Rasmus Grønborg
Rigtig god formiddag. Så vi klar til at gå i gang, så jeg vil gerne på vegne af HC Andersen Capital byde velkommen til det her event, hvor vi vil få en gennemgang af årsregnskabet 2025 for Skjern Bank, som kom i går.
Mit navn Rasmus Grønborg, jeg har fornøjelsen at byde velkommen til Skjern Banks administrerende bankdirektør, det Thomas Baun, som har lovet at tage os igennem årsregnskabet her, og selvfølgelig også give nye forventninger til 2026. Og inden jeg giver ordet videre til dig, Thomas, så naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med.
I kan stille spørgsmål i chatten, som vi plejer, så skal vi samle op på dem til sidst. Og så optager vi også præsentationen, så man kan se den efterfølgende, hvis der noget, man går glip af undervejs.
Men med det, så vil jeg egentlig overlade scenen til dig, Thomas. Værsgo.
Thomas Baun
Tak for det, Rasmus. Og velkommen til.
Jeg glad for, at I lytter med eller ser det efterfølgende. Vi har offentliggjort et regnskab for 2025, som vi meget godt tilfredse med.
Vi har opnået et resultat før skat på 344 millioner. Det en lille tilbagegang i forhold til sidste år, men henset til det rentefald, der var i starten af eller første halvår af 2025, så det faktisk et resultat, vi ganske pænt tilfredse med.
Vi forrenter egenkapitalen med 18,5% før skat. Også et godt niveau for os.
Det vi også tilfredse med i forhold til, at vi har også et mål om at øge vores egenkapital, og dermed jo bliver det jo sværere og sværere at opretholde den her høje procent, men 18,5% vi meget tilfredse med. Et basisresultat i det samme niveau som resultat før skat, 343 millioner.
Et fint niveau, som vidner om en stor vækst i vores forretningsomfang, fordi vores omkostninger, som jeg kommer tilbage til, de jo også øget i løbet af året, så et basisresultat, der ikke reduceret mere end de her 14 millioner, det vi meget meget godt tilfredse med. Kursreguleringer på 22,9 millioner kroner mod 38, og det jo det her, som vi har snakket om tidligere, man skal se vores kursreguleringer i sammenhæng med vores udbytte fra sektoraktier.
Og vi har i 2025 fået 19 millioner mere i udbytte fra vores sektoraktier, end vi fik i 2024, så de to tal lagt sammen vidner sådan set om en ganske tilfredsstillende kursregulerings-/udbytte samlet set, så også tilfredsstillende på den punkt. Nettorente- og gebyrindtægter op med 4,1%.
Super supervigtigt og godt arbejde af alle mine gode kolleger i banken. Vi kommer ud med 661 millioner.
Et fint niveau, og der basis for at bygge videre på det i de kommende år, kommer jeg tilbage til. Nedskrivninger på 8,6, en tilbagegang på små 9 millioner kroner i forhold til sidste år.
Et fint niveau, 0,1% af vores udlån og garantier. Det jo et super superflot niveau at ligge på.
Vi har fastholdt vores ledelsesmæssige skøn, og samlet set så vi meget trygge ved vores samlede nedskrivninger, som jeg også lige vender tilbage til. Udlån og indlån: Udlån stiger med 6,2.
Vi havde per 30.9. en forventning om 4% til 6% i 2025, og vi kommer så lige ud med 6,2% og op på 7, små 4 milliarder kroner, som et godt niveau, som vi gerne vil bygge videre på.
Indlån stiger rigtig, rigtig meget og meget tilfredsstillende, 16,9% til 10,4 milliarder, hvilket giver os jo et rigtig fornuftigt indlånsoverskud, og så vi kan realisere de ambitioner, vi har på at vækste vores forskellige forretningsområder. Så en meget flot stigning på indlån.
Kapitalprocent opgør vi til 25,3, og så venter vi op på 10, kommer jeg også tilbage til. En udlodning i samme niveau som for regnskabsåret 2024 med 3,5 krone per aktie i et kontantudbytte og 3,5 krone i et aktietilbagekøb, svarende til i alt 66,4 millioner kroner eller små 27% af vores resultat efter skat.
Det et meget afmålt udlodningsniveau. Vi vil gerne sikre, at vores kapitalplan den viser en meget tilfredsstillende kapitaloverdækning også i de kommende år.
Vi har nogle gode vækstambitioner, og det vil vi have plads til, men der skal også være et godt udbytte og afkast til vores aktionærer, så vi synes, vi har fundet det rigtige niveau med 7 kr. for 2025.
I forhold til 2026 så forventer vi et resultat en spids under i år, men henset til, at som jeg sagde i starten, at renterne de faldet i løbet af første halvår af 2025, så starter vi jo med et lidt lavere renteniveau, end vi startede 2025, og når man tænker på det, så skal der stadigvæk løbes stærkt for at nå de op til 335 millioner, men det vil vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at opnå. Vi har en fordeling her af udbytte, renter og så videre.
Vi har en pæn stigning på udbytte, gebyrer og provisioner. De 19 millioner af stigningen til i år udgøres af udbytte, som jeg sagde før, og så har vi 25 millioner i gebyrstigning, reelle gebyrstigninger, og det simpelthen resultatet af mange tusinde nye kunder, der kommer ind, et større grundlag for at betale gebyrer.
Vi får rigtig mange af vores kunder i boligkøbssituationen, så vores lånesagsgebyrer steget meget tilfredsstillende i løbet af året, og det det, der sætter sig i vores stigende gebyrer, som jo et udtryk for den aktivitet, der rundt på alle mine gode kollegers borde. Det jeg meget stolt over, det var jeg glad for at fortælle dem her til morgen, at det virkelig godt gået.
Renteindtægterne falder tilbage, som forventet, når det, renten falder, både for renten af vores placering af overskudslikviditet, men også på vores udlån har vi oplevet et rentefald på grund af konkurrencen. Helt naturligt, jamen så falder renterne tilbage.
Det gør vores renteudgifter til indlån også, bare ikke helt så meget som renten på vores udlån, så samlet set en tilbagegang i nettorenteindtægterne på 18 millioner kroner, men altså stadigvæk en fremgang i nettorente- og gebyrindtægterne på de der 4,1%. Kursreguleringerne: Lidt mindre kursreguleringer på vores obligationsbeholdning.
Der lidt renteudvikling, der ligger til grund for det. Vores samlede obligationsbeholdning har vi øget ganske lidt i løbet af året.
Vi ligger sådan, hvad må man godt kalde det, lidt konservativt på obligationer med 700-800 millioner kroner ud af vores samlede indlånsoverskud eller vi kunne måske have et par milliarder mere, men vi ligger lidt forsigtigt på obligationer og har en lille positiv kursreguleringer. Vores kursregulering på sektoraktier kan man jo sige går helt i bund, men der skal vi igen huske på de her 19 millioner, vi har fået mere i 2025, end vi fik i 2024.
Lægger man dem oveni, jamen så ligger vi med en pæn stigning i forhold til sidste år samlet set, som ganske fin. Vores lille handelsbeholdning på i niveauet 30 millioner kroner i løbet af året har givet et afkast på 1,9 millioner kroner.
Det mindre end sidste år, men jo markedsbestemt, og det også på den bagkant rigtig fint. Valutaindtjening, som vores basisindtjening i den her samling af indtægter, den stiger stadigvæk.
Vi får vores andel af udenlandske overførsler, valutaterminskontrakter og så videre og så videre, og det har vi så over 1 million i måneden på, og det et rigtig godt niveau. Vi har nogle gode kolleger op i udenlandsafdelingen, som har travlt med at servicere vores kunder på den her punkt.
Udgifter til personale og administration stiger med 45 millioner kroner. Det rigtig mange penge.
Der selvfølgelig nogle underliggende forklaringer, som vi har skrevet om i regnskabet. De 22 millioner, vores lønninger til personale går op.
Der netto 24 nye kolleger, der kommet til i løbet af året, 19 omregnet til fuldtid. Det giver selvfølgelig øgede lønudgifter.
Der også almindelige lønstigninger til altså de kolleger, der har været her hele tiden, og samlet set så giver de 22 millioner op. De der 18 millioner kroner, vores administrationsomkostninger de stiger med, der de cirka 8 millioner, det fra IT, og resten omkostninger, der simpelthen at henlægge til, at vi i gang med at starte en ny afdeling på Amager.
Vi har fået nye kolleger ind, vi har øget sponsorudgifter, vi øget aktivitet på markedsføring generelt, vi har generelt bare flere omkostninger ved at være flere kolleger, og det det, der ligger i den stigning der. Og så, som jeg fortalte om sidste gang, så vores lønninger til direktion og bestyrelse og repræsentantskab også øget i forhold til 2024, og det sket i forbindelse med, at min forgænger, Per Munch, gik på pension 30.6., og i den forbindelse fik et velfortjent fratrædelsesgodtgørelse og løn i en rådighedsperiode, og det det, der ligger i den stigning der.
Nu har jeg vendt på de her tal. Vi blevet 24 flere og 19 op, hvis man gør det op på heltids.
Vores nedskrivninger: En korrektivkonto, der øget til 338 millioner, en procent, der faldet samtidig, som jo selvfølgelig et udtryk for, at vores udlån og garantier øget i perioden, men 3,4% af vores samlede udlån og garantier har vi nu sat på korrektivkonto. Den røde streg et udtryk for årets nedskrivningsprocent på de der 0,10, som jeg også har nævnt tidligere.
De 100 millioner har vi fastholdt i ledelsesmæssigt skøn, og så har vi en driftspåvirkning på 8,6 millioner kroner, et godt, lavt niveau, men fuldt forsvarligt opgjort efter alle kunstens regler. En bonitetsfordeling, hvor vi i 2025 har set en lidt faldende 3-2a-bonitet i forhold til den samlede kage, og det skyldes simpelthen, at jamen vi får kunder ind i 2b.
Vi har rigtig godt gang i det i hele butikken, både på privat og erhvervsområdet, men vi har ekstra meget gang i det i vores Københavnske afdelinger, hvilket jo også årsag til, at vi åbner på Amager, og jamen der en overrepræsentation af de københavnske kunder, som har en lidt højere gearing, end vi har herovre i Vestjylland, og det isoleret set nok til, at man bliver det, man kalder en 2b-engagement, så der ikke nogen faresignaler i det. Der høje formueforhold, der høje indtægtsforhold, så det stadigvæk rigtig gode kunder i det segment, vi gerne vil have flere kunder i.
Så samlet set 92% i de gode kategorier i banken, og så har vi et uændret niveau af 2c og UK-kunder på de her 8%, som vi arbejder med løbende. Årsresultat efter skat: 246 millioner kroner mod 274.
Det, selvom at det et fald, så som sagt, man kan gentage det igen, der vi meget godt tilfredse med det resultat, vi har opnået i 2025. Basisresultatet, har været inde på det, det falder.
Vores indtægter stiger heldigvis, det skal de også, men vores omkostninger øget mere. Vores basisomkostninger øget mere end vores indtægter, så en lille tilbagegang, men vi synes, vi står et rigtig godt sted i forhold til vores kreditformidling, så vi klar og vi kigger ind i 2026 med forventning om også fine resultater i 2026.
Vores balance øget med 2,5 milliard i 2025, fordelt på forskellige poster: Udlån øget med plus 400 millioner, indlån går rigtig fornuftigt op med 1,56 milliarder, og vores puljeindlån, som ikke med på planchen her, øget med 600 millioner, hvilket små 30%, så det jo et meget tilfredsstillende resultat, vi har fået ud af de bestræbelser. Vores garantier, de øges med 400 millioner som et udtryk for, at der travlhed i butikken.
Der mange handler i gang, der mange arbejdsgarantier, der bliver stillet på erhvervsområdet og så videre. Det meget meget fint, at garantierne stiger, som, hvad skal man sige, indikerer, at der travlhed i butikken.
Så vores egenkapital inklusive hybrid op på små 2 milliarder, 1 milliard 921 millioner uden hybriden, så vi kigger ind i et 2026, hvor vi runder 2 milliarder i egenkapital, hvilket jo en milepæl for en mindre bank som Skjern Bank og en meget meget tilfredsstillende udvikling over de senere år på den konto. Branchefordelingen: Vores udlån fordelt sådan her med små 60% på private.
Vores samlede kage, den bliver større med 800-900 millioner i løbet af året, så vores erhvervssegmenter, som ligger i landbrug med 8% og 7,4% i fast ejendom og øvrigt erhverv på 24,7, de bliver sådan som samlet erhverv lidt mindre, efterhånden som kvartalerne og årene de gået her på det seneste, men der stadigvæk vækst i erhvervsområdet, og hvilket tilfredsstillende, og så der bare mere vækst i privatområdet, og det vi meget komfortable med. Det nogle rigtig gode kunder, vi får ind i alle segmenterne.
Så vi vil gerne privat, men vi vil i den grad også erhverv fortsat. Det vigtigt for os at holde fast i en god fremgang på erhvervssiden også.
Kapital og overdækningen gør vi op til 4,1%, efter alle kapitalkravene lagt oven på hinanden. Så har vi kapitalkrav på 21,2 og en kapitalprocent på 25,3, altså 4,1% i overdækning.
Det stærke ved vores kapital, det, at den største del af det kernekapital, og vi har en rigtig, rigtig stærk egentlig kernekapital også, og det en meget bevidst strategi, vi har forfulgt. Vi vil gerne lægge meget til side, vi vil gerne være stærke, egenfinansieret, sådan at vi har til den vækst, som vi kigger ind i.
Vi tror på, at vi har gode muligheder i markedet, og det vil vi gerne sikre kapital til, ligesom vi gerne vil sikre likviditet til det, og det på plads med begge ben, så vi står parat til at forfølge de vækstmuligheder, vi ser i markedet, vi har set i markedet, og som vi også ser i markedet fremadrettet. Så et meget meget, meget fint kapitalmæssig overdækning og kapitalniveau, vi ligger på.
Aktionærerne, jer derude, har jo også været glade for vores aktie, ligesom andre pengeinstitutter har vi også oplevet en stigning i bankens aktiekurs hen over de senere år. Vi har været ovre og runde 3 milliarder i børsværdi.
I går var den nede på de her 2,874 milliard og en kurs/indre værdi på 1,5, 1,5. Jeg tror, den lidt lavere i dag, men over de senere kvartaler har den været støt stigende, og det vi selvfølgelig rigtig rigtig tilfredse med.
Vi synes også, at det meget på sin plads, at man i en bank som os, som har en god vækstmotor, også betaler mere for 1 krone til egenkapital end 1 krone. Så om niveauet skal være 1,5, eller det skal være højere, det kan jeg ikke udtale mig om, men vi i hvert fald tilfredse med at se, at vores børskurs steget over de seneste par år.
Vores kreditformidling: 2,5 milliard op i 2025, hvor en stor del af stigningen ligger på TK, Totalkredit, med små 1,7 milliarder, som et fint og meget tilfredsstillende stigning for os, som vi glade for. Der rigtig mange kunder, der kommet til for at få den stigning, og det kræver godt og hårdt arbejde af mine kolleger, som jeg meget tilfreds med, vi vækster butikken på den måde.
DLR også en fremgang på den konto. Vi har større fremgang på vores landbrugs-DLR, end vi har på vores, det man kalder byerhverv-DLR, men jeg kan også have en forventning om, at nu når renten ved at stabilisere sig, så der nogle investorer også i byggesagerne, som måske kunne få interesse for at komme i gang igen med at lave nogle gode projekter, som vi kan få vores andel af.
Men vi i hvert fald har en procentfordeling på fast ejendom, som gør, at vi klar til også at tage vores andel af de potentialer, der måtte være i det marked. Og så har vi vores udlån, der øget med de der 400 millioner, samlet set altså 2,5 milliard op i kreditformidling.
Det var lidt speedtalk herfra, men det var de plancher, jeg havde valgt at tage med.
Rasmus Grønborg
Glimrende. Jamen, tusind tak for det, Thomas.
Og skal vi ikke kaste os over nogle af spørgsmålene med det samme? Og jeg kommer sådan lige til at bladre tilbage til Jeg tror, det den her med medarbejderstaben, for der bliver spurgt en lille bitte smule ind til det blandt andet også.
Og du har været lidt inde på det også med åbning af filial på Amager, som du nævner også, men det kan være, vi lige kan komme lidt omkring det. Der en, der siger her: "Der kommet en del nye medarbejdere til.
Hvilke områder det, I tilfører ressourcer, og har I åbnet nye filialer på det seneste?"
Thomas Baun
Ja, altså lige nu har vi fire kolleger, som vi har sagt goddag til i løbet af 2025, som skal være i vores Amager-afdeling. Vi har mandet op på vores erhvervsområde i København, hvor vi har sagt goddag til tre nye kolleger i vores erhvervssatsning, som sidder fysisk inde i Hellerup, men kommer ud på besøg i alle afdelingerne og en samlet enhed om erhverv i København.
Ellers så det godt fordelt på vores linjeafdelinger, men også på vores stabsfunktioner. Når vi får de her tusind mange tusinde kunder i løbet af et år, så, jamen, så skal der bare flere til at sidde og kunne svare på kortspørgsmål og netbankspørgsmål og så videre.
Så vi meget opmærksomme på og hele tiden sørge for, der en god balance mellem linje og stab og sætter kræfter ind der, sådan at vi kan yde vores kunder den service, som de skal have.
Rasmus Grønborg
Godt. Og så bliver der i tillæg til det her spurgt også, om I sådan har yderligere ekspansionsplaner i 2026, og kører alle jeres filialer med fuld kapacitet, og man kan sige, den på Amager gør formentlig ikke endnu, så, men de øvrige filialer, I har, altså hvor kører de sådan rent kapacitetsmæssigt?
Thomas Baun
Ja, altså hvis jeg starter med det første spørgsmål, så har vi ikke nogen beskrevne tanker om at åbne nye, men ligesom vi har vist over de senere år, så vi også en bank, der kan tage en beslutning, hvis der opstår en god mulighed, så jeg kan ikke afvise noget, men vi har ingen konkrete planer om at åbne nye afdelinger. I forhold til dem, vi har, der har vi jo en del, der kører på fuld kapacitet.
Vi har høj aktivitet i alle afdelinger, det kan jeg sige med sikkerhed, men vi har ikke fuld kapacitet i de nyeste afdelinger, altså der har vi plads til flere kunder, men vi har de rådgivere, vi har, de arbejder jo så primært med nye kunder og selvfølgelig også servicering af de kunder, de har, men der ikke fuld kapacitet i de nyeste afdelinger endnu. Der plads til flere gode kunder, og det går rigtig, rigtig godt med at få dem tiltrukket.
Rasmus Grønborg
Godt. Ja, nævner I det et sted i regnskabet, en del af de kunder, I får, jo faktisk også via henvisninger og lignende, det ikke tæt på halvdelen, som andre, der anbefaler jer?
Thomas Baun
Jo, altså hvis jeg gør det op, det største, det, hvis du kender en kollega i banken, så det nummer 1. Lige tæt forfulgt derefter, så det kundehenvisninger.
Så de to ting, altså det her med kendskab til os, eller man hører nogen, der har fået en god oplevelse i Skjern Bank, det det, der giver os over 80% af vores nye kunder samlet set. Så det vi meget stolte og ydmyge over, og det kræver, at vi bliver ved med at opføre os ordentligt og leve op til vores nøgleværdier.
Så det et meget vigtigt fokusområde for os.
Rasmus Grønborg
Godt. Og så lidt et spørgsmål, som bider ind i det her med, at I bliver flere, og så du var også inde i gennemgangen, at der naturlige forklaringer på, hvorfor jeres omkostninger kører op.
Der en, der spørger her: "Jeres omkostninger stiger ret betragteligt i 2025. Kan du bremse den tendens ind i 2026?"
Eller spurgt på en anden måde: "Er der nogle ting, du ved allerede nu, kommer til at blive dyrere i 2026, noget overenskomstmæssigt, nogle IT-investeringer eller noget andet, der, ja, trækker det op?"
Thomas Baun
Altså vores IT bliver dyrere. Det gør det bare i kraft af, at vi bliver flere folk, vi får flere kunder, så der en enhedspris på det.
Så det ved vi, at det stiger. Vores overenskomst stiger jo med de der omkring 2,5% per 1.7.
Der jo lavet en treårig overenskomst, som vi selvfølgelig følger. Vi skal også have ansat nye folk i 2026, ikke helt så kraftigt som i 2025, men vi har en forventning, også udmeldt i regnskabet på, at vores omkostninger de skal til næste år i 2026 stige med i niveauet 8%, hvor vi her i 2025 jo har haft 16% i omkostningsstigning, cirka.
Så vi har haft en stor omkostningsstigning i 2025, og den vi glade for. Der ikke nogen af de penge, vi har brugt, som blevet spildt eller brugt forkert, men vi regner med en lavere vækst i vores omkostninger til næste år i niveauet 8%.
Rasmus Grønborg
Godt. Og så lidt på nedskrivningssiden eller hensættelsessiden her også, fordi der bliver spurgt lidt ind til, om det virkelig nødvendigt med et ledelsesmæssigt skøn for hensættelse på 100 millioner sammen med den ordinære hensættelse?
Altså, det jo de her ekstraordinære ting, som man iværksatte under corona, så vidt jeg husker, det ikke, ja, og som de fleste banker egentlig har bibeholdt efterfølgende?
Thomas Baun
Ja. Jamen altså, det det niveau, som vores kreditafdeling og vores revision og som vi som ledelse synes, der det passende for Skjern Bank.
Om vi får brug for 100 millioner eller noget, det jo at spå fremad, så det kan jo være svært helt at sige, men jeg vil sige, med 100 millioner der ligger vi meget fint i forhold til, hvad der branchekonformt, så det synes jeg, det et godt niveau. Jeg vil også sige, uden at sige navn på, men der har jo også været Finanstilsynsundersøgelser, hvor der nogen, der har fået at vide, de skulle sætte mere af, fordi at det svært at påvise, at man får brug for dem, men det ligesom blevet noget, som en forventning også fra Finanstilsynet, at vi har et ledelsesmæssigt skøn.
Men jeg synes også, at det fint at have dem stående, fordi der nogle geopolitiske blandt andet udsigter, der kan være lidt plumret. Der stadigvæk noget i gang også med national lovgivning, så der nogle usikkerheder, det dem, vi prøver at adressere i de 100, og jeg synes, at 100 det rigtige niveau for Skjern Bank fortsat.
Rasmus Grønborg
Godt. Og så bladrer vi lige tilbage til din hovedside her, fordi der blev også nævnt det her i forhold til udlodning med de her 26,9.
Der en, der spørger her, nu skal jeg lige finde spørgsmålet her igen: "Da jeg sammenholdt med en del andre banker en pay-out ratio på de her 26 måske lidt til den lave side. Hvad kan få jer til at øge den?"
Og tillægsspørgsmål fra min side kunne måske også være i forhold til det her, når man har de her hensættelser på 100 millioner, nu kan det nogle gange godt være lidt svært at finde ud af bankbalancene, fordi hvor må man tage fra, og putte hvorhen? Men det noget for eksempel, hvis man frigjorde noget derovrefra, var det noget, man ville kunne bruge til for eksempel at udbetale til aktionærerne?
Thomas Baun
Jo, altså teoretisk set ville man jo kunne det, men som sagt igen så mener vi jo i bankens ledelse, og vores revision enig med os i, at de 100 millioner ikke en buffer, vi bare kan fjerne. Det et reelt billede af vores, hvad skal man sige, forsigtig hensættelse til noget fremtidig usikkerhed.
I forhold til udlodning, så har vi jo nu indfaset de kendte kapitalkrav. Der kan være mere på vej, vi i gang med at ligge af til forskellige ting, men vi har indfaset de kendte kapitalkrav, og det vil sige, hvis vi kan levere resultater i de niveauer, som vi gør nu, og som vi også har forventning om, en bank skal jo lave en kapitalplan, der rækker en 5-6 år frem i tiden.
Det har vi selvfølgelig også gjort, og jeg ville da gerne sige, det ville da glæde os, både bestyrelse og mig, hvis vi kan udlodde et større udbytte, og det ser også ud til, vi kan det, men vi vil først og fremmest gå efter at vækste vores butik til gavn for vores flere kunder, der kan komme ind, til gavn for vores aktionærer, og så vil vi rigtig gerne lave et afkast til dem, til mig selv også som aktionær i banken. Så det et klart mål, vi har, og vi kan også se ind i, at vi tror, det bliver muligt i den kommende periode.
Det her, det det, vi synes, der forsvarligt i forhold til det, vi ser foran os i 2026, så det derfor, at vi vælger at tage de små 27% i år.
Rasmus Grønborg
Yes. Ja, fordi jeg kan lige se et tillægsspørgsmål i relation til det, du bladrer over på den her med jeres kapital og kernekapitalprocent.
Man kan jo se, den har været opadgående. Har det i høj grad været et, kan man sige, et myndighedskrav om, at der skulle sættes mere til side, eller har det også været et ønske fra bestyrelsen og ledelsens side om at polstre sig yderligere, mens der mulighed for det, kan man sige, mens der gode år?
Thomas Baun
Jamen, Finanstilsynet kommer og kigger på os, men det vores bestyrelse eller mig i direktionen, der leder banken, og det her det noget, vi gør, fordi vi kigger fremad og ser vækstmuligheder i markedet, og så lægger vi til vores egenkapital for at have en tilfredsstillende overdækning. Vi har et udmeldt mål om at have en overdækning på 4%, og vi skriver også i vores ledelsesberetning, at vi gerne vil have på lang sigt 5% overdækning for at netop at honorere de vækstmuligheder, vi ser.
Men vi meget, meget komfortable med de 4%, og det noget, vi som samlet ledelse har arbejdet på de senere år og få den her procent op i de her niveauer, sådan at vi har kunnet indfase alle de kapitalkrav, der kommet, altså de samlet set 21,2%. Det jo noget, der kommet til os over de senere år, og det har vi haft en pæn overdækning til hele tiden, og det vores mål fremadrettet også at have det til gavn for både banken og vores aktionærer og andre interessenter.
Rasmus Grønborg
Godt. Og lad os lige tage et par sidste spørgsmål, der her også.
Der en, der spørger lidt: "Hvad det, der driver den her markante indlånsvækst, der, som vi også kan se her, og som du også var inde på i gennemgangen?"
Thomas Baun
Jamen, det tilgangen af nye kunder. Jeg kan sige, at over 95% af vores indlån fra NemKonto-kunder.
Det vil sige, vi har bevidst igennem hele den sidste lange periode overhovedet ikke gået efter at hente indlån ind fra ikke-kunder, så vores indlånsbase båret af vores primære kunder, som vi får til i stor stil, og det simpelthen det, der driver den her store fremgang. Meget tilfredsstillende stor fremgang, og især fordi det vores primære kunder, og dermed det vi kan betegne som nogle stabile indlån, vi kan bruge i vores vækstambitioner på udlånssiden.
Rasmus Grønborg
Godt. Og det sidste spørgsmål sådan lidt mere, hvad skal man sige, jeg ved ikke, om man kan kalde det strategisk karakter, men der var en, der spørger her: "Afhængigheden af amerikanske virksomheder, nu der har været snakket meget omkring det her, at vi måske i Europa lidt afhængige af de forskellige, der bliver Office-programmer, cloud-løsninger, Visa, Mastercard betalingssystemer og lignende til internationale betalinger, der bliver spurgt lidt om, hvad holdningen til det?"
Thomas Baun
Jamen, altså de der ting, du nævner til sidst, dem vi jo allesammen dybt afhængige af, vi også som bank. Hvis man kunne forestille sig det vilde scenarie, at Trump han lukkede for amerikansk software til Europa, så vil jeg ikke lige kunne redegøre for, hvad det ville betyde.
Jeg vil sige, det vil få en kæmpe kæmpe impact. Men generelt set så kigger vi jo på det, vi kan koncentrere os om, og det vores kunder.
Og jeg kan sige, at vi har faktisk haft det punkt med i en risikorapport, som man skal lave som bank, noget der hedder en aktivgennemgang, der har vi simpelthen haft de kunder fremme, som har handel med USA, og vurderet på, hvordan de stillet i forhold til de her nye toldregler, der bliver indført, og hvad risikoen, hvis de bliver hævet eller noget i den stil. Så det synes jeg, vi har koncentreret os om og kigge ind i det, som vi umiddelbart kan gøre noget ved, og det har vi haft en god gennemgang af og en god snak, og jeg synes, vi meget komfortable med, at vi jo ikke dem, der har de allerstørste eksportkunder i Danmark, men de kunder, vi har, de leverer så til nogle af de store eksportvirksomheder, så vi får selvfølgelig også en impact på vores kunder, men jeg synes, vi og de står godt.
Men hvis det sådan, at alle de andre ting, du lige nævnte, som kommer, gode ting ud af USA, så bliver det alvor for os allesammen, også Skjern Bank.
Rasmus Grønborg
Yes. Godt, jamen vi slutter med det som det sidste for i dag, Thomas.
Tusind tak for at stille op her i dag.
Thomas Baun
Ja, selvfølgelig. Og god eftermiddag derude.
Rasmus Grønborg
Ja, det vil jeg også sige herfra, og tak for nogle gode spørgsmål. Vi runder af her, og, ja, god weekend senere, når man kommer dertil.
Tak.
Thomas Baun
Tak.
Already premium?