Velkommen til dagens event, hvor vi har fornøjelsen af at præsentere Curasight. Til at hjælpe os igennem dagens event og svare på spørgsmål, der vi joined af CEO Ulrich Krasilnikoff og CSO Andreas Kjær.

Og selvfølgelig anledningen i dag Q3-regnskab, men nok egentlig mere en gennemgang af pipelinen. Milepæle I nåede i kvartalet, og kigge lidt fremad på pipelinen vil nok blive hovedfokus.

Som altid, der en boks nedenunder. Send meget gerne spørgsmål.

Vi tager det efter præsentationen. Der allerede kommet rigtig, rigtig mange spørgsmål ind.

Vi har en fast bagkant 14:30. Jeg ved, at I mere end velkomne til at sende spørgsmålene direkte til jer, og vi vil prøve at holde spørgsmålene sådan i nogle overordnede kategorier for at prøve at få svaret på dem.

Og så kommer du helt sikkert, Ulrich, også til at svare på en masse igennem præsentationen. Men 14:30 desværre en fast bagkant.

Men for nu, så vil jeg overlade ordet til dig, Ulrich.

Tak for introduktionen, Michael, og tak for at vi må have lov til at præsentere vores Q3-rapport i dag og også den seneste opdatering på selskabets pipeliner og fremskridt. Og med mig som altid har jeg min medpartner Andreas Kjær også, som også vil komme på lige om lidt.

Lige en kort disclaimer omkring de udsagn vi kommer, det for egen regning. Det vi vil præsentere for jer i dag, det vores Q3-rapport.

Det vil sige resultater for 1.1. i år frem til 30.9.

Og dernæst vil vi give en opdatering på de highlights der har været i Q3 og efterfølgende. Og endelig vil vi komme ind på vores strategi, dels for '25 resten af året, men også hvad kan vi forvente at kigge ind i i '26.

Og så til sidst vil der forhåbentlig være anledning også til at besvare nogle af de gode spørgsmål der kommet ind. Kigger vi på resultatet for Q3 og over til dato, nu vil jeg tage over til dato totaltallene i alt, jamen så har vi haft det der hedder gross loss, altså et tab på 34,4 millioner danske kroner sammenlignet med samme periode sidste år på 22,5.

Og det øgede tab, det simpelthen et udtryk for en øget aktivitet i vores pipeline og udvikling af selskabet. Kigger vi på resultatet før det der hedder operating loss, jamen så det på 38,7 millioner modsat 28,4 sidste år.

Og kigger vi på resultatet, det samlede resultat før skat, jamen så det på 41,4 mod 30 millioner per 30.6. eller 30.9.

sidste år. Så det samlede loss for perioden samlet set, det så på 24,4 millioner modregnet 18,7 sidste år samme periode.

Og vores samlede balance, den på 33,2 millioner mod 25,7. Og den væsentlige forskel her, det en bedre cash position i forhold til samme periode sidste år.

Kigger vi på vores equity ratio, jamen så den på 52,6% og en lille lille forbedring i forhold til samme periode sidste år på 51,6%. Kigger vi på vores cash position per 30.9.

i '25, jamen så havde vi lige godt 16 millioner i kassen mod 8 millioner samme periode sidste år. I forhold til de highlights der så har været i Q3, jamen så, kan man sige, der selvom det måske har været lidt stille i sommerperioden, så der alligevel blevet arbejdet hårdt bag gardinerne.

Og det medførte blandt andet vi fik en godkendelse af vores clinical trial application, altså forsøg til vores længe ventede igangsættelse af vores fase 2-studie med uTRACE uTREAT i glioblastom, altså aggressiv hjernekræft, hvor vi fik godkendelsen her i august måned. Og dernæst så har vi også kunnet annoncere, at vi har fået styrket vores patent, et US-patent, som en afledt ansøgning af vores allerede eksisterende platform, IP-platform, inden for uTRACE, så yderligere en styrket position.

Og endelig så har vi jo også kunnet annoncere, at vi har holdt fuld momentum på vores uTRACE inden for prostatakræft, hvor vi nu kører ni forskellige hospitaler, dels i Danmark, Sverige og Tyskland, hvor alle hospitaler oppe at køre nu, hvilket har været en stor øvelse, men også sikrer, at vi har fuld rekruttering af en indrullering af patienter til det studie. Og endelig så har vi jo kunnet annoncere, at vi har åbnet op for en indrullering af patienter i forbindelse med vores fase 2-studie i uTREAT, hvilket vi annoncerede i sidste uge.

Så en stor begivenhed også for selskabet i og med vi lige om lidt et clinical-stage company også inden for behandling. Så vil jeg give ordet videre til Andreas, som vil tage os igennem vores pipeline og seneste nyt.

Ja, tak, Ulrich. Skal vi lige over her på næste.

Så for at tage det sådan lidt overordnet, så, jamen så vi jo i gang med at udvikle vores teknologier, som ultimativt skal hjælpe kræftpatienter. Og vi har jo en teranostisk platform, hvor vi targeterer uPAR, altså det her target, den receptor, der på cancer, men ikke på normale celler, og der udvikler vi jo parallelt uTRACE til diagnostik og uTREAT til behandling.

Vi har en teknologi, der virker på tværs af cancertyper, fordi uPAR udtrykt på næsten 90% af alle solide tumorer, men vi fokuserer ikke desto mindre på hjernekræft for terapi og prostatakræft for diagnostik. Og det et spørgsmål om at se, hvor det største udækkede behov, unmet need, og så vise teknologiens parathed der og så brede det ud til andre indikationer.

Vi har valideret, vi jo et clinical-stage selskab. Vi har scannet uTRACE i 450 patienter og har yderligere prostatastudiet, der ongoing, og så har vi jo altså nu også fase 1 hjernetumor-projektet, hvor vi forventer med uTREAT at inkludere den første patient i denne eller i næste uge, så det lige op over, alt klart til at modtage første patient.

Strategisk partnerskab har vi indgået med Curium, Ulrich vil komme tilbage til det, hvor vi både får royalties og milepæle. Og ja, markedet utrolig spændende.

Det ikke blevet mindre spændende i de år, Curasight har været i det. Væksten inden for det nuklearmedicinske område kæmpestor, og så har vi en meget stærk IP-position.

Vi har faktisk otte patentfamilier, hvor vi har patenter udstedt over det meste af verden og i hvert fald alle de steder, hvor det væsentligt rent kommercielt. Og så bare minde alle om, at Curasight har eksisteret siden '13, blev børsnoteret i 2020, og vi har rejst 35 millioner euro, men det bygger jo på skuldrene af, at vi i ti år inden havde arbejdet akademisk på Rigshospitalet og Københavns Universitet med teknologien, så det et ganske solidt grundlag, der ligger bag.

Det her viser det nuklearmedicinske marked, og her kan I jo se, at nuklearmedicinsk terapi, altså radioligandterapi, vokser med 35% om året, og foreløbig det et tal, der hver gang det bliver reguleret, bliver reguleret i opadgående retning. Diagnostik vokser med 7% om året, og det vil sige samlet der næsten 20% vækst.

Det siger også, hvorfor det så utroligt vigtigt, at vi nu også bliver clinical-stage i terapi, fordi det her, det helt store vækstpotentiale ligger. Grunden til, det her stiger, det, at der flere, der får cancer, det fordi, også vidtgående, man ikke dør af andre ting, og så det sådan, at teknikken med radioligandterapi i stedet for normal stråleterapi, ja, det noget, som bliver adopteret af flere og flere, så vi det helt rigtige sted efter vores mening.

Det så noget vi bare siger? Vi jo i løbende diskussioner med Big Pharma, fordi det nogen vi kunne partner op med, ligesom vi partner op med Curium, der verdens største nuklearmedicinske radiofarmaceutiske selskab.

Nej, det ikke bare noget vi siger. Der rigtig mange transaktioner inden for det her felt, og det viser bare, hvad der sket i '23 og '24, hvor Eli Lilly, BMS, Novartis og AstraZeneca, de helt store spillere, de allesammen har haft hver deres akkvisition eller samarbejde med nye partnere inden for det her felt.

Og det altså også måden, man kommer ind i det her relativt nye felt, det gennem partnerskaber med selskaber som Curium, eller som Curasight. uPAR, som det, som vores stof binder sig til, vores radioaktive lægemidler, det, som sagt, udtrykt i cancerceller og for praktiske formål ikke i normalt væv.

Jo højere det udtrykt, jo mere aggressiv tumoren. Faktisk uPAR et system, der nedbryder omkringliggende væv, det vil sige, det et system, der forårsager, at kræften metastaserer.

Hvad betyder det? Det betyder, at dem, der har mest brug for behandling, dem, der har den mest aggressive cancer, det også dem, der har det højeste uPAR og dermed dem, som vores teknologi vil virke bedst på.

Og så skal det måske også fremhæves i modsætning til de to stoffer, der i dag godkendt inden for radioaktiv behandling, lægemidler, de begge to bundet til et target, der kun udtrykkes på én kræftform, henholdsvis neuroendokrine tumorer og prostatakræft. uPAR derimod, det ikke cancertypespecifik.

Som nævnt det 85-90% af alle solide tumorer, der udtrykker det, så vi kan altså vælge, hvis det virker i én type kræft, ja, så kan vi brede det ud til andre kræftformer. Det som teknikkens kerne jo, det, at det målsøgende stråleterapi.

Altså man sprøjter det her stof ind i blodåren, så fordeler det sig og binder sig til kræften, og der stråler det så helt lokalt, 1 mm's rækkevidde har det kun, så der stort set ikke noget rask væv, der bliver bestrålet. Og det vil sige, det egentlig den nye måde at lave stråleterapi på.

Det gode ved stråleterapi, det et velkendt princip. Vi ved, stråling virker på tumorer, og det faktisk 50-60% af alle patienter med solide tumorer, der i dag vil modtage stråleterapi på et tidspunkt.

Så man kan sige, det vi gør, det, vi laver en bedre måde at lave stråleterapi på, så det har umiddelbart en masse fordele i forhold til hvis det var en helt ny terapi, man ikke anede om ville fungere. Og det så derfor, at baseret på uPAR, så har vi uTRACE.

Det selvfølgelig 'u'et for uPAR og 'TRACE' for at spore, altså diagnostik, og tilsvarende uTREAT til behandling. Det i virkeligheden det samme stof, der binder sig, men det med to forskellige slags radioaktivitet, harmløs til billeddannelse og ikke harmløs til at lave stråleterapi.

Det betyder, at de to stoffer, de to lægemidler, de fordeler sig fuldstændig ens, og derfor så det, man kan benytte princippet 'what you see is what you treat' eller 'what you treat is what you see'. Så hvis vi giver uTRACE til en patient, som vi har gjort her med en hjernetumor, og vi der hvor det højrødt kan se, at stoffet det akkumulerer i tumoren og der sidder meget lidt i almindelig hjerne, det det, der mørkeblåt eller mørkelilla og sort, ja, så ved vi også, at det præcis sådan, uTREAT, når vi i denne uge eller næste uge forhåbentlig behandler den første patient, også kommer til at sætte sig.

Og så ved vi jo, at det sidder i tumoren, men ikke udenfor. Det her en skitse over forskellen mellem ekstern stråleterapi, som I ser til venstre, og så radioligandterapi, som vi vil gøre det med uTREAT.

Det I ser til højre, det i virkeligheden en tegning af den scanning, I lige så, hvor det lyste rødt. I modsætning til det, når man laver stråleterapi med en strålekanon, så gør man det, at man stråler fra mange vinkler.

Det det, som de her grå felter viser, fra tre forskellige vinkler i det her tilfælde, og så akkumulerer det inde i tumoren, det derfor det rødt. Men alt det væv, der gult, orange og grønt, ja, det får jo også stråling, og som regel det stråling til rask væv, der sætter begrænsningen for, hvor meget stråleterapi man kan give.

Så mere skånsomt og også noget man kan benytte, hvis folk har meget spredt sygdom, der kan man heller ikke bruge almindelig strålekanon, man vil give for meget stråling til kroppen. Og vores pipeline for de to teknologier, uTREAT og uTRACE, ja, den som allerede nævnt, her ser I uTREAT, at vi har en række tumorformer, som blevet identificeret, det interessant at gå efter, nemlig aggressiv hjernetumor, glioblastom, lungekræft, den mest almindelige form for lungekræft, hoved-halskræft, neuroendokrine tumorer, pancreaskræft og også yderligere muligheder.

Men det vi har gjort, det, vi har identificeret hjernekræft som langt det største udækkede behov, der hvor der ikke rigtig nogen god terapi ellers, og derfor så tager vi den som en frontrunner, fordi patienterne virkelig har behov for denne behandling, men også fordi, at det så et sted, hvor det vil være nemmere, at det bliver godkendt til at bruge, fordi man ikke i konkurrence med en masse andre lægemidler, der meget effektive. Derefter vil vi så brede det ud i det, der hedder basket trial, altså trial, hvor man pooler flere cancertyper samtidig.

På samme måde for uTRACE, som vi ser her, så der også en række tumorer, nogle af dem overlappende, nogle af dem lidt anderledes, brystkræft blandt andet med i listen her. Men det prostatakræft, vi vælger at gå med først.

Det jo her, hvor det skal erstatte, at man følger patienter i det, der hedder aktiv overvågning, active surveillance, i stedet for at tage biopsier, så laver man bare en scanning, og det et kæmpe behov. Der en halv million nye af de her patienter i USA og Europa hvert år, og den her scanning skal gentages en gang om året, så puljen af patienter, der på et givent tidspunkt bør have den her scanning, vil være mange millioner.

Men fokus på hjernekræft, fordi nu vi jo lige ved foden af at skulle behandle den første patient med hjernekræft, så det et meget, meget stort unmet medical need, altså et behov, hvor der ikke rigtig noget godt. Glioblastom den mest hyppige hjernekræft.

Der 65.000 nye hjernekræft i USA og EU, og af disse 30.000 højgradsgliomer, altså det, der i praksis svarer til glioblastomer. Det en tumorform man får i alle aldre, så det ikke som mange andre tumorformer noget, folk får sent i livet, og desværre 10% også i børn.

I dag der giver man stråleterapi som standard, og det jo godt, fordi vi kommer ind med en ny og mere skånsom og mere effektiv stråleterapi, så det skal vi ikke overbevise nogen om, at det en god idé at give stråler. Det kombinerer man med kemoterapi, og man udfører også kirurgi.

Det en behandling, man har indført i 2005, og den ikke ændret i 20 år, og det helt usædvanligt inden for kræft, at man ikke har kunnet forbedre eller få noget gennembrud. Til trods for den terapi man laver i dag, så lever folk i gennemsnit kun godt et år, og der kun 1 ud af 20 i live, altså 5% fem års overlevelse i de her patienter, så noget som patienterne skriger efter skal blive bedre.

Og det her bare for at vise yderligere et eksempel, hvordan det ser ud. Her kan I se til venstre MR-scanning af tumoren, det den, der fremstår lysere, I skal se helt til venstre, der kan man mere præcist se, hvor tumoren, og så kan man helt til højre se, der hvor det gul-rødt, ja, det der, hvor uTRACE optaget, så yderligere et eksempel på, hvor effektivt det virker.

Vi har undersøgt med uTRACE i en serie af patienter, hvor mange uPAR-positive i en grad, så man kan behandle dem, og det der 94% af patienterne med glioblastom eller højgradsgliom, der, så i praksis alle. Hvis vi opdeler det i dem, der har høj og lav uPAR, så kan I måske huske, jeg lige nævnte, at uPAR det det her system, der forårsager metastaser, så hvis man har høj uPAR, har man en dårlig prognose.

Og det det, figuren viser til højre. Det en overlevelseskurve, det vil sige øverst til venstre, der alle i live, og efterhånden som patienterne dør, så går kurven nedad.

Og den blå linje, det så dem med højt uPAR, og halvdelen døde efter seks måneder. Hvis uPAR i den lavere ende, ja, så lever de meget længe, 90% hele vejen op til tre år.

Og det betyder altså også, at de få patienter, der måtte være lave i uPAR, jamen de har faktisk heller ikke behandlingsbehovet, så vi kan behandle dem, der har behov for det. Så det den måde, vi går fremad.

Det vil også være sådan, at uTRACE vil have en rolle i at stille diagnosen eller karakterisere tumoren, dels til om patienterne skal behandles med uTREAT, men også simpelthen for at kunne identificere nogen, for eksempel der vanskelige at operere, man risikerer at gøre dem lamme eller at de ikke kan tale, fordi at tumoren sidder tæt på et kritisk hjerneområde, det vil være interessant, hvis de har lavt uPAR-optag, fordi så vil det formentlig være mere attraktivt ikke at operere dem, fordi de har en langt bedre prognose og derfor ville skulle leve med deres bivirkninger meget længe af et kirurgisk indgreb. Og uTREAT, som sagt, tærsklen til at vi kan vise data fra de første patienter, men indtil da må I nøjes med det her, som fra menneske-hjernetumorer, der implanteret i mus.

Det nogle nøgne mus, der ikke afstøder tumorerne, men det altså human kræftforsøg, det lavet på, og der kan I se her, det en kurve, der viser væksten af tumorer. Den mørkeblå, der kan I se, den vokser eksponentielt, det sådan en tumorknude vokser.

Hvis de har fået én behandling med uTREAT på dag 0, ja, så det den lyseblå linje, den ligger nede, og de tumorer vokser ikke. Så meget effektiv behandling, også hvis man sammenligner med andre ting, man laver det.

Men nu det alt om at komme i patienter, og som sagt, Ulrich nævnte det, august fik vi godkendt studiet. I sidste uge fik vi lavet det, der hedder grønt lys fra myndighederne, det vil sige, vores testsite klar.

Der intet andet, end at der bare skal komme den første patient, der egnet, og som siger ja til at være med, og derfor så forventer vi altså, at det sker her nu inden for de næste uger og under alle omstændigheder inden for Q4, hvor vi så også allerede vil kunne se de første data. Markedet jo ganske stort, selvom det ikke en meget hyppig tumor, men det jo også, fordi prisen på de her behandlinger, den fra andre lignende behandlinger 195.000 US-dollar i USA, eller vi omregner det til 170.000 euro.

Det ganske meget, jo klart over en million kroner, men det det, som denne type terapier koster, men det skal jo ses i forhold til, hvis de meget effektive. Og det giver altså et marked på 5 milliarder euro om året, som ganske stort.

Og så vil Ulrich fortsætte med at sige lidt om partnerskaber, som jo en af vores strategier for at komme videre og for at få økonomisk styrke.

Tak, Andreas. Og som nævnt, så partnerskaber, det en af vores hjørnestene i vores strategi fremadrettet.

Altså vi et udviklingsselskab, men vi ikke et salgsselskab, og det jo derfor, vi blandt andet har lavet den her aftale med Curium, som verdens største inden for vores område. De dygtige til at producere, distribuere og også sælge produkter uTRACE og måske også uTREAT, når det kommer dertil.

Så det helt klart vejen frem for os, at der den her arbejdsdeling. Det også derfor man siger, det her typisk, at mindre udviklingsselskaber bliver købt op af Big Pharma, fordi vi nogle gange bedre til at innovere, end de større selskaber, og omvendt så de bedre til at få det ud på markederne.

Curium har vi nævnt over flere gange, og det en 2,5 år gammel partnerskabsaftale, som vi kører på prostatastudiet nu, og vi kører i henhold til planen og forventer også at blive færdige med studiet her i første halvår 2026. Så også et spændende år vi går i møde der vedrørende vores studie med uTRACE i prostatakræft i samarbejde med Curium.

Og hvorfor skal man så investere i Curasight lige nu? Jamen dels så for nye investorer, jamen så har vi jo altid det der hedder commission research med SEB, som ligesom et uafhængigt organ i forhold til ligesom at tage et take på Curasight, hvor vi henne teknologimæssigt, men også hvor bør vores aktie ligge henne.

Og lige nu har de sådan et sweet spot der hedder 24 kroner per share, og der jo et stykke vej op til, hvor vi ligger nu, så der i hvert fald en fire gange op, hvis man skulle tage det for pålydende. De milepæle vi kigger ind i fremadrettet, og her inden for meget kort tid, som nævnt, så forventer vi at kunne dosere, om alt går vel, og indrullere den første patient her enten i den her uge eller næste uge, og dermed forventer vi også, at der meget hurtigt vil kunne have de primære efficacy-data for patienterne her.

Og det faktisk det, der nok til, for at vi kan tage nogle seriøse drøftelser med dem vi eventuelt måtte lave partnerskabsaftaler med eller andet. Endvidere så har vi jo også i første halvår 2026 de primære data klar på prostatastudiet, ligesom vi forventer at have de endelige resultater klar også i 2026.

Og det et større studie vi kører med i alt 167 168 patienter det der. Så det et stort studie, men alligevel der kommet godt momentum i det fremadrettet.

Yes, så en spændende tid for begge vores pipelines, både med uTREAT og uTRACE, så vil jeg give ordet over til Michael for spørgsmål.

Perfekt. Jamen lad os starte lidt med det her uTREAT, og at vi så sent på året, I begynder at indrulle patienter nu.

Hvad det der gør, at I kan forvente at få de her Q4-data? Lidt om hvad det for data, vi kan forvente?

Og så der også et sådant direkte spørgsmål: Kommer der en fondsbørsmeddelelse, når I behandler første patient? Så, kommer der en fondsbørsmeddelelse, når man behandler første patient?

Og lidt om, hvorfor det, man kan nå allerede at få nogle data? Og lidt om, hvad det for data, vi kan håbe på at få i det her halvår?

Eller inden årsudgang?

Jamen jeg kan lige nævne omkring fondsbørsmeddelelse. Ja, vi vil annoncere, når vi har indrulleret den første patient.

Prøv at lade Andreas svare på det andet. Ja.

Ja, og det også en meget væsentlig milepæl, så det helt på sin plads, at det bliver meldt ud. Og det andet var så, hvornår vi kan forvente, eller hvad var det?

Jamen ja, altså hvorfor det, I kan nå det her? Altså en patient bliver indrulleret, hvor hurtigt derefter har I rent faktisk nogle scanninger og data?

Hvor mange patienter der af potentiale af centre og sådan noget, så I regner med, at I kan få de her patienter? Og så sådan lidt, det jo meget, meget kort tidsplan i forhold til måske hvad vi vant til i biotech.

Så sådan lidt om, hvorfor holder den? Og så måske lidt om, hvilke data det, I i første omgang lige hurtigt vil meddele, altså sådan nogle tidlige data, ja.

Ja, altså man kan sige, altså det går ikke hurtigt heller, fordi vi har jo været længe om altså at nå hertil. Så der jo hele udviklingen af protokollen og få den godkendt ved myndighederne, og det har vi faktisk gjort her på rekordtid.

Men det jo noget, der har været arbejdet bag kulisserne meget længe på. Så nu vi klar.

Så foregår det første studie foregår på et enkelt center, og det vil sige, det også, kan man sige, nogen vi i meget tæt dialog med, og det altså man kan sige håndholdt i den forstand, at vi tæt på. Antal patienter, det jo altid sådan, at de første patienter, der måler vi mere, end man gør på patienterne, når du har haft et vist antal inde.

Og det vil sige, at det skal også være nogen, der sådan i en tilstand, hvor de kan samarbejde lidt mere end måske til andre studier. Og derfor vil man være en lille smule kræsen med, at det egnede patienter.

Selve det antal der, det, man kan sige, det ud af en pulje på godt 50 om året, altså så der bør komme en om ugen, der kunne gå ind i det. Og så det jo med sådan nogle ting, at så kan det være, at det ikke lige kommer i denne her uge, fordi nu venter vi på det.

Men det derfor, vi ret sikre på Q4. Så der, hvad data man får ud af det.

Altså det man får ud af det, det jo, at man i første omgang finder ud af præcis, hvor meget stråling der bliver givet til tumor i forhold til, hvad der bliver givet til rask væv. For det jo det forhold, der gør, hvor meget man kan dosere.

Altså vi skal have en effektiv dosis, vi ved lige præcis i den enhed der hedder gray, hvad der skal til for at behandle tumorer. Det det, man ved fra ekstern stråleterapi.

Og det vi kommer til at vise, det, som vi forventer det, at vi kan gøre det med meget lidt stråling til rask væv. Og der faktisk også nogle faste grænser for, hvor meget rask væv kan tåle, altså de forskellige organer.

Så det bliver ligesom det første. Og så kan man sige, på lidt længere sigt, vil man så også have mulighed for at se netop de første tumorer, der skrumper.

Men man starter altid med en dosis, der lidt lavere, og det vil sige, det bliver ikke den allerførste dosis, hvor tumoren smelter væk. Det simpelthen et sikkerhedsspørgsmål, at man laver altid det der hedder dosiseskalering i den her type studier.

Det forlanger myndighederne.

Og spørgsmål til dig, Ulrich, det jo så omkring partnerskaber, jeres finansiering, opkøb af virksomheden. Vi har utrolig mange.

Men det det her, du venter på? De her data nok til dig for at begynde at diskutere det?

Altså ikke I skal skrumpe tumoren, men at det virker det her? At det går ind og den her ratio i forhold til cancervæv i forhold til sundt væv.

Det nok for dig? Det for tidligt vi snakker partnerskaber, salg af virksomheden, hvordan I skal finansiere det?

Det de her data, du sidder og venter på for at kunne rigtig komme i gang med det?

Ja, altså det jo det flueben vi mangler i forhold til vores teknologi og platform, det jo proof of concept på, at uTREAT også virker som behandling og i hvert fald vi kan gå ind og gøre noget ved tumorerne. Og ud fra det Andreas også lige har fortalt, så det faktisk det, Big Pharma eller andre veluddannede inden for det felt her har brug for at vide, så kan de selv regne resten ud og hvordan man skal håndtere det videre herfra.

Så det de data her, vi har brug for ligesom at kunne tage nogle seriøse drøftelser for selskabets videre fremtid.

Så der lidt omkring næste generation af uTREAT. Hvis vi nu lige løfter os op i helikopteren, jeg ved ikke, kan I lige tage fem minutter mere af jeres tid eller hvordan?

Ja, jo. Det i orden.

Fem minutter mere. Godt.

Næste generation, der nogle spørgsmål her: I i gang med den? Og måske Ulrich også, betyder det noget at være i gang med næste generation?

Hvad det, du ser fra jeres konkurrenter ude i markedet? Så et spørgsmål, I i gang med næste generation?

Og to til dig, Ulrich, I foran, eller skal I indhente noget?

Ja, jeg kan i hvert fald starte. Og så kan jeg sige, at det der var helt unikt, det, vi jo uPAR-selskabet.

Vi stiftet omkring det her, og det var vores idé, at man kunne gå efter det i altså radioaktive lægemidler. Det var der ingen, der havde tænkt på.

Det kan godt være, de havde tænkt på det, men der var i hvert fald ikke gjort det. Og det interessante, at der faktisk flere og flere, der snakker uPAR.

Og vi selvfølgelig, hvad kan man sige, langt, langt forud, så der ikke noget, kan man sige, kompetitivt landskab endnu. Men det klart, at man skal altid være forberedt, og derfor har vi selvfølgelig de sidste mange år lavet næste generation af bindere af peptider til uPAR.

Og derfor vil vi blive ved med at være ledende, også hvis andre skulle finde på at kigge i den retning. Så kan man sige, hvis nogen kan huske satiretegning af Storm P, hvor en mand går til lægen og så siger han at lægen, at hvis det her ikke virker, så kom tilbage, så kan du få noget andet, og så siger han så, kan jeg ikke få det andet med det samme?

Så spørgsmålet, når vi nu har noget, der måske bedre i pipelinen, hvorfor rykker vi så ikke det bare frem? Ej, det fordi, man skal forstå tidslinjen i det her.

Det ligesom at lave næste generation bil, at vi skal også være bedst, når der begynder at være forskellige ting, og vi skal have noget, der bliver endnu bedre. Men det jo noget, der i patienter om år først.

Så det uTREAT, som det ser ud nu, der det, der skal ud og arbejde i patienter. Men det jo en helt naturlig ting for et hvilket som helst biotæk- eller farmaselskab, der har markeret sig meget stærkt på et givent område, en given teknologi, at produktudvikle det løbende.

Så ja, det har vi arbejdet på i mange år. Ikke noget, vi har brugt tid på at kommunikere, fordi der ligesom det, der klinisk, der det væsentlige, men der mere, hvor det kommer fra, når der bliver behov for det.

Tjek. Ulrich, sådan set udefra, det nødvendigt med en ny generation, eller truslerne ikke lige rundt om hjørnet?

Nu skal man passe på, hvad man siger, men altså det der vigtigt, det, at vi efterkomme det behov og den efterspørgsel der inden for når vi snakker næstegenerationspeptider, også alfa- og beta-emittere. Der jo en forskel der, men det kan vi også håndtere, lad mig sige det på den måde.

Tjek. Og så der lidt omkring blod-hjerne-barriere.

Kan du kommentere lidt på forventninger om uTREAT passerer blod-hjerne-barrieren, Andreas?

Ja, det har vi faktisk eksperimentelle data på, at det gør stoffet. Man kan sige, det behøvedes det ikke nødvendigvis, fordi det sådan, at selve hovedtumoren, den man kan se på MR-scanningen, den har en utæt blodhjernebarriere.

Men det der grunden til, man ikke har været succesfuld med mange terapier gennem årene, det, at og hvorfor det en kirkegård for lægemidler, der ikke virker, hjernetumorer, det, at der en masse udsæd af cancerceller fem-ti centimeter omkring tumoren, og dem rammer man ikke, hvis man ikke går over blodhjernebarrieren. Men vores teknologi udviklet, så vi fået den på den anden side af blodhjernebarrieren, og det vil sige, vi har muligheden, og vi satser på at ramme alle kræftceller i hjernen.

Jeg kan lige nå et spørgsmål her. Jeg ved godt, jeg misbruger jer lidt ved at holde jer på her, men der nemlig det her spørgsmål.

Det her, indikationer af forventet interval for TBR og andre nøgletal for uTREAT, ønsker I at oplyse noget omkring, hvad det, I gerne vil se i det her forhold mellem hvor meget man behandler, kræft og hvor meget man behandler det her? Ønsker I overhovedet at offentliggøre noget om, hvad I gerne vil nå for at kunne proof of concept?

Ja ja, det kan vi sagtens. Det ikke altså TBR, som jeg går ud fra det tumor-to-background ratio, altså hvor meget kontrast skal der være, i virkeligheden det ikke det.

Det det selvfølgelig indirekte. Altså det lidt det, jeg nævnte før, det tal der skal passe, det, at vi kan levere tilstrækkelig meget stråledosis i tumor, så vi skal kunne regne os frem til, at vi kan give tumor 60 gray, det man skal give eller mere, uden på nogen måde at være i nærheden af, at nyrer, lever og knoglemarv, der typisk de mest strålefølsomme organer, får for meget.

Så det det forhold, fordi det lige præcis det, Pharma også vil se. Det det, der gør, vi kan behandle uden at have bivirkninger fra strålingen, og det det, som Pharma vil se, fordi så siger de, jamen så der noget, hvor I faktisk kan give den stråling der skal til, og det sikkert.

Og det har vi selvfølgelig meget stærke indikationer, altså man kan sige, det ville være forkert at sige, vi spændte, fordi vi sådan ret overbeviste om, hvad det vil vise ud fra de data, vi også fra uTRACE kan stykke sammen af, men vi skal selvfølgelig se det med behandlingsliganden. Men det bliver det, der det væsentlige.

Kan vi give tilstrækkelig stråling til tumor uden at give for meget til rask væv?

Tjek. Jeg ved, jeg ikke kan holde på jer mere, I skal videre.

Der en masse spørgsmål, jeg har prøvet at gruppere dem. I meget velkomne til at sende dem direkte til jer helt overbevist om, og så tror jeg, vi vil have andre events også, hvor vi også kommer igennem de her spørgsmål i den kommende tid.

Og selvfølgelig en meget, meget spændende tid på data, så gad vide om vi ikke snart ser jer igen til et event. Så tak til tilhørerne for at lytte med og tak for en masse, masse gode spørgsmål.

Må I alle have en god dag.

Tak i lige måde. Tak.

Tak. Hej.