Ja, god formiddag. Så vil jeg gerne på vegne af H.C.

Andersen Capital byde velkommen til det her event, hvor vi vil få en gennemgang af årsregnskabet 2025 for GrønlandsBANKEN, som kom i sidste uge. Mit navn Rasmus Køjborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til bankdirektør Martin Kviesgaard, som har lovet at gøre os klogere på regnskabet her, den seneste udvikling, og så selvfølgelig også forventningerne til det nye år her.

Så stort velkommen til dig, Martin, i første omgang, og inden jeg helt overlader ordet til dig, så naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med. I kan stille spørgsmål i chatten, og så skal vi sørge for at samle op med dem til sidst på vores Q&A, og så optager vi præsentationen også, så man kan gense den på forskellig platform efterfølgende.

Men med det, så vil jeg egentlig sende bolden videre til dig, Martin. Værsgo.

Ja, tak for det, Rasmus. Ja, vi aflagde jo regnskabet her i torsdags og har også kommenteret på, at vi synes, at det et tilfredsstillende regnskab.

Jeg synes faktisk også, at vi tillader os at sige, at vi synes, det var ganske ganske tilfredsstillende i betragtning af, at det også har været et helt særligt 2025 i Grønland. Og resultatet blev jo på de her 181,4 millioner, og det ligger lige i toppen af det interval, vi vurderede, inden vi gik ind i året, og igen med den udvikling, der har været geopolitisk og i særdeleshed det, der påvirkede Grønland, jamen så synes vi, det fornuftigt at ramme i toppen af intervallet.

Nedskrivninger og hensættelser synes vi stadigvæk normaliseret/lave. Vi startede i 1.

kvartal med lidt højere nedskrivninger, men sluttede året samlet set lidt under nedskrivningsniveauet fra '24. Indlån steget meget særligt det her år.

Udlån faldet 2%, særligt på grund af nogle byggebefinansieringer, der indfriet. Jeg kommer lidt tilbage til det.

Markedsandelen øget ganske betragteligt, når vi i hvert fald sammenligner direkte med vores nærmeste konkurrent her i Nuuk og i Grønland. Kapitalprocent kommer vi tilbage til, lidt højere kernekapital end det, der egentlig det langsigtede target.

Det har vi også en begrundelse for lidt senere. Og så et udbytte, der ligger på de her 80 kr.

Det lidt mindre end i 2024, men de to år faktisk det højeste niveau, vi har ligget på i udbytte, og ganske betragteligt direkte afkast til aktionærerne fra udbytte og også en meget høj andel af overskud før skat, der bliver udloddet, cirka 80% af overskud før skat, der bliver udloddet. Og så kommer vi nok også lidt mere ind på geopolitikken, som selvfølgelig har påvirket både '25 og også godt kan '26.

Hvis vi lige går videre. Vi plejer at have den her oversigt over, hvad vi for en størrelse, men jeg tror lige, jeg vil dvæle en lille smule mere ved den her gang.

For det første på venstre side her: 160 medarbejdere vi nået op på, og det også der, jeg ser os fremad. Jeg håber, at der står 160 medarbejdere cirka, også når vi skal kigge på 1 og 2 og 3 år frem i tiden.

Vi mener egentlig, vi nogenlunde, hvor vi skal være nu rekrutteringsmæssigt. Det betyder også, at den forretningsudvikling og vækst, vi skal have i banken, den skal komme med nogenlunde det her antal medarbejdere, som vi ser, vi kommet op på.

Det jo også et udtryk for, at der en rekruttering, der gået ganske godt. Jeg synes, vi har fået en stærk organisation, og det ender altså ud i det her cirka 160 medarbejdere.

Lige en detalje her. Man kan se her, hvor vores filialbyer ligger, og jeg kan lige sige, at det kan man også se i regnskabet, at i de filialbyer, der har vi cirka 89% af vores forretning.

Cirka 6% af forretningen ligger i uden for filialbyerne, og cirka 5% ligger uden for Grønland. Så hele vores eller 89% af vores forretning ligger altså i de her filialbyer, som også de steder, hvor der kommunale hovedbyer, og også der, hvor folk flytter til, og der, hvor den økonomiske aktivitet.

Derfor kan vi egentlig godt have en lidt bedre økonomisk udvikling i banken, end man nødvendigvis ser for et land som helhed, fordi der, hvor vi, det også der, hvor folk investerer og flytter til. Lige en anden ting på højre side her kan man se lige i grove træk, hvad det for kunder, vi arbejder med.

Og særligt her den nederste med offentlige myndigheder og ja, kommuner, selvstyre og offentligt ejede selskaber. Den faktisk faldet, hvis vi tager udlånsfordelingen.

Den faldet fra 13% af vores udlån til 8% af vores udlån. Og det lidt i sammenhæng med det, der står på den første side omkring indfrielser af byggebefinansieringer, ikke kun det, men vores offentlige kunder reduceret relativt i 2025.

Og det betyder også, at jeg tror de fleste har regnet ud, at hvis vi låner ud til offentligt ejede selskaber, så det nok med en relativt lav marginal. Så når vi ser et lille fald på udlån i den sidste del af året og også ser det her fald i offentlige kunder, jamen så det ikke noget, der rykker super meget på hverken toplinje eller bundlinje.

Men dermed også at vi egentlig står ganske fint på de andre områder, som egentlig har øget en lille smule. Lad os bare gå videre.

Historisk der jo været en, jeg ved ikke, om man kan kalde det en stabil forretning, men i hvert fald en rentabel forretning over mange år, og tidsserien kunne egentlig godt have været 10 år længere tilbage også og have taget finanskrisens årene med, og så ville have vist fornuftig indtjening. Det interessante her, at vi jo faldet i indtjening i forhold til 2023/'24.

Vi kommenterer også lidt på det. Det var højrenteår, og noget, som vi jo fik en bedre indtjening ud af, og i takt med, at renten faldet, jamen så tjener vi altså også lidt mindre, men altså også i den gode ende af det forventede interval, og man kan sige, rentefald har ikke været anderledes, end vi forventede, da vi gik ind i året.

For mig at se her, så holder jeg i hvert fald øje med, at hvis vi kigger på niveauet tilbage fra 2019, 2020, 2021 og så i forhold til 2025, før 2023 var der trods alt en anden rentesituation, så at vi tjener flere penge nu, end vi gjorde før højrenteperioden, i hvert fald et pejlemærke, som jeg også kigger på. Jamen prøv lad os gå videre, og så lige se lidt på enkelte poster.

Det stadigvæk summarisk, så man kan selvfølgelig sagtens spørge ind til enkelte elementer heri, men vi har jo på netto rente- og gebyrindtægterne, de faldet fra 475 millioner til 400 og 35 millioner. Gebyrsiden næsten uændret, lige omkring 102 millioner, og siger lidt om, at på trods af lidt fald på byggesiden, som også rammer gebyrindtægter, jamen så har der været en stigning på andre områder, det pensionsområdet og investeringsområdet primært.

I den periode, der har været i '24/'25, undskyld, jo, '24/'25, der har der cirka været 1% rentefald i den korte ende, både i '24 og 1% i '25, og det rammer altså vores toplinje tydeligvis. Vi stadigvæk på et noget højere niveau end før højrenteårene.

Omkostningssiden steget. Som sagt, så vi lykkedes med rekruttering.

Men i det hele taget så forretningsudviklingen og egentlig nogenlunde, som vi havde forventet ved indgangen til året, hvordan vi skulle udvikle os der. Vi skal helst ikke se over flere år, at vi ser fald i toplinjen og stigning i omkostninger.

Så omkostningsfokuset skærpet, tror jeg godt, jeg kan sige, på det her tidspunkt også i takt med, at jeg siger, vi nået det antal medarbejdere, jeg mener, vi skal være. Og så skal vi have arbejdet med toplinjen også sådan, at vi får ikke nødvendigvis en stigning her på den helt korte bane, hvis trods alt startede året på det her lave renteniveau, hvor vi jo startede sidste år på et lidt højere renteniveau.

Men over tid så kan vi lave en fornuftig udvikling igen. Kursreguleringer ligger på 19 millioner mod 28,6.

Det jo den udvikling, der nu engang. Altså, vi har en obligationsbeholdning, som giver et plus.

I særdeleshed det vores sektors aktier, der giver plus, DLR, Sparinvest, og så ligger der også en vis del i vores indtjening på valutaområdet under den her post. Niveauet egentlig ganske okay.

Men der et rentefald, jamen så får man selvfølgelig nogle kursreguleringer positivt fra obligationerne. Omvendt, skulle der være en rentestigning, jamen så får vi nogle kurstab, ligesom vi så i 2023, undskyld, 2022, men lad os se.

Vores forventning for året i hvert fald, at vi går ud fra et niveau, der hedder et nogenlunde uændret renteniveau både i den korte og den lange ende. Nedskrivninger: 15,5 millioner mod 18,9, nogenlunde fair niveau.

Her imellem 10 og 20 millioner, synes jeg, ganske komfortabelt i en bank af vores størrelse. Det giver det her resultat på 181,4 millioner mod 245,7 året før, og som sagt, lige i toppen af det interval, vi havde meldt ud, inden vi gik ind i året.

Jeg tror egentlig det det, jeg har til den slide her. Hvis vi kigger på balancen, så der fald i udlånet i den sidste del af året.

Jeg sagde det også, da vi nåede da efter Q3, at jeg havde en forventning om et lille fald til sidst. Det var lidt svært at sige lige præcis hvornår, som lidt større sager bliver indfriet, om det lige i det ene kvartal eller det andet kvartal.

Men nu skete det i 4. kvartal, og dermed faldt vi lige under de her 5 milliarder, hvor vi havde været lige over tidligere.

Det egentlig nogenlunde som forventet. Når vi forventede faldet, så kan det selvfølgelig lyde mærkeligt, hvorfor gør vi ikke noget ved det, om man så må sige.

Nu vi jo i en markedsposition, hvor vi sidder med en meget dominerende andel, men vi havde to år før med høj rente, hvor vi kunne se, at der gik færre byggerier i gang. Det vil sige, der var færre byggebefinansieringer, som havde en opadgående takt i trækket på faciliteter, mens når der ikke nye, der kommer ind i sådan i samme mængde, som der var tidligere, jamen så vil der være nogle af de længerevarende byggerier, større byggerier, som bliver indfriet, når de nu færdige.

Og det egentlig det, der sket i 2025. Så det var egentlig relativt forudsigeligt, at det ville gå på den måde, om det så lige det ene kvartal eller det andet, og om vi når at se andre ting, der udvikler sig.

Det kan altid være svært lige at ramme præcist på det, men nu ligger vi her med et fald på 2%. Det skal så dog siges, at vores markedsandel øget ret betragteligt i 2025, i hvert fald når vi som vi gør her på indersiden af banken kigger meget over mod vores konkurrent, Føroya Banki, som har filial her i Grønland.

Jeg kan se i deres investorpræsentation, at de faldet, ja, omkring en tredjedel af deres udlån forsvundet. Om det samme effekt, som det vi har set, det kunne jeg måske gætte på, men det betyder i hvert fald, at relativt altså har vi steget ret kraftigt i markedsandel, og vi ligger vel i en direkte sammenligning omkring over noget over 80% af en 83-84% i markedsandel.

Det betyder selvfølgelig også, at det ikke det at tage kunder fra konkurrenter, der der, vi skal se væksten. Vi skal se den fra den udvikling, der samfundsmæssigt, og som vi også kan være med til at påvirke selv.

Indlånssiden steget ganske meget, omkring 10%, stærkt svingende, og om den lige kører lidt op eller lidt ned, gør ikke så meget, så længe vi ligger med et komfortabelt indlånsoverskud, og at vi synes, at det hensigtsmæssigt at give de priser, der nu måtte være på indlån. Men i et marked, som det i dag, så synes vi egentlig, at det ganske komfortabelt at ligge med et pænt indlånsoverskud, og det også noget, vi tjener nogle penge på.

Yes. Og ved siden af det her der selvfølgelig pensionsområdet, der vokset, og kunders investering af værdipapirer, og det også noget, vi arbejder med hver eneste dag, at vi kan udvikle det.

Kigger vi på kapitalsiden, nu nævnte jeg lige udbyttet på 80 kr., og også hvis man tager den allernederste linje, kernekapitalprocenten gået fra 25,1 til 25,3. Det jo noget en aktionær godt kunne have en mening om, fordi vi har sagt, at vores langsigtede target 24, så hvorfor udlodder vi ikke noget mere?

Nu udlodder vi 80% af overskud før skat, så det jo i hvert fald en temmelig høj udlodningsprocent. Jeg gætter på, at der nok ikke så mange andre banker, der når så højt op.

Men det skal jo ikke forhindre, at man godt kunne sige, at vi kunne udlodde mere i udbytte. Det vælger vi at lade være med faktisk begrundet i, at den usikkerhed, der var her i januar og starten af februar, og nu laver vi jo regnskabet lidt tidligere end i torsdags, så vi har også skullet tage højde for en usikkerhed, som var i bevægelse på et tidspunkt.

Og ikke fordi jeg synes, den der lige nu, måske tværtimod, men det nu egentlig komfortabelt nok at lige ligge en lille smule højere på kernekapitalen. Og så dækker det også over, at vi har forventning om udlånsvækst.

Så får vi brug for kapitalen til udlånsvækst hen over året, jamen så det også fint nok at ligge lidt højere nu. Skulle vi ikke nå så højt i udlånsvækst, jamen så giver det jo selvfølgelig også grundlag for, at der kan være et fornuftigt udbytte, når vi når til næste år.

Og ellers vil jeg måske lige nøjes med at sige her, at vi jo som SIFI-institut og lidt forskudt af den danske indfasning af NEP-krav, jamen så vi jo gået i gang med det sidste indfasningsår her i 2026, hvor vi nu har 12,8 i NEP-krav. Da vi gik ud af '25, havde vi 10,2, som man kan se her midt på sliden, og nu har vi så 12,8, og næste år så runder vi det sidste eller 2026 sidste indfasningsår, så 2027, der når vi det fulde NEP-krav.

Det betyder også, at vi i år fortsætter med udstedelser. Her der vist SNP-udstedelse på 348 millioner eller den samlede sum af SNP-udstedelser, vi har haft i indfasningsperioden.

Men det vil vi også øge lidt her i 2026 for at fastholde, at kernekapitalen helst ikke skal vokse mere end hensigtsmæssigt, og alligevel kunne leve op til NEP-kravet. Så vi ved at være godt i mål efterhånden med indfasning af NEP-krav, og der står vi egentlig ganske ganske fornuftigt.

Det nogenlunde, som vi havde forventet, da vi gik i gang med det forløb. Vi har fået en kontracyklisk buffer her fra i år, 1%.

Der ikke kommet varsling om nogen forøgelse. Det skal jo komme et år i forvejen.

Så der kommer 1% her i, eller 0,5% gælder allerede nu, og så 0,5% fra midt på året. Det justerer vi nok lidt i vores egne overdækningsmål, så jeg tror ikke, det noget, der får den store betydning.

Jeg tror, det var det, jeg havde til den her. Hvis vi så lige kigger sådan helt overordnet på forholdene, jamen nu kalder vi det en fokuseret forretningsmodel.

Det det jo altså, når man fokuserer på Grønland og kun Grønland, så groft sagt. Og det vi glade for, og det synes vi, vi kan lave en fornuftig forretning på.

Den svinger selvfølgelig lidt med udviklingen i samfundet, men det kan vi godt lave en hæderlig forretning på. Og vi selvfølgelig også meget opmærksomme på, at vi også en del af Grønlands udvikling og dermed også kan være inde i nogle af de forløb, der i forhold til at udvikle på samfundet.

Vi forventer vækst i udlånene i år. Hvor meget har vi ikke meldt ud, så det vil jeg heller ikke sige noget om her nu, men vi har klart en forventning om, at der kommer en vækst.

Det ikke sikkert, den lige kommer i starten af året, men vi tror på det, når vi når ud over årets udgang, og så har vi set en udlånsvækst. Vi forventer et resultat på 145 til 175 millioner i 2026.

Det stadigvæk lidt over det, der var før, eller i hvert fald på niveau eller lidt over det, der var før højrenteårene. Jeg vil sige, ligger vi i den høje ende af det her, synes jeg egentlig, at det okay.

Ligger vi i den lave ende, så skulle det i hvert fald være, fordi der sket et eller andet på enten kursreguleringer eller nedskrivninger, som lidt ud over det sædvanlige. Så vi har da en helt klar forventning om, at vi kan ligge i det her interval og måske også ligge i ikke i den gode ende.

Hvis vi kigger på samfundet og vores rammevilkår, så der selvfølgelig nogle stabiliserende faktorer på ja, på godt og ondt, kan man sige. Men der også en situation, som ser interessant ud fremad.

Vi har tidligere på de her præsentationer talt om lufthavns etableringerne og byggerierne. Der det jo nu lidt over et år siden, vi tog lufthavnen i brug i Nuuk.

Jeg tror, der var en del også pressefokus i hvert fald i starten af sidste år på, at der var udfordringer med regulariteten i lufthavnen. Januar, februar måned var ikke særlig gode på det.

Der var nok lidt en kombination af usædvanligt dårligt vejr og så selvfølgelig også indkørsel af at få en ny lufthavn til at fungere både for lufthavnens side, men også for flyselskabernes side. Og der var en for høj irregularitet, og det ikke godt, hvis man vil bygge forretning oven på en lufthavn.

Jeg kan så sige, at som jeg lige ser det, så har der ikke været en eneste aflysning siden nytår på baggrund af vejrforhold. Der har været en på baggrund af noget teknik på et fly, men jeg mener ikke, der har været en eneste aflysning af et atlantfly på baggrund af vejrforhold, og det tror jeg ikke har været i de danske medier.

Men der i hvert fald en Det har også været bedre vejr, og jeg tror simpelthen, man har fået bedre styr på baneforholdene. Så det et godt grundlag for udvikling af for eksempel turisme, at vi har fået infrastrukturen forbedret.

Her om halvanden måneds tid så åbner der en ny lufthavn i Sydgrønland, ikke en atlantlufthavn, men dog en større regional, som kan øge trafikken via Island også. Og sidst på året, der åbner den nye atlantlufthavn i Ilulissat, og så skulle vi gerne se en udvikling derefter.

Og det selvfølgelig værd, at turismeudvikling, det interessant. Kommer til at ske gradvist.

Det så vi også på Færøerne, da de udviklede deres infrastruktur. Det tager en årrække.

Jeg ville gerne have, der kom gang i nogle turistinvesteringer. Det ville være godt forretningsmæssigt, ville det være godt.

Det ville også være for den, der kunne komme i gang med investeringerne, jeg sikker på, og så ville det også være væsentligt for os, når man lige har foretaget investering i infrastruktur, at der så også bliver lavet noget forretning ovenpå. Der kommer også andre infrastrukturinvesteringer.

Vi kan se, at der har været udbud på udvidelse af havnen i Nuuk, og der andre ting på vej. Der arbejdes med vandkraft her i Nuuk, og der kommer helt sikkert andre ting også.

Og så har jeg lige nævnt geopolitiske investeringer i bred forstand. Vi ser jo andre landes repræsentationer øges i Grønland.

Vi ser, at det rykker ind med forskellige former for aktivitet, som jo jeg vil sige, stort set alt har en eller anden form for samfundsøkonomisk effekt. Det kan godt være, det meget forskelligt fra ganske lille til meget stor.

Men at få bygget en havn ud, som skal bruges til krydstogtskibe ud over forsvarets skibe, dog af stor betydning. Og kan vi have en direkte rolle i finansiering af infrastruktur, det kan vi nogle gange, men kan vi have det i følgeindustrien, det kan vi i hvert fald, og det vil vi selvfølgelig meget gerne.

Kigger vi lidt fremad, så der selvfølgelig stadigvæk en usikkerhed omkring geopolitik. Det var ikke rart her i første del af året.

De første 3 uger, 4 uger af januar var ret ubehagelige, i særdeleshed hvis man bor i Nuuk og ser det rent fysisk foregå med meget stor, særdeleshed journalistaktivitet, men jo også med delegationer af alle mulige slags og militær ind og ud af landet. Men det har dæmpet sig meget.

Nu der gået 5 uger siden eller mere end 5 uger, snart 6 uger siden, Trump sagde noget i Davos, og jeg vil sige, det har givet en væsentlig ro i Grønland, og nu udbygges relationerne i øvrigt til omverdenen også. Så men usikkerhed kan vi nok ikke komme udenom, der også kan være fremad, men det ikke noget, jeg synes påvirker negativt på nuværende tidspunkt.

Fiskerisiden der en vis usikkerhed i. Rejekvoterne reduceret, det betyder en hel del på indtægtssiden.

Sidste år fik vi en betydelig positiv værdi ud af makrel og torsk i den sidste del af året. Så jeg ret sikker på, at 20 2025 på målt på BNP lidt bedre eller noget bedre, end der lige var forventet.

Jeg tror også, de offentlige indtægter har været noget bedre end forventet. Og kigger vi på 2026, jamen så det jo svært at sige helt præcist, hvordan det udvikler sig, men der allerede noget i år, der ser lidt bedre ud end der lige var kalkuleret med i hvert fald.

Og så det jo interessant at se, som sagt, hvor meget afkast bliver der egentlig af for eksempel af de geopolitiske investeringer og den udvikling, der nu engang skal være samfundsmæssigt i det hele taget. Yes.

Det var mine ord på, hvordan vi lige har set 2025, og i hvert fald sådan lige i hovedtræk og også lidt om, hvordan vi ser ind i 2026.

Glimrende. Jamen, tusind tak for gennemgangen, Martin.

Men vi kan kaste os over lidt spørgsmål, som egentlig sådan relaterer sig sådan til det overordnede billede her, som du illustrerer også på sliden her. Så I nævner nogle forskellige rammeaftaler mellem Grønlands Selvstyre og Danmark i regnskabet.

Det noget, der sådan kan have noget positiv effekt på de kommende år, og det for tidligt sådan med '26, og det først noget på en lidt længere bane?

Altså, nu gætter jeg på, at spørgeren jo tænker ud i luften i, om det påvirker bankens drift, og det kalkulerer vi ikke med i 2026. Altså, der ingen tvivl om, at når der laves finanslov i Danmark eller rammeaftaler, om det så inden for NATO, eller det EU, eller det Danmark, jamen så der et vist aftræk på sådan noget.

Det tager lidt tid at implementere. Bygger man en havn eller udvider man et eller andet, jamen så tager det lidt tid i projektering og planlægning og få rullet og få brugt pengene, var jeg lige ved at sige.

Men det da helt sikkert, at der nogle entreprenørvirksomheder og nogle rådgivningsvirksomheder, som står klar til at lave forretning på sådan noget. Om det så smitter af i vores bøger, det tror jeg ikke på den helt korte bane, men det selvfølgelig strategisk vigtigt, at der en samfundseffekt af de her geopolitiske investeringer, hvis vi skal kalde dem det, at det så kan komme lidt hen ad vejen.

Altså, det tror jeg, at det vil være det, vi ser.

Og nu nævnte du selv også den situation, I stod i i starten af året, og man kan også sige, i løbet af '25 var der jo også forskellige udmeldinger fra Trump og den amerikanske administration og sådan noget. Det noget, I har haft en fornemmelse, sådan har haft noget forretningsmæssig effekt?

Tænker man måske lidt på den negative side med nogle investeringer, der bliver trukket lidt, noget rekruttering, der bliver lidt sværere, nogle andre ting der, som I har kunnet mærke enten i '25 eller ind i '26?

Altså, en lille smule kan man. Jeg vil sige, i en del af sidste år var der nok lidt usikkerhed omkring Altså, der var i hvert fald i vores omgivelser rundt omkring banken en usikkerhed i om om boligmarkedet, hvordan det egentlig så ud i Nuuk.

På indersiden i banken, der synes vi egentlig, det så ret fornuftigt ud, fordi pointen sidste år var, at liggetiderne øgedes, og det kunne jo godt tolkes, som om at, hov, det et problem. Men men der var bare et stort udbud af nogle projektejendomme, der lige var blevet færdige, og alle de ejendomme faktisk solgt hen over 2025.

Så der var en lille overudbud på grund af projektejendomme, mens vi oplevede i hvert fald, at efterspørgslen var stort set uændret. Og og det synes jeg egentlig ret positivt, at efterspørgslen på købere af boliger var uændret.

Alle sammen har jo været påvirket et par år, eller både køber og sælger eller også projektmagere og og hvis der sådan nogle bygherrer, købere har jo alle sammen været påvirket af, at der har været en højere rente i en periode, og det har dæmpet aktivitet. Men men nu vi i en situation, hvor udbud og efterspørgsel måske vender om.

Der ikke mere Altså, jeg jeg helt sikker på, vi kommer til at se et drastisk fald i liggetider. Det min klare min klare oplevelse, at det, der kommer til salg, det bliver solgt.

Så der en egentlig været en fornuftig aktivitet på trods af af det, som egentlig blev oplevet som værende en usikkerhed. Nu boligmarkedet jo ikke så stort og udviklet som i i Danmark, men det trods alt også et vigtigt område at få få øget.

Så så det ikke kun et et et et fast marked, enten køre lidt op eller ned. Det også at øge mængden af privateje enten på andelsboligsiden eller på ejerboligsiden.

Og der har vi selvfølgelig også en vigtig rolle i at få udviklet det. Men jeg synes egentlig ikke på den side, der var så meget andet, end der det giver lidt følelser hos nogen, om der nu en usikkerhed eller ikke en usikkerhed, men vi kunne ikke rigtig måle det nævneværdigt.

Så der rekruttering, der bliver spurgt om. Vi ligger med tæt på 99% af vores stillinger besat i hen over året 2025, og det det må jeg vil lige ved at tro, det det højeste niveau, vi har haft, og vi, som sagt, så vi også nået op på det niveau, jeg mener, hvor vi skal være.

Vi har også rekrutteret i i starten af året, både fra Grønland og og uden for Grønland. Vi har ikke oplevet det, men jeg har set historier om, at der nogle enkelte steder, hvor man har haft lidt en oplevelse af, at det var sværere, hvis man skulle have nogle korttidsansættelser udefra.

Jeg tror måske egentlig den politiske afklaring også med en tættere dansk-grønlandsk relation gør det gør det lettere. Det i hvert fald betryggende for mennesker, der bor her, uanset om man grønlænder eller dansker eller hvor man kommer fra, at der en nogenlunde stabil samarbejdsrelation mellem Danmark og Grønland.

Det tror jeg ret væsentligt også i den her sammenhæng.

Godt. Og så lidt i forhold til din guidance der, som vi kan se derude til venstre i bullet 2 der, de 145 til 175.

Hvis vi kigger i forhold til, hvad du realiserede i '25, så det jo sådan en nedgang på en 7 til 23%, om vi måler top eller bund der. Man kan sige, når man sådan kigger på dine kvartalstal for '25, så synes jeg jo nærmest, det ser ud som om, at tingene allerede har stabiliseret sig noget.

Altså, de ligger sådan ja, hvad ligger de imellem? Det ikke sådan mellem 100 til 107, du ligger og laver på eller derop til 111, du ligger og laver på, hvis vi slår nettorente- og gebyrindtægterne sammen?

Ja. Og det ser ud som om, at du har vel haft sådan den negative effekt fra de lidt lavere renter.

Det har stabiliseret sig noget nu. Men det for at lægge lidt ind til noget usikkerhed også i forhold til det geopolitiske og de forskellige ting med din guidance der?

Jamen, jeg synes egentlig, det rigtigt set, Rasmus, at jeg synes måske, det lidt for tidligt og tage den der konklusion, som du når frem til, men det vil også være en indikator, jeg lægger mærke til. Det skal siges, at i 4.

kvartal, var der et ekstraordinært udbytte fra et af sektorselskaberne, som påvirker netto rente- og gebyrindtægterne. Havde den ikke været der, jamen så havde det været lidt lavere.

Så man må ikke lige stirre sig blind på den samlede post der. Men det vil også være min egen oplevelse, men lad os lige se det, når vi når et kvartal eller to frem, at det ser fornuftigt ud.

Men det ændrer nu ikke på, at starten af året her starter altså på et lavere renteniveau, end da vi startede 20 2025, og der altså lidt på nettorenterne, som stadigvæk nødvendigvis må berøre. Det ikke fordi balancen meget anderledes på udlånssiden, end den var, da vi startede sidste år.

Det relativt små forskelle. Så lad os se, hvordan det ser ud lidt fremad.

Jeg synes egentlig, at den måde, vi går ind i året, passer fint nok med vores egne forventninger og også den udmelding, vi kommet med. Men selvfølgelig i et spænd der plads til, at der kan ske noget, og jeg vil sige, det kursreguleringer og nedskrivninger, der selvfølgelig altid skal kunne give et spænd.

Omkostningssiden og toplinjen, så hvis vi kunne nøjes med at kigge på det, jamen så ville vi godt kunne have et lidt snævrere spænd.

Ja. Ja, fordi omkostningsmæssigt synes jeg også, det lød som om, at der I også sådan relativt på plads.

I hvert fald lød det ikke som om, at du skulle ud og rekruttere en masse mere, men det var de 160, der stod I meget godt, ikke? Så kan der selvfølgelig komme lidt lønstigninger og reguleringsmæssigt, der kommer noget, ikke?

Ja.

Ja, lønstigninger og almindelige indkøb, om det så IT, eller hvad sådan, det udvikler sig jo også. Vi skal selvfølgelig have et skarpt øje på det også.

Super. Og et andet spørgsmål også: En, der har kigget lidt i regnskabet og bemærket, at du stort set ikke betalt noget skat i '25 eller i det her år.

Nu slår jeg det selv lige op, jeg kunne se, det omkring 0,5 million. Kan det ikke passe, at det var ganske lidt på en indtjening på 181 millioner.

Ja, men det hænger jo sammen med de grønlandske skatteregler med, at der skattemæssigt fradrag for udbytte for det selskab, der udlodder udbytte. Så i princippet, hvis vi sådan over tid hele tiden udloddede hele vores overskud, jamen så ville vi ikke betale nogen selskabsskat.

Og det jo kraftigt motiverende for, at det udbytte vi anvender i forhold til at skabe aktionærværdi. Så i sammenligning med et dansk selskab, så skal man lige tage højde for det der, fordi det var selvfølgelig positivt set fra aktionærsiden.

Omvendt kan der være noget med beskatning af udbytte, som kan være lidt forskelligt. Så en grønlandsk privataktionær ikke så glad for udbytte, de vil hellere have kursstigning, fordi kursgevinst skattefri, mens alle andre typer aktionærer har en fordel i, at det udbytte.

Den analyse havde vi med sidste år. Jeg tror, det var 1.

kvartalsmødet.

Og et tillægsspørgsmål i forhold til det: Nu nævner du selv det her med hvilke aktionærer det, hvad de foretrækker, kursstigninger. Har I set noget skift i jeres aktionærbase i forbindelse med den, kan man sige, fokus, der har været på Grønland i løbet af '25 og ind i '26, og også de kursstigninger, vi har set i jeres aktie blandt andet?

Men det jo så generelt også været hele segmentet, kan man sige, ikke, der har oplevet det, ikke? Men I har jo også været med der, ja.

Ja, altså, vi kommenterer selvfølgelig ikke på aktiekursen. Normalt vil jeg heller ikke kommentere på aktionærsammensætning, men jeg tror godt, I kan tåle, at jeg siger, jeg kan ikke rigtig se noget skift i aktionærsammensætning.

Godt. Og så bladrer vi lige lidt tilbage til den her, du havde med jeres kapital, fordi der en, der spørger, det kan godt være lidt svært at finde ud af alle de her forskellige kapitalkrav og det ene og det andet.

Du nævner den her kontracykliske bufferkrav på de 1%, der indfases i '26. Der en, der spørger, hvis den var blevet indfaset nu, ville det så have betydet, at din kernekapitalprocent ville have været 1 procentpoint lavere allerede?

Eller hvordan rammer det ind sådan noget?

Nej, men hvis man egentlig tager punktet nettokapitaloverdækning på 8,8, så kan man i princippet trække det fra i overdækningen, for det ville bare være et ekstra kapitalkrav. Så med det har vi jo vidst, at det kom, man får det med et års varsel.

Og så kan man så diskutere, hvor meget overdækning skal man have, og det var det, jeg prøvede at sige, at jeg ikke sikker på, at vi øger overdækning, blot fordi der kommet en kontracyklisk buffer. Der trækker vi det nok lidt fra i de overdækningsmål, vi selv har.

Så jeg tror ikke, det kommer til at påvirke vores holdning til, hvor meget kapital vi skal have, at der kommet en kontracyklisk buffer på 1%. Havde den 2 eller 3, så kan det godt være, vi lige skal kigge lidt nærmere på det.

Men der ikke kommet et varsling, det skal komme et år i forvejen, og der ikke varslet nogen stigning. Det kommer typisk i december og så et års varsel, og lige nu går vi ud fra, at det den halve, vi har fået nu, og en halv til sommer, og så det ikke mere end det.

Det ved vi i hvert fald, når vi går ind i '27, det ikke mere end det.

Godt. Vi skal snart til at runde af, men lad os lige tage et par sidste spørgsmål i hvert fald.

Der bliver spurgt lidt ind til også det her udlån kontra indlån, altså hvor udlånet faldet lidt tilbage, som du sagde, og indlånet steget ganske pænt. Der bliver spurgt lidt om, altså kan der opstå en ubalance mellem de her poster på et tidspunkt, hvor det ikke attraktivt længere for banken?

Principielt nej, hvis vi snakker om, at indlånsoverskud kan blive for stort. Det synes jeg ikke, det kan, så længe vi tjener penge på den marginale indlånskrone.

Det kan godt blive for lavt, indlånsoverskuddet, og vi ville gerne være sikre på, at vi har mere indlån end udlån. Det som regel rent styringsmæssigt et godt pejlepunkt.

At det så med et højt indlånsoverskud selvfølgelig også rart at have for at øge ens udlån, det en anden sag. Men jeg synes, vi har god plads til at kan fokusere på at øge udlånene, og skulle indlånene svinge, jeg var lige ved at sige en milliard, om det så var sving nedad med en milliard, så var det ikke noget, jeg overhovedet ville rynke øjenbryn over.

Altså så ville det være en marginalbetragtning og de sving, der nu engang, også fordi vi har nærmest hele landets likviditets ind- og afløb kører jo ind igennem banken. Så om kommuner lige ligger med stort indlån i en periode eller skal anvende dem til og bygge en skole, hvad ved jeg, eller Selvstyret lidt mere eller mindre eller de køber værdipapirer i stedet for, jamen det vil jo kunne ses på vores indlånsoverskud.

Så om det svinger, jeg vil lige ved at sige en milliard, det betyder ikke noget som helst. Så hvis det næste år kommer og siger, nu det faldet, så det ikke noget, jeg ville have problemer med.

Godt. Og sidste spørgsmål, Martin, det i forhold til det her med markedsandele.

Du var sådan set også noget inde på det. Nu kom spørgsmålet relativt tidligt, da vedkommende formentlig kunne se det på sliden her, det her med den øgede markedsandel.

Sidder I ikke allerede på en betydelig del af markedet, bliver der også spurgt om?

Det gør vi. Ja, det gør vi.

Og derfor vores fokus jo også, at vi skal være med i samfundsudviklingen. Man kan sige, det var det, der var meningen med bankdrift i det hele taget.

Men når man fylder meget i markedet, så det noget, man ser det som værende ens eget projekt, om man så må sige. Jeg tror, de fleste danske banker, de tænker mest i, hvordan de kan nappe markedsandele fra naboen, og det kan de ikke alle sammen gøre.

Nogen må tabe på det, mens jeg sidder i en situation, hvor jeg har rigtig rigtig stor fokus på at være med til at udvikle samfundet.

Ja.

Så det stærkt motiverende, men jo også noget, hvor vi kan være gode selv, og det bliver sværere at slå. Dermed tror jeg også over tid, at vi bliver ved med at kan have en ganske fornuftig forretning, selvom vi ikke store, og selvom vi har en stor markedsandel, fordi vi kan være med til at lægge os på de rigtige områder og være med til at udvikle på dem.

Glimrende. Det må have blevet det sidste for i dag.

Tusind tak til dig, Martin og GrønlandsBANKEN, for at stille op her i dag.

Ja, selv tak.

Jeg vil også sige tak til jer, der lyttede og så med og stillede nogle gode spørgsmål. Vil bare ønske en god dag herfra.

Tak.