Velkommen til det her event, hvor vi får en gennemgang af regnskabet for 2. kvartal 2026 og dermed også 1.

halvår fra Føroya Banki, som kom onsdag morgen. Mit navn Rasmus Grønborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til administrerende bankdirektør for Føroya Banki, det Turið F.

Arge. Velkommen til dig, Turið.

Tak.

Og inden jeg helt sender ordet videre til dig, jamen naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med. I kan stille spørgsmål i chatten, som sædvanlig.

Så skal vi sørge for at adressere dem i Q&A til sidst. Og så optager vi selvfølgelig også præsentationen, som vi plejer.

Men med det, så vil jeg egentlig overlade scenen til dig, Turið. Jeg tager mit kamera af her, og så kommer jeg tilbage igen, når vi klar til Q&A.

Yes, tak for det, Rasmus. Og det selvfølgelig altid som altid en fornøjelse at kunne få lov til at præsentere vores regnskab her, i den her gang så for andet halvår, første halvår, undskyld.

Inden vi går i gang med at kigge på selve tallene, så vil jeg faktisk lige bare runde den her slide for dem af jer, der ikke har været med tidligere. Hvem vi som som virksomhed?

Vi en en finansiel koncern i i det nordatlantiske område. Har vores hovedkvarter på Færøerne og en oprindelig en færøsk bank.

Vi driver bankforretning både på Færøerne og i Grønland. Og så har vi også forsikringsselskab på Færøerne, og vi har også en ejendomsmægler.

Der cirka 200 ansatte i koncernen. Og i forhold til de markeder, vi en del af, når vi taler bankforretningen, så så vi en af de ledende aktører på Færøerne, og mens vi en, hvad kan man sige, en udfordrerbank i i Grønland.

Og vi har en en en strategi om, at vi skal vokse med selvfølgelig med markedet, men men hvor vi har en specifikt en vækststrategi for Grønland, og hvor vi også kan se, at der et vækstpotentiale for forsikringsområdet på Færøerne. Ja.

Vores samlede balance, som I kan se her, på på 15,4 milliarder fordelt mellem selvfølgelig mellem Færøerne og Grønland. Vores regnskab for for 1.

halvår og så også her fra 2. kvartal, det viser en en god god udvikling og også et resultat, vi tilfredse med.

Vi lander på 125 millioner efter skat på bundlinjen for 1. halvår.

Hvis vi kigger på vores forretning sådan generelt, så så kan vi konstatere en en god, stabil udvikling i i stort set alle vores forretningsområder. Enten holder vi stand, eller der eller vi vokser.

Når vi kigger på det samlede forretningsomfang, så der en stigning på på 4% i år og en stigning på på 7%, når vi sammenligner med samme periode sidste år. Hvis vi kigger på tallene, som I kan se her til til højre, så så der nogle ting, jeg har lyst til at fremhæve.

Jeg tænker, jeg vil starte med vores indtægter. Der kan I se, at at og det vi også selvfølgelig meget tilfredse med, at de to øverste poster, vores nettorenteindtægter og vores gebyrindtægter, de holder stand eller stiger, alt efter hvad man sammenligner med.

Hvis vi sammenligner med udviklingen her fra i forhold til sidste, altså forrige kvartal, så så har vi en stigning på 5% i vores nettorenteindtægter, mens hvis vi sammenligner med samme periode sidste år, så vi lige nogenlunde på samme niveau. Og det i sig selv vi vi tilfredse med, fordi renteniveauet sidste år var jo højere, end det har været her i i 1.

halvår i år. Så så det i sig selv, at at at ligge på samme niveau som sidste år, det vi det vi godt tilfredse med.

Og den her vækst, vi kan se i vores gebyrindtægter, og som meget tydeligt, hvis man sammenligner med samme periode sidste år, det drevet af sådan grundlæggende en en god, stabil udvikling i vores forretning. Og drevet af, at kunderne bruger os mere til de forskellige forretningsområder.

Så så det jo et godt tegn på, at at vi har en god og tæt relation med vores kunder, både eksisterende kunder, men også nye kunder, som vi byder velkommen til løbende. En anden linje eller faktisk to andre forhold, der værd at nævne her i forhold til indtægterne, hvis man kigger på på de samlede indtægter, så og sammenligner med samme periode sidste år, så der et et fald.

Og der skal man huske på, at vi i 1. halvår 2025 havde et usædvanligt usædvanligt godt forsikringsår, og som vi ikke havde regnet med, vi skulle se skulle fortsætte på det niveau.

Og det ser man så selvfølgelig så nu som et fald i i vores forsikringsindtægter på fra de her 42 millioner til 28. Jeg kommer tilbage til, hvordan udviklingen specifikt har været på forsikrings i i vores forsikringsforretning, så så det vil jeg ikke dvæle mere ved lige nu.

Og det andet, der lige værd at nævne her i forhold til indtægterne, det så den sidste linje her, der hedder Andre indtægter, hvor der også et relativt stort fald, når man sammenligner med 1. halvår 2025.

Og det kommer fra, at vi havde nogle ekstraordinære indtægter i i 1. halvår 2025, som vi så selvfølgelig ikke har i år.

Så det der en fornuftig forklaring på det. Så det vigtigste budskab her, det, at i forhold til vores kerneforretning og og især vores renteindtægter og gebyrindtægter, så der en god, sund udvikling i vores forretning, og og vi formår at holde stand i forhold til vores indtægter, og der også en en stigning på nogle områder der.

I kan også se, hvis I kigger nede i i nederst i højre hjørne, så kan man se udviklingen i de forskellige forretningsområder. Udlån, der der holder vi sådan nogenlunde stand.

Eller udlån og realkredit, der holder vi stand, samlet set i hvert fald, mens vi har en ret så stor vækst på på indlån og også på investeringsområdet. Og og det selvfølgelig også med til, at der flere og flere kunder, der bruger os til at investere deres midler.

Det også noget, der slår der går igen i forhold til vores gebyrindtægter. Andre hovedpunkter fra vores tal her, der der vil jeg lige fremhæve kort, vores omkostninger, de i forhold til de som forventet.

Vores nedskrivninger, de stadigvæk på et meget lavt niveau. Og det her to forhold, jeg kommer tilbage til.

Og så vil jeg lige sidst runde vores afkast af egenbeholdning, som her i 2. kvartal ligger på et et et meget godt niveau sammenlignet med, hvor vi lå i 1.

kvartal, så det vi også tilfredse med. Jeg kan også lige nævne, det har vi også sådan meldt ud i forbindelse med resultatet her, at vi har en forventning til året, der hedder 195 til 235 millioner efter skat.

Og vi fastholder det den forventning, det range, som vi har meldt ud, men vi har også præciseret, at vi nu ligger i den øvre ende af det udmeldte range. Vi kommer også lidt tilbage til forventningerne til resten af året.

I forhold til nettorenteindtægterne, hvis man skal dykke lidt længere ned i det og kigge lidt nærmere på det, så kan I se på på diagrammerne her, at udlånsvolumen, altså en stigning i generelt i vores udlånsaktivitet, har bidraget positivt til udviklingen, mens renterne har, i hvert fald når man kigger fra år til år og sammenlignet med samme periode sidste år, så har rentenedsættelser været medvirkende til selvfølgelig at trække lidt ned i forhold til nettorenteindtægterne. Så det, at vi har haft en en en god, fornuftig, stabil udvikling på vores udlånsforretninger, har jo modvirket noget af det fald eller en relativt stor del af det fald, der ellers ville have været i forhold til renteændringen.

Ja. Vi har jo også en en ret så så god og fornuftig vækst på vores indlån, og det selvfølgelig også noget, der ses i forhold til, at at der der nogle øgede renteomkostninger i forhold til vores indlån sådan generelt i hvert fald, når man sammenligner med med sidste år.

Der noget noget forskydning i forhold til, hvordan hvilke produkter kunderne bruger, hvor meget pengene hvor meget kunderne bruger de forskellige indlånsprodukter, som så også kan kan have en betydning i forhold til, hvordan tingene udvikler sig i forhold til det, der hedder deposit interests eller renter på vores indlån. Og den den forskydning, I kan se her, det kommer til udtryk i, at der der nogle indlånsprodukter, som har været brugt, som ikke længere bliver brugt.

Så så det ses som en positiv udvikling i forhold til vores samlede nettorenteindtægter. Jeg var kort inde på udviklingen i vores forretning.

Her det så, hvad skal man sige, lidt uddybet i forhold til, hvordan udviklingen har været på de forskellige områder. Som I kan se nederst til venstre, der der kan I se udviklingen siden 2019, hvor vi har haft en stabil og fornuftig udvikling generelt i forhold til vores forretningsvolumen.

Og en stigning her i i i år, der 7% i forhold til samme periode sidste år, så det vi det vi godt tilfredse med. Og som sagt, så det også noget, vi kan se i forhold til vores indtægter, gebyrindtægter, en øget aktivitet på i forhold til sådan generelt udlånsområdet, men men også i forhold til investeringsområdet, eller måske især investeringsområdet, hvor vi her i 2.

kvartal har set en ret så stor tilgang i forhold til AUM. Det noget, som som bidrager positivt til udviklingen i vores gebyrindtægter.

Jeg lovede, jeg skulle komme tilbage til forsikringsbenet i koncernen. Og det vi kigger på her, hvis I kigger på først kigger nederst til venstre på skærmen, så kan I se, hvor vi lå i resultat før skat i 1.

halvår sidste år, sammenlignet med hvor vi ligger nu. Og som jeg nævnte, så var 1.

halvår sidste år ekstraordinært godt, fordi der var så få skader sammenlignet med det niveau, der plejer at være. Og det som sagt, det var ikke et niveau, vi havde regnet med, eller en situation, vi havde regnet med skulle fortsætte.

Når det så sagt, så og vi ligger med et lidt lavere resultat her i i 1. halvår i år sammenlignet med sidste år, så det stadigvæk et meget fornuftigt og godt resultat i forhold til det, vi tidligere har set i vores forsikringsben.

Så det vi det må vi være meget tilfredse med. Og hvis I kigger på på udviklingen sådan i de to øverste, øverst til venstre, så kan I se, at det det kommer fra en en stigning i vores indtægter, i vores præmier.

Og det drevet af både en indeks indeksregulering af præmierne, men også kundetilgang. Og og når der stigning i indtægter, men resultatet på bundlinjen lidt lavere samme periode sidste år, så det selvfølgelig fordi, at skaderne på et lidt højere niveau her i 1.

halvår, end det var samme periode sidste år. Og når vi taler forsikring, så sammenligner vi altid det vigtigt at have for øje, at man man skal kigge et år tilbage som udgangspunkt, når man sammenligner tallene, fordi der nogle sæsonudsving i forhold til forsikringsforretningen på Færøerne.

Så det vigtigt, man sammenligner med samme periode sidste år for at få et reelt billede af, hvordan udviklingen har været. Vores omkostninger, de som forventet.

Vi kan konstatere, der en stigning også her i 2. kvartal på på de her cirka 2%.

Og det drevet af, der to hoveddrivere bag vores omkostningsstigninger eller udvikling i vores omkostninger, det især lønninger til altså medarbejdere, og så det it-omkostningerne. Men det især medarbejderne, der slår igennem, og også den og overenskomstmæssig lønregulering, som fik effekt her per 1.

maj i år. Vi lidt færre medarbejdere nu, end vi var samme periode sidste år, så så det ikke, fordi vi vi flere medarbejdere, men men det den overenskomstmæssige lønregulering, der der ligger bag den her stigning.

I forhold til vores samlede kreditportefølje, så har vi jo en portefølje med en meget stærk kreditkvalitet, som vores nedskrivningsniveau jo et stærkt et stærkt bevis på. Vi ligger med nedskrivninger, der der svinger op og ned omkring nul, og det har vi gjort nu i i mange år.

Vi har jo tilbageført en del år, så så det jo det stærkeste bevis på, at vi har en god og sund portefølje samlet set. Vores privatkunder, de har en en robust økonomi.

Der ikke noget, der tyder på, at de har udfordringer med at forsvare deres forpligtelser. Og belåningsgraden generelt meget lav.

Vi har en portefølje på privat, som I kan se nederst til venstre, så vores samlede udlån fordelt mellem privat og erhverv, 49% privat. Det vil sige cirka 5 milliarder udlån til privatkunder.

Og hoveddelen af det, det udlån til bolig, altså boliglån, faktisk 4,7 milliarder. Og af den portefølje, så har vi 92% af alle boliglån, de har en LTV, der under 80.

Så en en meget robust og stærk portefølje til privatkunder, hvor hvor kunderne generelt har en en lav belåningsgrad. Og vores erhvervsportefølje, som så 42% af den samlede portefølje, den, som I kan se på lagkagediagrammet der i midten, spredt ud over flere forskellige brancher, så den den veldiversificeret, og det sikrer selvfølgelig den her gode risikospredning i forhold til de sektorspecifikke risici, der måtte være.

I hvor hvis vi lige kigger på nærmere på vores kapital, så kan I se, at der har været et et et ret så stort bidrag i den positive retning, der kommer fra vores risikovægtede en ændring i vores risikovægtede aktiver. Vores risikovægtede aktiver faldet med 9% her i i år.

Og det det drevet af, at CRR III fik effekt her på Færøerne i i år. Og og det resulterede sig i et et en lavere kreditrisiko og en en lavere operationel risiko for vores vedkommende, som så ses igen i vores risikovægtede aktiver.

Og og det har jo en en fortsat stor betydning i forhold til vores kapitalsituation. Som I kan se, så ligger vi nu med en en CET1 ratio, der der 25,6 her per 1.

halvår '26. Og og det jo også, hvad skal man sige, på et højere niveau, end det vores langsigtede målsætning.

Vores langsigtede målsætning, det 23%. Der skal så også siges, at der blevet varslet en en en stigning til konjunkturbufferen på Færøerne, som får effekt, hvis den bliver vedtaget eller bliver implementeret, så får den effekt i '27.

Så så det skal man også lige tage højde for. Og i forhold til vores likviditet, så ligger vi med et meget stærkt stærkt udgangspunkt med LCR, der på på lige lidt under 300% og så så både både i forhold til likviditet og kapital, så taler vi om om nogle stærke udgangspunkter på nuværende tidspunkt.

Her i 2. kvartal, nu hvor vi præsenterer 2.

kvartal, har vi også været i gang med at refinansiere vores ansvarlige lån, der var 100 millioner i Tier 2-obligationer, der blev refinansieret her i i maj-juni måned. Og som man kan se, så der ikke flere aktiviteter på det område her i 2026.

Så de næste refinansieringer, vi har i forhold til kapitalsituationen, det her i '27. Det var kort sådan om vores tal her i 2.

kvartal og 1. halvår.

Men for lige at sætte det i en kontekst, så har vi også altid lige en slide med omkring færøsk og grønlandsk økonomi, som jo vores markedsområder. Og som man kan sætte det i en kontekst, det vi præsenterer, altså i forhold til vores egne tal.

I forhold til begge økonomier, det gældende, at vi taler om nogle åbne og sårbare økonomier. Hvis vi først kigger på på Færøerne, så der fornuftige udsigter for for fremtiden, men der væsentlig der nogle væsentlige risikofaktorer, som man også skal være opmærksom på.

Hvis vi først kigger på sådan udgangspunktet, hvor hvor der ikke sådan som situationen nu, der ikke nogle mørke skyer ude i horisonten. Og det, fordi vi har en fortsat høj vækst i BNP, og det har vi haft i en lang årrække nu.

Vi har lav inflation, vi har lav arbejdsløshed på Færøerne og en en stærk eksport. Så så og der også en forventning til også en fornuftig vækst i BNP i de kommende år.

Nogle af de risici eller de faktorer, der kan påvirke den færøske økonomi ret så væsentligt, det udviklingen i fiskekvoter og også i priserne. Vi jo en en eksportnation.

Vi eksporterer stort set alt det, vi producerer af af fisk og fiskerirelaterede produkter. Så vi meget afhængige af, at hvordan priserne og kvoterne udvikler sig på det område.

Så hvis der sker nogle ændringer der, så så kan det få en ret så stor effekt i forhold til udviklingen generelt inden for inden for den færøske økonomi. Der skal også siges, at at der der en udfordring i forhold til de offentlige finanser, hvor der stadigvæk underskud på trods af, at der har været højkonjunktur i på Færøerne i igen en en lang årrække.

Og det selvfølgelig en udfordring, som man skal have løst. Og sidst, men ikke mindst, så der nogle geopolitiske situationer ude i verden, der kan have en for for en forholdsvis stor konsekvens for udviklingen på Færøerne, alt efter hvad der kan hvad der kan ske, eller hvor hvordan tingene kan kan udvikle sig.

Og det selvfølgelig også noget, vi skal tage højde for, når vi taler fremtidsudsigterne for den færøske økonomi. Og hvis vi lige kigger på Grønland, så de risici, jeg lige har nævnt som som nogle af af de væsentlige risici for Færøerne, de faktisk nogenlunde det samme i Grønland.

Der der både det her med kvoter og priser, geopolitik ikke mindst, men men også en udfordring i forhold til de offentlige finanser. Så så det det der minder de to lande meget om hinanden.

Udgangspunktet for den grønlandske økonomi så ikke lige så stærkt som nu, som det har været, og det ikke lige så stærkt, som det for den færøske økonomi. Væksten kommet lidt ned og på et et et lavere niveau nu, end den har været tidligere.

Der trods alt så stadigvæk en en positiv økonomisk vækst også forventet til de kommende år. Men men økonomien kommet ned i tempo, og det drevet af, at der har været nogle store projekter, der der afsluttet, men selvfølgelig også den usikkerhed, der har været i forhold til hele den geopolitiske situation.

Alt andet lige må man antage, at det også har en betydning for investeringslysten, når når man bevæger sig ind i et mere usikkert miljø med lidt mere usikre fremtidsforventninger, eller hvad der skal ske i fremtiden. Så så det det Det der ingen tvivl om, at det jo ikke godt for en økonomi at skulle blive ramt af af det, som som man har oplevet i Grønland, hvor hvor hvor man ikke helt vidste, hvordan tingene kunne udvikle sig.

Ja. Men men ellers som sagt, en en en BNP-vækst og en en arbejdsløshed, der der stabil på på et lavt niveau, altså relativt set i hvert fald.

Og så der jo selvfølgelig også nogle positive udsigter i forhold til, at lufthavne enten åbnet eller bliver åbnet her i løbet af i år, som så kan hvor der kan komme noget positivt bidrag til økonomien fra turismen. Yes, og så det selvfølgelig også en en anden commitment nu til Grønland fra EU i forhold til nye investeringer, som så også kan få en positiv effekt i forhold til udviklingen af den grønlandske økonomi.

Så helt sikkert også nogle spændende fremtidsudsigter der. Så helt opsummeret vores Q eller 2.

kvartal her, så har har viser tallene en stabil udvikling i vores forretnings- eller vores kerneforretning. Og vi vi har jeg har fremhævet udviklingen på investeringsområdet som noget, som vi kan se, at der har vi haft en en større tilgang her i 2.

kvartal, end vi har set tidligere. Vores nettorenteindtægter og gebyrindtægter, de de holder stand sammenlignet med samme periode sidste år eller stiger.

Vi har en omkostningsudvikling, der følger det, vi havde forventet, og stadigvæk et et lavt nedskrivningsniveau, som et stærkt tegn på eller bevis på, at vi har en god og stærk og robust kundeportefølje. Og sidst, men ikke mindst, så som jeg også sagde indledningsvis, så har vi meldt ud, at vi fastholder vores forventninger til året, men vi har præciseret, at vi ligger i øvre ende af spændet på nuværende tidspunkt.

Det var introduktionen eller gennemgangen herfra, så ved jeg ikke, om Rasmus kommer på og kan fortælle, om der nogle spørgsmål.

Jeg kommer med igen her. Tusind tak for gennemgangen, Turið.

Og ja, lad os kaste os over lidt af de spørgsmål, der. Men det kan være, vi lige skal starte for sådan lidt et overordnet niveau, og så kan vi dykke ned i nogle af detaljerne.

Så jeg bladrer lige tilbage til den her oversigts-slide, du har her. Og nu nævnte du også lige det her til sidst med jeres guidance, og det der sikkert også en del, der har fokus på.

Vi har set en del af jeres peers, sammenlignelige banker af jeres størrelse og sådan noget, har jo faktisk for nogens vedkommende været ude at hæve deres forventninger. Det kan der være forskellige årsager til.

Nogle har solgt nogle sektoraktier og lignende, der har gjort det, men andre kan man også se det rent driftsmæssigt. Og du jo sådan set også ude at sige, at det bliver formentlig i den øvre ende af det guidance-interval.

Men hvis vi sådan kigger på, hvor meget I har realiseret, altså de 125, så kunne der vel godt have været plads til måske lidt mere på guidance-siden, eller der nogle ting, som vi ikke lige kan se, som I kan se, der kan udfordre lidt her i 2. halvår?

Ja, en af de vigtigste forudsætninger, som jeg nævnte det i forhold til vores forsikringsben, så det vigtigt, at man tænker sæsonudsving ind, når man forholder sig til de resultater der. Og vi har nogle tal for 1.

halvår, selvom de ikke lige så gode, som det var for 1. halvår 2025, så det stadigvæk på et meget højt niveau.

Så vi regner ikke med, at vi kan fastholde et lige så højt niveau sådan generelt. Men dertil kommer, at 2.

halvår typisk mere præget af nogle skader, end det vi ser i 1. halvår.

Og det kan være noget i forhold til altså typisk når vi kommer ind i en vinterperiode på Færøerne, så der nogle storme, og der kan ramme øerne. Og de falder typisk enten i 4.

kvartal, de kan også ligge i 1. kvartal.

Og som sagt, vi har ikke set nogen af dem i 1. kvartal, hverken i år eller sidste år.

Men vi bliver nødt til at regne med, at der kan være nogle udsving i forhold til vintersæsonen på Færøerne. Så derfor kan man ikke bare lige gange forsikringsresultatet med to, fordi så misser man lige det, at der kan komme nogle storme der, ikke?

Og så det selvfølgelig også nedskrivningerne. Vi ligger stadigvæk med meget lave nedskrivninger, og vi har også i forhold til vores range budgetteret med det, vi kalder et mere normaliseret nedskrivningsniveau.

Og det ikke noget, der har materialiseret sig endnu, ikke noget, vi kan se i vores tal. Men det så en del også af når vi skal forholde os til, hvordan kommer resten af året til at udvikle sig, så skal man lige have det in mente også.

Godt. Og nu vi ved den her slide, og der bliver også lige spurgt lidt ind til, vi har de her key metrics nede i nederste højre boks hernede.

Og spørgsmålet går lidt på, nu skal vi lige finde det her, omkostningsprocenten 52,3 mod et mål under 53, og de stiger altså de her omkring 7% over til eller undskyld 6% year-on-year. Og I faktisk lidt færre medarbejdere i kvartalet, hvis man går ind, jeg tror ikke lige man kan se det på den her, men det kan man på en af de andre slides eller i regnskabet i hvert falt med jeres full-time employees.

Altså, hvad det, der gør det her, Turið, med omkostningerne, der kører lidt op her? For vi har jo ellers set, de har ligget under jeres mål her tidligere, jo ikke?

Ja.

Ja, ja, altså og man kan sige, fra kvartal til kvartal den store ændring, der har været der, det har været de her overenskomstmæssige stigninger, der trådte i kraft per 1. maj.

Ja. Og der taler vi jo om fortsat store stigninger, så de får en stor effekt i forhold til.

Det jo en af vores vigtigste eller største omkostningsdrivere, når vi taler samlede omkostninger, det vores medarbejdere. Så det selvfølgelig noget, som følger, og som vi kan se i forhold til vores omkostninger.

Resten af stigningen mere bredt fordelt sådan ud over de forskellige omkostningstyper. Og der ikke sådan en enkelt forklaring på, hvad det.

Vi har selvfølgelig et, og det har vi haft igennem en lang årrække, stærkt fokus på vores omkostninger og sikre, at vi kan holde dem i ro, fordi vi ved, at hvis vi ikke gør noget, så vil de bare løbende stige som minimum, hver gang der overenskomstmæssige lønstigninger, så slår det igennem hos os, ikke? Så det virkelig noget, vi arbejder meget meget med og forsøger at lave de initiativer, der skal til for at sikre, at de ikke stiger mere, end det vi havde regnet med.

Ja.

Godt. Og der bliver faktisk også spurgt lidt ind til, fordi de her mål, det kan vi også se, det hedder Target 2026.

Det jo nogle KPI'er og nogle målsætninger, I har, som løber her til og med 2026. Der bliver spurgt lidt ind til det her med, altså hvornår kan vi forvente sådan nye finansielle mål og en opdateret strategiplan?

Ja, det en proces, som i gang, og vi forventer i hvert fald inden vi kommer til '27, så kommer vi til at melde ud, hvad kommer til at være gældende for den nye strategiperiode, både hvor lang den skal være, og hvad de tilhørende finansielle målsætninger kommer til at være for den nye strategiperiode. Så engang her i løbet af 2.

halvår forventer vi at melde det ud, ja.

Godt. Og så kommer jeg lige til at bladre lidt igen her.

Nu skal vi lige se. Vi skal herover på jeres slide 7 her.

Og hvis man kigger på deposit, altså indlånene, så har vi kunnet se, at de stiger med, jeg tror, det stiger omkring 300 millioner. Man kan se på de øverste barer heroppe til venstre.

Men de dækker så lidt over, det det, spørgeren her kommer lidt ind på, nu skal jeg finde spørgsmålet her. Indlånene fra private stiger omkring en 736 millioner i kvartalet, mens erhvervsindlånene til gengæld falder med lige omkring lidt over 400 millioner.

Det passer så også med netto plus 300 millioner. Der bliver spurgt lidt til, om der noget enkeltkunder, om der noget sæson eller noget i det her, og hvor stabil den her indlånsvækst, vi ser fra privat, i øjeblikket?

Ja. Altså i forhold til erhverv, der vil det altid være sådan nogle sæsonudsving i forhold til der nogle naturlige tidspunkter, hvor man trækker på sin likviditet som virksomhed.

Det kunne være i forbindelse med udbyttebetaling eller andet, ikke? Så der vil altid være nogle udsving, når vi taler erhvervskunderne og indlånsporteføljen der.

På privat der har vi set nu igen faktisk en del år, at den samlede privat portefølje af indlån har været stigende. Og det en bred fordeling.

Det både på Færøerne og i Grønland. Og der har også været nogle af de lidt større aktører, der har valgt at lægge deres indlånsforretninger hos os.

Så jeg vil sige, det en kombination af, at vi kan se, at vores kunder generelt har en stigende opsparing. Men der også nogle nye privatkunder med forholdsvis store indlån, der har valgt at lægge deres indlånsforretninger hos os i år.

Godt. Og nu kunne det være, jeg lige kan bladre tilbage.

I nævner blandt andet også den her altså renteforhøjelse, der annonceret, og I anticipate further increase later this year, som du har i det nederste bullet her. Hvornår begynder sådan noget så typisk at slå igennem?

Hvor mange kvartaler skal der gå, før sådan en renteforhøjelse den ligesom ja, sivet igennem de forskellige steder?

Ja. Den, vi har varslet, den trådte i kraft her i 3.

kvartal. Den får så ikke fuld effekt i 3.

kvartal. Det her i ja, cirka medio kvartalet, at de får effekt både på Færøerne og i Grønland.

Så det bliver først til 4. kvartal, at den fulde effekt kan ses.

Og i forhold til fremtidige rentestigninger, jamen der kigger vi selvfølgelig i forhold til, hvad markedet forventer også for stigninger fra ECB og derfor også Nationalbanken. Og som det ser ud til nu, så forventer man én én stigning mere i år.

Og det selvfølgelig også noget, vi kigger på og følger med i.

Godt. Og så bladrer jeg lige lidt frem her til den med Nu skal vi se.

Næh, der kom jeg lidt for langt frem. To sekunder.

Nu skal vi se, om jeg kan finde den rigtige her. Det var den, vi havde med jeres ledelsesmæssige skøn.

Jeg tror, den her. Den her, ja.

Og der bliver spurgt lidt ind til det her ledelsesmæssige skøn, og som der også bliver konstateret, så udgør det cirka sådan to tredjedele af den samlede nedskrivningskonto, de her lidt over 120 millioner. Hvad det da så, der skal ændre sig, før I begynder at tilbageføre?

Har I sådan et tidsperspektiv på det? Og det jo ikke noget, der sådan unikt for jer.

Jeg har indtryk af, at de fleste banker har faktisk beholdt det her ledelsesmæssige skøn, ikke, som jo var en reminiscens af corona og videre har man så fastholdt det, de fleste pengeinstitutter.

Ja. Ja, men det hænger jo sammen med de risici, der kan påvirke både den færøske og den grønlandske økonomi, som jeg var inde på lidt tidligere i præsentationen.

Når vi kigger på forhold, der kan få en direkte sådan forholdsvis stærk betydning for vores kunder, så det olieprisen, en af dem. Vi jo en nation på Færøerne, men også i Grønland, hvor fiskeri vores hovedsektor.

Og det siger sig selv, at der man så meget disponeret over for udviklingen i olieprisen. Så der nogle specielle faktorer, hvor det kan være svært for os at vurdere, hvordan tingene udvikler sig.

Olieprisen har jo været et godt eksempel på det, som vi et eller andet sted skal tage højde for, som vores modeller eller vi ikke kan tage højde for på andre måder end i vores ledelsesmæssige skøn. Og det andet aspekt i det eller hovedaspekt i det, det hele den her geopolitiske situation, hvor tingene kan udvikle sig hurtigt, og det svært måske at forudse, hvad det så vil betyde i forhold til både Færøerne og Grønland og både vores økonomier, men også kunderne i vores bøger.

Så derfor mener vi stadigvæk, at det vigtigt for os at holde fast i det her, fordi de risici ikke, som vi ser det, blevet mindre her i år, end de har været sidste år.

Godt. Og et andet sted, hvor man måske også kan identificere i hvert fald lidt reserver, og så må vi se, om det noget, der ja, skal bruges til en regnfuld dag.

Det der bliver spurgt lidt ind til her også i forhold til jeres likviditetssituation, og du var også lidt inde på det på slidesene, det ikke det her med, at I ligger med en ganske pæn CET1 ratio her, de der 25,6 mod et mål på omkring 23, ikke? Og ja, det her target på 23, som I har i øjeblikket.

Ja, jeg tænker lidt, der fiskes lidt efter, om der kunne være noget potentiale for noget udbytte og noget her? Eller har I et ønske om i øjeblikket også at polstre jer bedre på jeres balance?

Ja, det jo altid en overvejelse, man skal gøre, og som bestyrelsen så selvfølgelig også har ansvar for at forholde sig til. Der nogle risici.

Det der. Men som sagt, dem har vi også været inde og tale med i forhold til vores ledelsesmæssige skøn.

Vi har jo fastholdt vores langsigtede target på 23. Nu ved jeg godt, nu det til ultimo '26, men vi har jo meldt ud, at vi per ultimo '26 forventer at skulle ligge omkring de 23.

Ja. Så det skal bestyrelsen jo senest tage stilling til her i forbindelse med årsrapporten for '26, hvor man skal forholde sig til kapitalsituationen og også i forhold til eventuelle udbyttebetalinger.

Så ja, det vel den bedste forklaring, jeg kan give på nuværende tidspunkt.

Super. Det må vi afvente og se.

Det bliver det sidste spørgsmål for i dag. Tusind tak til dig, Turið, for at stille op her.

Tak.

Og tak til jer, der har lyttet og så med, og stillede nogle gode spørgsmål. Jeg vil egentlig bare ja, ønske fortsat god sommer herfra.

Tak.