...selvfølgelig også scenens udvikling og samtidig svare på lidt spørgsmål, så velkommen til dig, Turið, i hvert fald i første omgang.

Tak.

Og velkommen også til jer, der lytter og ser med. I kan stille spørgsmål, som sagt i chatten, og så samler vi op med dem til sidst, og så optager vi jo også præsentationen, som vi plejer, og så kommer vi til at lægge den på forskellige platforme.

Men med det, så vil jeg egentlig overlade scenen til dig, Turið, så tager jeg mit kamera fra, og så kommer jeg tilbage igen, når vi klar til en Q&A-session, når du har været igennem dine slides her.

Yes, tak, Rasmus. Ja, jeg vil tage jer igennem vores resultater her fra 1.

kvartal, og vi tager lige et kort overblik på, hvem vi som virksomhed, og så dykker vi ned i vores tal for 1. kvartal, og måske vil lige også runde den færøske og den grønlandske økonomi, hvis ellers der tid til det.

Det lidt afhængig af, om der kommer nogle spørgsmål undervejs, og som vi skal prioritere. Føroya Banki en nordatlantisk finansiel koncern med udgangspunkt fra Færøerne, en gammel finansiel koncern stiftet for over 120 år siden, har i dag aktiviteter på Færøerne og i Grønland, hvor vi driver bank, og så har vi også et forsikringsselskab på Færøerne og en ejendomsmægler.

I forhold til vores strategi, så har vi en markedsposition på Færøerne, som gør, at vi en af de helt store aktører. Vi har en markedsandel, der ligger over de 40%, mens vi i Grønland en udfordrer i markedet, hvor vi ligger med en markedsandel, der omkring de 20.

I forhold til vores tal her i 1. kvartal, så det generelt et resultat, vi tilfredse med.

Det et resultat, hvor vi kan se, at der har været en høj aktivitet, eller et kvartal, hvor vi kan se, at der har været en høj aktivitet i forhold til vores kunder, og det kan vi også se i, at vores samlede forretningsomfang, det steget med 3%, og drevet af både stigning i udlån, i indlån og også i en relativt stor stigning i vores realkreditportefølje. Og det gør så selvfølgelig noget også i forhold til udviklingen i vores toplinje.

Vi kan se, at vores nettorenteindtægter, de holder stand i forhold til sidste kvartal. Det samme gør sig gældende, måske et lille fald, men nogenlunde samme niveau i forhold til gebyrerne.

Og så har vi også i år her i 1. kvartal, ligesom vi havde samme periode sidste år, et meget fornuftigt forsikringsresultat.

Og det gør så samlet set, at vores indtægter på trods af et lille fald her på 3% i de samlede indtægter sammenlignet med sidste kvartal, så det faktisk en stigning i forhold til, hvis vi sammenligner med samme periode sidste år, så har vi en stigning i vores samlede indtægter på cirka 3%. Og det vi meget tilfredse med, især taget i betragtning, at sidste år, hele 25, var et år, der var præget af flere rentenedsættelser generelt, som selvfølgelig også påvirkede os, og hvor vi nu her i 26, har det første kvartal, hvor alle de varslede renteændringer har fået fuld effekt.

Så alt det taget i betragtning, så vi meget tilfredse med, at vi sammenlignet med samme periode sidste år faktisk lykkes med at realisere en stigning i vores samlede indtægter. Og det selvfølgelig også drevet af, at vi kan se, at der har været en fornuftig udvikling i vores grundlæggende forretning.

Kigger vi på forretningsomfanget her i 1. kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, så kan vi faktisk se en stigning på 7%, og det kommer fra en stigning både i udlån på 5%, realkredit 6% og indlån 8% stigning på det her år.

Så en god, stabil udvikling, positiv udvikling i vores grundlæggende forretning, som gør, at vi også lykkes med at holde vores indtægter på et meget fornuftigt niveau. Omkostningerne under pres.

Det har de været igennem en længere periode, men vi trods alt glade for, at vi lykkes med at holde dem på et fornuftigt niveau stadigvæk her også i 1. kvartal.

Og 1. kvartal så også præget af, at vi igen tilbagefører nedskrivninger, som jeg kommer lidt tilbage til og dykker lidt længere ned i her længere inde i præsentationen.

Så kan jeg også nævne, som I kan se her på tabellen, at afkastet på vores egenbeholdning var noget lavere her i 1. kvartal sammenlignet med sidste kvartal.

Og det har været præget af de ændringer eller den uro, der har været på de finansielle markeder, især her i marts måned, som har påvirket vores resultat. Hvis vi lige runder vores finansielle målsætninger, så har vi et target for ultimo 2026, der hedder, at vores cost/income skal ligge under 53, vores CET1-kapital skal ligge på omkring de 23, og så vil vi gerne have en ROE, der ligger omkring de 12%.

Og der kan I se i forhold til Q1-tallene nederst her i højre hjørne på skærmen, at vores cost/income ligger noget over den mål, vi havde sat os. Og det selvfølgelig drevet af, at omkostninger har været under pres, men trods alt på et niveau omkostningerne, som vi havde regnet med.

Omvendt, da vi meldte vores forventninger til året ud, der forventede vi også et ROE-interval omkring de 10 til 12%. Det var det, vi forventede, at vi ville ligge i her i forhold til forventninger til 2026, og der ligger vi nu med en ROE på 11,5, så altså et fornuftigt sted i forhold til det interval, vi meldte ud i starten af året.

Ja, hvis vi går lidt længere ned i tallene og kigger lidt på, hvad det, der driver de forskellige ændringer her i 1. kvartal, så starter vi med at kigge på udviklingen her i vores nettorenteindtægter, og der kan I se, altså kvartal til kvartal, som den øverste graf her til venstre, at det primært udviklingen i vores udlånsvolumen, der har en positiv påvirkning af udviklingen i nettorenteindtægter.

Kan I også se, at der en kategori, der hedder other, der trækker ned, og det kommer fra, at vi her i 1. kvartal havde noget refinansiering af vores gæld.

Og der var noget overlap i forhold til den refinansiering, der gjorde, at vi fik nogle ekstraomkostninger ud over det, vi havde regnet med. Kigger vi sådan udviklingen i forhold til samme periode sidste år, så kan man se, at der et positivt bidrag fra den positive udvikling i vores udlånsportefølje, som har en stor positiv effekt.

Omvendt så kan man også se, at udviklingen i renterne også påvirker. Altså, som sagt var 25 et år, hvor vi stadigvæk så, at der var flere rentenedsættelser, og det kan man se både i forhold til udlånsrenten, men også i forhold til et positivt bidrag fra indlånsrenterne, som vi har givet til vores kunder.

Der, hvor vi nu, som sagt, så har alle de her varslede renteændringer, der var i 25, fået fuld effekt, det vil sige alle trådt i kraft over for vores kunder, og derfor kigger vi nu, og det det, Q1 også et udtryk for, at vi nået et mere stabilt niveau i forhold til vores nettorenteindtægter. Ja, den her side viser udviklingen i vores samlede forretningsomfang med vores kunder, hvor man kan se igen i en længere periode, at der har været en stabil, positiv udvikling både i forhold til udlån og indlån, som I kan se øverst til venstre på den her side.

Grafen nedenunder, som viser udviklingen i realkreditporteføljen, viser, at der har været en ret stor udvikling eller en stor stigning her i 1. kvartal, 10%.

Og det primært drevet af en efterspørgsel på Færøerne efter realkreditfinansiering fra erhvervskunder, hvor vi har nogle tilbud, som kunderne sætter pris på i forhold til realkreditfinansiering. Så der kan vi se, at det noget, vi har fået nye forretninger på grund af det tilbud, vi har til erhvervskunder.

Og nederst i venstre hjørne kan I så se udviklingen i det samlede forretningsomfang fordelt på indlån, udlån, realkredit, men også udviklingen i AUM. Og generelt en god, stabil, positiv udvikling igennem en længere årrække, helt tilbage til kan jeg se 2020 har der været en sådan konstant positiv udvikling, stabil udvikling.

Og udover, at vi kan se en stigning i indlån, udlån og realkredit, så kan vi også se, at vores kunder i langt stærkere grad nu bruger vores investeringsløsninger, både i forhold til Invester Selv i netbanken, hvor vi har en rigtig god og fornuftig investeringsplatform til vores kunder, men også i et porteføljepleje, altså kunder, der beder os om at passe deres penge eller midler. Det også en service, der i stigning, altså blevet mere efterspurgt af vores kunder, og som de i stærkere grad bruger nu her i løbet af det sidste års tid.

AUM ikke, som I kan se nederst i venstre hjørne, steget så meget fra her den sidste periode, men det jo også drevet af, at der har været noget udsving i markedet generelt, som så selvfølgelig også påvirker den samlede værdi i forhold til AUM. Udviklingen i gebyrindtægter ligger også forholdsvis stabilt her, når vi sammenligner med et lille fald, når vi sammenligner med sidste kvartal, men sammenlignet med samme periode sidste år, så kan vi se, at der en fornuftig stigning i vores gebyrindtægter.

Og det drevet af både, som jeg sagde, at kunderne bruger nogle af vores løsninger mere, end de tidligere har gjort, blandt andet på investeringsområdet, og så det også drevet af, at vi har i løbet af 25 lavet et strategisk samarbejde med et livsforsikringsselskab på Færøerne, hvor vi har valgt at placere den del af forretningen, hvor vi tidligere havde vores eget datterselskab, det har vi så ikke længere. Nu samarbejder vi med et eksisterende livsforsikringsselskab på Færøerne.

Og det gør så, at de indtægter, vi får ud af det samarbejde, det kommer ind her på den her post fremadrettet, og ikke på vores forsikringsindtægter, som det gjorde, da det var vores eget livsforsikringsselskab. Og det blandt andet den stigning, I kan se under other fees, at der nogle indtægter i forbindelse med det samarbejde, vi har på livsforsikringsområdet.

Ja. Og hvis vi ellers kigger på vores forsikringsresultat, det så for vores skadesforsikringsselskab, som har aktiviteter på Færøerne, Trygd.

Der noget sæson over at drive skadesforsikringsselskab på Færøerne, så der giver det altid bedst mening at sammenligne tallene med samme periode sidste år for ikke at få de her udsving i tallene i forhold til de forskellige årstider, der på Færøerne. Så vi sammenligner typisk tallene for forsikringsselskabet med samme periode sidste år.

Og der kan vi se, at hvor vi sidste år havde et ret lavt niveau af vores skadesomkostninger, så vi lykkedes med igen i år at ligge på samme lave niveau, som vi gjorde sidste år. Og det drevet af, at der ikke har været hverken i 1.

kvartal sidste år, men heller ikke her i år, nogle store skadesevents. Typisk på Færøerne, så det nogle storme, der typisk rammer øerne enten i 4.

kvartal eller i 1. kvartal.

Og der har der så ikke været nogen af her i 1. kvartal i år, som gør, at vores skadesomkostninger ligger på et meget fornuftigt niveau.

Samtidig med, at de ligger uændret, så kan vi også konstatere en stigning i vores indtægter drevet af nogle løbende justeringer, indekseringer af præmieindtægterne, men også at der en vækst eller tilgang af nye kunder i vores forsikringsforretning. Og de to parametre, altså højere indtægter og et stabilt lavt niveau af omkostninger, det gør så selvfølgelig, at resultatet her i 1.

kvartal ser rigtig fornuftigt ud, også sammenlignet med samme periode sidste år, en fin og flot stigning i resultatet her i 1. kvartal, og et combined ratio, som jo forsikringsnøgletallet i forhold til omkostninger, der ligger helt nede på 79 eller lige under 80, som jo utrolig stærkt nøgletal, når man taler skadesforsikring.

Så det vi meget tilfredse med den udvikling, der har været her i 1. kvartal.

Vores omkostninger, de under pres, og det har de været igennem en længere periode, også drevet af den tidligere forholdsvis høje inflation. Og hvad det, der driver vores omkostninger?

Jamen, de største omkostningsposter, vi har, det vores IT, og så det personale. Og fra kvartal til kvartal kan der godt være noget udsving, som påvirker forholdsvis meget, som I kan se i forhold til IT-omkostninger her i indeværende kvartal, så det ikke et udtryk for, at vi måske forventer et markant højere omkostningsniveau på den konto her i 26.

Det nok mere et udtryk for, at der nogle periodiseringer, der rammer på den måde. Og derfor giver det måske bedst mening at kigge eller sammenligne med samme periode sidste år og den udvikling, vi har set igennem de sidste 12 måneder.

Og der kan man se, at der, ja, der en lille stigning i vores IT-omkostninger, men slet ikke på samme niveau, som I kan se her i 1. kvartal.

Og i forhold til medarbejderne, så det der, største driver findes i forhold til stigningen i vores omkostningsniveau generelt. Og det drevet af, at der selvfølgelig nogle overenskomstmæssige lønstigninger, og så vi lidt flere mennesker nu, end vi var samme periode sidste år, som selvfølgelig også påvirker den omkostningspost.

Men samlet set ligger omkostningerne på et niveau, som vi havde regnet med, og som vi har budgetteret med, så der ingen overraskelser i forhold til de omkostninger, vi har konstateret her i 1. kvartal.

Og det noget, vi kontinuerligt har fokus på at styre og holde øje med, og sikre, at vores omkostninger ikke løber løbsk, men at vi konstant har kontrol og styr på, hvor vi i forhold til den post. Jeg nævnte i indledningen, at vi også i dette kvartal tilbagefører nedskrivninger, og det kan I se øverst til venstre her på den her side, at det en udvikling, som har været gældende igennem en lang periode nu.

Vi har faktisk tilbageført nedskrivninger i mange år i træk. Selvom der har været udsving fra kvartal til kvartal, så på årsbasis har det været tilbageførsler af nedskrivninger.

Her i dette kvartal har vi også reguleret i vores ledelsesmæssige skøn på grund af den usikkerhed, der generelt ude i verden, og på grund af den her geopolitiske situation, krig og olieprisstigninger, al den usikkerhed, der kommer eller forbundet med det, har så medført, at vi har valgt at regulere i forhold til det. Så man kan sige, på trods af, at vi har reguleret i vores ledelsesmæssige skøn, så ender vi stadigvæk med en netto tilbageførsel af nedskrivninger her i 1.

kvartal. Ellers de resterende billeder her, de viser sammensætningen i vores portefølje, hvor vi har en sund og fornuftig fordeling både i forhold til privat og erhverv, i forhold til risikospredning der.

Også når man kigger ind i sammensætningen i vores private portefølje, som i langt overvejende grad består af boligfinansiering til privatkunder på Færøerne og i Grønland. Og også når vi kigger i forhold til vores erhvervsportefølje, som diversificeret ud på mange forskellige brancher på Færøerne og i Grønland.

I forhold til vores kapital, så har der været en væsentlig udvikling her i 1. kvartal i positiv retning i forhold til, at vi nu står endnu stærkere med endnu mere robust og stærk kapitalposition, end vi gjorde ultimo 25.

Og det drevet af, at vi her i dette kvartal har set et relativt stort fald i vores risikovægtede aktiver. Og årsagen til det, det, at CRR3-lovgivningen nu trådt i kraft på Færøerne.

Det gjorde den her per 1. januar i år.

Og det resulterer i for os et stort fald i både kreditrisiko og også operationel risiko. Og som I kan se, så har det en forholdsvis stor betydning i forhold til vores samlede kapitalposition.

Udover det, så har vi også lavet en refinansiering af vores senior non-preferred her i 1. kvartal, som også har bidraget lidt positivt til vores samlede kapital.

Så der ligger vi nu ret stærkt eller forholdsvis godt i forhold til også de targets, der var, eller højt i forhold til de target, der sat i forhold til ultimo 26. Og så kan jeg lige nævne, at i forhold til vores likviditet, så har vi også en meget stærk likviditetssituation både i forhold til nøgletallet LCR, men også i forhold til NSFR.

Ja, den her graf viser så bare, hvordan vores udstedelser skal refinansieres i løbet af de næste 5 år. Udover vi har refinansieret her i 1.

kvartal en senior non-preferred, så har vi også et ansvarligt lån, som der skal refinansieres senere i år her i 26. Ja, det var sådan i store træk vores tal.

Hvis vi lige skal runde helt kort færøsk og grønlandsk økonomi, bare for at sætte tingene i en kontekst, så der et stærkt udgangspunkt. Der har været økonomisk vækst på Færøerne igennem ja, over 10 år, og det forventes stadigvæk, at vi har en BNP-vækst her i 26 på 5,8%, men det i nominelle priser, så det skal man lige huske at regulere for inflation der.

Men højkonjunktur, hvor der stadigvæk rigtig god gang i de forskellige aktiviteter på Færøerne, meget lav arbejdsløshed, 1%. Der hvor der måske nogle ting, der har ændret sig, det, at vi kan se, som I kan se nederst til venstre, at vi kan ikke se samme stigning i antallet af turister, som man ellers har gjort i de tidligere år, uden at der som sådan en god forklaring på, hvorfor det, så det noget, der selvfølgelig har en betydning i forhold til de forventninger, man havde til det bidrag, turisme skal give til økonomien.

Og i forhold til den grønlandske økonomi, der har man også en økonomisk vækst, og det har man også haft igennem en lang årrække i Grønland. Der har man dog en forventning nu om mere moderat vækst, end det man har set tidligere.

Outlook her for 26, det siger 1% i reelle priser. Så der har man lidt en anden forventning til udviklingen sammenlignet med Færøerne.

Der kan man så til gengæld se, at der en pæn stigning i antallet af turister, der rejser til Grønland. Og her i år åbner der også de sidste nye lufthavne, som selvfølgelig også forventes at bidrage positivt til udviklingen i turismen i Grønland.

Ja, og jeg tænker, vi kan komme tilbage til nogle af de her parametre, hvis der nogle spørgsmål til, hvad det for nogle elementer eller faktorer, der påvirker både den færøske og den grønlandske økonomi. Så hvis jeg lige skal opsummere sådan kort: en stabil, positiv udvikling i vores grundlæggende forretning fordelt faktisk på alle vores primære forretningsområder, altså det vil sige indlån, udlån, realkredit og også investeringsområdet; et nettorentreniveau, der nu har stabiliseret sig; omkostninger, som ligger i det niveau, vi havde forventet i starten af året; et godt forsikringsresultat; og en god og stærk og fornuftig position både i forhold til vores likviditet, men også i forhold til vores kapital.

Og så, Rasmus, ved jeg ikke, om der nogle spørgsmål, der kommet ind?

Tusind tak, Turið. Jo, jeg sætter lige mit kamera på igen her.

Jeg håber også, at du kan høre mig. Godt.

Jamen, det der i hvert fald, så jeg tænker lidt, vi kaster os over nogle af dem. Og jeg kommer lige til at bladre lidt i dine slides her.

Vi bladrer lige tilbage til den her overbliksslide, så tror jeg, at et par af de tal i hvert fald, som der bliver spurgt lidt ind til, og noget af det på ROE'en, de her 11,5, som I laver efter Q1. I har det her target for over 12 for 26, og hvad hedder det, I har jo sådan set leveret ret stærkt, ja, forsikring, var du inde på og sådan noget der.

Hvor det, kan man sige, de ting, der måske skulle trække det op resten af året? Hvor det, de ting skal komme fra, når du sådan kigger ind?

Ja, altså selvfølgelig der en vis usikkerhed forbundet med udviklingen generelt i markedet, og her kan vi jo bare konstatere, at vi blev ramt af den udvikling, især i marts måned, i forhold til vores afkast på egenbeholdningen. Så der kunne godt komme noget der i forhold til alt efter, hvordan udviklingen resten af året.

Og en anden post, som der altid en forholdsvis stor usikkerhed omkring, det nedskrivningerne. Vi har igennem flere år forventet at skulle kigge ind i, at vi så det, vi kalder mere normaliserede nedskrivninger.

Og hvad det? Jamen, det et niveau, hvor der trods alt nedskrivninger og ikke en tilbageførsel af nedskrivninger.

Og det har vi stadigvæk ikke, selv det forventede vi både, at vi ville se i 24 og også i 25 og egentlig også her i 26, men vi kan stadigvæk ikke se, at der nogle tegn på, at der markante ændringer i de faktorer, der påvirker vores kunder hverken erhverv og privat sådan generelt, når vi kigger ind. Så ser det ud til, at vores kunder har en god og sund og stærk økonomi.

Der ikke tegn på, at de har det svært i forhold til, når de nøgletal, vi kan kigge på, altså det kunne være sådan noget som overtræk og ønske bevilget henstand eller og lignende. Der skal dog siges, at nu har vi alt det her med relativt høj eller meget høj i øjeblikket oliepris i forhold til, hvor den har været.

Og det i hvert fald noget, der kan have en ret så stor betydning i forhold til erhvervskunder både på Færøerne, eller måske især på Færøerne, men også i Grønland, fordi fiskeri så afhængig af olie, og derfor har oliepriserne en ret stor betydning for, hvordan den udvikling i fiskeriet generelt. Så der nogle ting i forhold til det her med nedskrivninger, hvor der en usikkerhed forbundet med, både i forhold til, at vi generelt ser, at økonomien både på Færøerne og i Grønland et fornuftigt sted.

Det ser også ud til, at vores kunder det. Men der nogle usikkerhedsfaktorer især forbundet med eventuel stigning af renterne, men især med olieprisen, der kan have en negativ påvirkning på nedskrivningerne.

Så ja.

Ja, for det med olien blev der faktisk også spurgt om. Det her med en oliepris over $100 per tønde, der bliver sådan mere specifikt spurgt, hvis den holder sådan året ud med de her niveauer, hvordan vil det så sådan kunne påvirke jeres soliditet på jeres lånebog?

Ja, altså det selvfølgelig noget, vi kigger ind i og analyserer løbende og også har nogle dialoger med vores kunder omkring. Heldigvis det jo ikke noget nyt, at man afhængig af olieprisen, når vi taler fiskeri på Færøerne, og det også noget, man tidligere også har været i stand til at navigere igennem høje oliepriser, uden at det har fået markant stor betydning for hverken banken eller samfundet sådan generelt.

Så det lidt svært at sige. Altså, der selvfølgelig nogle af de større kunder, der hedger den risiko, og så man ude om den usikkerhed forbundet med det.

Og så vil jeg også sige i forhold til det færøske erhvervsliv, at der har været igennem en periode med ret så stærk en konsolidering af erhvervslivet, også inden for fiskeri, som gør, at vi i dag har nogle store forholdsvis stærke, robuste koncerner, der godt kan klare nogle udsving i olieprisen i det niveau, vi ser nu, i hvert fald i en periode, ikke? Så det ikke noget her og nu, der vækker stor bekymring.

Selvfølgelig, hvis det bliver vedvarende og noget, der virkelig ligesom holder ved igennem længere tid, så det noget, der på sigt kan få stærkere betydning for både kunderne, men også sådan generelt i forhold til samfundets udvikling i økonomien.

Nu kigger vi på jeres CET1 ratio. I har pæn overkapitaliseret, altså med de her cirka 2,5% i forhold til jeres nuværende niveauer, så et target på 23.

Der bliver spurgt lidt ind til, hvor meget det svarer til i absolutte termer. Og kan der være lidt udsigt til noget ekstraordinært udbytte og noget aktietilbagekøb på baggrund af det her i løbet af året, eller skal vi sådan lige se tingene lidt an måske i øjeblikket?

Ja, det man kan sige, der nogle ting, når vi kigger ud i horisonten, hvor der større usikkerhed, end der har været tidligere, både i forhold til generelt den geopolitiske udvikling og de spændinger, der i verden i dag, som vi også har set har ramt os, især Grønland blevet ramt af det jo igennem nu en længere periode. Og vi kan se, hvordan det kan påvirke et samfund at være under så massivt et pres, som man har været i Grønland igennem en årrække.

Så der i hvert fald nogle ting, man skal tage højde for i forhold til den usikkerhed, der, hvor både Færøerne og Grønland for det første meget åbne, lille og sårbare økonomier. Og derfor den påvirkning, der kommer udefra, kan slå ret hårdt så på den færøske og den grønlandske økonomi.

Vi eksporterer stort set alt det, vi producerer, altså på Færøerne har man cirka 95% af Færøernes eksport, det kommer fra fisk og lakseopdræt. Så hvis der sker noget i forhold til de markeder, vi sælger primært til, eller i forhold til priserne generelt, jamen, så kan det igen have en ret så stor påvirkning af udviklingen i den færøske økonomi.

Så ja, jeg ved ikke helt. Altså, så svaret egentlig, at der nogle større usikkerhedsparametre, som vi bliver nødt til at forholde os til.

Og så selvfølgelig, hvilken konsekvens, det kan så få i forhold til vores kapital, det noget, bestyrelsen også skal tage stilling til her i løbet af den kommende tid.

Selvfølgelig. Lad os lige prøve at vende lidt blikket mod Grønland, som du nævner nogle gange også.

Nu går jeg lige over på den her, hvor man kan se jeres, hvad hedder det, udlån og jeres indlån i Grønland. Og det også det spørgsmålet kører lidt på, jamen, hvis vi kigger på udlånene, så det faldet faktisk omkring en 30-38%?

Til gengæld så indlånet heroppe omkring et par og 20%, når man kigger på samme periode sidste år. Og jeg tror faktisk, I nævner i forhold til udlånet, at faldet her noget increased competition from a new state-guaranteed loan provider, som spørgeren også refererer til her.

Kan du sige lidt mere om, hvad det, der sker her i hvert fald på udlånssiden?

Jo. Selvfølgelig uden at kunne kommentere specifikt på nogle af de her forhold, så har der været nogle større projekter, der blevet finansieret af banker, som blevet refinansieret i 25, hvor ja, det kan jeg godt sige, at det så KommuneKredit, der kommet ind og har et tilbud også til at finansiere kommunerne i Grønland, så.

Og det selvfølgelig noget, der har påvirket vores portefølje. Vi har haft nogle af de her forholdsvis store projekter, som vi har finansieret, som nu blevet refinansieret.

Så der en god forklaring på den udvikling, at når der kommer en ny aktør ind på den måde med den løsning, de har nu til det grønlandske marked, så rammer det selvfølgelig også, når det har været bankfinansieret, inden det her tilbud kom og blev muligt, ikke?

Godt. Og så har vi sådan set været igennem de fleste af spørgsmålene, men vi har lige et her.

Nu bladrer jeg lige lidt tilbage her. Nu skal vi lige se, om jeg kan komme tilbage til det rigtige slide her.

Det var den her med jeres cost, og du var også inde på, at operating cost under pressure, som du har som din overskrift her, også fordi spørgsmålet kører også lidt på, det her lander på 56%, I har det her target under 53 for 2026. Hvilke håndtag har du sådan set for at få det ned, kan man sige, ja, enten din cost ned eller din income op?

Og der bliver også spurgt lidt til sådan lidt, hvor langt I med sådan AI/automatisering, som I tidligere har omtalt som værende noget af det, hvor bankerne formentlig kan hente noget i de kommende år.

Ja. Ja, hvor skal vi starte?

Der var flere spørgsmål i et. Ja, det rigtigt, at vores omkostninger under pres.

Vi ser så i forhold til indtægterne, at der har været en god og fornuftig udvikling i vores kerneforretning. Og det forventer vi selvfølgelig også, at det fortsætter, det også den forventning, vi har til 26, at vi fortsat kommer til at se en positiv udvikling i vores kerneforretning.

Og det bidrager selvfølgelig positivt til udviklingen i cost/income. I forhold til det her med automatiseringer og AI, så har vi i flere år arbejdet med at automatisere processer.

I dag har vi en del interne processer, hvor der bare for et år tilbage sad medarbejdere og udførte dem. I dag kører de helt automatisk, hvor der robotter og andre løsninger, der kører dem igennem.

Og nogle af dem vender også ud mod kunderne. Vi har et selvbetjeningsmodul for eksempel i vores netbank, hvor man kan oprette konti og administrere sine konti i langt stærkere grad nu, end man kunne for bare 1 til 2 år siden.

Og det vil sige, bare sådan noget så simpelt som at oprette nye konti og oprette sig som kunde, som også var en manuel proces for et år siden, kører nu digitalt. Og det gør bare, at det en langt mere effektiv proces også ud mod kunderne, hvor kunderne også oplever, at de får markant bedre og hurtigere ekspedition, end de gjorde, inden vi fik de her processer automatiseret.

Det en integrerede del af vores strategi, alle de processer, der giver mening at automatisere og digitalisere, hvor der en vis volumen, at det kan forsvare sig med den investering, der en business case i det. Det har vi gjort igennem flere år.

Og selvfølgelig nu AI så kommet oveni som et nyt værktøj, man kan bruge til det. Der vi stadigvæk, vil jeg sige, i den meget spæde opstart i forhold til, hvordan vi kan bruge AI.

Men vi har så trods alt i 25 lanceret en chatbot på vores færøske hjemmeside, hvor man kan stille en masse spørgsmål og få hjælp, hvor det AI-teknologi, der ligger bag. Så vi i gang, men præcis hvordan vi kan sådan få den fulde gevinst af det, der vi ikke kommet så langt endnu i vores arbejde med at få implementeret det i AI som et værktøj oveni dem, vi allerede har i forvejen, til at hjælpe os med automatisering af vores processer.

Meget fint. Og lige nu kom der lige et sidste spørgsmål ind.

Vi lige kan tage ganske hurtigt, Turið, det var lidt omkring det her, der en, der spørger, om det kan være ulovlig statsstøtte, det her, når jeres kommercielle banker sådan udfordres af sådan noget som KommuneKredit, og tillæg bliver der også spurgt, om det her noget, der også gælder på Færøerne i lighed med det, vi ser på Grønland nu?

Ja, det tror jeg, der nogle andre, der kan svare på de aftaler, der lavet der. Men KommuneKredit har mulighed for at låne ud i Grønland.

Så det et vilkår, eller det sådan, det, og det så det, vi selvfølgelig må forholde os til i forhold til konkurrencesituationen.

De også til stede på Færøerne, som der også

Ikke på nuværende tidspunkt, nej.

Nej. Godt.

Jamen, med det, Turið, så runder vi af for i dag. Tusind tak til dig for at stille op her.

Selv tak, det var en fornøjelse.

Og tak til jer, der lyttede og så med og stillede nogle gode spørgsmål. Ja, vi runder af her og vil bare ønske god weekend senere også.

Tak.

Tak.