Velkommen til dagens præsentation, hvor jeg har fornøjelsen af at præsentere Qursight. I dag anledningen selvfølgelig Q1-regnskabet, men jeg tror også med mere fokus på de mange milepæle i første kvartal her, hvor vi skal også lidt hvad vi kan forvente os fremadrettet af data readouts, der vil være i fokus i dag på eventet.

Til at hjælpe os igennem dagens event og svare på spørgsmål i endningen, der har vi CEO Ulrik Krasilnikoff og CSO Andreas Kjær. Der en boks nedenunder, der allerede stillet rigtig mange spørgsmål.

Vi har en nogenlunde fast bagkant, så vi prøver at nå så mange af dem som overhovedet muligt. Men prøv at se, om jeres spørgsmål allerede stillet.

Men jeg vil simpelthen ikke tage mere tid, men overlade ordet til dig, Ulrik. Og for information, vi kan kommer til at præsentere i dag, hvor bag den fokus har vi udarbejdet en kort præsentation med baggrund for vores Q1-afrapportering, en disclaimer, forudsætter finanssammenhæng, de forward line, og det vi gerne vil præsentere for jer i dag, det en kort introduktion til vores Quret-targeting, og det næste, vi lige selv vil bruge på.

Vi har en strategi for at synes til Quret, hvad det, at vi har forberedt os. Og så kan I også se, hvad vi også skal.

Qursight stadig. Qursight et signeret.

Vi med. Sådan en sigt, de første.

Hvor spredning af cancer. Det det, der sker.

Og det ud fra viser, at vi simpelthen kan få det. For eksempel, hvis vi får et projekt, får test på, kan vi lægge det.

Så I selvom, at Cerenbert sige. Samtidig, så, at det sådan en som.

Og det fuldstændig. Forfærdeligt.

For at kunne se, at de, der. Det udgangspunkt.

De udgangspunkt. Det udgangspunkt.

Så vil jeg give. For eksempel, spændende.

Spændende tider synes vi, det, der sker en masse, men det skal jo ikke forhindre, at vi lige forstarter nogle nye med løbet igennem, hvad det overordnede koncept for Qursight. Så det vi laver, det first in class radiovigilant terapi mod UPAR.

Og radiovigilant terapi, det jo det her, hvor man sprøjter så at sige stråleterapien ind, og den sætter sig hen til tumoren. Og vi unikke, det også derfor, der står first in class, ved at vi kigger på UPAR-targetet.

Og UPAR, det cancer-specifikt, så specifikt som noget bliver i biologi, men det ikke cancer-typespecifikt. Og det vil sige, vi har fordelen af, at vi udvikler ét lægemiddel, og så kan vi bruge det på tværs af solide tumorer.

Det derfor, vi kan lave det, der hedder basket-studie. Det kommer jeg tilbage til.

Det i modsætning til de fleste andre selskaber, der opererer i området, som for eksempel PSMA, jamen så man bundet til, at det praktisk kun prostatacancer. Så det sådan, at UPAR, det også et intelligent target, fordi jo mere aggressiv tumoren, jo mere det udtrykt.

Og det vil sige, jo mere en tumor har behov for at blive behandlet, jo mere der det håndtag, vi bruger til at få vores terapi ind. Og det faktisk i modsætning til for eksempel det, man gør ved neuroendokrine tumorer.

Der det faktisk et target, der forsvinder, hvis tumoren bliver aggressiv. Så man kan sige, der sådan indbygget en intelligent targetering her.

Og så har vi jo arbejdet med det her i væsentlig mere end 10 år efterhånden, og det vil sige, vi kender jo UPAR-biologien og har arbejdet i det her felt ind og ud. Og det bærer også en meget, meget stor værdi, at man kender hele biologien, man har alle målemetoderne inden for det.

Så ét target, ét drug, eller det man kan kalde pipeline i et enkelt drug. Og vi har jo gjort det, at UTreat, det vores behandlings-target, men vi har jo nøjagtigt det samme stof i den version, der hedder UTrace, og der har vi været i mere end 400 patienter, over 450 patienter faktisk, hvor vi har set, at det optages.

Og vi har så også det, der hedder companion diagnostic klar, det vil sige, vi har det her med, at man først laver et billede, what you see is what you treat, og så kommer man videre til behandling. Og det jo en stor fordel, fordi hvis big pharma skal købe ind i det her, så vil de måske være mest interesseret i terapien, og vil så spørge: Jamen har I den her companion diagnostic?

Og den har vi fuldt udviklet i GMP-kvalitet. Det nemlig det, vi benytter i vores UTrace-studie sammen med Qurient.

Så i clinical stage, der mange selskaber med en høj valuering, særligt amerikanske selskaber, der faktisk kun prækliniske. Så det jo ikke...

det hænder, folk på grund af vores valuation tror, at vi prækliniske, fordi de synes, det en lav valuation, når man i clinical stage. Men vi altså clinical stage med 450 patienter og nu også patienter i terapidelen.

Og det kommer jeg også tilbage til, det studie. Ja, og feltet her, det rødglødende, og det jo blandt andet derfor, vi har været repræsenteret både på J.

P. Morgan og Cowen Healthcare Conference, CD Cowen.

Og det jo altså her, hvor alt, der kan krybe og gå af pharma, der interesseret, også i vores felt, der. Og der kan vi se, at der en meget stor appetit, og i stedet for at være sådan lidt ukonkret, så kan vi bare sige, at transaktionerne, ja, de står i kø, og kursere, der var altså spørgsmål omkring landsøvelse og Qurient, og det kan vi komme lidt tilbage til senere, og den jo også meget relevant for vores område.

UPAR valideret. Altså vi ved fra de 450 patienter, vi har scannet, at det udtrykkes på de her solide tumorer, og det ved man også fra når man har taget biopsier i tumorerne.

Så det et valideret target. Det, der nyt, det, at vi nu nået patienter med at bruge det til det her radioligandterapi.

Igen, det egentlig en gentagelse af det, jeg sagde. Det den samme binder, altså peptidet A i 105, som så kan have forskellige isotoper på til imaging, UTrace, eller til terapi, så det UTreat.

Og ved at lave en scanning først og se, om der optag, så undgår man at behandle patienter, hvor terapien ikke vil virke. Man kan altså på forhånd sikre sig, om det sandsynligt, at det vil virke, og det noget af det, der har gjort, at succesraten inden for radioligandterapi højere end inden for andre terapier.

Man kan sige, der rigtig mange andre lægemidler, for eksempel det, der hedder ADC, som et stort felt. Der aner man i praksis ikke om lægemidlet hos den enkelte patient når frem til tumoren.

Der man ligesom afhængig af at se: Jamen kommer der så en effekt i store grupper? Så det faktisk det, der det smukke ved companion diagnostic og radioligandterapi.

Det bare for at minde om: Vi laver et drug, UTreat, der kan bruges til radioterapi, den nye skånsomme måde at lave radioterapi i solide tumorer. I dag det nærmere 60% af alle cancerpatienter med solide tumorer, der får ekstern stråleterapi.

Så potentielt kunne man konvertere hovedparten af de her patienter til at benytte den her teknologi. Det vil vi selvfølgelig ikke, der vil være mange forskellige spillere, men det mere for at sige, at hele feltet radioligandterapi, det vil være noget, som hovedparten af patienter får.

Og når man så dertil lægger, at også kræft, der spredt, vil kunne behandles med den her type terapi i modsætning til ekstern stråleterapi. Hvis først canceren spredt over hele kroppen, så kan man ikke lave ekstern stråleterapi.

Der vil man slå patienten ihjel med den stråledosis, det normale væv vil få, inden man fik nogen virkning. Så igen theranostik, det blandingen af terapi og diagnostik, man bruger samme target, og det der, hvor vi har UTrace og UTreat.

Det her et efterhånden ældre billede. Nu har vi jo også billeder med UTreat, men det her var UPAR PET, hvor man tydeligt kan se, at det der til venstre ses på MR, som det hvide område med krydset i, det en hjernetumor, glioblastom, og til højre kan man se, hvordan det rødt, det vil sige der et højt optag i tumoren.

Man kan også se, hvordan det ganske mørkeviolet eller sort i et almindeligt hjerte, og det vil sige den del får ikke nogen nævneværdig stråling, og det det, der gør det mere skånsomt. Så det i virkeligheden det, vi har illustreret til højre.

Det en tegning af det, jeg så på scanningen, og til venstre det så en tegning af, hvordan ekstern stråleterapi fungerer. Det fungerer med, at man stråler fra forskellige vinkler.

Man får en kumulering i tumoren, ja, det det, der rødt og mørkerødt, men man får en masse medbestråling i det raske væv, man skyder igennem. Og i de fleste tilfælde, der det faktisk det raske væv, der vil sætte en begrænsning for, hvor meget stråling man kan give.

Det bliver altså et meget fint kompromis mellem. Og vi vil sige, man i mange tilfælde også vil kunne give en større stråledosis ved radioligandterapi-konceptet.

Hvis vi så kigger på pipelineen, og husk at pipelineen, det også pipelineen af drugs, så i virkeligheden hver ting en pipeline i sig selv. Så starter vi med vores behandling, fordi det jo klart, at det en milepæl, at vi nået ind i det studie.

Og der har vi jo altså som vidt indikation taget glioblastom, baseret på at det det største unmet need inden for kræft. I 20 år der ikke sket noget nyt.

Man bruger det, der blev indført i 2005 som standardterapi, og man kan som førstelinjebehandling i USA gå ind i et hvilket som helst åbent clinical trial. Så man siger altså, at et clinical trial kan være lige så godt som det der standardterapi.

Der også forventelig regulatorisk medvind. Andre lægemidler, der har været rettet mod den her sygdom, de også kommet igennem med mindre studier og har fået det, der hedder conditional approved på et tidligere tidspunkt efter for eksempel et fase 2-studie.

Og så udfører man fase 3-studiet, men godkendelsen i virkeligheden givet inden, fordi man tænker patienterne skal ikke vente, styrelsen skal komme dem til gode, og man kan så begynde i virkeligheden at rulle det ud rutinemæssigt, inden de sidste data på plads. Men det klart, at det en ansøgning projekt til projekt, så der jo ikke nogen garanti for det, men det diagnosen, der driver det, glioblastom.

Andre cancerdiagnoser, vi har skrevet op her, det, ja, vi har nævnt ikke-småcellet lungecancer, meget stor cancer, meget hyppig, hoved-hals cancer, aggressive neuroendokrine tumorer og pancreas cancer. Men det sådan set de fleste solide tumorer, og så i sidste vil det i høj grad også blive afhængigt af, hvad der af andre terapier.

Man kan sige brystkræft forventer vi også, det vil virke, men det en tumorform, hvor der rigtig mange effektive terapier derude i forvejen, så behovet noget mindre. Hvis vi så går til Utrace, som var jo der, vi startede, jamen så det jo på samme måde.

Der har lavet alle de her studier i forskellige cancertyper, men der det prostatakræft, vi nu skyder frem, fordi Curie gik ind og partnerede med os der, og det jo her, hvor det skal bruges i stedet for at tage biopsier for at se, hvor aggressiv tumor. Altså til at følge patienterne.

Fordi de fleste patienter med prostatakræft, der lokaliseret, de dør med og ikke af deres kræft, og 70% bliver impotente eller inkontinente, hvis de bliver opereret, og det vil sige, de her, der de fleste, hvor den ikke udvikler sig, skal man endelig holde fingrene fra. De får en bedre livskvalitet, hvis ikke man laver operation.

Og det kan man så gøre ved at følge dem med scanning, og hvis scanningen pludselig begynder at lyse mere, ja, så skal man videre til noget andet behandling. Og det jo så det studie, og det det, vi viser.

Vi har jo vist det i et lille investigator-håndteret studie, men det så det, vi i gang med systematisk at gøre sammen med Curie nu med henblik på at generere alle de her data, man skal benytte for at få en godkendelse fra myndighederne. Og så fokus på Utrace i hjernen, aggressiv hjernekræft.

Jamen der det jo sådan, at det den hyppigste primære maligne, og det vil sige, det ikke metastase-maligne hjernetumorer. Der 30.000 af aggressiv gliomer, som dem, vi går efter, og 10% af de her tilfælde desværre i børnene.

Og det har så en interesse i sig selv, at man har en indikation, hvor børn også et mål. Der også nogle fordele regulatorisk.

Måden, vi går ind på her på, at vi udvikler det og skal se vores data først i voksne, og så tager vi stilling til, hvordan vi vil gå ind i børneindikationen. Men at lave de initiale studier og se, hvor veltålt det i børn, det synes vi ikke den mest etiske og smarte måde at gøre det på.

Så vi starter i voksne, men har bestemt en ambition om, at vi også skal hjælpe børnene, hvor der mange leveår at redde. Standardterapien i dag ekstern stråleterapi kombineret med kirurgi og kemoterapi, og til trods for det, så den gennemsnitlige overlevelsestid kun en lille smule længere end et år, og der kun én ud af 20, skulle der have stået 5%, der overlever fem år.

Og som nævnt, så terapien i dag præcis det samme, som den var i 2005, da den blev indført. Det her var lige at komme tilbage til det, jeg nævnte på det første slide, hvorfor UPAR sådan et intelligent target.

Her har vi taget de 24 patienter, vi scannede med Utrace, og så har vi delt dem op i to lige store grupper: dem, der havde det højeste og det laveste antal, altså vi delte så at sige på midten. Og det en overlevelseskurve, det vil sige i øverste venstre hjørne, der alle i live, der står 1,0, altså 100%, og efterhånden som folk dør og tiden går, det måneder ud af y-aksen, så kan man se, undskyld, ud af x-aksen, så kan I se, at alle stort set døde efter 21 måneder, og halvdelen i live efter 6 måneder i den blå kurve.

Det dem med det høje UPAR. Til gengæld det sådan, at dem med et lavt UPAR, de overlever sådan, at det 90%, der i live helt ud til 33 måneder.

Og hvad betyder det? Jamen det betyder, at hvis der nogle få patienter, der har lavt UPAR, så betyder det faktisk heller ikke så meget, at vi ikke vil kunne behandle dem.

Det dem med højt UPAR, der har en rigtig dårlig prognose og mest ervinner. Vi har tidligere vist, at når vi giver Utrace til den her hjernetumorform, som den humane type, som man implanterer i mus, ja, så virker det.

Det man kalder xenograf-forsøg, og der kan I se Utrace, hvordan tumoren, det tumorstørrelsen, og der kan I se ud af tiden, hvordan den vokser, når den ubehandlet, eksponentielt, men vi kan holde den i ave bare med en enkelt dosis af Utrace, når man gør det i dyr. Og så det jo klart, at dyr én ting, men det væsentlige jo så, når man begiver sig ind i mennesker, og det var jo et landmark, at vi gik ind i mennesker, og det her så, hvor vi viser den første patient, der blev inoculeret i december sidste år, og der kan I se det meget høje optag.

I kan faktisk se et rigtig flot, også i forhold til det scanningsbillede, vi viste, meget højt optag i tumor og lavt optag i det omkringliggende væv. Og det væsentlige, det var, at vi doserer det på en innovativ måde.

Vi går ind i de kar, der direkte forsyner tumoren, og så ved jeg, der har været spørgsmål tidligere, og så gør vi det, at fordi vi kan se derinde, hvor vi administrerer det, så giver vi også mannitol, og det åbner blod-hjerne-barrieren. Vores stof går over blod-hjerne-barrieren til en vis grad, det har vi vist, men vi vil gerne, når vi alligevel inde, være helt sikre på, at vi når alt fra tumoren, og derfor åbner vi faktisk blod-hjerne-barrieren.

Og den her metode har vist sig sikker og veltolereret, og vi så det, vi håbede på, et højt tumoroptag og at vores stof blev siddende i høj grad op til 24 timer. Så det det, der hedder selektiv intraarteriel cerebral injektion, SIACTI.

Og det hele nu i den her fase af studiet, det går jo ud på at vise, at vi kan levere den her meget høje dosis til tumor, der effektiv uden at vi får for meget til andre organer. Og det jo altså her, hvor vi regner med at kunne præsentere de samlede data på den anden side af sommer.

Ja, så vil jeg give den tilbage til Ole. Jeg takker.

Hvor skal man investere i QureTech? Ja, så først og fremmest for QureTech, har vi jo missioneriseret RNA-CB, som vi i gang med at opdatere.

Og vores tovholder, var lige til det fase, og der spændt på, at få den nye selskab. Det har vi selvfølgelig ikke fået.

Det vil jeg i hvert fald. For at finde noget, hvad vi nødvendigvis.

For at finde noget, var det ikke. Vi på fase, og vi går ind i fase 2-studiet.

Quribio, det fase 2. fase 2, som fase 2.

Og det fase 2. QureTech var det første.

Fase 2. fase 2.

forekomsten. forbindet.

Ja. Kunne sagt noget.

Fundet af, hvordan på, det kommer vi med, så. På det.

Og det det, vi også kører Utreeze, og det det, vi har parret op med Qurium. Og der jo altså i andet halvår, der kommer de her både, altså preliminære efficacy-data, og så kommer der jo vores topline-resultater.

Ja, så tror jeg ellers kan jeg lige overtage, mens jeg tror, at vi også kører Utreeze, og det det, vi har parret op med Qurium. Og der jo altså i andet halvår, der kommer de her både, altså preliminære efficacy-data, og så kommer der jo vores topline-resultater.

Perfekt. Det kan godt.

Men det jo, som jeg inde på, bliver som også specificeret, forskningscenter, at vi så ikke har bedre viden. eller sådan.

Det det, der lavet nye styrker. Men vi kommer igen med lige.

Og så lige hvor. Lad os straks springe over i nogle spørgsmål, som vi ikke var kommet på.

Så var det første spørgsmål heldigvis til Andreas. Det, du skal snakke på som den her faculty speaker, og på tirsdag skal der en selskabsmeddelelse ud.

Skal vi ikke prøve at få lagt ind sådan? Hvad kan I sige om data lige nu, og hvad det, vi skal vente på, og at du måske ikke afslører nogen hemmeligheder på det her faculty speaker.

Men bare sådan, du ved, hvad dataene, vi går og venter på, og de bliver vel meldt ud samlet går ud. Ja, altså jeg kan sige, og det også positivt, at folk lægger mærke til, at vi jo bliver inviteret til de store steder, og der jo lidt bredere beskrivelse af det, der mit emne omkring de her biologiske target, men det jo ikke nogen hemmelighed, at det ender med Upar meget hurtigt.

Så jeg vil fortælle om det her. Nej, det jo helt klart sådan, at jeg kan ikke sige noget, som der ikke har været meddelt via en selskabsmeddelelse til markedet.

Så det klart, at det skal være fuldt, alle skal have adgang til ny information på samme tid. Så det bliver i virkeligheden også at fortælle, hvor vi står, og hvorfor Upar så interessant et target.

Og det jo god eksponering til det, men det selvfølgelig sat ind i en bredere, altså hvad skal der til for at det target godt. Men det jo nogle af de ting, der blandt andet også med Upar, altså hvorfor vi i virkeligheden har valgt Upar, hvorfor vi synes, det så smart.

Og der jo en masse spørgsmål her omkring dataene osv. for Utreeze.

Men det bliver offentliggjort, som I selv har nævnt her, Q2 2020, og før der ønsker I ikke at snakke om, hvor mange patienter involveret og de der ting. Det altså, det.

Altså, vi har præsenteret den første patient, og så holder vi, hvad vi har sagt, at vi inden kvartalet omme melder ud, hvad status. Perfekt.

Jamen så springer vi lige alle dem over. Men så der lidt omkring de her, hvad data kan vi så forvente?

Altså, hvad dataene, men hvad det, vi kan forvente? Det dosimetri?

Det synes jeg, du indikerede her. Ja, men det det også.

Altså, det, fordi det man gør, jo, og det jo igen ud fra det etiske. Altså, man kan jo ikke give den første patient en terapeutisk dosis, altså det man regner med at være på.

Så man nødt til at lave den her. Så de første initiale behandlingsdata, det altid dosimetri-data.

Og det jo så det, der det fantastiske med det, vi arbejder med, fordi det radioaktivt, og vi kan se det. Og det vil sige, vi kan lave en præcis beregning af, hvor meget stråling, det det, man måler i gray, får vores tumorer, og hvor meget får nyrer, lever og knoglemarv.

Det som regel de organer, der gør, at man ikke kan gå højere op. Og så viser man simpelthen det her forhold.

Og der kan man måske sige, at der ved vi, det har vi jo fulgt rigtig godt. Vi ved, hvornår transaktioner lavet i det her space.

Der selvfølgelig nogle af dem, de helt store med Novartis, de startede tidligt på highendet, så meget sent. Og det har været i fase 3.

Men vi ved også, at der selskaber, der blevet købt på baggrund af, at de har set 1-2 patienter dosimetri-data. Fordi det der fidusen, det i det øjeblik, vi kan sige, vi kan få det her altså gray ind i tumoren, før vi når en begrænsning i organerne.

Og der ved man også præcis, hvad der skal til. Så man ved præcis, hvor mange gray en tumor skal have for at respondere.

Fordi det det, man bruger ved ekstern stråleterapi i dag. Og man ved præcis, hvad raske organer kan tåle af stråling.

Så når investorer og partnere har set den pakke, så ved de også, hvad dosis der skal gives, og om man kommer i problemer. Og det derfor, der ligger meget mere i det.

Men det ikke sådan, at vi kommer til at have set tumoren skrrumpe ved de her initiale doser. Så det, der spørgsmålet, hvad succeskriteriet?

Det de her data, du sidder og snakker om. Succeskriteriet, at man sikkert kan levere en tilstrækkelig dosis, som man ved virker.

Så der en, der blevet upliftet med thumbs up, så det må jeg hellere spørge om. Fredy, der eventuelt compassionate use af Utriet efter fase 1 toplinjen?

Altså du ved, hvis I nu viser det her, det faktisk, viser man ikke godkendt. Kan man så forestille sig, at man bruger det som compassionate?

Altså det kan. Og nu skal vi ikke blive hængt op på, at man ikke kan ændre holdning.

Vi tror ikke, der ligger nogen stor fordel i det. Altså compassionate use jo det her, at man stiller det til rådighed inden.

Og det der ulempen ved det, det, at der lidt mindre styr på, hvordan det bliver brugt. Og vi vil gerne lave vores hjemmearbejde godt.

Det der kan ske jo, at et større studie, særligt et større fase 3-studie, jo så bliver en mulighed for centre, der gerne vil bruge det, at ønske at være med i clinical trials, som vi kører. Så det kan være en ægte på den måde.

Men med en relativt snæver indikation og at tingene skal gøres på den rigtige måde. Så det ikke umiddelbart noget, vi har tanker om.

Man kan altid lave en ny strategi. Man kan også sige, at det et højt specialiseret område.

Og det meget specialiseret, og det heller ikke, som hvis det var prostatakræft til diagnostik, hvor det rigtig, rigtig mange patienter, det drejer sig om. Så vi vil gå efter, vi vil fokusere meget på, og det et stof, der hedder Bevacizumab, altså noget der stopper karvæksten.

Der for år tilbage opnåede Conditional Approval efter et fase 2-studie. Og det vil sige, at et ikke særlig stort studie, hvor man har, altså hvor vi viser, at tumorer skrrumper i et tilstrækkeligt antal patienter, så prøve om man kunne få en Conditional Approval.

Og det vil så faktisk betyde, at det kan begynde at blive brugt normalt. Så laver man bare sit fase 3-studie samtidig, og det hænger også noget sammen med, at de ikke så hyppige i patienterne.

Så der også en erkendelse af fra myndighederne, at det vil tage noget tid at skulle lave fase 3-studiet, hvis det skal være meget stort. Og at der ikke noget rigtigt at tilbyde ellers.

Så enhver indikation på, uden at det fuldstændig statistisk tungt med et stort antal patienter, vil formentlig have medvind til at opnå sådan en approval. Og det langt mere interessant, fordi så var det der hjælp i bedste case bare begyndelsen at blive benyttet bredt.

Hvorimod compassionate use, det vil blive nogle enkelte steder, der så skulle søge om det med vores støtte. Check.

Jamen så det måske dig, vi skal på bane, Ulrik. Der jo masser af spørgsmål om partner.

Skal det være partnerskabstrategi? Ej partnerskab?

Fuldstændig virksomheder? Men jeg synes måske det mest interessante, hvad de køber sig egentlig.

Og så bliver der netop nævnt det her Curium, som har lagt et bud på Lantheus. Så sådan dine følelser nedefra, dine samtaler i USA, hvad der sker ude i space, og så den her Curium-bud, måske lidt kommentarer til det.

Jamen altså, vi skal starte med Curium, det blev annonceret sidste fredag, hvor jeg kom. Først var vi over, at Curium har budt 7 milliarder US dollar på Lantheus.

Det jo så småt sat mere. for.

Og Lantheus også en hands-on firma, i den forstand, at det sådan en eksisterende selskab, hvor man egentlig får meget, så det det, de faktisk. De starter business.

Så det det, jeg føler. Kurium har fået nye ejere, og de har en stor pengemængde, fordi det får et budder, at få.

de har indsendt. Og jeg synes, at Curium en.

Men vi ser det fra mig, som, at det kan være dynamik, at de kan ramme, hvis det der spiller i meget. som tossereen med.

Vi lidt mere bogstaveligt i forhold til at sige, at inden for jeres, så det her. Sådan.

Det ikke. Det ikke rigtigt.

Jeg kan huske, at jeg lægger ud af mig, men det lyder lidt mere som, at inden for jeres felt, der kan de godt lide at købe virksomheder frem for partnerskaber. Eller hvordan ser du verden?

Jeg vil sige, at det der vigtigt, det at se på den IP, der ligger bag teknologien i sidste ende, eller i sidste indsats. Nu har Curium faktisk udviklet en diagnostisk platform, som baseret på hele IP'en, der ligesom kompetitive.

Og det dem, som, vores på devej, altså, at. Men der.

Det interessante, at der. Det vil godt spørgsmål vores fedt og teknologi, og noget, som fremover nu kunne være for en.

Og vi kan måske sige sådan på et mere erfaring fra når man har snakket med forskellige aktører. Så det, der sker, det også, at de tidligere ude.

Lantheus jo vel etableret, men det i høj grad også diagnostik. Men det her med, at de differentierer sig også i targets.

Altså man kan sige, de første mange transaktioner, de gik meget på de samme targets: PSMA og somatostatin, altså til prostatakræft og neuroendokrine tumorer. Men nu der også appetit på at have noget, de andre ikke har.

Og det kan man sige, det passer jo godt ind i, og tage det, som jeg netop nævnte eksemplet, hvor man havde set én, faktisk kun én, og så underskriften kom, der var to patienter, hvor man havde set dosimetri-data, og så blev der lavet en transaktion på den baggrund. Så tiden har arbejdet for os, kan man sige.

Altså vi både kommet længere med U-Treat, men samtidig så bliver der også kigget efter, fordi der kun så mange selskaber på det stadie. Så der også, vi kan kalde det fear of missing out, men der en erkendelse af, at man kan ikke bare sidde og vente.

Så der nogen andre, der måske får en god idé. Og nu vil jeg ikke afsløre noget om data, så jeg synes jo, det et rigtig godt spørgsmål til dig det her Andreas.

Altså 20 års ørkenvandring. Der nu lys for enden af tunnelen på hjernekræft?

Det jo så ikke dig, der kommer til at data, det dig, der svarer for, om der endelig lys for enden af tunnelen. Ja, og det kan jeg sige, og jeg også glad for, at det ikke henvist til Curisight.

Nej, vi har da ikke været der i 20 år. Og det jo fuldstændig rigtigt, den ørkenvandring.

Ja, og det spørgsmål jeg super glad for, fordi det, vi har gjort, det, at vi har faktisk lavet en teknologi og en måde, vi administrerer den på, der adresserer alle de årsager, der til, at mange andre behandlinger ikke rigtig har virket. Altså, nogen har haft udfordringer med at komme gennem blod-hjerne-barrieren.

Andre gået mod nogle targets, hvor der uden radioaktivitet, hvor der nogle modregulerende mekanismer. Så man kan sige, vi har faktisk tænkt det her igennem på en måde.

Og vi siger ikke, vi kommer til at helbrede hjernekræft. Men vi laver i hvert fald i udgangspunktet et koncept, hvor man kunne gøre det.

Altså, hvis man ikke åbnede blod-hjerne-barrieren, eller hvis man ikke gik over blod-hjerne-barrieren, så kan man godt få tumoren til at skrumpe, men så ved man også, at der kræftceller, man ikke når. Og vi har ligesom haft ambitionen om, at det skal være tænkt rigtigt.

Så må tiden vise, hvor effektivt det. Og vi regner selvfølgelig stærkt med, at det effektivt, men det skal studierne jo vise.

Men jeg synes, vi kan være stolte af, at vi har lavet med den her CXA-administration, og med at give manitol, hvor vi åbner. Og nu hvor vi har vist, at vi får det ind i høj mængde i tumoren, og vi har vist, at det bliver hængende i tumoren.

Der har vi alle de byggesten til, at vi kunne være det lys for enden af tunnelen. Så det håber vi jo selvfølgelig.

Man kan i hvert fald i bagklogskabens lys se, at nogle af de ting, der ikke har virket, der har man heller ikke kunnet tjekke alle de her ting af, der skal være på plads for at kunne ramme tumoren. Og det jo den her diffuse vækst, tumoren har.

Man kan se en solid tumor, men der udsæd af celler, af kræftceller, mange centimeter væk fra selve tumoren. Og dem man også nødt til at gå efter, hvis det skal være rigtigt effektivt.

Så ja, det håber vi. Og det det, der driver os hver dag.

Altså det må vi sige. Det, hvis vi kommer til at være dem, der ændrer alt for de her patienter, som jo bare desværre går til, så vil vi være meget, meget stolte.

Så et sidste spørgsmål, og jeg har allerede holdt det lidt længere end den bagkant, jeg måske havde lovet jer. Men jeg tror, vi nødt til at have den med her også.

Det jo Ulrik, sådan nogle kommentarer omkring kapitalsituationen. Altså runway'en.

Du har selv nævnt, at I har den her pengekasse og den her lånekapacitet versus jeres cash outflow og så videre. Har du nogen sådan kommentar til det?

Der 3-4-5 spørgsmål, som sådan kredser omkring det her felt? Jeg vil sige, vi har jo dækket vores finansiering for indeværende år, men vi kommer ikke udenom, at vi skal rejse penge på Lantheus i indeværende år, og det fortsat sikkert 2022.

på den også kan man sige. Og det der vigtigt for os, for for at få, at vi vil være den første, der skal investere.

at vi sikrer os eftermytikum for dem. på andre cirka 2 år.

Men selvfølgelig, vil vi se på os, så lysudbudderen, der en navn, der det. Men det så godt, at for forsig, at det skal blive vores.

Så det ikke at sige, vi får for. Perfekt.

Bare meget som. Men selvfølgelig, man vil sige godt, i privaten.

I navnet det, at det. Men det ikke.

Det. Det.

Og det ser vi også. I forhold til de ting, der det fremad.

Sådan gør vi også super. Så det det, jeg kan sige.

I forhold. Perfekt.

Der lidt andre spørgsmål, men jeg har jo lovet jer, at I har sluppet jer 35. Det har jeg ikke lige helt kunnet holde, men det kan være, at vi kan få dækket dem på en anden vent.

I hvert fald tak til jer to for at tage os igennem jeres kvartalsresultat og lidt omkring casen og svare på nogle spørgsmål, som jeg egentlig synes, vi kom godt rundt omkring nogle af de mange emner, der interessante for jer lige nu. Så tak til jer to, og tak til tilhørerne for at lytte med, og må alle have en god weekend.

Tak.