Ja, god eftermiddag. Så vil vi gerne på vegne af HC Andersen Capital byde velkommen til det her event, hvor vi vil få en gennemgang af årsregnskabet for 2025 fra Føroya Banki, som kom her til morgen.

Mit navn det Rasmus Skjoldborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til administrerende bankdirektør i Føroya Banki, det Turið F. Arge.

Så velkommen til dig, Turið, i første omgang i hvert fald. Og inden jeg helt giver ordet videre til dig, så naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med.

I kan stille nogle spørgsmål i chatten, det I meget velkomne til at gøre, så skal jeg sørge for at publicere dem undervejs, og så samler vi op på dem til sidst i vores Q&A. Men med det, så vil jeg egentlig overlade scenen til dig, Turið.

Værsgo.

Tak, Rasmus. Og i vores præsentation i dag så kommer jeg kort til at gå igennem vores overordnede tal for for 2025, som vi har offentliggjort i dag.

Og jeg kommer også til at have nogle perspektiver med i forhold til, hvad der sker ellers i i de lokalsamfund, vi en del af, især i forhold til udviklingen i den færøske og den grønlandske økonomi. Sådan helt indledningsvis: Hvem vi som koncern?

Vi en en nordatlantisk finansiel koncern med over 117 års erfaring, og hvor vi har et et fast udgangspunkt fra Færøerne, men hvor vi også i dag har aktiviteter i Grønland. På Færøerne vi en en en af de ledende markedsaktører med en markedsandel på på cirka 40%, og i Grønland har vi omkring de 20%, hvor vi har en position som udfordrer i markedet.

Udover at drive bank på Færøerne og i Grønland, så har vi også to datterselskaber på Færøerne: et skadesforsikringsselskab, Trygd, og en ejendomsmægler, Skyn, hvor jeg også lige har nogle tal med på den. Sådan overordnet for for '25, så har det som som helhed været en positiv udvikling for for hele koncernen.

Det lavere renteniveau her i i '25 delvist i hvert fald blevet opvejet af nogle gode takter i i forretningen, og vi leverer på alle vores langsigtede finansielle målsætninger her per ultimo 2025. Så det vi selvfølgelig glade og tilfredse med.

2025 også et år, hvor vi kan konstatere en en en stigende altså rekordhøj stadigvæk en rekordhøj medarbejdertilfredshed og også en en stigning i vores kunders generelle tilfredshed. Så et år, der generelt har været præget af en positiv udvikling på på flere forskellige områder.

Hvis vi dykker ned i tallene, så har vi haft en en en god og fornuftig vækst, solid vækst i i vores samlede forretningsomfang på på knap 7%, og det drevet af både udlån, indlån, realkreditporteføljen, men også investeringsområdet. Vores På trods af, kan man så sige, faldende nettorenteindtægter, så ender vi med et et samlet indtægtsniveau, som ligger på et højere niveau end end det, vi præsenterede for '24, en stigning på på 3%.

Og det drevet af en øget aktivitet, kundeaktivitet, men også en meget stærk performance hos vores datterselskab Trygd. Og så der også nogle ekstraordinære forhold, indtægter, der der kommer ind her i '25, som selvfølgelig også har en påvirkning i forhold til det samlede resultat.

Ellers også et år, hvor vi igen tilbagefører nedskrivninger for niende år i træk, som jo vidner om, at vi har en god og sund og stærk kreditportefølje. Og resultatet på på de 288 millioner, der bliver det så foreslået, at der betales et udbytte, der svarer til de 70%, som vores udbyttepolitik.

Så går vi lidt længere ned i tallene, og vi starter med den vigtigste post i forhold til vores indtægter, det rente renterne generelt. Her kan kan kan I se, at der en det, der har den største negative påvirkning på vores nettorenteindtægter, det udlånsrenterne eller de faldende udlånsrenter, som på årsbasis dog delvis blevet opvejet også af nogle faldende faldende indlånsrenter, men også en en stigning i volumen på udlån.

Og vores eksterne funding også billigere her i '25 sammenlignet med '24, og det drevet af både det faldende renteniveau generelt, men også at vi har et et overskud i dag på på vores altså et indlånsoverskud, der gør, at vi ikke vi har ikke så stort et behov i '25 for ekstern funding, som vi havde i '24, som også slår igennem her. Den her side viser så udviklingen generelt i vores forretning, og og ja, det det gennemgående billede, at der der en fremgang i vores forretning, som som vi meget glade og tilfredse med.

Og I kan se nederst i i den her søjle, som viser de samlede forretningsvolumener, at at det kommer fra alle de vigtigste forretningsområder, som som som vi opererer med i dag. Der hvor vi ligger nu med en en udlånsportefølje på 9,7 milliarder og en indlån på på knap 11, det sikrer også, at vi har et godt udgangspunkt i forhold til et indlånsoverskud, som gør, at vi vi trygt kan kan arbejde videre med de strategiske planer, vi har her i '26.

Og så har vi faktisk i i '25 også set en lille stigning i altså en stigning på 3% i vores realkreditportefølje, som vi også havde regnet med, at vi ville se en stigning. Og det tænker vi også kommer til at fortsætte her i i '26, både drevet af et en den den generelle øgede aktivitet, men men også på grund af, at renteniveauet nu på et lavere niveau og mere stabilt niveau, at realkreditfinansiering kan blive mere attraktiv for for vores kunder, især på Færøerne.

Vores samlede gebyrindtægter de steget, de faktisk steget med 14% her i i '25. Og det drevet af en en grundlæggende drevet af en øget aktivitet på flere forskellige områder.

Men hvis jeg skulle fremhæve et specielt område, hvor vi har set en større vækst end det, vi plejer, så det investeringsområdet. Der har vi faktisk i '25 set en rekordstigning i i antallet af handler, altså hvor kunder handler selv i vores investeringsløsning, og vi har også en en meget god, fornuftig stigning i indtægterne fra vores porteføljeforvaltning.

Så så investeringsområdet et område, som har har bidraget altså har udviklet sig mere positivt i '25, end det vi havde regnet med. Men ellers, som I kan se på på graferne her, så der der grønne søjler over over alle områderne, så så det den her generelle øgede aktivitet, der der går igennem her.

Vores skadesforsikringsselskab Trygd har faktisk det bedste resultat nogensinde i Trygds historie for '25. Og det jo sådan, at når man driver et skadesforsikringsselskab på Færøerne, hvor man ude på nogle små øer midt ude i Nordatlanten, så der nogle forhold, man ikke har styr på selv, og det især storme, der kan kan ramme hårdt, og som selvfølgelig også har en stor konsekvens for, hvordan udviklingen i et skadesforsikringsselskab på Færøerne.

Og der kan vi så bare konstatere, at vi i '25 har haft et et meget lavt niveau af af skadesomkostninger, som den primære driver for, hvorfor resultatet så meget bedre end det, vi normalt ser hos Trygd. Det skal dog siges, at Trygd også har en fremgang på indtægterne, på præmierne, drevet af både nogle nogle stigninger i præmierne, men også at der har været en tilgang af nye kunder i i i Trygd eller hos Trygd.

Så et resultat før skat hos Trygd på 61 millioner, som vi kun kan være meget tilfredse med. Men selvfølgelig også et hvad hvad skal vi sige, et ekstraordinært godt resultat, som vi nok heller ikke kan regne med kommer til at fortsætte, når vi så så kigger ind i fremtidsudsigterne for '26.

Vi skal nok regne med, at vi stadigvæk kommer til at have storme på Færøerne, som også kommer til at ramme os i i i '26 og og fremoverrettet. Så så det her ikke et niveau, vi kan indkalkulere i forhold til altså niveauet for '25 ikke et niveau, vi kan indkalkulere i forhold til forventningerne til '26.

Så det omkostningerne, noget som vi har igennem flere år har haft meget fokus på, at at arbejde med vores omkostningsbase og og forsøge at sikre, at at vi ikke ser nogle uhensigtsmæssigt store stigninger. Omkostningerne under pres, det må vi bare konstatere.

Det de generelt, især på på vores it-omkostninger og også på personale, som vores to største omkostningsposter, og som driver vores samlede omkostningsbase. Men vi meget glade og tilfredse med at kunne konstatere, at vi lykkedes med at holde omkostningerne i et fornuftigt niveau her i '25 og på det niveau, vi havde også havde forventet, at vi skulle holde.

Så så det det viser, at det her med at arbejde målrettet med at at holde vores omkostninger i bero, hvor vigtigt det for at sikre, at at man man kan lykkes med det fokus også, når man generelt mærker, at at den omkostningspost omkostningen generelt under pres. Vores kunder og vores kvaliteten i vores portefølje, altså kreditkvaliteten i vores portefølje stærk.

Vores kunder har en sund, god og stærk økonomi, og det uanset om vi taler privat- eller erhvervskunder, og det uanset om vi taler Færøerne og Grønland, så det det generelle billede, vi ser. Vi tilbagefører nedskrivninger igen i år for niende år i træk, som jo det stærkeste bevis på, at det det en sund og stærk kreditportefølje.

Omvendt så har har vi nu i hvert fald gennem de sidste to år regnet med, at vi vil se større nedskrivninger fremoverrettet. Og det også noget af det, vi forventer, når vi kigger ind i '26, at at det lave niveau, vi har set både på '25 og på '24, det nok ikke det niveau, vi skal regne med fremoverrettet.

Men ellers en portefølje, som veldiversificeret, en god, fornuftig fordeling mellem privat og erhverv. 48% ligger i i privat og og 44% i erhverv, og så har vi de her cirka 8%, som offentlige eksponeringer.

Og hvis man bryder erhvervsporteføljen længere ned, så så kan I se i det her diagram midt på siden, at der en god, fornuftig spredning ud på de forskellige brancher. Så kommer vi til vores likviditet og kapital.

Vi har Vi kan se, at altså vi har konstateret, at vores risikovægtede aktiver de de Vi kan konstatere, de stiger her i i '25, og det primært drevet af, at vi har en en vækst i vores udlån. Omvendt så vil jeg sige, at der der trådt nogle nye regler i kraft på Færøerne her per 1.

januar i år, CRR III, lidt forsinket i forhold til, hvornår det trådte i kraft i Danmark. Og det har vi selvfølgelig regnet på og og forventer at at se en en en positiv effekt på grund af den her implementering af CRR III her i '26.

Ellers vi på niveau med de forventninger, vi ellers eller de targets, vi har på vores kapitalområde. Og vi har også et stærkt udgangspunkt i forhold til vores likviditet, hvor vi ligger med nogle niveauer, der markant højere end de krav, der bliver stillet til bankerne i forhold til deres likviditet.

I forhold til vores kapital og vores løbende arbejde med vores kapitaloptimering, så vi i mål i forhold til, hvordan altså de krav, vi har, og vi skal leve op til, dem dem lever vi op til i dag. Så vores fokus nu løbende at at refinansiere de eksisterende udstedelser, vi allerede har, eller instrumenter, vi allerede har, så vi løbende har et ongoing arbejde i forhold til det.

Og vi var ude her i januar måned og refinansierede en udstedelse på hvor vi udstedte en ny serie på 350 millioner svenske kroner i i Senior Non-Preferred. Og det det kan man ikke se her i i tallene, i grafen, fordi det det her et billede per ultimo '25, som I kan se her.

Og så skal vi også lige runde vores aktiekurs, hvor hvor det har været en rigtig god og flot udvikling her i i '25, både når man kigger på på selve kursen, men men især også hvis man så lægger udbyttet oveni og sammenligner med det generelle bank-benchmark, så så det i hvert fald en performance, som som flot i forhold til det generelle benchmark. Så kommer vi til outlook, som jo et vigtigt et vigtigt slide i forhold til, hvad vi forventer i til '26.

Og vi har allerede meldt ud, at vi forventer et niveau, der ligger et range, der ligger i i 195 til 235 millioner i det niveau, svarende til en ROE på mellem 10 til 12%. Og det selvfølgelig et lavere niveau end det, vi lige har præsenteret for '25.

Og hvad det, der så ligger bag det? Jamen, jeg har nævnt nogle af tingene: Vi forventer ikke, at forsikringsresultatet bliver lige så flot i '26, som det var i '25, og vi forventer større en større nedskrivningspost i '26 end end det, vi kunne konstatere for '25.

Omkostningerne under pres. Og vores indtægter der der har vi lagt ind, eller der har vi en forventning om ligesom resten af markedet, at renteniveauet nu har har nået en eller anden form for en har stabiliseret sig.

Så når vi kigger ind i '26, så forventer vi ikke, at der kommer nogle ændringer generelt til renteniveauet fra Nationalbanken. Og og det gør selvfølgelig, at at netto renteindtægterne så et eller andet sted ikke bliver påvirket af det, men udelukkende af af den udvikling, der i i vores forretning.

Helt kort: Vi arbejder selvfølgelig stadigvæk med ESG-området. Vi en forholdsvis lille virksomhed, så vi omfattet af omnibus på på det her område, omnibusforslaget, som gør, at vi faktisk ikke længere underlagt at skulle rapportere på på samme måde, som vi ellers skulle have gjort.

Men vi har arbejdet med det her målrettet siden siden 2016, og det kommer vi stadigvæk til at gøre. Og det både i forhold til, hvad det for et fodaftryk, hvordan påvirker vi det lokale miljø, vi en del af, hvor vi arbejder med at lægge om til grønne løsninger.

Vi faktisk nået dertil her per ultimo '25, at vi har fået elimineret helt Scope 1 og arbejder løbende med også de andre parametre. Det meget vigtigt for os, at vi har en en en en medarbejderskare, som glade og tilfredse og trives og møder motiverede hver dag på arbejde, og derfor vi også virkelig glade for at se, at vi har så højt et niveau, når vi måler på vores medarbejderes tilfredshed og loyalitet.

Og det også noget, der går og slår ind i forhold til det her med personale eller medarbejderomsætningshastighed, hvor vi nu ligger på et forholdsvis lavt niveau. Så så generelt det var bare for at nævne nogle af de ting, vi arbejder med, men så det her et vigtigt område for os, fordi vi en stor aktør i forhold til det færøske og det grønlandske samfund, så der der ligger også et samfundsansvar i det her for for en virksomhed som os.

Lige for at runde de her nye målsætninger for 2030, så så havde vi nogle målsætninger på det her område, der udløb her i 2025. Så dem har vi været igennem og revurderet og har nu ligesom fået indarbejdet nogle nye målsætninger, der så gældende frem til 2030.

Helt kort om den færøske og den grønlandske økonomi, som jo nogle vigtige perspektiver i forhold til, hvad det, der påvirker os med aktiviteter i de to lande. Den færøske økonomi har et rigtig stærkt udgangspunkt.

Der har været økonomisk vækst på Færøerne nu igen over ja 10, 12, 13 år. Så og det forventer man også her til '26, en en meget lav arbejdsløshed, befolkningstilvækst, en rekordhøj eksportværdi her i '25 og også en turisme, der nu på et højere niveau, end det nogensinde har været før.

Så så generelt nogle hvad kan man sige, gode ting for der tegner også tegner positivt for for udviklingen på Færøerne i '26. Men selvfølgelig der nogle risici.

Det der altid for en lille, åben og sårbar økonomi, og alt det der sker ude i verden i øjeblikket kan have ret stor betydning for, hvordan tingene udvikler sig på Færøerne, hvor vi meget afhængige af at kunne eksportere vores varer fra fra fiskeri, som står for for cirka 95% af vores eksport. Så så med med som som som udgangspunkt, altså et meget stærkt udgangspunkt og også en en positiv outlook for den færøske økonomi i i den kommende periode.

Den grønlandske økonomi har også haft en vækst igennem mange år, men men den nu på et lavere niveau. Der trods alt stadigvæk en en reel vækst, men men men som vi kan se på på et relativt lavt niveau.

Der også nogle positive ting i forhold til udviklingen i Grønland. Der hvis man ser der noget inden for fiskeriet, der der ændrer sig i øjeblikket, hvor man kan se et skifte fra måske fra rejefiskeri til over til torsk, turisme, en høj rekordhøj højt antal af besøgende i '25 i i Grønland.

Og her efter al den uro, der har været, den geopolitiske uro, der har været, og som selvfølgelig har påvirket haft en stor påvirkning på et lille samfund som det grønlandske samfund, den usikkerhed det har resulteret i, det det det gør ikke noget godt for et lille samfund. Så der trods alt kommet det ud af det nu, at der udsigter til markant større investeringer i det grønlandske samfund, både fra fra Danmark og også fra EU generelt.

Og det må man forvente også kommer til at have en positiv effekt for for den generelle grønlandske økonomi. Der selvfølgelig også nogle risici, og der også nogle udfordringer.

Og på mange måder minder de om de færøske, når vi taler generelt i forhold til at det en lille, åben og sårbar økonomi, hvor man også meget afhængig af at kunne eksportere varerne fra fiskeriet til nogle gode, fornuftige markeder og og priser, og hvor udefrakommende faktorer kan have en ret så stor konsekvens for udviklingen i økonomien. Så hvis vi skal opsummere udviklingen for '25: En grundlæggende en en fremgang i vores forretning.

Et resultat vi glade for at kunne præsentere i dag, som ligger over det niveau, vi havde forventet dengang vi meldte de oprindelige forventninger til '25 ud. Kunderne har en god, sund og stærk økonomi.

Vi leverer på vores langsigtede finansielle målsætninger. Trygd har et ekstraordinært godt resultat i '25, som selvfølgelig har en en stor betydning for det for koncernens samlede resultat.

Og et outlook for '26, der ligger i niveauet 195 til til 235 millioner. Så jeg tænker, det i hvert fald præsentationen indledningsvis, så må må vi se, om der nogle spørgsmål til til det, jeg nu har forklaret, Rasmus.

Yes. Jamen, glimrende, Turið.

Tusind tak for gennemgangen her. Jamen, lad os kaste os over lidt af de spørgsmål, der kommet ind her, og nu skal vi lige prøve at se her.

Hvis vi bladrer lidt hen på dit outlook her, den her, så bliver der spurgt ind til det her med, hvad det, I forventer sådan skal trække resultatet ned i 2026? For ud fra jeres guidance, så skal jeres resultat falde et sted mellem Nu der nævnt 18 til 34% her.

Jeg tænker det, ja, på jeres bundlinjeguadance, der ikke? Det jo ret meget i forhold til, at I har nogle ubekendte, kan man sige.

Der tryk, som du var inde på også, med forsikringsdelen, og det aldrig rigtig til at forudse. Nej.

Det skal man nok lade være med. Men så der selvfølgelig renteniveauet, som noget af det, som jo har trukket noget ned i '25 også.

Mener du de forventninger, sådan I kigger ind i, og de markedsforventninger, der til renten, der noget der, som kan komme til at drille jer, eller der andet?

Ja, det ved man aldrig, men det jo ikke det, vi regner med. Vi forventer, at vi kommer til at se et stabilt niveau igen hele '26, så det ikke der, vi forventer de store ændringer.

De store ændringer det kommer fra de poster, vi har været inde på her. Altså det skadesforsikringsselskabet, som vi ikke forventer kommer til at bidrage så positivt til bundlinjen i '26, som de gjorde i '25.

Så det vores nedskrivninger, hvor vi har lagt ind et mere normalt niveau end det, vi har set de sidste mange år, som også har en ret så væsentlig betydning for det samlede resultat. Og så skal man huske på, at der nogle ekstraordinære indtægter med i regnskabet for '25, som ikke kommer igen i '26.

Og det blandt andet, fordi altså der blevet solgt en filialbygning, som gav os et regnskabsmæssigt gevinst. Og vi var også aktionærer i datacentralen SDC, som også blev solgt i '25.

Så der nogle engangsomkostninger, som gør, at resultatet for '25 blev bedre end det, vi havde regnet med, også drevet af, at der var nogle ekstraordinære indtægter. Og dem forventer vi jo ikke, at vi kommer til at se igen i '26.

Godt. Jamen, nu nævnte du Trygd, også jeres forsikringsselskab.

Der bliver spurgt lidt ind til det her med også, fordi vi kunne se på din slide, at noget af det, der fik det til at gå op, det var præmieindtægterne, der kom op, og så var det færre skader, end det der sådan normalt vi kunne se, eller i hvert fald det vi så sidste år eller i '24. Men der bliver spurgt lidt ind til det her med, ja, altså tager I noget markedsandel på det her også?

Og kan du kort sådan skitsere måske, ja, der bliver spurgt her til, hvem det, I konkurrerer imod? Hvordan markedet struktureret op?

Vi ved jo, I har en god markedsandel på bankdelen også. Det også tilsvarende på forsikring?

Og sådan noget kunne være lidt sjovt at høre om.

Ja. Hvis vi starter med lige at skitsere, hvordan markedet ser ud på Færøerne, så der to skadesforsikringsselskaber, som hører til hver sin finansielle koncern.

Ja. Så der kun de to aktører, og der vi den mindre aktør.

Vi har en markedsandel, og det kommer jo an på, hvordan man opgør det her med markedsandel, men der ligger på omkring en tredjedel, omkring de 30%. Yes.

Og det skal så siges, at der et ret så væsentligt område, hvor vi ikke aktive på inden for forsikring på Færøerne, det marineområdet, altså forsikring af skibe. Altså hvis man ser bort fra det område, så ligger vi med en markedsandel på omkring de der 30%.

Ja. Og det jo et lavere niveau end den markedsandel, vi ligger på i forhold til banken.

Så vi ser faktisk også, at der et potentiale for os at få en lidt større markedsandel på Færøerne i forhold til vores skadesforsikringsselskab.

Godt. Og så hvis vi lige bladrer et par slides frem, der bliver der også spurgt lidt til kapitalstrukturen her.

Det jo også noget af det, der har muliggjort, at I har kunnet udbetale nogle ret pæne udbytter historisk. Der bliver spurgt lidt til her, i forhold til kapitaludlodninger, det så primært via CET1, der kan frigøres yderligere kapital hertil?

Det korrekt? Altså jeg tænker, det sådan lidt mere et opklarende spørgsmål, fordi nu har vi jo både CET1 på den her, vi har MREL og der mange begreber i bankverdenen.

Det kan sikkert være svært at holde styr på nogle gange. Men hvor det, kan man sige, potentialet, eller hvor det, det skal hentes, hvis der skulle for eksempel ligesom i '24, hvor I udbetalte noget ekstraordinært udbytte også?

Ja. Altså, vi har en langsigtet målsætning, der hedder, at vi skal ligge med CET1-ratio på omkring de 23%.

Og vi ligger tæt på i dag, vi ligger på de der 23,3%. Og det et højere niveau end hvis vi kun udelukkende skulle kigge på, hvad kravet, så kunne vi ligge med et lavere niveau end det niveau, vi gør nu.

Og det ville så selvfølgelig betyde, at hvis vi gik ned på det, hvor vi kun kiggede på, hvilke krav der var til det kapitalniveau, vi skulle have for at drive banken, så ville det selvfølgelig kunne frigive noget kapital, hvis vi sænkede vores målsætning i forhold til CET1. Men der den ekstra udfordring i forhold til os som en stor aktør på Færøerne og for den sags skyld også i Grønland, at vi ligger med en markedsandel på erhverv på Færøerne, der over 40%, et eller andet sted i midten af 40'erne.

Og det gør så også, at vi har en forholdsvis stor andel af store erhvervskunder på Færøerne. Og der jo nogle krav til, hvor store de store engagementer kan være.

Så hvis vi stadigvæk skal være en og som vi også har været historisk set, en erhvervstung bank og en vigtig aktør over for erhvervskunderne og erhvervssegmentet generelt på Færøerne, så bliver man nødt til at have et kapitalniveau, der gør, at vi stadigvæk kan servicere nogle af de største virksomheder på Færøerne. Og det så en af forklaringerne på, hvorfor vi ligger med CET1-ratio på 23%, altså target på 23%, som relativt højt, hvis man sammenligner med for eksempel en dansk bank.

Men de ville heller ikke have den problemstilling, en tilsvarende dansk bank, at man ligger med så stor en andel af hele erhvervssegmentet i markedet, som så stiller nogle ekstra krav til, hvor stor en kapitalbase man skal have for at kunne servicere dem, ikke?

Godt. Meget fint.

Jamen, så lad os lige kigge på den her slide, du havde med den færøske økonomi også. Der bliver spurgt lidt ind til det her, de punkter du har hernede med en meget lav arbejdsløshed på Færøerne på under 1%.

Giver det noget eller giver det ikke noget lønpres og risiko for overophedning, bliver der spurgt om?

Jo. Det korte svar er: Jo, det gør det.

Og lønningerne under pres. Selvfølgelig også drevet af inflationen har været højere, end den nu.

Men det vi har set på Færøerne, det, at vi har også haft en befolkningsvækst igennem de sidste 5 år, en relativt stor vækst på cirka 10%. Og det i stor grad udenlandsk arbejdskraft, der kommet til Færøerne, som nu, hvad skal man sige, en integreret del af det færøske personaleberedskab i forhold til at kunne finde personale til alle de her stillinger, der måtte være på Færøerne.

Så man lykkedes med at modarbejde det pres, vi ellers ville have set på lønningerne og ellers i forhold til det ville blive en stor flaskehals, ved at få udenlandsk arbejdskraft i forholdsvis stor grad ind og arbejde på Færøerne i løbet af den her relativt korte periode på 3, 4, 5 år.

Godt. Og man kan sige et sidste spørgsmål lidt i forhold til det her med omkostningerne, som vi kan se kører også op for jer.

Vi ser det for andre banker med personale og it og lignende, som trækker den post op. Og noget af det, der selvfølgelig også kan gøre det, selvfølgelig med lønninger og lignende, hvis der et presset arbejdsmarked.

Men i forhold til omkostningerne der, altså og automatiseringer og AI, som vi hører meget om i øjeblikket, altså hvilke tiltag har I lavet der, og hvad ser du sådan af muligheder der fremoverrettet?

Ja, vi har en digital strategi, som kører, som del af vores samlede strategi, hvor vi arbejder målrettet med at kunne udvikle vores digitale løsninger over for altså kundevendte løsninger. Vi kunne i 2025 blandt andet lancere flere nye funktioner, blandt andet den første færøske chatbot, der både kan forstå og tale eller skrive færøsk, som ligger på vores hjemmeside, og som vores kunder kan bruge.

Så vi arbejder kontinuerligt med det spor at sikre, at vi har nogle gode digitale løsninger, som lever op til det behov, vores kunder har. Samtidig med det, så har vi også, ja, både behov og forventning, må man så sige, ikke?

Men så har vi også et internt fokus, hvor vi igennem flere år har arbejdet med både standardisering af interne processer og automatisering, hvor vi i dag har nogle helt andre, sammenlignet med hvis vi kigger for eksempel for 10 år siden, jamen så har vi nogle områder, hvor tingene blevet meget mere standardiseret, og hvor der faktisk nogle robotter, der udfører de opgaver, som medarbejdere sad og udførte for 10 år siden. Så det, hvad skal man sige, en integreret del af vores strategiske indsats at sikre, at vi både har et internt fokus på optimering og automatisering men også i forhold til kunderne, at vi hele tiden også kan sikre, de får nogle gode, fornuftige digitale løsninger.

Og så har vi selvfølgelig alt det her med AI, og hvilken betydning har det. Og der tror jeg bare, vi står samme sted som alle andre, at det et nyt værktøj, man har fået i ligesom i værktøjskassen, og det først nu, vi for alvor skal til at finde ud af, hvordan man så kan bruge det værktøj og præcis hvilke resultater det så kan medføre, ikke?

Glimrende. Det blev det sidste spørgsmål for i dag her.

Tusind tak til dig, Turið, for at stille op her i dag.

Selv tak.

Også tak til jer, der lyttede og så med og stillede nogle gode spørgsmål her. Vi vil bare ønske en god dag herfra.

Tak.