Ja, godformiddag, så vil vi gerne på vegne her hos H.C. Andersen Capital byde velkommen til det her event, hvor vi får en gennemgang af regnskabet for 1.

halvår 2026 for GrønlandsBANKEN, som kom i gåraftes. Mit navn Rasmus Køjborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til bankdirektør Martin Kviesgaard, som vil gøre os klogere på regnskabet her og den seneste udvikling.

Så stort velkommen til dig, Martin, i første omgang.

Tak skal du have, Rasmus.

Og inden jeg helt overlader ordet til dig, jamen så naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med. I kan stille spørgsmål i chatten som sædvanlig, og så kommer vi til at samle op på dem enten undervejs eller i hvert fald til sidst, får vi lige kørt alle spørgsmålene igennem.

Så endelig send jeres spørgsmål igennem hernede på chatten. Og så optager vi selvfølgelig også præsentationen og lægger den på forskellige platforme efterfølgende.

Men med det så vil jeg egentlig lade dig tage scenen, Martin, med de første ting, og så kan vi se, om der kommer lidt spørgsmål undervejs, vi også lige skal adressere.

Ja. Og hvis vi lige tager sådan lidt i de store overskrifter, jamen så må man jo sige, vi så langt henne på året nu, at vi kan begynde at se lidt et billede af, hvordan året tegner sig.

1. kvartal jo altid lidt svært at pejle alt for meget ud fra, men nu vi dog et halvt år henne.

Og hvis vi tager den første slide her, Rasmus, og hovedoverskriften selvfølgelig, at vi kommer ud med det her resultat før skat på godt 97 millioner. Det ikke helt så godt som i '23 og '24, hvor det jo var en højrenteperiode, men det dog i den pæne ende jo og også højere end årene før og sidste år.

Så det vi egentlig tilfredse med. Jeg kommer lidt tilbage til kvartalsudviklingen, som relativt markant, men sammenligner vi på halvåret, jamen så har vi ja en bundlinje, der bedre end i 2025.

Udlånene bevæger sig også op over 5 milliarder igen, efter de i en kortere periode har været under. Indlånene ligger også stadigvæk højt.

Og så det ellers nedskrivningerne, der ligger lavt, som nok værd at lige dvæle ved også, men det kommer vi tilbage til lige om lidt. Tager vi bare halvårstallene her i sammenligning, jamen så vi stadigvæk en lille bitte smule efter på toplinjen.

Og det jo blandt andet, fordi at vi sidste år jo startede året med et højere renteniveau end der, hvor vi i dag og i starten af i år. Omkostningerne til gengæld også en lille smule lavere.

Det kan man tydeligt se i kvartalssammenligningen, jeg lige vil vise om et øjeblik. Men tager man halvårssammenligning her, så der lidt lavere omkostninger.

Kursreguleringerne pæne, og nedskrivningerne klart i den lave ende. Så samlet set giver det den her fremgang fra 84 millioner til 97 millioner heroppe og et niveau, som jeg tror, vi roligt kan sige, vi tilfredse med.

Hvis vi lige kigger ned i kvartalsudviklingen på den næste slide. Så kan man her se toplinjen udvikle sig.

Der plejer dog godt nok også at være en forskel til en positiv side i 2. kvartal, fordi det der, udbytterne ligger for vores sektoraktier.

Det jo LR Realkredit, BankInvest, Sparinvest, der primært ligger der. Der har vi også fået det meste af det, vi skal have i 2.

kvartal i år. Men når vi dykker lidt ned i det, så synes jeg egentlig, at det, vi mest fokuseret på, det egentlig at få nettorenterne til at udvikle sig fornuftigt.

Og det der noget, der tyder på, at de begynder at gøre. Det ikke store sving, men blot det, at det begynder at vende positivt i forhold til en periode, hvor vi bakkede lidt på det, jo godt.

Og når vi kunne falde på det på trods af mængdeniveauet, jamen så det jo selvfølgelig, fordi renten faldt i løbet af 2025. Og det kan man sige kulminerer egentlig i Q4 sidste år og Q1 i år, effekten af det.

Og nu begynder vi at se en lille effekt af mængdeudviklingen i den positive retning, og så har der altså også været en lille bitte rentestigning i de senere måneder, som også har en lille effekt. Omkostningerne væsentligt lavere i 2.

kvartal end i 1. kvartal.

Nu har jeg også skrevet det her, at der en særlig effekt. Det lidt noget periodisering, så man skal ikke sidde og fremskrive det til senere kvartaler også.

Men der en effekt her i 2. kvartal af, at der har været en lidt mindre udviklingsaktivitet på BEC i en periode, og det betyder, at vores regning simpelthen har været mindre i 2.

kvartal end normalt. Men ikke noget, at man skal sådan forlænge frem i tid.

Og det har ikke noget at gøre med den her BEC-Nykredit-transaktion, som der har været en del af i medierne, og som vi også selv kommenterer på. Det her det blot et spørgsmål om færre omkostninger, vi har haft til BEC i en periode, men som rammer 2.

kvartal.

Ja, for der var faktisk lidt et spørgsmål til det her netop om det her omkostningsfald fra den her lavere udviklingsbetaling, og det var et permanent lavere niveau eller mere måske en periodeforskydning eller noget.

Det her en periodeforskydning. Hvordan regningseffekten bliver fremad, når BEC-Nykredit-transaktionen gennemført, det vil vi kommentere på senere.

Men det der sket her, ikke noget, man kan sige andet end som værende en periodisering.

Godt. Ja, for der var også et spørgsmål til det her, hvordan de her omkostninger de ser ud på den anden side af Nykredit-ejerskab, men det var nok lidt svært at sige noget om.

Det kommenterer vi på, når vi kommenterer på det nye år, for man kan sige effekten fra den fremtidige effekter måtte være, jamen den vil primært komme fra det nye år.

Godt.

Derudover, hvis vi tager kvartalssammenligningerne her, jamen så kursreguleringerne kan man se også her, at der var relativt beskedne kursreguleringer i 1. kvartal.

Der var en lille rentestigning i marts måned, som kostede noget lige præcis i den måned på vores obligationer. Og hvis ikke der nogen renteudvikling eller renteskift, jamen så vil vi ligge og lave et mindre millionbeløb hvert kvartal, fordi der almindelige kursgevinster på obligationer løbende, og der også på vores sektoraktier, og der også på vores valutatransaktioner.

Så der ikke nogen renteskift, jamen så skal vi ligge med et niveau på nogle få millioner kroner i plus. Og det var lidt mindre i 1.

kvartal end normalt. Så det her måske lidt mere et normalt billede, kan man sige.

Nedskrivningerne bør vi også lige dvæle ved. Nu 1,7, 1 2,1 her, det meget lave niveauer.

Dem der fulgte med sidste år, bemærkede jo, at vi i 1. kvartal havde nedskrivninger, jeg tror, det var et niveau af 14 millioner, og så endte vi vist nok i et niveau af en 15-16 stykker for hele året.

Og også efter 1. kvartal sidste år var jeg ikke bekymret, fordi der ville være nogle udsving fra kvartal til kvartal.

Nu vi så langt henne på året, at det her relativt beskedne niveau nok også noget, jeg vil tro på, at vi også har et beskedent niveau, når vi når ud over året. Vi dog så langt henne nu, at sigtbarheden lidt bedre, også når vi skal kigge på kundernes kreditværdighed.

Så et relativt lavt nedskrivningsniveau i år, det tror jeg godt, jeg vil tør spå om. Og det smitter selvfølgelig alt sammen af på vores prognose for året.

Men alt i alt så et resultat før skat her på 61 millioner, som jo pynter en del på halvåret.

Men det kan være, vi lige, når vi ved nedskrivninger, Martin, så kan vi lige tage et spørgsmål, der faktisk også. Jeg går faktisk lige en slide tilbage, for der kan man jo faktisk godt se lidt den her udvikling med, hvordan både 1.

halvår 2025 og '24 var på noget højere niveauer end det, I har her i 1. halvår '26, ikke?

Og der bliver spurgt lidt til det her med skal lige finde spørgsmålet her et øjeblik. Nedskrivninger på et meget lavt niveau og noget lavere end de tidligere halvår, og det har du sådan set sat lidt ord på nu også.

Men i den forbindelse så spurgte vedkommende også her: I begyndt at nedbringe den her ledelsesreserve? Jeg tror, vedkommende havde set noget med, at det var gået Nej, okay, godt.

Den ligger stort set uændret på lidt over 40 millioner. Jeg kan ikke lige huske, om den har været en lille bitte smule højere på et tidspunkt.

Jeg tror det nok ikke, den har. Den ligger nogenlunde stabilt omkring det niveau.

Det jo lidt en svær størrelse at arbejde med for banker, fordi vi har jo modeller for, hvordan vi skal nedskrive, men vi skal også have en mere subjektiv vurdering på nedskrivninger også, som giver sig udslag i den her ledelsesreserve. Og den vil være lidt forskellig fra institut til institut og også lidt forskelligt, hvor man lige placerer den.

Det her en nedskrivningsbeløb ved siden af, som nogenlunde uændret. Jeg har ikke lige nogen mening om, om den vil stige eller falde.

Det vil kvartalerne vise, men den i hvert fald ikke nogen nævneværdig forandring.

Nej. Godt.

Og hvis man spørger om, om man har en forventning om, at man fjerner den på et tidspunkt, så tror jeg simpelthen ikke, at det noget, man kommer til at se. Der ville være en forventning til bankerne om, at man har en vurderet nedskrivning ved siden af de modelmæssige nedskrivninger.

Yes. Godt.

Jeg bladrer tilbage til den her slide. Jeg ved ikke, om du var færdig med den her på kvartalet her?

Jo, det var jeg sådan set.

Ja, godt, jamen så hopper jeg videre til den næste her med de her balanceposter.

Ja, en del af forklaringen på udviklingen jo, at som jeg startede med at sige, at udlånene, jamen de svinger op over 5 milliarder igen. Jeg synes, vi står ganske godt konkurrencemæssigt.

Jeg synes, aktivitetsniveauet i Grønland ikke højt lige p.t. Vi stadigvæk præget af, at der var nogle år med høj rente, som selvfølgelig lagde en dæmper på aktiviteten.

Det jo også derfor, centralbankerne hæver renten. Det for at dæmpe aktiviteten.

Men det jo også noget af det, der så smitter af i en bank. Vi har tidligere talt lidt om, hvad vi kunne forvente på turismeaktivitet, om det noget, vi tror, der smitter af i bankens bøger.

Jeg tror stadigvæk på, at vi kommer til at se mere turismeaktivitet, også som udmønter sig i investeringer og også noget, der skal finansieres også. Jeg synes ikke, vi ser ret meget af det endnu.

Vi ser lidt, men ikke meget. Der har været en enkelt handel, men noget, der udvider kapaciteten i Grønland, det vil jeg gerne se nogle flere investeringer komme.

Men lad os se et år, to år fremme, hvordan det ser ud, om ikke der gået nogle ting i gang. Det kunne jeg forvente i hvert fald.

Men det ikke det, der løfter vores udlån lige for øjeblikket.

Nej, det kan jo godt undre lidt, fordi det jo noget, det vi har i hvert fald også snakket om ved tidligere events her, ikke, omkring det her med, at man jo nok havde ventet ja et begyndende løft, kan man sige, på turismedelen, ikke? Og

Ja, præcis. Altså der høj turismeaktivitet, men den kan ikke blive højere, hvis ikke man tilfører for eksempel hotelkapacitet.

Så der simpelthen en grænse for der flyver ikke flere til Grønland, end de kan finde et sted at bo. Så der skal bygges hotel og nogle faciliteter og nogle oplevelsesaktiviteter.

Og det burde der være rig mulighed for. Den tredje lufthavn, der skulle åbnes, den åbner jo her til efteråret.

Så jeg tænker, at fra foråret næste år så vi jo i det infrastruktursætup, som man kan begynde at regne med. Og så skal der da selvfølgelig bygges noget forretning på det.

Og derfor havde jeg da også håbet, der var gået lidt mere i gang, for eksempel på hotelbyggeri på nuværende tidspunkt, end det vi ser. Men lad os se, om ikke der kommer noget inden for en rimelig periode.

Ja. Og har den der lidt geopolitiske usikkerhed, har den også spillet noget ind?

I har måske talt med nogen, som har overvejet nogle investeringer, hvad sådan meldingerne? Det sådan lige at de gerne vil se tingene lidt an sådan eller ja?

Jeg har hørt det udtalt, men jeg synes ikke, det noget, der tegner et bredt billede. Altså der også en masse erhvervsfolk og private, som foretager mange varianter af investeringer.

Men hvis jeg isoleret ser på turismeområdet, så synes jeg, at der skal mere i gang. Andre områder kan da godt være fornuftigt nok, men alt jo også præget af, at man har haft en højere renteperiode, som ligesom dæmper lidt.

Der simpelthen nogle investeringer, der har været vanskeligere at regne hjem i en periode. Men nu skal det ikke lyde for negativt, fordi det synes jeg egentlig ikke, det.

Det naturligt, at der nogle sving. Men det ikke samfundsvækst, der driver vores forretning lige nu.

Det måske samfundsudvikling, der egentlig dæmper den en lille bitte smule. Når det sagt, så har vi jo haft et meget, meget fint fiskeri i 1.

halvår i år. Jeg så statistikken, der sagde, at eksporten havde været 1 milliard højere end i de første seks måneder end sidste år.

Stort set drevet af prisstigninger, og det vil sige, der i den branche, der bliver tjent mange penge for øjeblikket. Om det omsætter sig i investeringer, eller blot man afvikler gæld, det tør jeg ikke lige sige, men der bliver i hvert fald tjent penge i den sektor.

Ja. Og hvis man kigger på jeres indlånsoverskud, det jo sådan set også ganske ganske pænt, også ikke?

Ja, det bliver ved med at have en tendens til at trykke opad. Nu her i de senere måneder det ikke lige vokset, men over nogle år så det jo vokset ganske pænt.

Så der også travlhed på investeringsområdet og få talt med kunderne, om de skal investere nogle af de papirer i stedet for, eller de skal ud og investere i nogle andre aktiver. Men det ændrer nu ikke på, at indlånssiden har en tendens til at vokse.

Og det fint. Det vi glade for.

Vi glade for at have et indlånsoverskud. Men vi vil jo også gerne snakke med kunderne om, hvordan de kunne bruge dem.

Yes. Godt.

Skal vi tage den næste slide her, Martin?

Ja, endelig. Bare gør det.

Kapitalsiden plejer vi lige at vende omkring. Vi lavede jo en kapitaludstedelse her i juli måned.

En senior non-preferred, som fulgte nogenlunde den plan, vi har haft i de senere år. Vi har jo indfasning af vores SIFI-krav, og der bliver vi færdige her den ja, 1.

i 1. har vi fuld indfasning.

Om der bliver flere udstedelser i år, det jeg ikke helt sikker på, så jeg tror faktisk, vi ved at være så småt ved at være i mål med det udstedelsesniveau, vi ønsker os. Og vi ser også her, at vores solvensbehov faktisk tikker en lille smule nedad.

Det jo også med til at gøre, at udstedelsesbehovet lidt mindre. Og det jo i og for sig positivt nok, når man skal gange det med to som SIFI-institut, så rager det jo ikke, at det trykker for meget opad.

Så jeg synes egentlig, vi står fornuftigt på kapitalsiden med gode udstedelser og en fin kapitalstruktur. Vi har lidt højere kernekapital end targets.

Og hvis vi bliver ved med at have det, så kan man jo diskutere, hvad egentlig target, hvis ikke vi lægger os på det. Men vi lavede jo vores udlodning her i foråret, og vi skulle beslutte den på et tidspunkt, hvor der var meget geopolitisk uro.

Og derfor lagde vi os også på et niveau, hvor vi lå lidt højere på kernekapitalen end vores target. Og det jo også det, der smitter af ind nu.

Vi laver ikke udbytteudlodninger sådan midt i året. Men får vi lidt udlånsvækst, jamen så vil det jo også betyde, kernekapitalprocenten stille og roligt tikker nedad.

Og kommer den ikke langt nok ned, jamen så der også plads til lidt udbytte til den kommende generalforsamling.

Yes. Godt.

Vi kan tage den sidste slide her lige kort med statusen.

Altså sådan helt opsummerende, jamen vi forventer, at basisindtægterne nu begynder at udvikle sig. Vi tæt på at have indhentet det, vi var lidt bagud i 1.

kvartal. Og hvis jeg skulle gætte nu, så vil jeg tro, at vores basisindtægter også kommer højere end 2025.

Og den besparelse, vi har haft her i Q2 på nogle omkostningsposter, den kommer da i hvert fald ikke dårligt igen. Så den har vi da realiseret.

Så jeg tror egentlig, at basisdriften kommer til at se pæn ud, når vi skal kigge for hele året. Får vi en moderat stigning i udlånet?

Ja, det vil jeg gætte på. Det ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men hvis jeg skulle gætte på det, så vil jeg sige, vi får en lille stigning på udlånsområdet.

Så jeg synes, vi står egentlig ganske ganske fornuftigt i et år, hvor BNP jo ikke rigtig udvikler sig nævneværdigt i Grønland. Det kan godt være, det bliver lidt bedre.

Nu sagde jeg lige, fiskeriet har haft et bedre 1. halvår, og det kunne godt tyde på dermed, at BNP-udviklingen lidt bedre i år end det, der var forudset.

Men på andre områder der som sagt sådan moderat aktivitet, så lad os se, om der kommer lidt mere aktivitet fremadrettet. Jeg tror, det var det, jeg havde.

Vi kom jo med en opjustering i juli måned, så vi forventer et resultat på 195 til 220. Det har vi fastholdt i regnskabsmeddelelsen i går.

Vi kom også med en opjustering i juli måned, der var udløst af transaktionen med BEC-Nykredit, som vi jo forventer bliver gennemført her senere på året. Så den seneste opjustering jo, fordi i bund og grund vores basisdrift og nedskrivninger og kursreguleringer har udviklet sig pænt.

Og ender vi på det her 195 til 220, jamen så tror jeg egentlig, vi kan være tilfredse.

Meget fint. Nu har vi jo taget nogle af spørgsmålene undervejs, men der sådan lige et par stykker mere, jeg i hvert fald lige synes, vi skal adressere.

Nu sluttede du af med det her med jeres guidance også de 195 til 220, for der var et spørgsmål her også. Vedkommende siger også: I har opjusteret to gange i år.

Var den første opjustering alene i relation til gevinst fra den her ejerandel i BEC, og den anden opjustering, var den sådan alene driftsrelateret? Jeg ved ikke, om man sådan kan holde tingene helt for sig, eller?

Ja, altså det fair nok spørgsmål. Man kan sige, den sidste her, den rent driftsrelateret.

Den første var en blanding. Og vi har ikke skilt det ud og sagt, hvor meget af opjusteringen, men da transaktionen bliver offentliggjort, så kommer vi jo med opjusteringen.

Og det vil sige, den har en væsentlig betydning, men det ikke alene den betydning, der var på det tidspunkt. Og vi har ikke kommunikeret på, hvor meget der skyldes det ene og det andet.

Men da der ikke nogen forandring i den transaktion, så kan jeg jo roligt sige, at den seneste opjustering, at den alene skyldes elementer i driftsmæssige forhold.

Ja. Ja.

Og vi har stadigvæk en forventning om, der vil komme noget her så i løbet af efteråret eller frem mod årsskiftet på de myndighedsgodkendelser, der afventes her i forhold til BEC?

Ja, men jeg har i hvert fald ikke fundet nogen grund til at mene andet om det i hvert fald.

Nej. For hvis man kigger lidt på det, hvis nu jeg sådan skulle regne lidt tilbage og så sige, man måske sådan i runde tal lavede en 100 millioner her efter 1.

halvår, det vist en 97 eller hvad det, tallet hedder hernede? 97,5 i hvert fald, hvis man skal være helt præcis, ikke?

Og hvis vi siger den første opjustering, I lavede, var på en 30-35 millioner, og det så ikke sikkert, vi kan tillægge det hele til BEC, men hvis jeg sådan trækker det ud, så implicit så ligger der jo en guidance sådan i den sidste halvdel af året her på en 65 til 85 millioner, hvis jeg sådan lige trækker det her BEC ud. Dem, der hed 130 til 135 cirka implicit i den sidste halvdel af året, ikke?

Men så kommer I jo til at ligge lidt under det, som du har lavet her i 1. halvår.

Der nogle ting, vi sådan skal være obs på her i 2. halvår, eller det sådan lidt forsigtighed og også, at jeg ikke har det fulde databillede?

Ja.

Nej, nu der jo også, som du sagde også, at den der omkostningsbesparelse, som vi havde, var egentlig, jeg ikke kunne forlænge, så den har jo også en form for engangseffekt. Så jeg ved ikke, om man kan kalde det mere forsigtighed.

Jeg mener, vi prøver at lave en reel guidance, og så kan man selvfølgelig sige, det store spænd, der ligger i den, nok primært for at kunne tage højde for, hvis der pludselig kommer et eller andet på nedskrivninger eller kursreguleringer til den negative side.

Ja, selvfølgelig.

Så der ikke noget til den negative side, jamen så vil man typisk ligge i den øvre del af et spænd, vil jeg mene.

Yes.

Det tror jeg, de fleste vil gøre på den måde.

Ja. Godt.

Jamen, Martin, jeg tror egentlig, det var det sidste på spørgsmålssiden her også. Vi kom egentlig meget fint igennem det undervejs også.

Så ja, vi runder af her for i dag. Tak, fordi du var med her, og god dag til jer, der lyttede og så med.

Tak. Tak.