Hej og god eftermiddag. Så vil jeg gerne på vegne af H.C.

Andersen Capital byde velkommen til det her event, hvor vi får en gennemgang af regnskabet for første kvartal 2026 fra GrønlandsBANKEN, som kom i går eftermiddags. Mit navn Rasmus Grønborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til bankdirektør Martin Kviesgaard, som vil gøre os klogere på regnskabet og også den seneste udvikling.

Så stort velkommen til dig, Martin, i første omgang.

Tak for det.

Og naturligvis også velkommen til jer, der lytter og ser med. I kan stille spørgsmål som sædvanligt i chatten, og så kommer vi til at følge op med dem til sidst.

Og så optager vi jo også præsentationen, som vi plejer, og lægger den på forskellige platforme efterfølgende. Men med det, så vil jeg egentlig gøre det, at jeg tager mit kamera af nu, og så har du, hvad hedder det, et kvarter, 20 minutter til at præsentere dine slides, Martin.

Og så kommer jeg med igen her bagefter, når vi går i gang med vores Q&A.

Ja, tak for det, Rasmus. Og vi kan lige tage den første overbliksslide.

Første kvartal skal jo være lidt kedeligt måske at kigge på. Det her på indersiden i banken, hvor man har travlt med lige at se, om de forudsætninger, man har lagt, at man har meldt forventninger ud for året, hvordan de kommer fra start.

Og der må vi sige, at første kvartal, selvom at det ikke så prangende et resultat, tror jeg, jeg har sagt i et par sammenhænge, jamen så det faktisk nogenlunde som forventet, og måske endda en lille smule over de forventninger, vi selv havde til starten af året. Jeg kommer lidt tilbage til, hvor det, jeg ser udviklingen, men det i hvert fald den vurdering, vi lige har nu.

Første kvartal har jo også været kendetegnet ved, og det tror jeg også, man lagde mærke til, også i Danmark i hvert fald, at der var jo et stort tryk mod Grønland fra USAs side i starten af året. Det var der også noget, der påvirkede hos os helt bestemt.

Hvor meget det påvirkede økonomien, det tror jeg ikke, at vi kan måle. Så jeg tror ikke, der var den store effekt.

Det var så sandelig ikke en langvarig proces. Og nu her en tre-fire måneder senere, jamen der der jo en anden situation i hvert fald.

Der kan sagtens komme uvejr i det vand, men for øjeblikket der egentlig en udmærket vækstsituation og økonomisk situation i Grønland. Første kvartal kom vi ud med 4,9 milliarder i udlån, et lille marginalt fald i forhold til 31/12.

Lidt større fald, hvis vi kigger et år tilbage. Og indlån oppe på rekordniveau på 8,4 milliarder.

Og samlet set, så hvis vi bare kigger bank direkte, så vil jeg opfatte det som værende, at vi har haft en pæn stigning i markedsandel. Det i hvert fald, når vi sammenligner med Føroya Banki som den direkte konkurrent, at de faldt en del på deres udlån.

Vi ligger fornuftigt på udlånssiden, selvom vi også kan mærke et lille fald. Indtjening på omkostningskroner trykket lidt ned her i første kvartal, men igen nogenlunde som forventet, og også med en forventning om, at det bliver lidt bedre, når vi kigger hen over hele året.

Ret lave tab og nedskrivninger i første kvartal. Jeg tror ikke, man skal lægge for meget i det.

Der en del udsving, og man kan se det på de næste slides, at der godt kan være udsving fra kvartal til kvartal, men dog alligevel positivt, at vi starter med relativt lavt nedskrivningsniveau. Og senere kommer jeg også tilbage til kapitalsituationen, hvor vi egentlig står der, hvor vi gerne vil på det her tidspunkt.

Hvis vi tager lige kvartalet så lidt i de vigtigste poster her. Et lille fald, som nævnt, det så på basisindtægterne.

Det også nok her, vi ser den største påvirkning fra den situation, at renten jo var på sit højeste niveau for et år siden, så faldt den hen over første og andet kvartal. Så effekten på det lavere renteniveau, den nok størst at se, når man sammenligner direkte første kvartal sidste år og første kvartal i år.

Og det også det, der forklaringen på faldet her. Der selvfølgelig en lille smule på mængder, men det rentefaldet, der koster lidt på toplinjen.

Og så den store stigning i indlån kompenserer en hel del for det, og dermed ender vi med et moderat fald. Omkostningerne til gengæld de stiger noget.

Og det jo ikke en situation, man bryder sig om at se på i længden. Men nu driver vi jo bank over mere end et kvartal ad gangen, så jeg har helt klart en forventning om, at vi ser en bedre udvikling i det forhold imellem omkostningsudviklingen og også indtægtsudviklingen, når vi ser over de næste kvartaler.

Omkostningsudvikling egentlig blot udtryk for, at vi på plads, hvor vi gerne vil være, rekrutteringsmæssigt og bemandingsmæssigt. Og ligger fint på det, men lidt højere end sidste år, men ligger der, hvor vi gerne vil være.

Og jo også på et niveau, hvor jeg også tror, jeg sagde ved den sidste præsentation, at jeg ikke mener, at vi skal være flere medarbejdere end der, hvor vi ligger nu. Kursreguleringer ligger relativt lavt her.

Jeg kan godt sige her, at vi lå lidt bedre efter januar og februar, men, gætter jeg på, primært på grund af krigen i Iran, jamen så kom der en rentestigning på vores obligationer i løbet af marts, og det kostede nogle kurstab på obligationerne. Om det ikke ser lidt bedre ud efterfølgende i april og maj, det må vi se, når vi når så langt.

Men vi fik i hvert fald lige et lille tryk i marts måned. Men også her vil der være noget, hvor vi givet kommer til at se i hvert fald nogle positive effekter i den senere del af året.

Blandt andet vil der være noget fra den her BEC-salgsaftale, som forudsat at den bliver effektueret i år, som vi forventer, jamen så vil der være noget, der rammer kursreguleringerne i den sammenhæng. Nedskrivningerne lave.

Sidste år var de højere. Jeg tror faktisk sidste år, der fik vi et spørgsmål om nedskrivninger, hvorfor de var så høje i første kvartal.

Og nu kan jeg jo så sige, hvorfor de så lave i første kvartal. Sidste år kan man jo se her i søjlerne i den tredje søjle, at vi endte faktisk året på et ganske pænt lavt niveau med 15 millioner efter 13 millioner i første kvartal.

Så det kan svinge fra kvartal til kvartal. Om vi ender på samme niveau som sidste år, det tør jeg ikke sige, men jeg tror ikke, at man skal lægge så meget i, at vi ligger så lavt nu, andet end at det en fin start på året, og jeg har ikke noget, der indikerer, at det skulle blive et væsentligt afvigende år.

Men og det jo heller ikke noget, vi guider på. Så jeg vil sige, der vil være udsving fra kvartal til kvartal, men dejligt, at vi starter med et lavt tabsniveau.

Det giver et resultat før skat, der lidt lavere end sidste år med de forklaringer. Og kigger man lige en tak længere nede, som i øvrigt ikke noget, vi guider på, så der det her særlige forhold, at vi har en skatteindtægt i første kvartal.

Det her kan man også se fra sidste år. Og det skyldes jo, at vi har skattemæssigt fradrag for det udbytte, vi udlodder.

Og da udlodningen sker i første kvartal, jamen så der en stor skattemæssig indtægt, og så vil det efterhånden udligne sig hen over året, som man også kan se sidste år, og så ender man med en ret lille selskabsskatteberegning, fordi vi udlodder det meste af resultatet i udbytte. Så det en lidt særlig effekt på grund af grønlandske skatteforhold.

Hvis vi tager den næste, balancen, kan man se her et lille fald siden 31/12 på udlånene. Jeg vil da indrømme, at vi havde nok forventet, at det lavere renteniveau ville have givet lidt bedre udlånsudvikling i første kvartal.

Noget kunne tyde på, at det kommer lidt forsinket. Om der en sammenhæng med, at januar og februar var påvirket af den her geopolitiske uro ind mod Grønland, jamen det tror jeg da tilfældet.

Jeg har ikke noget fakta, der kan underbygge det, men jeg vil da umiddelbart mene, at i en periode med den uro, jamen så det nok ikke der, der bliver handlet flest ejendomme eller foretaget flest investeringer. Men vi kan se, at efterfølgende har der været relativt godt gang i den.

Og i særdeleshed kan vi se, at bolighandlerne i første kvartal faktisk højere end i alle fire kvartaler sidste år, altså hver især de fire kvartaler. Så vi ligger altså på et højere handelsniveau for boliger nu end i hvert af de fire kvartaler sidste år.

Og det positivt og nok også udtryk for, at købekraften egentlig ganske god, og borgerne i Grønland egentlig i særdeleshed her i Nuuk tilfreds med situationen og også med forventningerne til fremtiden. Det smitter ikke for alvor af i udlånsudviklingen endnu, men dog en indikator, der værd at holde øje med.

Indlånene vokser ganske meget igen. 8,4 milliarder havde jeg da ikke lige forventet, at vi skulle op på.

Det hjælper lidt på det tilvandrende, men giver selvfølgelig også grundlag for, at der kunne komme nogle flere investeringer, både at folk måske køber værdipapirer for en del af deres indlån, men også at der kunne komme nogle investeringer, om det så skulle være i bolig eller på anden vis. Ja, nederste linje vil jeg måske også lige dvæle ved, at eventualforpligtelser, det jo her vores garantistillelser ligger, og der kan man også se her en stigning.

Det ikke en stor stigning, men der en stigning fra ultimo året til udgangen af første kvartal, og det egentlig købssumsgarantier på bolighandler, der slår igennem der. Det ikke så voldsomt, men det, fordi der ikke så mange store handler, som erhvervsrelateret.

Det mere de almindelige borgere eller almindelige familiers bolighandler, der udvikler sig pænt. Hvis vi går videre til en slide, vi plejer at have med, så der ikke så meget nyt at se i den.

Den kontracykliske kapitalbuffer jo under indfasning i Grønland. 0,5% var den gældende 1.

i første, og her pr. 1.

i syvende, jamen så vil den blive øget med 0,5%. Men der ikke nogen varsling fra Det Systemiske Risikoråd om, at det skal ændre sig.

Så og da det skal ske med 12 måneders varsel, jamen så kommer der i hvert fald ikke nogen ændring lige foreløbig. Så det står vi egentlig ganske fint i den sammenhæng.

Om den falder bort, kunne man måske overveje, men det må Det Systemiske Risikoråd selvfølgelig kigge på. Ude til højre kan man se vores kernekapital ligger på 25,2.

Vi har stadigvæk det her target på 24. Nu det jo ikke noget, vi sådan ændrer på inden for et almindeligt kvartal.

Det i forbindelse med udbytteudlodningen, at vi nødt til at tage en beslutning omkring det, og der lå vi også cirka på det her niveau, da vi tog beslutningen om udbyttet, som blev udloddet i marts måned. Og ligesom i marts måned tænker jeg, at det fornuftigt nok at ligge med en lidt højere kernekapital nu, hvis vi har en forventning om lidt positiv udlånsudvikling resten af året.

Ikke nødvendigvis, at det bliver en meget kraftig vækst, men dog fint at ligge lidt bedre på kernekapitalen her i starten af året. Og så også i lyset af den geopolitiske uro der har været i første kvartal, jamen så det egentlig udmærket at ligge komfortabelt her.

Så alt i alt en fin kapitalsituation, hverken for meget eller for lidt i min optik. Hvis vi så tager en kort status på det hele, jamen rentefaldet, der kom sidste år, jamen det bemærkes.

Og balanceudviklingen har vi drøftet et par gange på investorpræsentationer, men der vil jeg sige, jamen det følger egentlig den forventning, der har været nogle store byggekreditter, som vi kunne se skulle indfries, og det også det, der forplanter sig hos os. Og så der den store indlånsstigning, 1,2 milliarder på et år.

Det ret voldsomt. Men samlet set så synes jeg, vi står godt markedspositionen.

Ja, umiddelbart vurderer vi, vi tæt på et all-time high på markedsandel, lidt afhængig af, hvordan man gør det op, men vi ligger ganske fornuftigt der. Hvis vi begynder at kigge lidt fremad og også på nogle af de ting, der kunne påvirke ind mod Grønland, jamen så kan man se, at det her samarbejde med Danmark, EU så småt begynder at have en betydning.

Ikke nødvendigvis noget, der direkte smitter af i bankens bøger på helt kort sigt, men dog en styrkelse af den offentlige økonomi, som jo også giver et lidt bedre råderum der. Jeg har været inde på det her med de private investeringer, hvor jeg måske havde haft en forventning om, at turismeefterspørgslen ville have igangsat nogle flere byggerier og nogle flere investeringer på det her tidspunkt.

Vi ser investeringer i turismeområdet, men der kunne godt ske noget mere. Og hvornår der kommer gang i noget, jamen det et godt spørgsmål, men der bør ske noget på det område inden længe.

Der i hvert fald et stort turisttryk ind mod Grønland, det var der sidste år, og det der også en tydelig tegn på, at der også i år. En positiv ting fiskeriet gik væsentligt bedre i den sidste del af '25 end nogen nok havde forventet.

Og det samme start med 2026. Det godt for fiskeriselskaberne, det godt for købekraften rundt omkring.

Der mange, der mærker, når det går godt i fiskeriet, og det også godt for den offentlige økonomi, hvor der blandt andet jo nogle fiskeriafgifter, der hjælper der. Men væsentlig bedre fiskerisituation i den periode, jeg lige nævner her.

Og det tyder også på, at 2026 godt kunne blive lidt bedre på fiskeriområdet generelt end der måske var forventet, da vi gik ind i året. Vi har set Polar Seafood komme med rekordregnskab for 2025, og vi har også set Royal Greenland komme med pænere tal, end det så ud til tidligere i 2025, så egentlig ganske positivt på det område.

Hvis vi tager den sidste slide, jeg har med her, så vil jeg egentlig fokusere ude i højre side, inden vi ser, om der nogle spørgsmål fra Rasmus eller fra andre. Usikkerhedssiden, usikkerhed lyder kun negativt.

Det det ikke nødvendigvis. Der kan godt være positive usikkerheder selvfølgelig.

Men på den negative side kunne man jo også sige, at den her geopolitiske tryk dog et bagtæppe i forhold til, hvad der foregår i Grønland. Det kan godt betyde noget på investeringer for eksempel fra Danmark og EU, som på den positive side, men selvfølgelig der også en usikkerhedsfaktor, som kan virke negativt.

Irankrigen har også afledte effekter til Grønland naturligvis på rente og på energipriser. Vi har en anden mekanik heroppe, idet en del af oliepriserne bliver fastlåst med nogle længere kontrakter, så vi har ikke set den samme negative effekt, som man ser i Danmark.

Ja. Jeg har vist været inde på de forskellige områder, jeg tror, jeg vil lade det være ordene for nu og så se, om der nogle spørgsmål.

Glimrende, Martin. Tak for gennemgangen her.

Ja, men lad os kaste os over lidt af de spørgsmål, der, og vi kan jo lige tage noget af det sidste, som du nævnte, og du var sådan set også lidt inde på, hvad det var, men der en, der spørger her: "Irankrigen nævnes som usikkerhed. Hvilken effekt ser I konkret over til Grønland?

Altså inflation, rente, energipriser eller nogle helt fjerde ting?" Men det kan være, vi lige skulle prøve at vende det lidt yderligere end det, du lige fik nævnt før i hvert fald.

Ja.

Jamen, jeg vil sige, de effekter, man vil se andre steder, skal man jo i princippet også se her. Altså hvis der en påvirkning på fødevarer, på transportpriser eller hvad hedder det i transportsektoren, den slags, vil der jo være en effekt.

Altså det kan man jo ikke holde sig fri af. Der, hvor vi har en afviger, det, at KNI laver store oliesikringer på hele importen af olie til Grønland.

Og det kommer altså forbrugerne til gode, ved at man ikke ligger og råber rundt på priserne hele tiden. Det godt på det her tidspunkt.

Det ikke altid, jeg synes, det godt, men det dog en mekanisme, der der. Og lige i den her tid, jamen så fjerner det jo noget umiddelbar usikkerhed.

Men selvfølgelig importerer vi noget inflation, det kan ikke undgås, på fødevaresiden, og fordi der jo også transportsomkostninger for eksempel på fødevaresiden. Men om og hvor meget det kommer til at betyde for flypassagerer, det har jeg ikke set noget på endnu.

Der må komme noget der, men jeg lidt usikker på det. Umiddelbart vil jeg mene, at de samlede effekter i Grønland mindre end i Danmark qua de her faste oliekontrakter.

Yes. Og hvis vi kigger, hvad hedder det, på venstre på sliden, så nævner du også det her med de nye forventninger der i bullet to, altså de her 185 til 205 fra, hvad hedder det...

Nej, det en stavefejl, Rasmus. Det hedder 180 til 205.

Ja, ja, det slog mig også lige, fordi det synes jeg da virkeligt, at det... Men hvad hedder det, kan du give sådan lidt indsigt i, hvor stor sådan isoleret effekt der fra BEC-handlen, og hvor meget andet?

Det alene BEC, det du laver opjustering på her, og også lidt omkring, ja, hvornår man forventer en closing, og hvad det, man sådan skal have på plads inden? Det ligger da også nævnt i meddelelsen også, men...

Altså vi har ikke sagt noget præcist, helt præcist på det. Og der respekt for, at de kommercielle vilkår i aftalen ikke offentliggjort.

Men den samlede effekt fra BEC-aftalen og andre forhold i banken betyder, at vi lavede den her opjustering. Men jeg sagde, jeg synes ikke, jeg har givet udtryk for en hel masse, som skulle ændre på den sådan almindelige driftsforventning, så selvfølgelig det meste noget, der kommer fra BEC-aftalen.

Men omvendt kunne der også være noget, der var negativt, som blevet opvejet. Så man kan ikke lægge alt for meget i det andet end at det udløses samtidig med BEC-aftalen, og det selvfølgelig, fordi det den væsentligste forklaring.

Lige nu der jo en proces, hvor det skal forbi både Finanstilsyn og konkurrencemyndigheder, og som det også meldt ud i pressemeddelelsen, jamen så der jo en proces med det og en forventning om, at i andet halvår, så kommer det på plads. Så det jo egentlig forudsætningen om, at det kommer på plads i andet halvår, at vi kommer med en fondsbørsmeddelelse.

Men da alle parter i aftalen har den forventning, så det også derfor, vi har meldt ud, som vi har gjort.

Ja. Ja, fordi hvis man kigger på det, altså der har jo været også en anden transaktion i sektoren med et compagni og SDC og sådan nogle ting, fordi der var vel ikke sådan lige umiddelbart noget, der i forhold til konkurrencemyndigheder, hvor man kan sige, BEC har så dominerende en position, og så sammen med Nykredit, der kan være nogle ting.

Altså sådan lige umiddelbart man kan tænke sig til i hvert fald.

Det vil jeg ikke udtale mig om. Altså det der jo lavet vurderinger på.

Nu bliver det sendt ind til myndighedernes behandling.

Godt. Så blev der også spurgt lidt til den her forventning om kraftig turismeefterspørgsel giver grundlag for vækst.

Og der bliver spurgt lidt ind til, altså kan man allerede nu, man kan sige, sæsonen her jo sådan snart forestående, går jeg ud fra, det også sådan, hvad hedder det, hen over sommeren her, der de bedste muligheder for turister og sådan noget også. Altså får I nogle meldinger sådan fra det her hotel, restauration, transport omkring, altså at der faktisk begyndt at være booket pænt op i de ting?

Ja, helt sikkert. Altså jeg vil sige, den endelige facitliste den har man faktisk allerede, når vi når til september.

Og man meget tæt på at kende ret tydelige forventninger på det her tidspunkt, fordi bookingerne ligger der langt det meste. Så tydelige indikatorer på, at det kunne blive lige så godt som sidste år.

Det tror jeg godt, jeg tør sige. Det godt for turismesektoren, og at de kan tjene nogle penge, og det skulle jo gerne udmønte sig i efter min mening i hvert fald, at der også bliver foretaget nogle flere investeringer.

Fordi vi har jo en infrastruktur, som sagtens kan bære, at der kan flyve nogle flere fly hertil, og der kan komme flere turister. Men de skal også have nogle gode oplevelser, og de skal have nogle steder at bo, for at det giver rigtig værdi samfundsmæssigt.

Krydstogtskibe giver også værdi, og i særdeleshed hvis de også bliver turnaroundet i Grønland og ikke i Island eller i Canada. Så alene turnaround på jeg vil tro, der op mod 70 krydstogtsanløb i bare Nuuk her de kommende få måneder.

Hvis en stor del af dem får turnaround i Nuuk, jamen så afsmitter det jo altså noget eller det kommer til at give noget økonomi. Og det så vi allerede en pæn start på sidste år, og jeg sikker på, der også kommer en hel del i år.

Men noget, der virkelig vil rykke, det vil jo være, når vi ser investeringer i hotelkapacitet, oplevelseskapacitet, og der synes jeg, det går lidt for langsomt. Det vil jeg da gerne have, der sker mere.

Godt. Jamen, det kan jo bringe os videre til noget af det næste, fordi der var også et spørgsmål her.

Jeg hopper lige over på den her med udlånet, og du var også lidt inde på nogle af tingene der. Der bliver spurgt her lidt: "Udlån falder de her cirka 23 millioner kontra ultimo '25, men I forventer stigning i resten af året.

Så hvilke segmenter skal trække, og hvad statusen på private investeringer, boligmarked?" Du nævner også noget med et øget antal bolighandler i 2026.

Jamen, det letteste selvfølgelig, hvis det sådan lidt større klumper på erhvervssiden. Men jeg tror faktisk, det bliver lidt af det hele.

Jeg tror faktisk, det realistisk, at vi ser en stigning i privat, efter vi i en periode har set fald. Og jeg tror også, vi kommer til at se en stigning på erhvervsområdet.

Og måske egentlig altså hvis vi kan komme igennem det her kraftige altså det at det høje renteniveau tilbage i '23, '24, det lagde altså en dæmper på investeringer og byggeaktivitet. Og det viser sig først flere kvartaler senere, når de byggerier, der var i gang, at de bliver indfriet, og der så ikke kommet nogle nye i gang.

Der tror jeg altså, hvis vi kan se en bund her i '25 og så første kvartal '26, det tror jeg faktisk ikke helt urealistisk. Og så vil det her lavere renteniveau jo betyde, at der lidt mere gang i aktiviteten.

Og det som sagt, så glæder jeg mig for at se det på bolighandlerne, positivt. Og også bedre end sidste del af '25 faktisk, men '26 starter med egentlig for mig en lille smule overraskende, at den så pæn i lyset af, hvordan januar og februar var sådan rent samfundsmæssigt i forhold til det her geopolitiske pres.

Ja. Altså sammensætningen af boligmassen i Grønland, kan du give os lidt på det også, Martin?

Altså i forhold til hvad har du at tappe ind i, kan man sige, i forhold til det her med bolighandlerne, hvis der kommer lidt mere optimisme også?

Altså det jo et lille land, og markedet jo meget opsplittet, så Nuuk i grove termer det lidt farligt at sige, når der også andre byer, men Nuuk jo markedet. Men Ilulissat også ved at blive til et marked, og Sisimiut også et marked.

Så de tre største byer der ved at være et reelt boligmarked. Og Nuuk helt klart et boligmarked.

Der har vi jo helt almindelige boligmarkedsstrukturer, som man kender det andre steder fra. Men der stadigvæk en relativt stor offentlig ejerandel, og der også en relativt stor del, der ejet af større virksomheder, som man bruger det til personaleboliger.

Så jeg tror, vi kommer til at se en bevægelse, hvor det går fra, at det offentlige ejer til, at det private ejer. Så hvis det offentlige sælger eller store selskaber sælger deres boliger til lejerne, for eksempel medarbejdere, jamen så kan det jo blive til forretning i en bank, uden nødvendigvis at man kan se det som en BNP-udvikling.

Så der nogle strukturelle forhold, som godt kan blive bedre og forventer bliver bedre, som kan drive lidt mere vækst end man lige skulle tro ud fra, når man bare kigger på BNP-udviklingen.

Og hvordan med finansiering? Nu der jo en lille diskussion i Danmark om det her med prioritetslån kontra realkreditlån og sådan noget der.

Hvordan den foretrukne finansiering hos dig? Det en problematik også det her med, at der kommer mere på bankbalance?

Eller nogen synes jo, det en problematik, og der jo ikke enighed om det, kan jeg godt se blandt, ja, finansieringsbranchen.

Nej, altså vi har jo haft en struktur her, hvor det har været fastforrentede realkreditlån med afdrag. Der har været, jeg vil sige, det vi snakker, hvis ikke 100%, så i hvert fald langt op i 90'erne af, hvad der af finansiering.

Og det jo ekstremt stabiliserende for boligejerne og for samfundet. Så vi har ikke haft den udfordring.

Omvendt så kan man jo sige, at det betyder jo også, at hvis du har en lidt stejl rentekurve, og realkreditten ser lidt dyr ud i forhold til en kort rente, jamen så kommer der heller ikke lige så meget gang i boligefterspørgslen, som der ville have gjort, hvis du finansierede det kortere. Men der jo også risici i det både for boligejerne og for finansieringskilderne, så det lige at finde balancen.

Så vi har ikke den udfordring, som man har i Danmark og heller ikke den diskussion. Om der kunne komme mere finansiering ved kort rente, det må tiden vise.

Ja. Og også når vi kigger på udlånet, der sådan ligger mere eller mindre fladt, så vel fair at sige, kontra ultimo året.

Men du nævner stadigvæk lidt det her med, det jeres fornemmelse, at I tager noget markedsandel også, ikke? Kan du...

Jo, det kan vi jo se, hvis vi kigger på Føroya Banki, som vores nærmeste konkurrent og den eneste med filialer, jamen så de jo faldet med 30% på et år. Og vi faldet, hvad bliver det her, 4 eller sådan noget lignende.

Så ud fra den betragtning så står vi jo egentlig godt nok markedsandelsmæssigt. Men jeg kan jo ikke leve af, at de falder.

Jeg skal jo have vores til at vokse. Så og jeg har en god grund til at have en forventning om, at vi også kommer til at se noget vækst.

Da vi jo spejl af samfundet, så kommer vi jo ikke til at se en situation, hvor vi vokser helt vildt. Men det ville være umuligt.

Men alene det at få det vendt til at være 2, 3 eller 4 eller 5% vækst, jamen så vi da et andet sted end en minus en halv eller 2 eller 3 eller hvor meget vi har været på.

Godt. Og et sidste spørgsmål, jeg kan også se, vores tid ved at være gået her, men hvad hedder det, der bliver konstateret lidt det her med aktiekursen, den så kommet lidt ned, men handler stadigvæk på et forholdsvis højt niveau.

Der bliver spurgt lidt om, om man har overvejet aktiesplit, og der nogle formalier i forhold til sådan noget, der skal være på plads? Det selvfølgelig ikke noget, du bare træffer beslutning om alene, går jeg ud fra.

Men hvad sådan typisk et forløb med sådan noget, hvis det skulle overvejes?

Det ikke noget, vi overvejer.

Nej. Overhovedet.

Kort.

Jamen, ved du hvad, Martin, vi slutter med det som det sidste for i dag. Tak til dig for at stille op, og tak til jer, der lyttede og så med og stillede nogle gode spørgsmål.

Jeg vil bare ønske, ja, en god forlænget weekend for en dels vedkommende, tænker jeg. Så god dag.

Tak.

Ja. Selv tak.