Ja, godformiddag. Så vi klar til at gå i gang med dagens event her.

Så jeg vil gerne på vegne af H.C. Andersen Capital byde velkommen til det her event, hvor vi får en gennemgang af regnskabet for 1.

kvartal 2026 fra Skjern Bank, som kom i går. Mit navn Rasmus Køjborg, og jeg har fornøjelsen af at byde velkommen til Skjern Banks administrerende bankdirektør, det Thomas Baun, som vil tage os igennem kvartalsregnskabet her og den seneste udvikling.

Så stor velkommen til dig, Thomas, i første omgang. Og inden jeg helt sender bolden videre til dig, jamen så naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med.

I kan stille spørgsmål i chatten, og så kommer vi til at samle op med dem til sidst i vores Q&A-runde. Og så optager vi også præsentationen og lægger den ud på forskellige platforme bagefter, hvis der noget, man gerne lige vil gense.

Men med det, så vil jeg egentlig overlade scenen til dig, Thomas. Værsgo.

Ja, tak for det. Jeg havde jo fornøjelsen af at præsentere 1.

kvartals regnskabet i går, og sådan på vestjysk vil jeg sige, vi ganske godt tilfredse med det, vi har fået sendt ud. Et resultat før skat, som stiger til 88 fra 85,7, hvilket jeg synes meget tilfredsstillende i den tid, vi i, hvor der pres på renterne, så jeg meget godt tilfreds med det.

En egenkapitalforrentning på 15,5% p.a. efter skat, det synes vi også stærkt.

Vi har jo en strategi om at lægge så meget af vores resultat til egenkapitalen som muligt, og det klart, så bliver det jo sværere og sværere at opretholde en høj egenkapitalforrentning, men vi egentlig meget tilfredse med at have præsteret 15,5% efter skat. Et basisresultat som tiderne til trods stiger med små 10% til 51 millioner, hvilket jeg meget godt tilfreds med.

Kursreguleringer, som derimod 8 millioner lavere i år. Der har jo været, hvad skal man sige, diverse udsving på markederne, både på obligationssiden og aktiesiden, det kommer jeg også tilbage til, men det har vi også mærket på vores egenbeholdning og dermed en lavere kursregulering i år, end vi havde sidste år.

Det til trods, så kan man jo så gå op til første linje igen, så laver vi stadigvæk et resultat, der bedre i år end sidste år, så det meget stærkt. Nettorente- og gebyrindtægter, som stiger med 8,3%, hvilket ja, jamen jeg kommer jo til at gentage mig selv, ganske fornuftigt til 175 millioner, det supergodt, en supergod udvikling.

Nedskrivninger, som ikke så betydelige, 2,1 million i kvartalet mod 4,8 sidste år. Vi har fastholdt et ledelsesmæssigt skøn på 100 millioner.

Vi synes, selvom geopolitik og diverse udfordringer, kan man sige, både i Europa og i verden til trods, så har vores kunder det jo stadigvæk godt. De private kunder fortsat i arbejde, og erhvervsvirksomhederne de har det generelt godt, og det resulterer så i et lavere nedskrivningsniveau.

Så det jo også meget meget fornuftigt. Vi har god vækst i butikken.

Det gælder faktisk bredt i alle vores forretningsenheder. Det gælder på balance to og i basisresultatet i renterne og i gebyrerne, men vi har selvfølgelig også en udlånsvækst, som vi gør op til 8,6% her per 31.3.

i forhold til sidste år, små 7,6 milliarder. Nok så tilfredsstillende det også, at vores indlån stiger med over 16% til 10,4 milliarder, altså på et år.

Inden for kvartalet der en udlånsfremgang på 2,7%, hvilket også tilfredsstillende i forhold til vores forventninger hertil. En kapital, som gjort op til 24,8%, kommer vi lige tilbage til, faktisk reduceret lidt i forhold til årsskiftet.

Det skyldes primært, at vi vækster vores butik, så skyldes det også, at vi har gang i en forskellig forretningsområder, der har gjort, at vi har købt nogle flere sektoraktier, der har givet et større fradrag i kapitalen, end vi havde per 31.12. Men alt sammen positivt, altså som et udtryk for, at der vækst i butikken, og derfor kapitalprocenten faldet lidt tilbage, men stadigvæk på et meget tilfredsstillende niveau.

Vi har fastholdt vores forventninger til både basisresultat og resultat før skat, som stadigvæk ligger i de her intervaller på basisresultat fra 315 til 335 og resultat før skat fra 310 til 335 millioner. Hvis vi kigger sådan lidt længere ned i tallene, så de første søjler derover, udbytte, gebyr og provisioner, viser en meget, meget stærk udvikling, som jo meget aktivitetsbaseret.

Det gælder gebyrindtægter, som vi får for arbejdet nu og her, men det gælder også provisioner, som vi får fra, at vi har øget vores Totalkreditformidling, vores DLR-formidling og så videre og så videre, som giver nogle provisioner løbende, så en meget tilfredsstillende fremgang på over 13 millioner kroner på gebyr og provisioner og udbytter, som vi tilfredse med. Omvendt så falder renteindtægterne med de her små 9 millioner kroner, hvilket, kan man sige, ja, jeg ved ikke, om man kan kalde det ærgerligt og træls, hvis man skal sige det på jysk.

Selvom vores udlån stiger, så falder vores renteindtægter, og det jo et udtryk for, at der hård konkurrence i markedet, og vi følger selvfølgelig med, men når man så kan samtidig få renteudgifter til at falde med lidt mere, så vi egentlig stadigvæk meget komfortable med, at vores nettorenteindtægter de ligger på niveau, og hvis man lidt positivt seende, så vil man sige, man ligger lidt over sidste år, men ikke meget, så jeg vil tillade mig bare at sige, vi ligger på niveau, hvilket faktisk et meget flot resultat i disse tider. Kursreguleringer, som i alt lyder på de der 3,1 million, jeg var inde på i starten, mod 11,1, og det så med baggrund i, at vores obligationer negative kursreguleret, vores andre aktier, som altså vores handelsbeholdning i børsnoterede virksomheder, som vi jo har lidt ligesom vores kunder har, de har også lidt et negativt kursregulering.

Omvendt så har vores aktier i sektorselskaber givet et positivt afkast, ligesom at vores almindelige valutaforretninger, altså vores udlandsforretninger ovre i min valutaafdeling, de har øget deres aktivitet og nu ligger på 3,8 millioner, og det også med i den linje, der hedder kursregulering. Så i alt 3,1 million.

Udgifter til personale og administration, Vi har stigende udgifter, vi vokser vores butik, vi har lige åbnet på Amager, vi har ansat 20 kollegaer mere siden samme tidspunkt sidste år. Det viser jeg lige på næste slide, men det jo selvfølgelig det, der gør, at vores omkostninger de stiger.

Hvis vi starter fra bunden af, der personaleomkostninger øget med de her 6 millioner kroner, altså 20 mand mere plus almindelige overenskomststigninger og andre lønstigninger sammenholdt med, at hvis man så lige går op til den øverste linje, man kan se, at bestyrelse og repræsentantskab og direktion faldet fra 2 millioner til 585. Så det skyldes jo en teknikalitet, at nu jeg den eneste i direktionen, den juridiske direktion.

Jeg har jo heldigvis min gode vicedirektør Michael Tang med, men han ikke i den juridiske direktion. Og så reglerne sådan, at så må man ikke vise min løn i regnskabet, og derfor står min løn nede i den nederste blok sammen med alle mine gode kollegaer og med i de 50, små 2 millioner.

Vores administrationsomkostninger de stiger også, Heri ligger vores IT-udgifter, som stigende, og det de, og det vi jo glade for, de, fordi de stiger primært med baggrund i, at vores butik den vokser. Vi får flere kunder, og når vi får flere kunder, så bliver der brug for mere IT, og det betaler vi gerne for, når det skyldes en vækst i vores forretning.

Men i alt en stigning på 6 millioner kroner, som vi i bund og grund rigtig glade for, fordi det udtryk for vækst i vores forretning. Medarbejderstak, det var jeg lige inde på, ikke?

Tallet smagte lidt, vi blevet cirka 20 20 gode kollegaer mere, og det jeg rigtig stolt over, at vi får gode kollegaer ind, når det, vi har brug for gode kollegaer, og at hvis der efterspørgsel efter at komme til at arbejde i vores bank med det værdisæt, vi arbejder efter, og det jeg selvfølgelig rigtig stolt over, fordi det en stor driver i, at vi kan fortsætte med at udvikle vores butik. Så det rigtig gode kollegaer, vi har fået med ombord, og nu i alt altså 245 i banken her per 31.3.

Vores nedskrivninger, den her lidt komplicerede skemaoversigt, men vores korrektivkonto øget til 342 millioner kroner, men den samlede andel af vores nedskrivning i forhold til udlån og garantier så faldet fra 3,5% til 3,3%, så lidt mere på nedskrivningskontoen, men samlet set det reduceret procentvis til 3,3. Indeholdt i de 342 millioner har vi et ledelsesmæssigt skøn, som jeg også startede med at sige, på 100 millioner, så reelt nedskrivningen på kunder vil så kunne gøres op til 242 millioner kroner.

En driftspåvirkning på 2,1 million, som udgør 0,06% af vores udlån og garantier, det må man sige, det et lavt niveau, men der har ikke været anledning til at nedskrive yderligere i kvartalet, så man kan også se de sidste år tilbage. Det selvfølgelig også en stor stor driver for de fleste banker, at vores kunder har det rigtig godt i disse år, og det jo selvfølgelig glædeligt for samfundet og for os som bank.

En kig på vores bonitetsfordeling, så det meget lidt, den egentlig bevæger sig. Man kan se, vores andel i det, vi kalder 2c, væsentlige svagheder, gået fra 3 til 2 til 1%, så den reduceres lige så langsomt, og vi har en tilfredsstillende andel af meget sunde kunder, som når vi kigger på det, både de lyseblå og de grå, hvad hedder det, i den her lagkage.

En typisk 2b-kunde vil også være en kunde med det kan være en stor formue, men som på grund af, at man har et dyrere hus for eksempel i København, så har man det, man teknisk set vil kalde en lidt højere gearing, en debitorrente lige på 4%, og derfor vil vi betragte den kunde som en 2b-kunde, men stadigvæk en bundsolid og meget, meget god kunde, som vi meget glade for at have i bøgerne. Så i bund og grund det de 6% under debitorer med OUK, som vi jo selvfølgelig gerne vil arbejde med og se, om vi kan få gjort bedre og sundere sammen med kunderne.

Men en god fordeling for os i banken. Et resultat, som efter skat gøres ud på 74,3 millioner efter de der 88,3 millioner i resultat før skat og så fratrukket 14 millioner i skat, så det et meget flot niveau på 74,4 millioner, som vi selvfølgelig meget glade for.

Et basisresultat med tilfredsstillende stigning i indtægter og nogle udgifter, der stiger knap så meget, altså med de der 6 millioner, vi snakkede om lige før, og dermed en fremgang på 8 millioner kroner i basisresultat, altså små 10%, som jeg faktisk vil sige, vi meget godt tilfredse med. Så har vi vores balance.

Vores udlån, det stiger. Det stiger ikke så meget, som vi har gjort tilbage i tid, men det stiger meget fornuftigt, og det stiger inden for de forventninger og de ønsker, vi har.

De her små 10% et godt niveau for os at stige på, og det til rigtig mange kunder, vi får ind. Så derfor det en udlånsfremgang, som vi rigtig glade for.

Det behøver ikke i vores bøger at være plus 10% eller helt op mod de 20%, som vi var tilbage i '23. Der det faktisk et fint niveau at ligge på 8,6%.

Vores indlån, som jeg også har sagt tidligere, det jo ligesom vores råvarer, som vi bruger til at låne ud til kunderne, og det jo supergodt, at den stiger mere end vores udlån, hvilket gør, at vi har mulighed for at vækste vores butik. Når det, vi får kunder ind, så vi fri for at kigge på, om vi har indlån til at låne dem nogle penge, så det en god situation for alle mine gode rådgivere.

De kan lave de forretninger, som vi vurderer de rigtige, uden at skele til, om vi har et tilfredsstillende indlånsoverskud. En balance, som øges kraftigt og nu rundet 16 millioner kroner, det ikke et mål i sig selv, men når det med baggrund i, at vores udlån og indlån og egenkapital stiger, så det selvfølgelig positivt, at balancen stiger.

Garantier, som også høje, plus 500 millioner i forhold til sidste år, og det jo det her med, det et udtryk for, at der stor aktivitet, der mange kontantkøbsgarantier til de private, der mange bolighandler i gang, der mange erhvervsvirksomheder, der skal stille garantier for deres projekter og så videre og så videre, altså aktivitet, som stigende, som man kan se i alle de tre år, der med her, har det været med fremgang, og et udtryk for, at vi bliver flere kollegaer, vi får flere kunder, og der større aktivitet, hvilket selvfølgelig meget positivt, og i stor stil det jo noget af det, der afspejlet i vores gebyrindtægter også. En egenkapital, som har rundet de 2 milliarder, det supergodt.

Det gør os jo mere robuste og gør os klar til at modstå kommende eventuelle økonomiske udsving i samfundet, så vi på ikke så lang tid gået fra 1 milliard til 2 milliarder, og det supergodt, og alene bare de sidste to år kan man jo se, der har vi øget vores egenkapital med 400 millioner. Det meget pænt for en lille lokalbank, som også tilgodeser aktionærerne.

Så et meget fint niveau at nå over 2 milliarder. Vores branchefordeling, jamen vi har gang i hele butikken.

Vi vokser på erhverv, vi vokser på privat, men i procent kan man jo se, vi vokser mere på privat, end vi vokser på erhverv, altså nu vi rundet 60%. Det ikke et mål for os isoleret set, men det også et udtryk for, at vores privatsegment, det vokser godt, og det selvfølgelig til mange kunder, så den samlede risiko på bankniveau har det rigtig godt, fordi at vi har en stor spredning af vores udlån.

Men vi vil også erhverv, og vi får også nye erhvervskunder ind, og vi laver forretninger med vores nuværende erhvervskunder, og vi har stor stor fokus på at være også en erhvervsbank, ligesom vi også vil øge vores udlån til private. Men de store, hvad hedder det, grupperinger, altså til landbrug og til fast ejendom, de ligger på de der 8,1 og 7,5%, mens øvrigt erhverv faldet tilbage til 24,1%.

Men som sagt det de seneste år stadigvæk med en stigning i erhvervsudlån, men som jeg sagde før, udlån til privat bare øget mere. En kapitalprocent som på 24,8 sammenholdt med samme tid sidste år det et fald på 0,3, sammenholdt med 31.12.2025 det en reduktion på den halve, som jeg sagde i indledningen, så det vil jeg ikke gentage, men det et tilfredsstillende niveau og en tilfredsstillende overdækning, som jeg og bestyrelsen meget komfortable med, når man kigger på, hvordan vores bank den udvikler sig, de resultater vi skaber, de forventninger vi har til året, så det et meget, meget solidt niveau at ligge på lige i underkanten af 25%, så noget vi glade for.

Og så jeg ikke mindst meget tilfreds med, at de 23,8% ud af de 24,8, det vores egentlige kernekapital, det simpelthen hardcore vores egne penge, som den klart dominerende del af vores kapitalprocent, og det har hele tiden været et mål, at vi vil være selvforsynende med kapital eller måske ikke helt selvforsynende, men i hvert fald i stor stil selvforsynende med kapital, og det vi lykkedes med, og det et meget godt udgangspunkt for de kommende år. Hvis man kigger på vores aktie, så har der været gode stigninger på den.

Vi har jo været over kurs indre værdi på 1 i nogle år nu, men her per i forgårs, der rundede vi 1 eller landede vi på 1,46 i kurs indre værdi og med en markedsværdi på små 2,9 milliarder, hvilket et godt niveau, når man tænker på, hvad det for en bank vi. Der en god likviditet i vores aktie.

Hvis du gerne vil af med dine aktier af en eller anden årsag, så der købere til dem, og det meget fornuftigt, at vi har en likvid aktie, som faktisk bliver handlet i, og som også gør, at vi bliver værdiansat på et tilfredsstillende niveau. Jeg ville selvfølgelig gerne have, at det var 1,75 eller noget i den stil, men 1,46 synes jeg faktisk også en fin udvikling.

Kreditformidling, det virkelig et blanksyn, som jeg rigtig stolt over, fordi det her det jo mine gode kollegaer, det resultatet af mine gode kollegaers arbejde i hårdt arbejde i det daglige, altså vi vokser med små 2,8 milliarder i kreditformidling på et år. Vi har, I kan se sidste år, der voksede vi med 1,9, der jeg helt sikker på, Per han på det tidspunkt sad og sagde, det var vi rigtig godt tilfredse med, og jeg ville have sagt det samme, det var vi også rigtig glade for der, så det jo egentlig bare et udtryk for, at ja, vi har godt gang i butikken både på kreditforeningsformidling, som nederst her kan man sige, Totalkredit og den røde med DLR og øverst med den blå også vores bankudlån, som jeg synes, vi har en god udvikling i.

Og 2,8 milliarder for os, det på et meget, meget fint niveau, som jeg i morgen, når jeg præsenterer regnskabet for vores gode kollegaer, så vil jeg rose dem meget for den indsats. Det helt sikkert.

Det virkelig godt gået af alle mand. Og således kom jeg faktisk allerede til den sidste slide.

Sådan kan tiden jo gå, når man i godt selskab.

Tusind tak for det, Thomas. Ja, og jamen skal vi ikke kaste os over nogle af de spørgsmål, der her med det samme?

Nu skal jeg lige prøve at bladre lidt tilbage til den her, du havde med dine nettorenteindtægter og de ting her, så jeg skal lige lidt tilbage her. Var det den her, vi havde med?

Ja. Nu skal jeg lige se spørgsmålet her.

Markedet forventer, at Nationalbankens rente stiger med op til en halv procent sådan i 2. halvår.

Hvor meget betyder sådan en stigning konkret for jer på jeres nettorenteindtægter? Altså, hvad rentefølsomheden her?

Og hvor stor en andel af det sådan udlån, I har, variabelt forrentet, for det vel det, der i første omgang vil kunne ses noget effekt på, ikke?

Jo, altså, vi har faktisk kun variabelt forrentet udlån, så man kan sige, i princippet så kan alt stige. Vi har langt, langt det meste af vores udlån på en intern rente, altså og låg ikke mod en CIBOR eller noget andet.

Vi har nogle få procent, der op mod en CIBOR, de stiger og falder jo, kan man sige, med renteudviklingen. Resten vil vi jo skulle varsle med de regler, der for det.

Og det bliver spændende at se, hvordan markedet reagerer på rentestigningerne. Det må vi sige, vi holder øje med og følger med.

Men det vi i hvert fald ved, det jo, at som du selv siger, Nationalbankrenten vil blive sat op, altså det i hvert fald det, man forventer. Sker det, så vores indestående i Nationalbanken jo selvfølgelig højere forrentet, og det vil jo give en umiddelbar indtægt.

Vi har faktisk et højt niveau på vores opsparingsprodukter på indlån. Så endnu vi uafklarede i forhold til, hvad vi gør, når at rentestigningerne de eventuelt kommer, men vi i vores størrelse, der kigger vi rundt.

Det ville jo være et drømmescenarie, at vi kunne hæve alle vores udlån med en fart. Det kommer markedet og konkurrencen jo til i en eller anden udstrækning og afgøre for os.

Men vi meget, meget opmærksomme på det og klar til at og følge med, sådan at vi selvfølgelig kan optimere på indtjeningen, men det jo, ja, et konkurrencespørgsmål.

Godt. Og så lad os prøve lige at bladre lidt frem i forhold til den her med din balance her.

Jeg tror, vi har den her. Fordi vi ser jo det her ret markante løft i indlånet, i hvert fald jeg mener sådan i runde træsko, så det sådan dobbelt så meget som din udlånsvækst, ikke, i procent i hvert fald.

Og altså kan det give nogle udfordringer i forhold til din sådan nettorenteindtægterne, hvor det bliver sværere for den til at vokse, fordi du netop også skal betale noget rente til de kunder, der har indlån, og eller det overskud, kan du egentlig placere det ganske fornuftigt også, så du egentlig stadigvæk får en god forretning på den del? Eller hvordan sådan, ja?

Ja, vi har sådan en strategi om at drive bank, ikke at lave spekulation. Så vi har faktisk en meget lav andel af vores indlånsoverskud i obligationer og aktier og andre ting.

Vi placerer det faktisk i meget høj grad i Nationalbanken. Så når der kommer en stigning i den, så får vi jo en umiddelbar indtægt fra Nationalbankrenten, som jeg sagde før.

Resten der har vi jo en fin fordeling mellem anfordringsindlån, som jo ikke forrentet i nogle banker, altså lønkonti og budgetkonti og andre, og så har vi nogle opsparingsprodukter, hvor vi faktisk tilbyder kunderne i dag en meget, meget konkurrencedygtig rente, som vi har sat, fordi vi synes, at det det, vi gerne vil tilbyde vores kunder. Hvorvidt den stiger i samme udstrækning som renten i Nationalbanken, det ikke afklaret endnu, men jeg kunne sagtens se en situation, hvor vi ikke lader vores indlånsprodukter stige i samme takt som Nationalbanken, og dermed jeg har en klar forventning om, at vi kan fastholde vores rente moment, selvom at renten stiger, og vi skulle gerne se, om vi kunne lave det til en forretning for os, altså at vi kan tjene penge på det i stedet for, at det bliver en udgift.

Og det, at der de her store indlån, det et udtryk for, at altså kunderne en lille smule mere forsigtige i forhold til de ting, der sker i samfundet i øjeblikket, også og tænker, det meget godt lige at have lidt polstring?

Ja, så jeg tror, samfundet bliver rigere. Jeg tror, vi har det samme billede, som de fleste andre pengeinstitutter.

Altså, der meget indlån i dag i pengeinstitutterne, men der også meget på balance to, altså der mange investeringer. Kunderne har stadigvæk mange investeringer, men der nok en vis tilbageholdenhed, det vil jeg tro.

Vores indlån stadigvæk med omkring 98% af vores indlån kommer fra det, vi kalder helkunder, altså NemKonto-kunder, der kunder i banken. Vi har ikke indlån fra andre bankers kunder, som godt vil placere et eller andet på et eller andet højrenteprodukt hos os.

Det vores kunders indlån, vi har stående, og derfor det jo selvfølgelig et udtryk for, at de har mere på kistebunden til en regnvejrsdag, end de havde tilbage i tid. Og der nok også en tendens til, at især erhvervskunderne, de holder måske stadigvæk lige lidt igen.

Man ved, man har tidligere prøvet at være i likviditetsproblemer, og man kan sige, økonomiske problemer de bliver ganget med nogle faktorer, hvis det sådan, du også har mangel på likviditet. Så det der nok mange, der har lært af og holder lidt igen, hvis nu at nogle af alle de her geopolitiske ting, som man hører om og læser om hele tiden, at de skulle materialisere sig i et eller andet i vores samfund også.

Yes.

Og jeg oplever måske lidt tilbageholdenhed, men stadigvæk vi har god aktivitet også for vores erhvervskunder.

Godt. Og det bringer mig egentlig også videre til den næste her, den her, du havde med, med hvordan udlånet fordelt, for vi kan se den her med privatandelen.

Der bliver spurgt lidt om det her med, nu skal jeg lige se et spørgsmål om det sådan et bevidst strategiskifte, og det synes jeg, du var inde på i din gennemgang. Det det ikke.

Det noget, I hilser velkommen, men det ikke, fordi det bestemt måde, I har arbejdet på, der skulle bringe det den her vej. Det rigtigt forstået?

Ja, altså hvis man går år tilbage, så var vores fordeling 30% privat, 70% erhverv, og der vil jeg sige, der tog banken et strategisk beslutning om, at vi ville have mere privatudlån. Så har vi i mange år haft en målsætning om at ligge i niveauet 50/50, det synes vi, det ville være et fint niveau.

Og det vil vi gerne igen, hvis det kan lykkes med at øge vores erhvervsudlån, men vi må også sige, vi ikke i en situation, hvor vi vil bremse vores privatforretning. Så vi ligger der, hvor vi rigtig gerne vil.

Vi siger ikke nej til en god forretning, uanset om det en erhverv eller en privat forretning. Og så kan man sige, så fokuserer vi måske mindre på procentdelen, men det ikke et bevidst, om at vi gerne vil have mere privat.

Vi tager de forretninger, som byder sig, hvis vi synes, at pris og risiko på det niveau, som vi gerne vil lave forretninger på.

Godt. Og så bliver der spurgt lidt ind til det her også med, hvad hedder det, åbning af de her filialer på Sjælland, Københavnsområdet, senest Amager, som du også nævnte i din gennemgang.

Der sådan den langsigtede ambition for det her, og kan du sige lidt om, hvor stor en andel af jeres forretning, I har nu på Sjælland?

Nja, altså jeg vil gerne sige, at jeg har 65 gode kollegaer i København fordelt i fem afdelinger med fem privatforretninger, og så har vi en enkelt central erhvervsforretning, hvor vi nu har seks gode kollegaer i. Og det vil vi gerne udvikle.

Vi har ikke nogen strategi om, at vi skal have flere afdelinger. Lige nu har vi ikke noget på tegnebrættet.

Vi holder selvfølgelig øje. Vi jo en bank, der har åbnet afdelinger igennem de senere år, og hvis der kommer det rigtige setup, der kommer de rigtige personer, der kommer noget, vi tror på, så tager jeg en snak med min bestyrelse, og så vurderer vi det ud fra det.

Men jeg meget, meget overbevist om, at det afdelingsnet, vi har nu, altså med fem afdelinger, fysiske placeringer i København og seks i det jyske, jamen det et afdelingsnet, som vi sagtens kan drive en fornuftig vækst i ud fra de afdelinger. Så jeg synes, vi har et rigtig godt afdelingsnet, som jeg stolt af, og så må vi se, hvad der sker fremover, men det ikke noget, vi har planer om på stående fod.

Godt. Ja, for der bliver også spurgt lidt ind til det her i forhold til så breakeven på nogle af de her nye afdelinger og sådan noget der, eller i hvert fald også og nogle af dem, der også har været i en årrække, hvordan ja, hvordan ser det sådan ud?

Jamen, altså det tager lidt tid for en ny afdeling at komme i breakeven, men der har vi jo sådan lidt en forsigtig tilgang til det. Da vi startede Kastrup By og Hørsholm, der var de sådan lidt tæt på hinanden, og men de to afdelinger de blevet meget rentable og kører med en rigtig flot vækstrate.

Og Amager selvfølgelig ikke endnu, de lige startet, så vi ikke sådan ude og sætte det hele over styr med at og åbne mange afdelinger og ansætte mange folk. Vi starter også ud i det små.

31.3. var vi fire kollegaer i vores Amagerafdeling, så har vi så ansat to mere per 1.

april, så nu der seks derude, og så bygger vi det op. Der plads til flere, men vi tager det jo sådan, ligesom vi plejer at gøre, hvor vi bygger afdelinger op efter, når der kommer behov for det, og vi kan se, at mulighederne der for en god, ny kollega, eller antallet af kundehenvendelser bliver så stort, at vi bliver nødt til at supplere.

Så vi vokser, men vi prøver også at være meget omkostningsbevidste i vores måde at starte afdelinger på.

Og det her med, at privat kommet op på de her 60%, det også udtryk for, at der har været en rigtig god vækst i de her, og det nemmere måske, når man får nogle nye medarbejdere ind, der kan tage nogle af deres privatkunder med contra erhverv? Nu ved jeg ikke, hvordan dynamikken med det, om man mere loyal som en erhvervskunde til det sted, man måske har været i en årrække end som privatkunde?

Hvordan dynamikken i det?

Ja, men jeg tror tilbage i tid, der var der sådan, der snakkede man om at kunne flytte en vis andel af sin portefølje, men det ved at være længe siden, jeg har hørt nogle rådgivere, både privat og erhverv, love, at de kan tage x antal procent med. Vi opfører os selvfølgelig ordentligt.

Vi henvender os ikke til nogle kunder, så det jo selvfølgelig kun, når kunderne de henvender sig til rådgiveren. Men vi ansætter dem, fordi der stor efterspørgsel til vores bank i den afdeling, de, så hvis der nogle kunder, der henvender sig til dem og gerne vil med dem, så tager vi selvfølgelig gerne imod det.

Men ellers så ansætter vi dem også med baggrund i, at de skal hjælpe de andre i afdelingen med at og onboarde de kunder, der gerne vil ind, altså som alligevel vil efterspørge afdelingen. Men det selvfølgelig også med en tanke om, at vi skal vokse vores butik, når vi ansætter rådgivere, så det vil jeg sige, det en kombi mellem gamle og nye.

Og en erhvervskunde af en vis kaliber flytter ikke nødvendigvis bare, fordi rådgiveren flytter. Der også noget bank i det eller pengeinstitut i det, som en erhvervskunde tager måske mere hensyn til end en privatkunde, der ofte, hvis de har et godt forhold til en rådgiver, så vil de måske oftere end en erhvervskunde gerne flytte med privatrådgiveren til et andet sted.

Godt. Og så lige et sidste spørgsmål, inden vi runder af.

Det var lidt omkring den her med jeres aktiekurs og jeres kurs indre værdi, og man kan sige, I begyndte jo her for ja, hvad det, et års tid siden eller to, I begyndte det her med også at køre en del af jeres kapitalreturnering, hvor det tidligere historisk har været udbytte, så kører I også halvdelen med aktietilbagekøb. Men hvad gør I jer sådan af overvejelser, når I ser, at aktien handler på de her niveauer?

Altså aktietilbagekøb, bliver det så ved med at være en god idé, eller hvad dine tanker der? Jeg ved, det jo selvfølgelig også et bestyrelsesanliggende, men jeg tænker, det noget, I vender der, ja.

Ja, det det. Altså vi havde jo gode drøftelser.

Nu har vi kørt et år, som blev afsluttet her i januar. Vi blev besluttet på vores generalforsamling i marts, at vi skulle indfri aktierne, det sker her i løbet af 2.

kvartal, og så har vi jo også besluttet, at vi vil på det tidspunkt igangsætte en ny. Så lige nu vi i gang i bankens andet aktietilbagekøbsprogram, som vi afslutter engang først i det i '27.

Hvorvidt vi vælger det fremover, det, ja som du selv siger, noget, der ligger i bestyrelsen, som vi tager stilling til hen i 4. kvartal.

Og jeg forstår godt mekanikken i, at hvis du ligger med en kurs indre værdi under 1, så det jo noget billigere at lave aktietilbagekøb, end når du ligger med 1,46. Men vi synes stadigvæk, at kombien var god med og både og tilgodese de aktionærer, der gerne vil have lidt kontant, men samtidig også kunne understøtte dem, der gerne vil realisere deres aktiegevinst eventuelt, så kunne vi tilbyde at og købe dem tilbage og annullere dem og dermed øge ejerandelen for vores aktionærer.

Så det jo ikke et stort program, vi lægger. Sidste år var det 152.000 aktier, vi skal annullere ud af 9.640.000, så det et mindre aktietilbagekøbsprogram, men ikke desto mindre et udtryk for, at vi vil prøve at tilgodese aktionærernes forskellige behov.

Og hvad vi gør til næste år, det som ja, det finder vi ud af i løbet af 2. halvår.

Glimrende. Det blev det sidste for i dag.

Tusind tak til dig, Thomas, for at stille op her.

Ja, selv tak.

Og også tak til jer, der lyttede og så med og stillede gode spørgsmål. Nu vil jeg bare sige god dag.

Ja, god dag til jer.