roblon, som har lovet at tage os igennem regnskabet her og de nye forventninger. Så stort velkommen til dig, Carsten, i første omgang.

Og inden jeg helt overdrager ordet til dig, så naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med. I kan stille spørgsmål i chatten, som sædvanligt, så skal jeg sørge for at videreformidle dem til Carsten på en Q&A, vi runder af med til sidst.

Og samtidig også, hvis I misser noget i præsentationen, jamen så optager vi den og lægger den på forskellige platforme efterfølgende. Men med det, så vil jeg lade dig tage scenen, Carsten.

Værsgo.

Tak for det. Tak for det, Rasmus.

Jamen, det jo dagens program her, I har her. Jeg vil lige ganske kort fortælle om Roblon, så lidt omkring vores tre forretningsområder, som jeg vil give lidt uddybende ord til, kort omkring vores strategi for 25/26.

Så har vi selvfølgelig årsrapporten for 24/25, som vi lagde ud der i sidst i december og også herunder forventningerne til 25/26. Og så slutter vi af med Q&A, som Rasmus sagde, og endelig undervejs, spørger du ind, Rasmus, hvis det falder naturligt.

Men hvis vi lige starter ganske kort med kort om Roblon, jamen så vi jo egentlig grundlagt for snart 70 år siden, altså i '57. Vi blev børsnoteret i '86, og vi har i hele perioden arbejdet på forskellig vis med fibre i koncernen.

Og man kan sige, det i dag vores kerneforretning, det ligesom at arbejde med det, vi kalder fiberbaserede high-performance styrkeelementløsninger til forskellige løsninger ud mod kunderne. Vi arbejder mest internationalt, vi har ikke ret meget hjemmesalg i Danmark, og vores, kan man sige, vores forretning, den retter sig ind mod de her tre forretningsområder, som I har ovenfor.

To af dem inden for Energy, Oil & Gas Offshore og en inden for Subsea Transmission, altså undersøiske energikabler, som vi kommer tilbage til, og så har vi vores telekommunikation, altså det vi arbejder med ud mod den fiberoptiske kabelindustri. Vi har i dag produktion to steder, efter vi nu har frasolgt USA her midt 25, så har vi i dag produktion og hovedkvarter i Danmark, og så har vi et produktionssite i Tjekkiet.

Vi cirka de her 175 medarbejdere totalt set. Hvis vi ser på ejerfordelingen i Roblon, jamen vi har jo en A- og en B-aktieklassestruktur, og den noterede aktieklasse, altså B-aktierne, de ejes i de her hovedklumper, som I kan se på sliden her.

Altså 2% af den siddende ledelse, så har vi grundlæggers familie, altså ejerselskabet, som sidder med cirka 25%, vi har ATP inde med 7%, så har vi Nordic Compound Invest, der sidder med lige under 10%, og så har vi de resterende aktier, altså cirka 56% fordelt på en lang række øvrige aktionærer. Hvis vi ligesom ser på det første forretningsområde, som det, vi leverer til Oil & Gas Offshore, det styrkeelementer, som bruges i forbindelse med udvinding af olie og gas offshore.

Og vi har ligesom to hovedprodukter i det her område, som I kan se i det første billede, hvor I kan se to sorte aftegninger. Altså, vi har sådan et straps, som det hedder, det den runde tegning, og så har vi tapes, som det andet billede.

De to hovedprodukter, de indgår ligesom i vores kunders produkter, når de laver opdriftsmoduler, som den her gule dims, I kan se, der sådan en form for gigantiske armlæn, som vi bruger i svømmehallen, men som altså cirka de her 2 op til 2,5 meter høj, ret kraftige. De bruges til at beklædes på sådan en rørføring, når den sænkes ned i havet, så den kan ligge godt og trygt og sikkert i vandet uden at splittes ad med de kræfter, der nu i sådan et havvand, der bevæger sig.

Selve tapen, den bruges som et forstærkningselement i de lag, der omkring selve og rørføring, der går ned til havbunden. Igen for at beskytte og sikre styrke omkring sådan en konstruktion, at det ikke splittes ad, når man begynder at pumpe olie eller gasser op fra brøndene op til den platform, som man transporterer det op til.

De her løsninger, vi har ud til kunderne, deres, kan man sige, produkter, de indgår selvfølgelig på de her platforme, der ligger ude offshore. Det typisk sådan noget, man kalder FPSO'er.

De kan have typisk i hvert fald tocifrede antal rørføringer, der går ned til havbunden, og man kan sige, det i det øjemed, vores produkter bliver relevante og kommer med om bord i den løsning. En kort status for året, jamen vi har egentlig haft et rigtigt fint aktivitetsniveau i 24/25, en 5% omsætningsfremgang i forhold til det foregående år, altså 23/24, rigtig positivt.

Der stadigvæk, når vi kigger på forskellige analytikere, jamen så der forventninger om vækst frem mod 2030, og man kan sige, det understøttes egentlig også af, at der ligger en forventet tilgang af yderligere FPSO'er, altså de her platforme, som ligesom hoster de her forskellige flexible risers, som det hedder, som der går ned og ligesom tager olie og gas op af undergrunden. Så det en god indikator for, at der vækst på den vis også.

Det skal også siges, i hele værdikæden her, der der ret intensiveret priskonkurrence, og det også noget, selvfølgelig vi indstiller os på i Roblon og kan møde de prispunkter, vi skal møde for at være relevante over for vores kunder. Vi har en tro på, vi kan fastholde den gode markedsposition, vi har i dag, når vi snakker det her AFC-tape og straps.

Når det sagt, så vi også søgende på at udvide yderligere forretninger i andre, kan man sige, typer af energitransmission også til andre industrier, selvfølgelig baseret på de her produktkomponenter og den kompetence, vi sidder med på det her område. Så har vi også inden for Energy undersøiske, kan man sige, ja undersøiske energikabler, altså Subsea Transmission, og der handler det om, at vi leverer nogle styrkeelementer til vindenergi, elektrificering, grøn omstilling via undersøiske energikabler.

Det sådan, I kan se den første tegning under Roblon-kolonnen her på billedet, jamen vi har forskellige designs drevet af kundernes ønske til, hvordan vores forskellige styrkeelementer, de skal indgå i deres løsningsdesigns, når de sidder og laver deres kabeldesign på forskellig vis. Og det en bred vifte af forskellige designs, vi har lavet over tid med vores kunder.

Man kan sige, det der sker her, det, at vi indgår som igen en armering, altså et styrkeelement i sådan en løsning. Vi ligger inde i lagene inde i selve det her energikabel og sikrer, kan man sige, med den funktion, vi nu kan tilføre det, at det har den styrke, det skal have for at kunne begå sig i det miljø, det skal ned og fungere i.

Vi har over tid set, som også man går dybere og dybere ned på vanddybder, at der en bevægelse henimod at begynde at erstatte Traditionelt har man anvendt stål som et armeringselement. Der man begyndt at anvende de her syntetiske fiber på udvalgte projekter, og det har den, kan man sige, fordel at bruge syntetisk fiber, at det har en kraftigt reduceret vægt af den samlede totalvægt, der skal sænkes til havbunden, og dermed, kan man sige, egenvægten af sådan et kabel, den bliver af en størrelse, der gør, at man faktisk kan sænke det ned på forsvarlig vis.

Hvis det bliver for tungt, så kan et kabel egentlig spidse sig selv under den her nedsænkning til havbunden. Det, som selvfølgelig vi tapper ind på her, det jo den, kan man sige, energi, der skal transformeres mellem lande for at have, kan man sige, den infrastruktur på plads, vi skal have for at konsumere den strøm, vi skal have på forskellig vis.

Det handler også om selvfølgelig at få flyttet strømmen fra havvindmøllefarms ind til land. Og det det, vi ligesom tager del i med det bidrag, vi har her.

Der har også i 24/25 her været et rigtig fint aktivitetsniveau på linje med det, vi havde i det seneste år, altså 23/24. Vi ser for os med det, vi kigger i, et stort og stigende markedspotentiale.

Der flere industrianalyser, der ligger, der indikerer årlig tocifret vækstrater frem mod 2030. Det holder vi også lidt op imod nogle af de her ledende producenter af de her selvsamme søkabler.

De investerer, har investeret og stadigvæk investerer betydeligt i at udvide deres egen produktionskapacitet og også installationskapaciteten, altså i form af de skibe, der skal bruges for at kunne installere de her typer projekter til havs. Når det sagt, så det også vigtigt at sige, det et projektmarked.

Selvom der rigtig gode indikationer på, at det et stærkt voksende marked, så det et projektmarked, hvor der vil være udsving fra år til år i den aktivitet, som kan falde ud vores vej. Vi mener dog, vi har en rigtig fin position i markedet, der hvor vi nu, og den mener vi også, vi kan fastholde og udbygge ved at fortsætte det gode salgsarbejde, vi har gang i, fortsætte det gode produktudviklingsarbejde, vi har, og også være villige til, der hvor det bliver nødvendigt, at fortsætte de nødvendige udbygninger af vores produktionskapaciteter.

Det sidste forretningsområde, det telekommunikation, altså fiberoptiske kabler, og her det et spørgsmål om, vi leverer styrkeelementer ud til anvendelse i de her fiberoptiske kabler, som I har oppe i midterbilledet her. Det egentlig, der ligger jo det optiske strå med, som meget meget lille og skal beskyttes.

Det, der flytter selve dataene, det ligger inde centralt i sådan et kabel, og omkring det, der ligger der et antal lag, mange forskellige lag og med forskellige, kan man sige, funktionaliteter, og det det, Roblon byder ind med. Så kommer der en yderkappe, den har vi ikke så meget med at gøre.

Det, vi leverer ind til her, det typisk den, kan man sige, infrastruktur, der sker omkring det at sikre, at der telekommunikation til rådighed til os. Det ikke så meget den, kan man sige, det kabel, der går ind, altså fiber to the home, som vi kommer hjem og ser hjemme på væggen, men det de store, lidt større infrastruktur, kan man sige, setups, projekter, der kører bagved, som sikrer, vi alle sammen kan få noget data hjem til hjemmene og i virksomhederne.

Hvis vi tager kort status her, jamen så vi har i dag primært et regionalt fokus, altså EMEA, og det jo selvfølgelig klart i kraft af, at vi har frasolgt vores amerikanske forretning, som vi kommer tilbage til om lidt. Vi har også et stigende konkurrencebillede fra oversøiske producenter, især på det her rod- eller GRP-produkt, som vi har omtalt nogle gange.

Og det også et af de områder, vi har valgt at neddrosle på, som også vi kommer tilbage til, som vi faktisk har valgt at sige, vi ikke skal konkurrere på fremadrettet. Det et område, der har været i nedgang globalt set og også i Europa over de seneste år.

Dog har vi set en mindre stabilisering hen over 25. Der beskedne vækstrater frem mod '28 på nogle af de industrianalyser, vi abonnerer på.

Dog beskedne vækstrater. Vi har valgt at sætte yderligere ind salgsmæssigt for at få rettet, kan man sige, vores niveau op igen, så vi kan komme tilbage på et niveau, som relevant for os, og som attraktivt for os.

Vi det rette sted med produktion af det her i Tjekkiet. Vi har et godt produktionssetup og nærhed til kunder, der hvor vi ligger i dag, så vi mener, det det rette sted, vi, der hvad det angår.

Ganske kort på strategi. Jeg vil ikke gå så meget ind i det andet end at sige, at det jo det sidste år, vi kører på den nuværende strategi, som blev lanceret tilbage i '21, det sidste år af den femårsstrategi.

Det 25/26, og vi i gang med at lave, kan man sige, tiltagene til strategi for kommende periode, 3 eller 5 år, og den forventer vi at være på plads med, klar til at kunne kommunikere og også annoncere i løbet af første halvår af '26. Hvis vi hopper ind i årsrapporten 24/25, inden jeg lige tager nogle udvalgte få tal derfra, så bare lige indledningsvis nogle særlige forhold derfra.

Jamen, vi har jo tilbage i '24 igangsat en frasalgsproces af de årsager, vi valgte dengang. Vi kunne ikke se et grundlag for at fortsætte den amerikanske forretning forstået på den måde, vi kunne ikke se, at det kunne blive tilpas lønsomt, for at det ville være attraktivt for Roblon at blive ved med at arbejde med den del af forretningen.

Vi fik konkluderet på det juli 25, hvor det endte med et frasalg til to af de siddende ledere i selskabet, og som en del af den frasalgsøvelse, der fik vi i Roblon aftalt os til, at vi beholdt det, man kalder en præferenceaktie, som giver nogle særlige udbytterettigheder. Og vi har samtidig også et lån stående i det nye selskab, GFC, på cirka $5 millioner.

Hvis vi kigger ind i vores regnskab, så har vi valgt på nuværende tidspunkt, uagtet at der ligger selvfølgelig nogle forventninger fra de nye ejere, om de kan udvikle og lave en lønsom forretning, der har vi valgt at sige, at den her præferenceaktie, den har ikke en værdi endnu for os. Vi vil godt se en bevisførelse for, at de lykkes med de tiltag, de selvfølgelig har sat i gang, og som vi tror på, men indtil da har vi valgt forsigtigt at sige, den optaget til 0 kr.

i balancen. Vi har lånet på de $5 millioner, cirka 33 millioner kr., som vi har kreditvurderet og egentlig også taget ind på behørig vis i regnskabet.

Så har vi rapporteret under ophørende aktiviteter et stort, stort underskud, -50 millioner. Det var -30 millioner sidste år.

Det omhandler i væsentligst, kan man sige, tabet, der har været på den resterende nedskrivning på det lån, vi havde til USA, og så har der været noget valutakursreguleringer, som tidligere har været ført over totalindkomsten. Så har der selvfølgelig været en lille smule driftsresultat og noget finans og noget skat for den periode op til, at vi sluttede vores ejerskab.

Men det det, der ligesom har sammensat de -50 millioner. Et andet særligt forhold i 24/25-regnskabet, det omkring vores tjekkiske datterselskab.

Der har der været indikationer på værdiforringelser grundet den udvikling, der har været i, især i vores FOC-forretning, og derfor har vi gennemført det, vi skal, nemlig en impairment-test, altså nedskrivningstest, og det har ikke givet anledning til nedskrivninger i datterselskabet. Man kan sige, den manglende indtjening, vi har haft i selskabet, altså manglende EBITDA-niveau, den har også afstedkommet, at vi har brudt den covenant, der på de banklån, vi har i Tjekkiet.

Vi i dialog med den tjekkiske bank, og vi har en forventning om at få, kan man sige, dispensation på den vis, at lånet det reetableres uden yderligere nye krav, og det forventes at ske her i januar på den vis. Vi har valgt, som vi skal, at rapportere, kan man sige, det samlede lån i Tjekkiet som kortfristet.

Får vi den dispensation, som vi forventer, vi får, så vil en del af den kortfristede bankgæld, der står, altså cirka 20 millioner, den vil være at betragte som noget, der først kommer til afvikling efter 24/ 25/26, altså blive langfristet igen. Et andet særligt forhold, det FOC-produktkategorien, hvor vi har egentlig lukket det her tiltag ned med at forsøge at skabe en forretning omkring salg af rod, altså GRP.

Vi kan ikke se, vi kan blive konkurrencedygtige der. Det ikke noget, der har fyldt nævneværdigt i vores forretning i EMEA rent historisk, så det ikke, fordi vi har historisk performance der, men vi havde en tro på selvfølgelig, at vi kunne udvikle den forretning og gøre det til noget attraktivt, men vi kan ikke være konkurrencedygtige på pris i forhold til, hvad oversøiske producenter, de kan levere det ind til i Europa.

Så to sidste punkter. Den ene, vi har lavet et klimaregnskab, og det vores første, som vi har annonceret i år, som også sendt ud.

Det kommer jeg ganske kort tilbage til. Og så har jeg valgt at tage udbytte med her.

Vi har haft, kan man sige, udbyttetørke i 7 år i Roblon. Senest vi havde udbytte med på programmet, det var tilbage i 17/18.

Og man kan sige, forud for 17/18, der havde der været en lang forudgående periode på over 20 år, hvor vi årligt havde haft ligesom udbytte på programmet ud til aktionærerne. Det glæder vi os over at se, vi kan indstille i hvert fald, eller bestyrelsen kan indstille, et udbytte svarende til 50% af pålydende værdi af aktierne.

Så ganske kort lige til selve regnskabet. Vi har en omsætning på niveau med sidste år, en mindre tilbagegang blev det til.

Vi realiserede 237 millioner mod 245 millioner. Cirka 8 millioner kr.

fremgang i Composite på grund af Oil & Gas især, altså tapes og straps der, og en tilbagegang på de her 15-16 millioner på FOC som hele med de vanskeligheder, der nu har været i den industri hen over året. EBITDA på et ganske højt niveau, som også det forgange år i 23/24, cirka 45 millioner, som også var niveauet i 23/24.

EBIT blev realiseret med 31,6 millioner, svarende til en EBIT-margin på 13,3%, så en ganske betragtelig og tilfredsstillende, kan man sige, resultatudvikling den vej rundt. De særlige poster, det jo det her med den her nedskrivning eller stop, vi har lavet på det her FOC-produktkategori, altså rod-produktkategori, og det primære, der ligger der, det har været nedskrivninger på specifikke anlæg, specifikke produktudviklingsomkostninger, som vi har taget til omkostningsførelse.

Samlet set et resultat af den fortsættende drift på cirka 27,5 million kr., samme niveau som i 23/24. Så har vi effekterne af, at vi har frasolgt USA, lukket det ned.

Det har kostet os de her cirka 50 millioner kr., som står her og blev rapporteret under ophørende aktiviteter. Og dermed kan man sige, samlet set årsresultat efter skat for både fortsættende og ophørende aktiviteter blev de her -28,5 million mod cirka -10 millioner i 23/24.

Vi har i årets løb reduceret vores arbejdskapital til cirka 59 millioner, og man kan sige, den væsentligste komponent til det lykkedes, det et fald i tilgodehavenderne, som har bidraget til det. Vi har et rigtig godt likviditetsberedskab ultimo 25 på cirka de her 101 millioner, som en bedring i forhold til det år, vi gik ud af sidste år, altså 23/24, hvor det var på cirka 102 millioner.

Og stadigvæk har vi en ret solid egenkapitalstørrelse, cirka 75% mod 71 i 23/24. I årsrapporten der der også inkluderet vores rapportering omkring bæredygtighed.

Den har vi valgt stadigvæk at fastholde som en integreret del i årsrapporten. Vi ikke længere omfattet af CSRD-rapporteringskravene, men vi vælger at fastholde og rapportere i vores årsrapport omkring det her emne også fremadrettet.

Vi har, som sagt, i 24/25 lavet det første klimaregnskab. Det også lagt ud, og det kan tilgås via hjemmesiden.

Og man kan sige, ikke overraskende, så kan man sige, den største komponent i vores samlede udledning, den kommer jo fra indkøbte varer, som fylder cirka 62% af den samlede udledning, vi har i 24/25, som på cirka 9.000 ton mod 10.000 ton året forinden. Vi har i 24/25, som sagt, det det første år, vi laver det her klimaregnskab, der har vi valgt at lave en genberegning af basisåret, som vi tidligere har lavet, men med frasalg af USA har vi lavet en genberegning af basisår, som nu også fastsat til 22/23, når det kommer til CO2- scope-udledninger.

Og det kan man sige, det også kalibreret ned i vores ESG-ambitioner, der rækker frem mod 2030, og det den, vi kommer til at arbejde aktivt med både på E, S og G'et i forhold til, hvordan vi får lavet fremdrift og udvikling på de områder, vi skal arbejde med i Roblon. Slutteligt omkring forventninger til 25/26.

Vi var ude i starten af december med en annoncering og selvfølgelig også den trukket med igen og bekræftet i 24/25-årsrapporten. Vi har guidet en omsætning i niveauet 200 til 240 millioner kr.

for 25/26. Vi har et EBITDA positivt på 10 til 30 millioner og et EBIT fra 0 til 20 millioner.

Og det jo selvfølgelig isoleret set en tilbagegang, når man lige skeler over til, hvad det, vi kommer ud med fra det forgangne år i 24/25, og det årsag i dels noget produktmix, dels at vi har en forventning om, at de her leverancer af styrkeelementer til undersøiske kabler, de vil ligge på et væsentligt lavere niveau i 25/26 end de tilsvarende over sidste år. Og det har at gøre med det her med, det et projektmarked, hvor vi udsat for, at der kan være udsving i, hvad der falder vores vej fra det marked fra år til år.

Vi har allerede gode dialoger med kunder omkring projekter, vi ved, der rækker ud til efter 26, så vi har en forventning om i 26/27, at vi tilbage på samme niveau igen som det, vi lige har lagt bag os i eller 24/25. Så det ligesom det, hovedforklaringen til.

Der stadigvæk konkurrence, som også vi siger, omkring prissætning, og vi har stadigvæk udfordringerne, kan man sige, markedsvilkår for FOC-produktgruppen som helhed, men det ligesom faktoreret ind i den guidance, vi har lagt frem her. Det var den del, Rasmus.

Glimrende, Carsten. Tusind tak for det.

Jamen lad os blive på den her slide, fordi man kan sige, noget af det i forhold til de forventninger, I har, og den omsætning, I venter at kunne levere i det regnskabsår, der begyndt, jamen der, kan man sige, et vigtigt element jo jeres ordrebeholdning deriblandt andet også. Og lad os prøve at kigge lidt på der lidt spørgsmål omkring det.

Der blandt andet et spørgsmål her: "Når man ser på jeres samlede ordrebeholdning, så det den laveste, vi har set meget længe. Normalt der en god sammenhæng imellem ordrebeholdning og omsætning i det efterfølgende kvartal," bliver der så specifikt kigget på her.

"Så det forventeligt, at Q1 vil afspejle det og vise en svag udvikling?" Og så et tillægsspørgsmål til det, så bliver der også spurgt det her: "Er ordrebogen så forbedret nævneværdigt siden årsregnskabet?"

Ja, altså der jo ting, jeg kan sige her, og ting, jeg ikke kan sige, men det klart, der en sammenhæng mellem størrelsen af ordrebeholdning og så hvad man kan eksekvere efterfølgende omsætningsmæssigt. Når det sagt, vi guider ikke kvartal for kvartal, så man må lave de sammenhænge, man vil den vej rundt.

Men det klart, at jo højere ordrebeholdning, det tilsiger jo, at der en mulighed for også et højere, kan man sige, kvartalsresultat den vej rundt på omsætningsdelen.

Godt. Og i samme omgang der en anden, der spørger om det her: "Jamen altså, kan du sætte lidt ord på, hvad årsagen til, at ordrebeholdningen så så lav, som den første spørger også ligesom konstaterede?"

Altså helt generelt vi blevet mere kortsigtet i vores ordreoptag. Sådan det.

Det skal så også siges, at det har med nogle gange at komme i klumper, når de så kommer. Vi jo løbende ude og bevæge kunderne og også få nogle indikationer på deres forecast og også den måde, de ligesom tildeler projekter på.

Men vi sidder jo ligesom i andet led af det, men selvfølgelig har vores betragtninger og har vores vurderinger, når vi lægger vores guidance ud. Men igen, ordreoptag det kommer nogle gange sådan lidt asynkront.

Det kommer desværre ikke så lineært, som vi godt kunne tænke os nogle gange. Det vil vi gerne arbejde med også for at få commitment, men vi må også bare desværre acceptere, at når man i et projektmarked, så der den risiko, som der nu med, at ting de nogle gange står lidt mere stille, end man kunne ønske sig.

Godt. Og der blev faktisk også spurgt lidt ind til den her, hvad hedder det, passede jo så også på jeres årsregnskab omkring det her med, at I ser lidt ind i et 26/27, altså et år længere frem, som måske faktisk vil kunne komme ud på et højere niveau.

Der bliver spurgt lidt ind til, jamen hvordan kan I allerede have en idé om det eller en formodning om det nu? Men det simpelthen den, som jeg forstod også, da du gennemgik sliderne, det den dialog, I har med kunderne nu, der gør egentlig, at I kan være fortrøstningsfulde på den del?

Ja, det skal jo lige siges, helt retfærdigvis, det vi specifikt siger her, det jo, det går på niveauet af leverancer til undersøiske energikabler. Det jo ikke Roblons totalforretning, vi ytrer os om her.

Så det jo den del, vi selvfølgelig siger, at der kan vi desværre se, der kommer et tomrum her, hvor vi ikke helt har de antal projekter, som vi gerne vil have. Men vi i dialog med noget, som vi ved, der peger ind i leverancer til 26/27, hvor vi dermed forventer at komme tilbage til det gode niveau, vi kommet fra her de sidste par år i det her område.

Så det den del. Så det lige for vigtigt at sige, det ikke, fordi vi ved at guide noget på 26/27 her.

Det kommer, når vi klar til at guide på 26/27.

Godt. Og jamen lad os bladre over på noget af det her også med Subsea Transmission.

Noget af det, du nævnte også, det var, at det et projektmarked, det her. Og der en spørger, der har lidt til det her: "Hvordan jeres projektrisiko på de her store offshore-projekter, både i forhold til levering og så også i forhold til det produkt, der bliver leveret?

Og hvordan I forsikret, og hvilken risiko påtager I jer på de her projekter?"

Ja, altså vi har selvfølgelig de nødvendige forsikringer, vi skal have, men altså indirekte tab som sådan, det står vi ikke for. Vi har nogle klare aftaler med kunderne om, hvad for nogle specs vores produkter skal ligesom udvikles til, og hvad de skal kunne leve op til.

Og det ligesom det, vi står på mål for. Så vi ret bevidste om at få reduceret vores risiko til det, der ret og rimeligt, så det ikke sådan, vi ligger med en eller anden stor og åben risiko ud mod det her offshore-område, som man måske kunne være bekymret for, når vi snakker olie og gas og også egentlig leverancer ud til det her segment, som søkabler.

Så det har vi rimelig godt styret, hvad vores risici. Vi har selvfølgelig tegnet de sædvanlige basic produktansvarsforsikringer og så videre, men det især indirekte tab, vi selvfølgelig fokuseret på, hvordan vi får den tøjlet rigtigt.

Godt. Og så lad os bladre over på jeres FOC-del her også.

Der bliver også spurgt lidt ind til Nu skal jeg lige finde spørgsmålet her. Det her med, I frasolgte jeres amerikanske FOC-forretning og melder om afvikling af en produktkategori på den europæiske del som følge af konkurrencesituationen, som du også var igennem, de her, var det 3,9 millioner, ikke, på rod.

"Kan I også ende op med et frasalg af FOC-forretningen i Europa? Og har I ikke netop investeret nogle relativt store beløb i jo faktisk at samle jeres produktion i Tjekkiet?"

Jo, altså det helt sikkert vores tro, at vi kan udvikle den forretning til at blive lønsom igen og bidrage til den samlede forretning til Roblon. Vi flyttede den ned i Tjekkiet i '22 for at opnå et mere lønsomt hjemsted, men også komme tættere på de kunder, som vi typisk leverer ud til, som i Sydeuropa og Østeuropa.

Så det ikke vores tanke, at vi ikke skal fortsætte den forretning. Vi har et ønske om, og vi kan også se, vi har en berettigelse i det marked.

Vi har kunderne tæt på. Vi skal selvfølgelig tappe ind på, i takt med markedet det tør lidt op, og så skal vi, som sagt, det har vi også valgt at gøre, vi har sat yderligere salgsstyrke på for også at netop at komme mere og bedre og hurtigere ud til kunderne, end vi måske har gjort tidligere.

Så det det, der vores mål med at sætte ind på den vis i den del af forretningen.

Glimrende. Og jeg bladrer lige hen til den her med de her særlige forhold.

Der havde vi også de her 3,9 nævnt. Der bliver også spurgt lidt til, om der vil være yderligere nogen resultatpåvirkning fra de ophørende aktiviteter her i det nye regnskabsår, altså 25/26?

Vi kunne se, at der har været, hvad hedder det, nogle negative implikationer på den her tredje tredje bullet, du har, under amerikansk datterselskab, altså de -48,6, som du også var inde på før. Ja.

Altså, bordet det skulle gerne være ryddet. Altså vi har gjort det, der skal gøres.

Det også som vi har skrevet i årsrapporten, altså vi har ingen likviditetsmæssige forpligtelser over for det frasolgte selskab, så det drives videre i egen retning, kan man sige. Det klart, vi har et tilgodehavende, og det vi inde og vurdere på, om det har sin værd, og om de betaler til tiden på det, kan man sige, den vilkår, der lavet omkring det.

Det det, vi har at gøre med. Og så har vi en upside, som sagt, på den her præferenceaktie.

Den pt. værdisat til 0 kr., så der ikke rigtig noget at tage ind på balancen.

Men det klart, vi har et ydet lån på de her $5 millioner, altså en 33 millioner danske kroner. Det holder vi selvfølgelig stift øje på, at det udvikler sig, som det skal, altså underforstået, at der en performance i det videreførte selskab, der berettiger til, vi kan opretholde værdien af det.

Men ellers det ikke ambitionen, at der skal komme yderligere, kan man sige, rapporteringer på hylden omkring ophørende aktiviteter i de kommende år.

Godt. Og et sidste spørgsmål herfra, Carsten, det i forhold til det sidste punkt og også med udbyttet.

Og det tænker jeg, der også en del af de aktionærer, der lytter med her, der glade for at se udbyttet igen. Der bliver spurgt lidt ind til Nu skal jeg se her: "I betaler udbytte igen.

Hvornår og hvor meget? Og hvordan det, jeres udbyttepolitik i forhold til de to aktieklasser i selskabet?"

Ja, altså der jo lagt op til en indstilling fra bestyrelsen af til, at der skal ske udbyttebetaling på de her 50% af pålydende, som sagt. Svarende til, som B-aktionær så får man så jo cirka 10 kr.

per aktie. Eller ikke cirka, man får 10 kr.

per aktie, og så kan det være, skattefar han også vil have lidt på honorering den vej rundt. Men det ligesom det, der lagt op til, og som jo går igennem, hvis det bliver besluttet på generalforsamlingen.

Så kan man sige, vores udbyttepolitik, jamen den hedder jo typisk, at vi vil udlodde op til 50% af vores nettoresultat, og så kan bestyrelsen vælge at give mere eller mindre afhængig af vurderinger omkring, om der skal investeres, eller om der særlige forhold, der gør, man ikke kan eller vil lave udbyttebetalinger. Og man kan sige, vi kommer med et negativt resultat, så det jo ikke resultatets, isoleret set, årsag på bundlinjen i hvert fald, der gør, at vi betaler udbytte.

Det selvfølgelig, man kan sige, vi har haft en rigtig god resultatskabelse på vores fortsættende drift, men lige så vigtigt så har vi et stærkt likviditetsberedskab, og de planer, vi kigger ud i, giver rum og plads til, at man kan lave den her form for udbyttebetaling og ligesom komme aktionærerne i møde på det her punkt også. Så det ligesom rationalet for det.

Og Carsten, jeg ved ikke, om det der blev refereret til måske i spørgsmålet også, men det det der med, at I har en konstruktion, hvor B-aktionærerne først skal tilgodeses med et vist udbytte eller et vist afkast, før man tilgodeser A-?

Ja, det de første 8%, men der vi jo langt over her. Altså, det kun, hvis vi nede i nogle meget, meget små størrelser.

Jeg mener, det cirka 2,5 million kr. eller derunder, så det relevant.

Vi over det, som vi her, hvor der en samlet afsat udbytte nominelt på cirka 18 millioner totalt set for at honorere de her 50%-rater, så den del, den vi ud over.

Okay. Godt.

Jamen meget fint. Ved du hvad?

Vi slutter af med det som det sidste, Carsten. Tusind tak til dig og Roblon for at stille op her i dag.

Det var så lidt da. Tak fordi vi måtte.

Selv tak, og tak til jer, der lyttede og så med og stillede nogle gode spørgsmål her også. Jeg vil bare ønske god dag herfra.

Tak.