Ja, god formiddag. Så vi klar til at gå i gang med dagens event her.

Så jeg vil gerne på vegne af H.C. Andersen Capital byde velkommen til den her gennemgang af årsregnskabet for 2025/26 for Flügger Group, som kom i torsdags i sidste uge.

Mit navn Rasmus Køjborg, og jeg har fornøjelsen af at byde velkommen til CEO, Sune Schnack, og CFO, Lukas Eisjell, som vil tage os igennem regnskabet her og selvfølgelig også de nye forventninger til 2026/27. Så velkommen til jer to i første omgang.

Og inden jeg helt overlader ordet til jer, så naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med. Som sædvanlig, så kan I stille spørgsmål i chatten.

Så skal jeg sørge for at facilitere dem undervejs, og så samler vi op med en Q&A til sidst. Og skulle der være noget, man misser af præsentationen, så bliver den lagt på forskellige platforme efterfølgende.

Men med det, så vil jeg egentlig tage mit kamera af og lyden her, og så vil jeg overlade scenen til jer to, Sune og Lukas. Værsgo.

Tak skal du have, Rasmus. Og velkommen til alle jer lyttere, som lytter med, enten for første gang eller endnu en gang.

Forretningsåret 2025/26 har været endnu et tilfredsstillende år for Flügger. Vi stolte over at kunne vise, at vi på ret kurs, og også at vores strategi med de tydelige tilvalg og fravalg også begynder at sætte sig i vores resultater.

Det også et år, hvor vi begynder at se styrken i vores forretningsmodel. Og hvis vi starter med den og på det her slide, som vi plejer at have med som det første, og kigger på den oppe i højre hjørne, jamen, så har Flügger en forretningsmodel, som adskiller sig fra de fleste i branchen, i og med vi både producerer, udvikler og distribuerer vores varer til både B2B og B2C.

Og en af de ting, som også unik i vores model, jamen, det, at vi også producerer faktisk størstedelen af vores sortiment. Og udover at det sikrer en sammenhængende og god kvalitet i vores systemer, så sikrer det faktisk også en høj leveringsevne, som specielt i den her meget ustabile tid, som vi i, også begynder at betyde mere og mere for vores kunder og særligt B2B-kunden, som også den, vi prioriterer højest i vores strategi.

Derudover, så Flügger en forretning, der omsætter for de her 2,3 milliarder. Vi har en EBIT for året på over 100 millioner, de her 1.700 medarbejdere, otte fabrikker og har cirka de her godt 300 butikker, som mono-brandede Flügger.

Og det eksklusiv vores eksport og vores Kina-forretning. De fleste af jer kender os for Flügger-brandet.

Vi har en række andre labels, som sælges både i vores egne butikker, og så har vi også en række labels primært tilhørende vores partnerships-segment, som vi sælger og distribuerer gennem DIY og de her builders merchants. Jeg kommer tilbage senere, men vil give ordet videre til dig, Lukas, så du kan gennemgå tallene for året.

Tak for det, Sune. Så hvis vi begynder her med tallene på gruppeniveau, så som Sune sagde, så betragter vi samlet set resultaterne som tilfredsstillende.

På venstre side her, der ser I omsætningen, der vokset med 2% og har dermed rundet 2,3 milliarder, hvilket i midten af den guidance, vi lagde frem ved finansårets begyndelse. For de af jer, der har fulgt med her i løbet af året, der historien lidt den samme.

Vi har udfaset en del af det vi omtaler som DIY-volumen, altså private label-volumen til gør-det-selv-kæder. Og så samtidig har vi haft en fremgang i det, vi betragter som vores egentlige kernekunder, altså den professionelle maler og de kvalitetsorienterede forbrugere, der kommer ned i vores butikker.

Det kan nævnes, at vi har haft en 12% vækst på tværs af Norden blandt de professionelle malere. Så de her to modsat rettede effekter, det giver den her samlede omsætningsvækst på 2%.

Når vi kigger på bruttomargenen, så har der også været et pænt løft her, så vi ligger godt til på et historisk niveau med 1,9 procentpoints stigning til de her 55,5% bruttomargin. Det jo selvfølgelig positivt påvirket af de her udfasning af DIY-delen og samtidig med en fremgang i vores kernekunder.

Og derudover, så har vi også haft en del optimeringer på produktionssiden både på selve produktionsmetoderne og råvaredelen. Kigger vi ud til højre her, indtjeningen målt ved EBIT, der har vi samlet set haft en fremgang på 5% til 108 millioner, som også passer med nogenlunde i midten af den guidance, vi lagde ved starten af året.

Og det drives jo af den her kundetilgang, vi har haft, som øger bruttoresultatet, og så omvendt så har vi haft nogle stigninger i navnlig salgs- og distributionsomkostningerne forbundet hermed og endeligt nogle forskellige ikke-tilbagevendende omkostningsposter. Så samlet set et godt tilfredsstillende resultat.

Hvis vi tager næste side her, hvor vi kigger lidt mere på segmenterne, så har vi den nordiske forretning, som vokset også med de her 2%, og den dynamik, jeg lige var inde på, men det også der, hvor der har været den største fremgang i indtjeningen, altså EBIT, som kommet op på de her 37 millioner fra at have heddet 16 millioner året forinden. Og det drevet af de her kundetilgang såvel som vi også har haft flere forskellige strategielementer, som vi både har været inde på tidligere på året og også året forinden, og det begynder jo ligesom at få fuldårseffekter.

Der har været nogle tilpasninger på Sverige, som vi har talt til, og vi har konsolideret nogle butikker og arbejdet målrettet med den professionelle maler. På segmentet International, som I ser her i midten, der har også været en fremgang i indtjeningen på 8%.

Toplinjen her drevet meget af Polen, der fylder størstedelen af segmentet med 11% toplinjevækst, hvor at der i det år, vi lige gået ud af, 2025/26, var åbnet fire nye butikker, året forinden var der otte nye butikker. Og de jo med til både at øge toplinjen, men i takt med de også får lov at køre lidt tid, så løfter det indtjeningen.

EBIT har været lidt tynget af andre steder, hvor vi har tilpasset forretningen og lukket markeder, og vi har også haft nogle realokeringer af forhandlere til egne butikker, som også koster lidt. Men samlet set har det stadigvæk været en fin fremgang i indtjeningen og efter planen.

På partnerskabssegmentet, som Sune kort berørte i indledningen, som det her, hvor vi har delejede selskaber, og som primært henvender sig til gør-det-selv-kæder, der har den polske del af forretningen været lidt udfordret i starten af finansåret på eksteriørdelen, altså udendørsprodukterne, og har så indhentet en lille smule hen over året. Og på den ukrainske del af forretningen, der har været en fremgang lokalt, men med valutamodvind det også endt nogenlunde på niveau.

Så samlet set så der den her udvikling på 1% på toppen i det segment og en nogenlunde uændret EBIT, der gået fra 18 til 17 millioner. Endelig så kan vi vise vores pengestrøm her, som noget af det, vi særligt stolte af for året også, hvor vi har sidste år overgået vores historiske rekord, og det gjorde vi så igen i år, hvor I kan se her på venstre side af planchen, 314 millioner i pengestrøm fra driften sammenholdt med investeringer på 42 millioner.

Og en del af de her pengestrømme fra driften kommer også af noget af den udfasning af DIY-kæderne, vi har, som bidrager positivt til arbejdskapitalforbedringer. Samtidig selvfølgelig også med en løftet indtjening og et stabilt investeringsniveau, jamen, så giver det en fornuftig pengestrøm på de her 272 millioner for året samlet set.

Det gør så også, at vi kan se her på højre side af planchen, at vi har en gæld, som har været reduceret hen over årene og nu kommet ned på det, vi betragter som et lavt niveau, som under én gang vores EBITDA. Og det betyder også, at vi for året har foreslået en dividende på 20 kr.

per aktie, altså 60 millioner kr. i alt cirka i forbindelse med generalforsamlingen.

Derudover, så har vi jo også igangsat for nogle måneder siden et lille aktietilbagekøbsprogram. Så det sådan set tallene herfra i hovedtræk.

Godt. Tak for det, Lukas.

Og hvis vi kort, inden vi kommer til vores guidance, også lige skal vende nogle af de kundevendte tiltag og investeringer, som vi har lavet, så har vi her samlet et par. Hvis vi starter på højre side, jamen, så har vi i det forgangne år haft mere end 50 lanceringer.

De her lanceringer har både været nye produkter, men også gamle produkter og platforme, som vi helt simpelt har opgraderet. To af de absolut vigtigste har været vores nye Dekso 5, som nu blevet relanceret som en Dekso 5 Ceramic primært til det polske og de internationale markeder.

Og så har vi særligt målrettet de nordiske malere lanceret en helt ny silikatplatform. Begge produkter nogen, der også taget med her, fordi det nogen, som virkelig understøtter det behov, der ude i det professionelle, men også platforme og produkter, vi har lanceret i samarbejde med vores professionelle malere og har udviklet dem baseret på den efterspørgsel og det input, de kommet med.

Af de her 50 lanceringer, vi har haft i året, så har cirka 90% af dem været inden for kernen. Og hvis vi havde svaret på lige præcis det for tre år siden, så havde vi haft en markant mindre del.

Og det noget af det, som også styrken i vores nye strategi, at stort set alt, hvad vi gør, det inden for vores kerne og kerneforretning. Hvis vi tager venstre side, jamen, så har vi i det forgangne år lanceret et system sammen med Fermacell, som helt simpelt egentlig bare, at nogle af vores absolutte topsælgere inden for spartel nu også systemgodkendt med Fermacell.

Det sikrer vores kunder en smertefri proces og gør, at de ikke pludselig i et stort for eksempel hospitalsbyggeri skal skifte til en spartel, de ikke vant til at bruge, eller som ikke passer ind i den proces, de normalt har i de her store byggerier. Derudover, så har vi lanceret en ny B2B-platform, som også casen i vores årsrapport.

Den blev egentlig lanceret i vinters, men vi begynder at tale mere om den nu, fordi den også begynder at have de funktionaliteter, som kernekunden efterspørger. Det en platform, som vi udvikler løbende på både med interne og eksterne udviklere, og der en hel masse funktionaliteter, som enten lige lanceret eller lige på trapperne.

Nogle af dem, som vi glæder os særligt meget til at lancere, blandt andet self-checkout og lignende funktioner, som også gør, at hvis vores profkunder kommer i B2C-primetime, jamen, så har de altså også en mulighed for at skippe køen, hvis de skulle være så uheldige, at det var et problem. Hvis vi hopper videre til vores share price development, så plejer vi egentlig ikke at have så mange kommentarer til den her.

Lukas var lidt inde på, at vi har det her aktietilbagekøbsprogram, som vi har initieret tilbage i marts. Vi knap halvvejs i det.

Og så kommer vi til på baggrund af det fine år her at udbetale endnu engang et rekordhøjt dividende i år på 20 kr. per aktie.

På højre side, der har I Flüggers aktiekursudvikling sammenlignet med nogle af de større børsnoterede peers. Og den plejer vi heller ikke at kommentere på, men den selvfølgelig interessant at se.

Tager vi det sidste slide med og dette kommende års guidance, jamen, så forventer vi en omsætning, som vil lande på niveauet 2,4 til 2,5 milliarder. Det et snævrere spænd, end vi plejer at guide på.

Og det blandt andet en af også fordelene i den nye strategi og det større fokus på kernen, fordi vi har mindre af den her DIY-eksponering, som også giver nogle markant større udsving på både top og bund. Og derfor føler vi nu, at vi rimelig sikkert kan lægge en guidance, der det smallere.

På EBIT forventer vi at lande på mellem 105 og 125, og i et midtpunkt, jamen, så svarer det til en vækst på 6% fra det nuværende niveau. Det var egentlig ordene, så tilbage til dig, Rasmus.

Glimrende. Jeg hopper med igen her.

Tusind tak for gennemgangen her, Sune og Lukas. Og jamen, lad os kaste os over lidt af de spørgsmål, der.

Der først lidt til guidance, hvis vi hopper tilbage til den her. Og jamen, der en, der skriver her: "Guidance på de 2,4 til 2,5 milliarder indebærer 4 til 6% [unclear] eller 4 til 8% vækst, undskyld, fra sidste års realiserede niveau.

Og det kommer efter sådan flere år med sådan lidt flad toplinje. Hvilke drivere bærer det løft, og hvor stor en del kommer sådan fra markedsfremgang frem for sådan egne tiltag også?"

Jamen nu det toplinjen, der adresseres her i spørgsmålet, lytter må til. Og i virkeligheden de her sidste par år med flad toplinje, tror jeg netop, man skal se i kontekst af det her med den udfasning af en temmelig stor private label-volumen, vi har haft gang med.

For som jeg nævnte indledningsvis, jamen så har vi jo egentlig haft en tocifret vækst i det, vi betragter som kernekunderne på den nordiske del. Så driveren jo egentlig, at strategiinitiativerne virker, men vi ikke længere vil se den samme grad af DIY-udfasning, når vi snakker toplinjen.

Og så Rasmus, hvis jeg lige må knytte en kommentar. Nu vi kalder vores strategi Flügger Organic, og en af hovedelementerne i den også, at vi skal bevise, at vi kan vækste organisk på vores kerne.

Så vi forventer helt sikkert at fortsætte en organisk vækst på kerneforretningen. Og nu, hvor vi efterhånden også ved at være i mål med vores udfasning, så begynder vi forhåbentlig også at have lidt bedre like-for-like, som vi også kan vise.

Godt. Og når vi taler om med den guidance, så der en, der spørger også her: "Givet inflation, et cetera, hvor stor en del af guidance kommer fra prisstigninger?

Kan I sige noget om det?"

Jamen, jeg tror egentlig ikke, man skal se prisstigninger som meget mere end at det jo netop for at inflationskorrigere også på de omkostningsstigninger, vi har i forretningen. Men ellers så ligger en del af guidance mere i de her initiativer og den underliggende like-for-like-vækst også, som Sune lige har nævnt.

Godt. Og så hopper vi lige hen på den her slide, for der også lidt spørgsmål omkring det her med kapitalreturneringer og de ting.

Og det kan egentlig også godt være, vi skal have den her slide i spil sådan lige kort. Fordi der bliver spurgt lidt til det her netop med: "Gearingen lav nu, og I kombinerer ordinært udbytte.

Sidste regnskabsår havde I også et ekstraordinært, eller hvor I i hvert fald også havde 20 kr., men jeg mener, I valgte at bide det op i to dele med 10 kr. halvårligt, ikke?

Og der aktietilbagekøb, som I også nævnte, der i gang med. Altså sådan hvilket gearingsniveau styrer I efter, og hvad afgør sådan fordelingen mellem de her tre forskellige former for udlodning?"

Altså hvis vi starter med den sidste del af spørgsmålet, jamen så det egentlig dividende, der bliver brugt som den primære udlodning. Jeg tror, man skal se aktietilbagekøbet som en støtte til, og så der også et formål med det i form af medarbejderprogrammer til en bredere del af Flügger.

Og så i forhold til ekstraordinært og ordinært, altså man kan sige, jeg tror, udgangspunktet for os at styre efter et ordinært udbytte, der også matcher den fremtid, vi kigger ind i, når vi står ved årsrapporten. Så det ekstraordinære, ja, det ekstraordinært og ikke nødvendigvis noget, der kommer igen.

Nej, og de 20 kr., der så foreslået til den kommende generalforsamling, det til august i afholder den, som jeg husker det i hvert fald, det så udbetaling på én gang så, eller vil det igen være en fordeling hen over året?

Ja, det udbetaling på én gang altså selvfølgelig henset til, at det bliver stemt igennem på generalforsamlingen, det forventer vi.

Naturligvis. Så bliver der også spurgt lidt ind til omkring det her med arbejdskapitalen.

Du var inde på det også, Lukas, på den her slide. Altså sådan hvor meget af den her frigørelse af arbejdskapital sådan strukturel, og hvor meget vender tilbage sådan, når man kan sige, sådan i takt med aktiviteter i butiksnet og lignende vokser?

Jamen, jeg vil egentlig tillade mig at kalde frigørelsen strukturel, fordi det ikke volumen, altså det her private label-volumen, vi forventer, der kommer igen, som har medført en stor del af arbejdskapitalforbedringen. Så det strukturelt.

Så kan man sige, monetært kommer de penge jo kun ud én gang, men så alligevel ikke helt, fordi i takt med vi netop vokser, ja, men så har du en anden binding også i væksten, ikke? Så hvis man ligger på de her 14-15%'s arbejdskapital nu, så det jo et strukturelt niveau, og de bindinger, der måtte komme, skal jo så gerne stå mål med, at det jo også kommer med en øget indtjening.

Ja. Godt.

Og så bladrer vi lige lidt tilbage her til den her med jeres markeder. Der bliver også spurgt lidt ind til blandt andet Polen.

Nu skal jeg lige finde spørgsmålet. "Polen jeres sådan vigtigste vækstmotor nu med 68 ejede butikker.

Hvordan ser økonomien ud sådan typisk ny butik fra åbning til moden drift? Og hvad sådan den maksimale butiksekspansion, I kan absorbere sådan per år uden at svække den øvrige del af forretningen?"

bliver der også spurgt lidt ind til.

Ja. Vi kommenterer ikke på, hvornår de her butikker i breakeven, men det går rimelig hurtigt i Polen.

Det kan vi jo også se af resultatet og med de mange åbninger, vi har haft både i år og sidste år. Udover de mange nye butikker, har vi også ansat et ret signifikant antal af flere sælgere.

Polen stadig et marked, der dobbelt så stort som Skandinavien, så vi mener egentlig, der relativt mange white spots, hvor at der plads til, at vi kan udvide. Så vi tror egentlig, vi kan fortsætte den her butiksudvikling en række år endnu både med at åbne nye butikker, men også med at flytte og opgradere de eksisterende og gøre det på en smart måde, så vi også kan fortsætte med at holde en rigtig fornuftig EBIT-margin for det polske marked.

Godt. Og et andet marked, der bliver spurgt ind til, det Litauen, for der bliver spurgt lidt ind til, om I sådan kunne lave en tilsvarende, men naturligvis mindre i skala, men sådan en tilsvarende skalering i Litauen, som den vi har set i Polen de seneste år, altså i forhold til butiksåbninger?

Det et rigtig godt spørgsmål. Litauen ligger i vores internationale segment og har samme overordnede ledelse og taktik.

Vi ser Litauen som et marked, der markedsmæssigt lidt efter Polen, og det vil også sige, mange af de best practices og learnings, vi har fra Polen, dem fører vi egentlig videre til Litauen. Så vi håber egentlig at kunne vækste i Litauen også baseret på meget af det, vi lærer og har lært fra Polen og kommer også til at åbne nye butikker.

Godt. Og når vi kigger på Nordics, så var der de her 2% vækst, som vi kan se her også på revenue.

Men det underliggende var der jo så et lille fald i Danmark, og så var det så Sverige og Norge, der trak tingene i plus. Altså hvornår forventer I sådan, at den danske toplinje vender til positivt?

Og hvad tidshorisonten sådan for udfasning på private label, hvornår det fuldt afspejlet i de her sammenligningstal?

Altså man kan sige, størstedelen af den volumen, vi har talt til her de sidste par år, den ved at være fuldt udfaset. Så kan man sige, når vi kommer hen i det finansår, vi lige gået ind i nu, altså 2026/27, så vil der jo i sammenligningstallene stadigvæk være en påvirkning fra det, vi havde tilbage i det år, vi lige gået ud af, men rent udfasningsmæssigt vi ved at være der.

Underliggende der jo så vækst i de kunder, vi betragter som kernekunderne både i Sverige og i Danmark allerede.

Godt. Og hvis vi så tager den her slide, altså vi kunne se, der jo sådan set en pæn fremgang på jeres bruttomargin, i hvert fald et positivt løft her også, og som også slår igennem på EBIT.

Men hvis vi sådan kigger på nogenlunde, hvad I guider på midtpunktet af EBIT-margin for det nye regnskabsår her, så der ikke sådan den store ændring fra det forgangne. Altså hvornår slår den her bruttomargineffekt bedre igennem ned på EBIT?

Jamen, nu her i guidance tror jeg også, vi sætter et par ord på inde i regnskabet, at man skal se det i kontekst af, det jo, at der en geopolitisk uro også ude i verden. Så vi tager jo ligesom forbehold for, at der nogle påvirkninger.

Og selvom at vi betragter os selv som rimelig godt stillet ved at have en stor del af vores råvarer, største del, faktisk næsten det hele fra Europa, og vi producerer egne varer på tværs af kategorier, jamen så kan der stadigvæk komme nogle skvulp, og det egentlig det, vi tænker, der kan komme påvirkninger af. Og det sådan lagt lidt ind i guidance også.

Godt. Og så bliver der spurgt herom til sådan lidt længere sigtet perspektiv på EBIT-marginen.

Der en, der spørger: "Sådan når udfasning af private label til ende bragt, hvad skal vi så forvente i forhold til niveau på EBIT-marginen?"

Jamen, jeg tror, det har vi også haft lidt oppe og vende på nogle af de sidste par seancer her. Og vi guider jo ikke, hvad kan man sige, langsigtet guidance, men ambitionen jo, at den skal være højere.

Og det jo en blanding af flere ting. Der både den her DIY-ting, vi har talt om, og så tager det jo også lidt tid derefter at høste også på de faste omkostninger, de fordele, der ved det og kunne optimere sin produktion og sine produkter og receptplatforme og sådan noget endnu mere og butiksnettet.

Men udover det, så har vi ikke rigtig noget, vi kan sige på den lange bane, hvor vi skal ende, andet end vi gerne vil have det højere.

Også jeg tror, vi jo ikke tilfredse med at ligge i en forkert ende, når vi sammenligner med de gode peers. Og vi har lidt den holdning, det præger i hvert fald internt, at når vi gode til noget, så vi også lønsomme.

Så vi tror jo på, at det her fokus på, hvor vi vælger nogle få til og meget tydeligere, hvem vi gerne vil være noget for, det tror vi jo også vil gøre, at vi bliver endnu dygtigere til det segment, og så tror vi jo, at den her profitable vækst kommer til over tid også at både fastholde og bringe EBIT et tilfredsstillende sted hen.

Godt. Og et sidste spørgsmål, som egentlig lidt i forlængelse af de her ting, hvis vi tager den her så oppe i øverste venstre deroppe, den her Investment in Services and Systems, fordi noget af det, som, hvad hedder det, i hvert fald har kostet lidt i forhold til EBIT, det var jo jeres administrationsomkostninger, hvor man blandt andet kunne se investering i ERP-systemer.

Og der bliver spurgt lidt ind til det her med, ja: "Administrations- og ERP-omkostninger steg mærkbart i andet halvår. Hvornår forventer I, at de igangværende ERP- og logistikprojekter vender fra at koste til at begynde at give sådan nettobesparelser?"

Ja, sådan et ERP-projekt det kan jo godt tage nogle år, kan man sige, ikke? Så det jo konsulentomkostninger, som der en, der har været dygtig at afkode her af administrationsomkostninger, det det, der trækker en stor del af stigningen.

Og det jo noget af det, man kan sige, på den lange bane betragter som ikke-tilbagevendende omkostninger, men det vil jo være et par år i hvert fald, man har det. Og på logistiksiden, jeg tror, den har vi også haft talt til tidligere, jamen der også en forventet tilbagebetalingstid hen over nogle år, men det skal jo også være noget ikke bare på den direkte investering, men også noget, der gør os i stand til at understøtte den vækst, vi kigger ind i.

Glimrende. Vi runder af med det som det sidste for i dag.

Tusind tak til jer, Sune og Lukas, for at stille op her til en god gennemgang og svare på spørgsmål også.

Tak i lige måde.

God sommer.

Og tak i lige måde. Jeg vil også sige god sommer både til jer og også jer, der lyttede med og stillede nogle gode spørgsmål.

Vi slutter her. God dag.

Tak.