Til at hjælpe os igennem dagens præsentation og til at svare på spørgsmål igen, der har vi CEO Ulrich Krasilnikoff og CSO Andreas Kjær. Som altid, der er en boks nedenunder, stil meget gerne spørgsmål.

Der er kommet rigtig mange ind. Jeg kommer til at prøve at gruppere dem og prøve at tage nogle af de væsentligste, men vi når simpelthen ikke igennem alle spørgsmål, men I er selvfølgelig mere end velkomne til at blive ved med at stille dem, men vi når næppe igennem dem allesammen i dag desværre.

Så for nu, så vil jeg overlade ordet til dig, Ulrich.

Tak. Mange tak, og tak for at have os i dag, og vi vil jo præsentere dels vores interimsrapport her per 30.06.26, og så også give en opdatering på de interessante ting, der er sket her i den forløbne periode og bevæggrundene bagved.

En kort agenda. Lige et kort ord på vores finansielle status per 30.06., og dernæst hvad er det for nogle highlights, vi har realiseret her i Q2 og efterfølgende, og dernæst vil vi komme ind på vores company strategi for 2026, som selvfølgelig også rækker ind i 2027, og efterfølgende vil vi prøve at besvare nogle af de mange gode spørgsmål, der er kommet ind for fra jer investorer.

Ganske kort, og jeg vil kun fokusere på H1-tallene per 30.06., og det er et har vi et forventet tab på 22,8 millioner sammenholdt med 22,3 sidste år, så det er på samme niveau, og operating loss det er så inklusiv lønninger og afskrivninger, det er på 26,7 mod 25,2 sidste år. Kigger vi på det samlede tab for hele perioden, altså 1.

januar til 30.06., jamen så er det på 29,5 millioner mod 27,1 sidste år. Så nogenlunde samme niveau, og indregner vi skattefordelen ved at have et underskud, jamen så er nettotabet for perioden 26,7 millioner mod 24,4 året før.

Vores samlede balance er per 30.06. 56 millioner mod 44,7 sidste år, og den væsentlige forskydning er vores at vi har en bedre kasseposition per 30.06., end vi havde sidste år, idet vi blandt andet har 41 millioner i kassen per 30.06.

mod 29 sidste år. Jeg vil ikke gå ind på selve Q2-tallene, fordi det er bare en residual af Q1 og så hvad de var per 30.06.

Kigger vi på hvad det er for nogle highlights, vi har fra Q2 og efterfølgende, jamen det der er sket i 2. kvartal, det er dels, at Andreas og jeg, vi har konsolideret vores Curasight-aktier i i et fælles nyt holdingselskab, der hedder Curacap 2, og det er for at sikre en mere ensartet kommunikation og også ejerskabsstruktur i forhold til dem, vi måtte snakke med fremadrettet, og det er også et stærkt signal at sende til blandt US-interessenter, vil jeg sige, at de kan se, at ledelse og founder er stærkt committed ikke bare som ledelse, men også som som ejer i i selskabet.

Den 8. juni offentliggjorde vi blandt andet, at vi havde meget interessante og opløftende præliminære read-outs for vores fase 1-studie i hjernekræft i uTRACE.

Og det er jo det, vi også har brugt i forhold til det, vi kommer til senere, vores protokolændring. Den 22.

juni annoncerede vi et mindre directed issue, hvor vi rejste 20 millioner danske kroner før transaktionsomkostninger, og det er med til at ligesom sikre også vores vores finansielle runway videre frem. Her for nylig, for en måneds tid siden, der annoncerede vi så også, at vi har gennemført et protokoltillæg, eller i hvert fald har ansøgt om at gøre det.

Vi har ikke fået de endelige myndighedsgodkendelser endnu, men der forventer vi at få meget snart. Men Andreas kommer ind på det nærmere, bevæggrundene bagved og hvorfor det stiller os meget stærkere efterfølgende.

Og det blev det, vi kommunikerede den 27.06. 27., ja.

Så vil jeg overlade ordet til Andreas, som vil tage igennem vores strategi og den seneste opdatering på den kliniske pipeline.

Ja, tak skal du have, Ulrich, og ja, velkommen til alle. Jeg vil prøve at gå relativt hurtigt igennem det overordnede, sådan at vi når frem til det, der måske lige nu er det mest interessante omkring GBM-studiet.

Men vil bare minde alle om, at det, som vi arbejder på, det er jo et såkaldt first-in-class radioligandterapi, og det vil sige, det det er ikke bare en kopi af noget, mange andre gør, og det er, at vi targeterer det her cancertarget, der hedder uPAR, som har fordelen, at det er udtrykt bredt i solide tumorer. Så vi udvikler teknologien én gang, og så kan vi bruge den på mange cancertyper.

Det gør så også, man kan sige, det er det, man også kalder pipeline in a drug. Vi er clinical stage, og det er noget, man ikke skal overse.

Vi har jo scannet, nu er vi kommet op på 500 patienter i ni forskellige clinical trials med uTRACE. Og hvad betyder det?

Jo, det betyder, at vi har set, at vores stof, det optages i tumorerne i 85% eller mere af de her 500 patienter, vi har været igennem. Og det er der faktisk ikke hvis nogen, der er på vores stadie, der kan vise.

Man kan vise på mange andre måder, at der er uPAR, men vi har altså faktisk vist, at det binder sig, ikke med terapiversionen endnu, men med den, vi bruger til imaging, der jo i parentes bemærket er det samme stof. Så det er det er en god positionering, især i en tid, hvor pharma begynder at kigge efter noget, der kan differentiere dem.

Der var ligesom en tidlig fase, hvor det meget var de samme targets, der kom, kan man sige, inkrementelle ændringer, men nu er man faktisk mere interesseret i noget, der er mere nyt, mere banebrydende, og der er vi sådan set fornuftigt positioneret i den del. Det er bare for at sige, at vi har jo mange gange sagt, at det nok er et af de mest spændende steder, hvis ikke det mest spændende sted at være inden for kræftbehandling, at være i radiopharmaceuticals eller i radioligandterapi, som vi er, altså radioaktive lægemidler.

Og der har været transaktioner gennem, ja, især de sidste 8 år, startede i 2018 med Novartis, der købte to selskaber, men det er bestemt ikke stoppet, og det tager til, og således har Curium lagt et bud ind på Lantheus, som er et selskab, der primært arbejder med radio-, altså med PET-tracer, det vil sige imaging-delen af det. Og de har altså lagt et bud ind på 8 milliarder US-dollar, og det bliver formentlig gennemført, hvis hvis myndighederne godkender det.

Så ikke mindre spændende. Og som sagt, så kigger industrien, fra de diskussioner vi har med dem, mere og mere efter at differentiere sig, og der er uPAR en sådan differentiator.

Og uPAR er jo et velvalideret tumormarkør, altså udtrykkes primært på tumorer og stort set ikke på andet væv. Samtidig er det også en elegant markør, fordi den er på tværs af tumorer, og så er det sådan, at den er udtrykt højere, jo mere aggressiv tumor er, og det vil sige, der er ligesom indbygget, at de patienter tumorer, der har mest brug for behandlingen, det er også dem, vi nemmest vil kunne behandle, for vi har mest at binde til.

Man kan omvendt sige, hvis uPAR ikke er udtrykt, ja, så er tumorerne faktisk også relativt godartede, og så er det ikke så meget, man går glip af. Vores vores system er jo, som I ved, uTRACE og uTREAT, hvor vi har, hvad hedder det, en version til billeddannelse, til PET, med med harmløs radioaktivitet på, og så til behandling med effektiv og skadelig stråling, der er der er beregnet til at slå tumorcellerne ihjel.

Og ja, hvorfor er det smart at lave radioaktiv eller strålebehandling på den her måde? Det er, fordi at hovedparten af patienter, det er faktisk nærmere 60% end 50%, de får stråleterapi i dag mod deres tumorer.

Og det er, fordi man ved, stråler virker. Man kan ikke være modstandsdygtig over for stråler.

De giver man tilstrækkelig dosis, ja, så dræber man cellerne. Og det, vi gør, det er, at vi flytter det over.

Vi og andre, vi er jo ikke de eneste, der laver radioligandterapi, vi er bare de eneste, der laver det på den her måde, specifikke måde, som vi gør det på. Det er, at man flytter det over på en måde, hvor det både kan være mere skånsomt, fordi man stråler ikke lige så meget ind gennem rask væv, og at det også kan bruges på patienter, hvor man ikke kan bruge ekstern stråleterapi, altså fra strålekanoner, fordi at tumoren eller sygdommen er spredt.

Hvis man har metastaser over hele kroppen, vil man slå patienten ihjel på grund af strålerne til rask væv, hvis man prøvede at bestråle det hele. Men med radioligandterapiteknologien kan man altså godt indgive det og få det til at søge ud automatisk til alle steder, hvor tumor måtte have metastaser.

Det, der er unikt ved theranostics og radioligandterapi, det er, at det man kalder what you see is what we treat, og what we treat is what we see. Så ideen i, at man har de her det her par af en imaging-ligand og en terapiligand, og hvis man kan se, at der er optag på PET-scanningen, så ved man, altså kan man komme med nøjagtig det samme stof modificeret til terapi, fordi så ved vi, hvor det vil gå hen.

Ligesom man kan se på billedet her, hvor her ser I tumoren på MR, og her ser I, hvor liganden bliver optaget. Så vi har muligheden for at forudsige, om terapien når derhen, og det kan man ikke med andre typer behandling.

Der er rigtig mange andre typer behandling, hvor man i virkeligheden ikke ved i den enkelte patient, om terapien faktisk sætter sig på tumoren, når hen, hvor det skal virke. Det her er bare en anden måde at at at illustrere på, hvorfor radioligandterapi er elegant.

Det her, det er et glioblastom tegnet i en patient, og hvis man indgiver uTREAT eller andre stoffer, ja, så bliver det det er faktisk svarende til det scanning, I lige så, ja, så lyser det inde i tumoren, men ikke rigtig ude i det raske væv. Hvis man derimod bruger ekstern strålepatient med en strålekanon, ja, så stråler man fra mange vinkler, og så summerer det sig inde i tumoren.

Man får mest i tumoren, men det er en relativ ting. I kan se det, der er turkis, og det, der er gult, og det, der er orange, det er alt sammen rask væv, der også får betydelig stråling.

Og hvad og meget ofte er det faktisk strålingen til rask væv, grænsen for for den er jo skadelig, hvor langt hvor meget man kan give, der afgør, hvor meget stråleterapi man kan give. Og det vil sige, inden man i virkeligheden har givet tumoren så meget, som man egentlig ønskede.

Hvis vi så går videre, det her var ligesom baggrunden for teknologien, både det generelle koncept i theranostics, men selvfølgelig i specielt i vores uPAR-rettede uTREAT og uTRACE, så har vi jo en pipeline for hver af dem. Og for uTREAT, som er behandlingen, der igen husk, at vi har fordelen, at uPAR udtrykkes på tværs af solide tumorer.

Men vi har så valgt glioblastom som den første indikation, og det har vi gjort ud fra, at det er der, der er det største udækkede behov. Jeg kommer tilbage til det.

Og derfor også der, hvor det vil være vigtigst for at hjælpe patienterne, at vi har succes. Én ting er, vi kan hjælpe patienterne, men det ved myndighederne selvfølgelig også, og når der er noget, der er så håbløst som glioblastom, og der ikke rigtig er noget, der er godt i dag, så har man også det, vi kalder regulatorisk medvind.

Det vil sige, man har nogle forskellige programmer, hvor man kan gå hurtigere frem til en godkendelse. Man kan sige, tvivlen kommer lidt patienterne til gode i den forstand, at den byrde, man skal løfte i dokumentation, er en lille smule lavere.

Den skal selvfølgelig stadigvæk være sådan, at det er sikkert. Og her er så vores andre programmer nede.

I bemærker, at vi nu også nævner tyktarmskræft. Igen, det her er billedet, som vi tænker det lige nu, fordi teknologien virker bredere, men det er de fem, vi lige nu anser for de mest relevante ud fra: Hvor kan vi hjælpe patienterne?

Hvor er der udækket behov? Hvor er de terapier, der er der i dag, ikke så succesfulde, som man kunne ønske?

Hvis vi så går til uTRACE, så er det jo så sådan, at vi faktisk har gennem investigator-initierede studier været i alle de her indikationer. Det var som sagt ni studier i otte forskellige cancertyper, og det vil sige, vi ved, at det virker, det bliver optaget.

Vi ved også, at det helt generelt i de her tumortyper er prognostisk. Det vil sige, husk, jeg sagde, uPAR er højere udtrykt, jo mere aggressiv tumorer er, så det er heller ikke overraskende, at jo højere optag der er på vores scanninger, jo dårligere prognose har patienterne.

Og her har vi også én indikation, vi skubber frem. Det er jo også, fordi vi er et mindre selskab, så vi skal ikke starte det hele på en gang, og det er prostatakræft, og det er jo det her studie, som vi har partneret med Curium, og selvom tidslinjen er blevet flyttet, så er det faktisk rigtig, rigtig succesfuldt med inklusion af patienterne her.

Men altså nogle gange, ja, så er der lidt et par stykker færre, og så kommer man over på den anden side af et kvartalsskifte, men inklusionen går faktisk rigtig godt, ni på ni centre i tre forskellige lande: Danmark, Tyskland og Sverige. Så det er eksekvering på det studie.

Men hvis vi så fokuserer på det, der nok har mest interesse lige nu, og hvor der sker mest, fordi uTRACE i, hvad hedder det, prostatacancer, det er som sagt eksekvering, der kører faktisk ganske glat, så er vi så måske mere interesseret lige i at forklare, hvor vi er med hjernekræft. Og hjernekræft nævnte, at det er der, hvor vi ser det største udækkede medicinske behov.

Det er den hyppigste aggressive hjernekræft. Der er 30.000 af de her højaggressive tumorer om året i USA og EU, og desværre er det også en tumortype, man kan få gennem hele livet, og det betyder også, 10% er børn, der har canceren, og det er selvfølgelig ekstra stærk motivator for os at bringe det her frem.

Jeg skal så sige, at måden, man gør det på, det er, at man starter i voksne, og når man så har vist, at det er sikkert, og har de første data, så kan man eventuelt starte et program op i børn. Hvis det er noget, der kan virke både på voksne og børn, så starter man ikke typisk i børn.

I dag er det sådan, at det, man gør, det er en blanding af kirurgi, kemoterapi og stråleterapi. Bemærk, man giver stråleterapi, det vil sige, man ved, stråler virker.

Vi kommer til at give stråler på en anden måde. Og der er ikke sket noget med det her standardbehandling siden 2005.

Det er alligevel ganske sjældent, at der i mere end 20 år ikke sker noget, og det er jo ikke, fordi at den behandling er særlig god. Folk lever kun i gennemsnit cirka et år, efter de har fået diagnosen.

Så rigtig, rigtig, en af de allerværste cancerformer på prognose. Så der ville vi jo rigtig gerne kunne gøre en forskel.

Vi har vist med uTRACE, husk what you see is what you can treat, der har vi vist, at mere end 85% er uPAR-positive. Og heroppe kan I se, det er det er en såkaldt overlevelseskurve.

Det her, det er 100%, alle er i live heroppe, og så er den blå gruppe, det er dem, der har højt uPAR, og så kan I se, hvordan flere og flere falder fra. Hernede er halvdelen døde efter 6 måneder.

Hvis man har lavt uPAR, så er 90% i live, selv efter 3 år. Og hvad betyder det?

Jamen, det betyder, at de få patienter, der er lavere i uPAR, de går heller ikke glip af så meget ved ikke at kunne få behandlingen. Det dokumenterer, at det er intelligent, at vi netop går efter et target.

Det er indbygget, at de patienter, der har den dårlige prognose, det er dem, hvor man bedst kan bruge terapien. Vi har tidligere i dyrestudier med humane tumorer, humane glioblastomer, altså hjernetumorer, implanteret vist, at hvordan vi kan hindre, at de vokser.

Her ser I kurven, hvordan størrelsen på tumor vokser over tid. Det er i dage, det går hurtigt, når det er i mus, man laver forsøgene, og så bare ved at give en enkelt dosis, så kan vi hæmme den vækst meget længe.

Og i den virkelige verden, der giver man altså de her doser flere gange, typisk tre til fire gange. Det, vi så gør, det er, at den måde, vi går til hjernetumorer, fordi vi gerne vil have et meget højt optag, højest muligt optag, det er, at vi laver det såkaldte SIACI, altså et selektivt intra-, hvad hedder det, blodkar administration ind til tumoren.

Og det vil sige, i stedet for man giver det i en blodåre i armen, og så fordeler det sig over det hele og kan binde sig mere til andre organer, ja, så giver vi det op til de blodkar, der forsyner tumoren, men ikke ind i selve tumoren, for det vil ikke due på en god måde, fordi så skal det ligesom diffundere langsomt ud gennem tumoren. Vi vil have det ind gennem blodkarrene, der forsyner tumoren, fordi man ved, at tumorer er meget kraftigt forsynet med blodkar.

Det, vi så også har gjort, og det kommer jeg tilbage til, der er der er også nogle spørgsmål omkring, det er, vi så har givet mannitol, det er en måde, vi kan åbne blodhjernebarrieren på, der normalt gør, normalt når de her stoffer kun i en begrænset grad, for blodhjernebarrieren, den er så heller ikke tæt ved glioblastom, men vi vi har så initialt valgt at åbne med mannitol. Hvis vi så går videre her, så kan I se, at vi så gik i gang med det her studie i december '25, og det her viser så en af de patienter.

Her kan I se patienten i et billede, her sidder tumoren, og I kan se, hvor højt optag der er i tumoren, og hvor lidt der er i resten af hjernen. Her kan I se mere af patienten.

Det er bare en anden farvepalette, det er den samme tumor, der lyser orange her bag i hovedet, det er næsen, det er rygsøjlen her, herinde sidder hjernen. Der kan I se, hvordan der er optag der og meget lidt optag i det almindelige væv omkring.

Og det var det, vi beskrev som lovende, fordi vi kunne se, at vi kunne få meget stor mængde ind i tumoren. Men det, som vores hidtidige data så har vist os, og vi kunne se, at det blev siddende i tumoren i høj grad op til 24 timer, så er det så sådan, at vi er meget drevet af data.

Det det dummeste, man kan gøre, det er ikke at blive klogere af de ting, man ser. Og efter at have kigget på de første patienter, så har vores data vist, at det muligvis vil være muligt at få tilstrækkeligt og få gode data ved også ikke at åbne blodhjernebarrieren.

Og det gør jo selvfølgelig, hvis det var muligt, at det er enklere for lægerne at behandle, så man kan sige, man vil ikke åbne blodhjernebarrieren, hvis man ikke skal behøves at åbne blodhjernebarrieren. Så det er det, vi nu undersøger, det er det, vi nu har søgt om og forhåbentlig snart er i gang med.

Og det har så gjort, at vi har øget antallet af patienter. Og det er jo, fordi at hvis man skulle undersøge med mannitol på seks patienter, og man vil undersøge det uden mannitol, ja, så skal man nødt til igen at have en gruppe af samme størrelse, og derfor så bliver der selvfølgelig lagt ekstra patienter på.

Vi har så brugt udnyttet det det her tillæg til også at få tilføjet, at patienterne kan blive bedøvet, fordi at det viser sig fra vores invasive radiologer, at det vil være en fordel for dem. Det her kateter fører man meget tæt, tættest muligt på tumoren gennem blodkarrene, og hvis man bedøver patienterne, så er der ikke momentet i, at de bliver lidt urolige efter noget tid, så det giver simpelthen mere fred til lægerne til at få kateteret ind der, hvor man egentlig ønsker, det skal sidde.

Så to ting, der potentielt kan forbedre det, men som selvfølgelig tiden først vil vise, når vi har data, om rent faktisk også var tilfældet. Det er jo derfor, man undersøger det.

Vi har selvfølgelig en stærk formodning om, det forholder sig sådan, men det er data, der bestemmer, og det kommer vi selvfølgelig tilbage til, når vi ved noget mere om det. Så vil jeg sende den tilbage til Ulrich.

Tak, Andreas. Og ja, der står: "Hvorfor skal man investere i Curasight?"

Jamen, det er jo, fordi vi blandt andet er med til at at lave noget banebrydende, ikke bare inden for behandling af hjernekræft, men også inden for andre kræftsygdomme. Og for dem, ja, der måtte være nye investorer eller ikke kender til SEB's rapporter, så kom de også med en opdatering her i torsdags på baggrund af vores kvartalsrapport, men selvfølgelig også på baggrund af vores justerede tidslinje.

Og overskriften på deres opdatering er, det er ikke noget, jeg har skrevet, det er direkte citat fra dem, det er: "Curasight Makes A Smart Move on uTREAT". Og det er en forlængelse af det også, som Andreas har sagt, at vi vil gerne stå så stærkt med så stærkt et datasæt på uTREAT, efter vi har gennemført studiet, og fordi det giver os nogle helt andre positioner også i forhold til forhandling med dem, vi måtte snakke med efterfølgende her, enten på den ene eller anden måde.

Så det er det er underbygger også bare, at vi er datadrevet, men det forstår bankerne også godt, at det er den rigtige måde at gøre det på det her. Dernæst så har vi jo så taget os den frihed, kan man sige, at opdatere vores tidslinje til H1 2027 både for uTREAT og uTRACE, og jeg vil sige H1, det dækker altså januar 2027 frem til juni 2027, så det er ikke dermed ikke sagt, at det er 1.

juni 2027, vi forventer at komme ud med noget. Vi vil selvfølgelig lægge os i selen for hurtigst muligt at få de her data frem, også i forhold til uTREAT.

Vi afventer selvfølgelig stadigvæk myndighedernes endelige godkendelse af det her amendment, men der er rigtig god dialog med myndighederne, så vi forventer meget snart også forhåbentlig at kunne kommunikere noget omkring det. Og vi vil naturligvis også forsøge at være så transparente undervejs, men I skal også bare forstå, at der er også andre, der kigger os over skulderen, udover dem, der er investor i Curasight.

Det gør vores kære kollegaer og potentielle konkurrenter også, så det er en hårfin balance, hvordan får det her kommunikeret. Så dermed kan man sige, at H1 '27, det bliver et rigtig spændende år for for Curasight, og dermed også, at vi får nogle ret interessante triggere på på værdiskabelsen i selskabet.

Yes. Det var, hvad vi havde af præsentation, og så er der en række meget spændende spørgsmål også.

Det det må være en række, er vist det, der hedder mildt sagt. Men lad os springe ud i det.

Jeg synes allerede, I har været inde på noget af det. Protokolændringerne, hvorfor hvad ændrer I, og hvorfor netop nu?

Altså du ved, som I ligesom er inde på, dataene har vist det her, og det er jo specielt det her med mannitol, ikke? Altså du ved, der er nogle spørgsmålstegn på, hvorfor hvad er det i data, I har set her, hvorfor I I gør det her?

Jeg synes, du forklarer det meget godt, at hvis man kan undgå det, så har I en bedre behandling. Det synes jeg, det har vi sådan du ved, nemmere behandling og nemmere vej, men hvad er det af data, I der måske har set, at det at det kan lade sig gøre uden?

Ja, og jeg ved og jeg ved også, at altså der der var også der der er nogen vi blev ligesom spurgt: "Hvorfor fortæller vi ikke, nu viste patient to det, nu viste patient tre det, nu viste patient fire det?" Og det gør man ikke, det må man i øvrigt heller ikke gøre i forhold til, når man har en protokol, der skal sammenligne noget.

Det, vi har meldt ud, det var, at vi har set højt optag i tumor, fordi det er noget, kan man sige, det er meget faktuelt, og og og det er ikke noget, der sådan skal sammenlignes med noget, det kan man det sætter man en absolut værdi på. Og det det er jo det her, det går ud på, at vi skal sandsynliggøre, at vi kan få nok dosis i tumor, uden at vi når de her limits i i patienterne i øvrigt.

Så vi kan ikke vi kan ikke én for én sige, det er det samlede billede. Vi har jo erfaring i at køre studier, det er det samlede billede af de patienter, vi har set.

Herunder også for eksempel, jeg nævnte det her med, hvorfor dækker vi nu anæstesi på? Jamen, det er jo så efter de patienter, der har været igennem, har dem, der har udført det, sagt: "Jamen, det ville alligevel være en fordel, hvis patienten kunne ligge stille lidt længere, så ville vi kunne gøre det bedre."

Og så er det, man tager de data ind. Og så kan man jo vælge to veje.

Man kan vælge den vej, der siger: "Det er, som det er. Nu har vi nu har vi lavet det her, og så lukker vi lidt øjnene for at blive klogere af data, og det der er nogen, der bliver kede af, at nu kommer det til at tage lidt længere.

Det er bare ud over stepperne, og så går vi videre og får lukket det, og så forhåbentlig går det godt, og så kan vi starte vores fase 2-studie." Det, der er det dumme ved det efter min mening, det er, at der er ingen vej tilbage.

Den måde, vi får designet vores fase 2-studie på, det det skal jo være informeret af vores eller vores fase 2b og egentlig 3-studie, det vil være informeret af den viden, altså det kan vi jo kun designe på baggrund af, hvad vi ved fra det her studie, vi kører. Og hvis vi ligesom siger, jamen, vi er ikke interesserede i at blive klogere og lære mere, så er det rigtigt, så kunne vi starte det andet før tiden, men man kan ikke ændre sådan et studie.

Så hvis det ikke fejler, det kedelige er at stå med et studie med 150 patienter, og så er der nogen, der siger: "Det var da ærgerligt, I ikke brugte anæstesi, for så havde I fået bedre data, eller det er nu ærgerligt, at I var nødt til at åbne blodhjernebarrieren." Og det vil sige, at og det er også det, som som SEB jo anerkender, at at det er faktisk det smarte træk.

Altså det er det smarte træk at sige, at vi ved godt, investorerne måske kan kan blive lidt ærgerlige over, at nu er der en forsinkelse, men men tænk bare, hvad vi kan få ekstra data, og hvor meget sikrere vi er, når vi starter på det dyre, meget dyrere fase 2b- og 3-studier. Og og det er det, vi gør.

Så så de ting, vi har set, der åbnede det mulighed for, at måske kan vi komme igennem det uden mannitol, der er en procedure mindre. Det gør det så også kortere i relation til det her med, at patienterne kan ligge mere stille.

Og så lagde vi anæstesi på. Der det lyder måske af mere, end det er, men for dem, der udfører det, er det en lille ting at at bedøve folk.

Og og hvis patienterne er lidt nervøse, så er det i virkeligheden også det er noget, patienterne også vil være glade for. Så så det er egentlig der, det står.

Og så måske lige det sidste, at at hvor jeg sagde med, jamen, hvorfor får hvorfor kommer der ikke data per patient? Det er, fordi det bliver en slingrekurs.

Nu skal man forestille sig, vi har nogle data med mannitol, og så kører vi det uden mannitol, og så får vi måske noget, der ser bedre ud i patient et, og noget, der ser dårligere ud i patient to, og så noget, der ser bedre ud i de fire næste patienter. Hvis det var tilfældet, jamen, så er der fem fem ud af seks patienter, hvor det så klart bedre ud uden mannitol eller lige så godt.

Det ville så være konklusionen. Men hvis vi gik og meldte ud efter én patient, og det er rent statistisk, altså hvad vi tror og synes og ser en enkelt patient, bortset fra det med dosis, fordi det det er noget, man kan være meget faktuel omkring, ja, så er det statistikken, det vil sige, det er noget, hvor grupper og det samlede billede bliver tegnet.

Det eneste, man kan melde ud løbende, det er safety, fordi det bliver rapporteret. Det vil sige, at at vi vil helt klart, hvis altså vi kan sige, at for de yderligere patienter, der har været i, har der heller ikke været nogle safety issues.

Det er nemlig noget, der bliver rapporteret løbende. Så det var egentlig sådan måske en lidt lang forklaring, men men men at sige, at det det er meget, meget vigtigt at sige, jamen, vi er meget vi vil det bedste for patienterne, og og vi synes ikke, de her måneders forsinkelser er er noget, der er en ret stor pris for at ende med noget, der forhåbentlig kan være bedre og lettere og for at være sikre på,

Ja, og ikke specielt til designet ikke specielt til designet af af fase 2.

at vi ikke fejler. Så det håber jeg sådan lidt svarede på på nogle af de spørgsmål, der var omkring den del.

Det det tror jeg helt sikkert. Og så data fra første kohorte, hvorfor ser vi dem ikke?

Det tror jeg allerede, Ulrich, du måske har løftet lidt af sløret for. Der er andre end investorer, der ser jer over skuldrene.

Er det er en del af forklaringen?

Jamen, det hænger jo sammen med det, Andreas også lige har sagt, at vi er nødt til at se det i en kontekst, altså et for et broad-minded billede. Og det det, vi arbejder på, det er jo selvfølgelig at skabe det stærkeste datasæt for fase 1, for det ændrer også den kvalitet, vi så vil have efterfølgende med mulige partnere, fordi så har vi afværgret mange af de her tvivlsspørgsmål, der kan opstå i forhold til fase 2-designet.

Så er der et meget, meget direkte spørgsmål. Jeg ved ikke, om I vil svare på det: "I satser på ambitiøst mål om at levere 100 Gray eller mere observeret stråling.

Sikrer Kan I afsløre, om det er lykkedes i én eller flere patienter?" Det tænker jeg, det får jeg nok ikke ud af dig.

Nej, fordi det vi vi vi tager ikke enkeltdata, men det er ambitionen. Altså det det man gerne skal levere, er 60, og derfor har vi sat et lidt højere mål på 100, og det er jo det, altså det kommer der en konklusion på, når vi har været igennem alle patienterne.

Perfekt. Ulrich, jeg synes allerede, du har svaret på mange spørgsmål omkring tidslinjen.

Det kan vi ikke du ved, vi skal ikke forstå det som, at nu er det 9 måneder. I I I gør alt for det.

I kan ikke I kan ikke komme lidt nærmere. Du kan ikke komme lidt nærmere ind på, hvornår de første data, synes jeg ligesom, jeg kan høre på på på dine svar.

Altså, jeg tror også, Andreas nævnte i præsentationen, at der er måske Altså, en rollering af vores prostatastudie kører rigtig fint, og vi forventer og syv, ni, 13, at vi er færdige med at indrullere patienter, inden vi skal holde juleaften i år, ikke næste år, men i år. Og tilsvarende med nu har vi jo ikke fået godkendelse af myndighederne endnu på fase 1-studiet, altså det her amendment på uTREAT, så af den gode grund kan vi ikke sige, altså om det er en måned, vi går i gang, eller om det er 14 dage, det ved vi jo ikke endnu, men det er jo med til at rykke hele den samlede tidslinje.

Så det er derfor, vi har valgt at tage en konservativ betragtning nu, også for at vi ikke skuffer dem, vi skal snakke med senere hen, altså således at der er en entydig kommunikation også fremadrettet, men selvfølgelig baseret på en en fornuftig antagelse af, hvornår vi vil have topline results. Men altså, vi forventer også meget snart at kunne komme i gang med med det her opdaterede protokol for fase 1 i i hjernekræft og dermed få de næste seks patienter ind.

Så.

Og det er så Bare lige for for forklare det: Forventer I, toplinedata for fase 1 også indeholder effektsignaler, eller er det kun dosimetri og og sikkerhed, når når de skal fremlægges?

Ja, altså det det er ikke terapeutiske doser, der bliver givet. Så så det er dosimetri og safety, men der er det bare meget vigtigt at forstå, at hvis man ser, hvornår partnerskaber er blevet indgået, så er det på bagkant af de her data.

Og det skyldes, at folk jo, jeg var ved at sige, kan læse indenad, eller de kan selv gange op. Altså hvis hvis hvis vi kan levere én Gray til tumor og og og væsentlig mindre til nogle andre organer, så kan folk selv finde ud af, hvis nu dosisen havde været, og det var på den her måde, det var givet, hvad havde det så givet?

Så så man kan sige, det er mere grundlæggende end som så, det man kan levere i dosimetri. Altså nu brugte du ordet "kun", og og det er lidt forkert lige i den her sammenhæng.

Og det viser jo også igen, at at theranostics-området har en utrolig fordel i forhold til andre lægemiddeludviklingsområder, fordi i det øjeblik, man har set, hvordan fordeler det sig i patienter, og hvor meget bliver det hængende i tumor, og hvordan udskilles det, så kan man så kan man ligesom ekstrapolere sig til rigtig meget. Og og det er der, interessen bliver stor typisk.

Tjek. Jamen, så er der nok til dig, Ulrich.

Finansiering og runway frem mod data. Altså du 41 millioner kroner i kassen.

Du har ligesom indikeret, at skulle studierne ligge helt ude i enden, så kan vi nogenlunde regne, at der måske skal lidt penge ind inden, og det det kan vi jo så ikke, fordi du ved ikke, hvornår de her studiedage kommer. Så sådan overordnet strategi for du kan sige funding '27, '28.

Jeg forventer ikke, du fremlægger det her, men giv os nogle tanker omkring finansieringen.

Det det det kan jeg ikke, men men jeg kan bare sige, det er jo det er jo en del af min aftenbøn hver aften, inden jeg går i seng. Og tak for det, tak for det.

Så men og jeg vil også sige, som et hvis man er et succesfuldt biotekselskab, så skal du jo løbende rejse penge for og og til de her næste faser, ikke? Men altså det, vi tidligere har kommunikeret også i forbindelse med kapitalrejsningen i juni måned, det er, at vi er finansieret ind i i H1 '27.

Og vi forventer og arbejder på så også, at næste gang, der skal penge ombord, jamen så er det jo, må man sige, at der er noget synligt at at kommunikere i den sammenhæng også, og herunder også at vi har nogle topline results. Men omvendt, står der en investor og banker på døren og siger, han vil gerne ind nu eller andet der, så så er vi jo tvunget til at tage en en snak omkring det for at sikre hele tiden, at at der er løbende funding.

Men det er ikke det er ikke, kan man sige, det det er det, der er at sige lige nu, og men altså kapitalrejsning og funding, det er jo gælder alle selskaber, det er jo et løbende issue. Især når vi også vil vil vil videre frem.

Men men også for lige at at slå en krølle på det i forhold til, hvorfor er det, vi laver den her øvelse med med uTREAT, det er jo netop, fordi at så har vi det datasæt og den datapakke, som gør det rigtig interessant eventuelt for større selskaber at sige, at de vil lave en en partnerskabs- eller udlicensaftale med os. Og og det er det kan gå hen og blive rigtig interessant for for selskabet.

Og det der er nemlig også et spørgsmål her: "Du har tidligere sagt, at du ved før I måske går videre med fase 2 her, så så så så forventer du, det skal fundes med en partner. Er det også stadigvæk, du ved det, der ligger i jeres planer?"

Ja, det er det.

Ja.

Men altså, dermed ikke sagt, altså vi vi kigger på de muligheder, der opstår undervejs, og så må man jo tage en en nøgtern vurdering af, hvad hvad gavner selskabet bedst og dermed også aktionærerne på på den lange bane.

Så er der et meget specifikt spørgsmål omkring en af konkurrentprodukterne. Det er simpelthen: "Hvordan ser I uPARs styrker og svagheder i forhold til den der Pixclara baseret på FET og 18F-FET aminosyre PET-tracer, som afventer FDA-godkendelse?"

Altså hvad sådan sådan lidt en fornemmelse af, når I nu når I nu forsinker det lidt, er det så for os investorer et problem? Altså er der noget, der kommer på og og og og kan tage markedet?

Så så sådan lidt en en fornemmelse af Nu bliver der spurgt til et meget specifikt produkt her, men men måske give os lidt ro i maven på, at det er en fornuftig beslutning at at vente, ud fra det her synspunkt.

Ja. Ja, altså Ja, altså jeg kan tage den, at at det det er ikke noget, vi ser som noget, der overhovedet interfererer med vores.

Altså det er i øvrigt er det et produkt, jeg kan sige akademisk, man har brugt i mange, mange år. Det det er bare nyt, at det er på vej frem mod at blive godkendt.

Og det det, det er, det er jo altså, det diagnosticerer, hvor hvor er der tumorer i hjernen. Det er det er sådan aminosyrer, altså byggesten af proteiner.

Og det viser ikke aggressiviteten, ligesom uPAR gør, og det viser ikke og det kan ikke bruges som companion, fordi man kan sige, uTRACE er jo en til en med uTREAT. Men det her er bare, du kan sige, det er lidt ligesom at lave en MR-scanning.

Altså ja, der sidder en tumor i det her område. Så kan det bruges til lidt andet end MR, fordi det er noget med blodhjernebarriere, altså at det kommer rundt i hele tumoren.

Men det er ikke det er et diagnostisk tool, og det kommer ikke til Vi kan ikke bruge FET til at se, om vi skal give uTREAT. Så vi føler os føler os meget upåvirket af det.

Og og som nævnt, er det altså noget, der i Europa i hvert fald er tilgængeligt. Altså det er tilgængeligt mange steder helt rutinemæssigt.

Det er bare ikke et kommercielt produkt.

Og jeg synes egentlig, der er der var et rigtig godt spørgsmål, hvor man ligesom siger: "Tag tag tag os med ind i bestyrelseslokalerne. Hvorfor har I truffet de beslutninger, I har?"

Det synes jeg egentlig, I har været meget godt igennem. Bedre data, fase 2, afvejning versus funding og og og forsinkelsen.

Og og og Ulrich, eller undskyld Andreas, du du giver os ligesom prøver at give os lidt ro i maven, at det ikke er, fordi I bliver indhentet på vejen. Er er det sådan Er det er det nogle af Altså, det ville jo være en risikovurdering, tænker jeg, der var taget med ind i bestyrelseslokalerne.

Det Det er jo altid en risiko at være længere om det, men jeg tror, hvis jeg skulle For det første, så er vi jo ligesom first-in-class. Altså vi vi har jo arbejdet, husk på også, hvor længe vi har eksisteret, og hvor længe vi har arbejdet, og det vil sige, nogen, der i dag kastede sig over uPAR, de ville de ville være bagud på point i i hele viden omkring uPAR og de data, der var genereret, de 500 scanninger for eksempel, vi har lavet.

At nå dertil, det kan man ikke lige gøre. Så så så det er jeg sådan set personligt ikke så nervøs for, og jeg vil sige, hvis man skal vægte det ind i forhold til at forhaste sig for meget, altså lave et dårligt fase 1-studie, der gør, man får lavet det næste studie sådan, at det fejler og bliver inkonklusivt, det er hvis man skal vægte de to ting op mod hinanden, så er den tidsforsinkelse, man pådrager sig her, efter min mening, en meget lav pris at betale i forhold til ikke at få ikke fået gjort det på den rigtige måde.

Og det tror jeg så, at det her bankerne jo i hvert fald er enige til. Jeg forstår godt, aktionærer, du ved, der kan se kursen blive påvirket af det, kan have en anden holdning til det, men men nu synes jeg i hvert fald, I har rimeligt taget os igennem, hvorfor hvad data Og men alle gerne vil se de her data, det har vi forståelse for, hvorfor de ikke bliver offentliggjort.

Dem var der jo rigtig mange spørgsmål til. Så tak til jer to.

Jeg ved godt, vi ikke kom ind i hver enkelt af de her spørgsmål. Jeg håber, folk har dannet sig et rimeligt billede af af af de beslutninger, og hvorfor de er taget her her over den seneste periode.

Så tak til jer to for at tage os igennem og rigtig tak til til alle tilhørende for for at stille en masse spørgsmål. Desværre kunne vi ikke svare på alle sammen, men jeg synes, vi kom sådan nogenlunde igennem nogle af af hovedlinjerne i det her.

Tak.

Tak.

God dag.