Curosight, som vi kan se her, dagens anledning, jeres fuldårsrapport, nok ikke så meget fokus på tallene, men mere meget, meget stærk nyhedsstrøm, I har haft her i slutningen af året og ind i her i starten af første kvartal. Som altid, for selskabet, der har jeg CSO Andreas Kjær, CEO Ulrik Krasnikoff med os til at svare på spørgsmål og til at tage os igennem præsentationen.

Som altid, der en boks nedenunder, I må meget gerne stille spørgsmål. Vi har allerede fået rigtig mange ind.

Vi prøver at grupere dem en lille bitte smule. Vi har desværre en fast bagkant, så vi kan lige prøve at gå over den her 15.

30, som det sat til, men vi får måske problemer med at nå alle spørgsmål. Det var derfor, jeg snakker hurtigt.

Og derfor, Ulrik, jeg overlader ordet til dig nu. Tak.

Tak, Simon for introduktionen. Og vemmeligt fokus har vi jo for at fokusere vores rapport, især det Ferguson rapport.

I dag, som og det vil blive borttaget gennem, og det selvfølgelig kanne. Sinene form.

Så vil jeg sige, det for at. Og det det, jeg form.

Vi har spændt mig over at få. På de kliniske og det som det mere kommercielle.

Og den næste, og vi har en fase 2. for.

For de næste fase 2, så vil jeg fokusere på. Og det kan vi koste.

For jeg vil fokusere på, hvad. Og vi har nok.

Vi har det for. Det sådan noget, som.

Vi har ikke sådan noget. Vi har ikke fokuseret på.

det. Som jeg ikke.

Så. Tak, Ulrik.

Og jeg kan jo kun sige, at set indefra hos Curasight, så det jo meget spændende tider nu, hvor vi både klinisk i terapi og i imaging. Men bare for lige at rente dig om, hvad det, vi arbejder med, og hvor vi adskiller os fra mange andre.

Det, at vi har en first in class radioligandterapi rettet mod uPAR. Og det et unikt og bredt target.

Og det vil sige, hvor hovedparten af de selskaber, der opererer inden for radioligandterapi, for eksempel med PSMA som target, ja, de jo bundet til den ene eller to cancerformer, der udtrykker det target. Så uPAR udtrykt på 85% af alle solide tumorer.

Og det vil sige, at når vi udvikler vores teknik én gang, og nu arbejder med den i hjernekræft, ja, så kan den så direkte overføres til andre kræftformer. Det kun et spørgsmål om økonomisk båndbredde, at vi ikke tester det i en masse ting samtidig.

Og vi har jo fokuseret på UPAR som target og arbejdet, ja, væsentlig mere end ti år med det, så vi virkelig eksperter på vores teknologi. Og det får vi rigtig positiv feedback på, når vi blandt andet var på JP Morgan og diskuterer med folk, at det noget, man godt kan lide, og man vil gerne have noget, der differentierer sig fra de lidt ens ligander, der har været derude.

Så vi jo clinical stage nu i UTreat, og det kommer der jo mange spændende ting ud af, og det selvfølgelig øget interesse, fordi big pharma, de primært interesseret i terapidelen og ikke helt så meget. Det mere specialiserede selskaber, der interesseret i imaging.

Så vi har det, vi kalder one target, det UPAR, one drug, det UTreat, og så har vi pipeline in a drug. Vi kan gå fra mange tumorer med det samme drug.

Og med UTrace, som allerede fuldt udviklet og produceres i GMP-kvalitet, blandt andet til fase 2-studiet sammen med Curium, ja, så det, der hedder companion diagnostic, det der skal vælge, om patienterne går ind i studiet, det allerede fuldt udviklet. Og det jo det her koncept: What you see is what you treat.

Markedet ikke stignet af. Det terapeutiske marked, det stiger med radioligandterapi-markedet stiger med 35% om året.

Det bliver altså ganske meget over nogle år, hvor meget det vokser. Og det samlede nuklearmedicinske salg, det stiger med 19% om året.

Så det et af de områder inden for onkologi, der allerhurtigst voksende. Og der også nogle demografiske skift, der gør, at der også bliver flere og flere, der får behov for det.

Og hvordan kan man bedst se det? Ja, det kan man jo se blandt andet med den interesse, der blev også til dels ved JP Morgan og også afspejlet i, at vi har fået en fornem plads og har en halvtimes præsentation på Cowen-konferencen.

Så det den generelle interesse, men man kan også se, at der foregår en masse transaktioner inden for det her felt. Og her har vi bare taget 24, hvor Eli Lilly, BMS, Novartis og AstraZeneca har købt forskellige selskaber eller assets inden for det her område.

Og vi skal jo ikke sætte en pris på, hvad vi mener, hvor vi hellere har andre til at göra, men vi kan jo sige, at et selskab som Marianna Oncology, som var en stor transaktion, ja det et præklinisk selskab, så de var altså ikke i patienter med deres teknologi. UPAR, et intelligent target, i vores opfattelse, det jo fordi det det her relativt specifikke cancer-target, altså udtrykkes på cancerceller og ikke særlig meget andre steder.

Og så det sådan, at jo mere aggressiv kræften, jo højere udtrykket. Så man kan sige, de patienter, der har mest brug for at blive behandlet, det faktisk også dem, der vil være lettest at behandle med UTreat.

Så det meget væsentligt set med vores teknologi. Og så det jo UTrace og UTreat, og dem, der har glemt det, det jo bare samme stof, der binder sig til tumoren, men så det armeret eller lavet med henholdsvis harmløs radioaktivitet til billeddannelse og ikke harmløs til behandling.

Og da de opfører sig fuldstændig ens, ja så det what you see is what you treat. Vi laver først det billede, og så kan vi behandle patienten.

Det gør for eksempel også de få patienter, der ikke udtrykker UPAR i et højt nok grad, ja de når aldrig frem til terapien. Dem kan vi sortere fra på billeddannelsen, og det gør succesraten i den her type studier typisk højere.

Selve konceptet at behandle ved at sprøjte radioaktivitet ind, der så søger hen til tumoren og stråler lokalt, det min personlige opfattelse noget, der mere og mere vil erstatte ekstern stråleterapi. Men til gengæld så står det også på skuldrene af, at man ved, at ekstern stråleterapi effektivt.

Vi skal altså ikke vise, at stråleterapi virker og kan dræbe kræftceller. Og når man så dertil lægger, at nu skriver vi over 50%, men det faktisk om 60% af alle kræftpatienter på et eller andet tidspunkt i deres behandlingsforløb stråleterapi, ja så vil det faktisk være de fleste patienter og endnu flere, fordi vi kan også behandle spredt sygdom, der skal radioligandterapi, og dertil kan man så kombinere, at vi faktisk kan behandle formentlig 85% af patienterne, fordi de udtrykker, alle solide tumorpatienter, de udtrykker UPAR.

Det her bare igen, hvorfor hedder det Theranostics? Det terapi og diagnostik, altså to sider af samme sag eller to versioner af det samme molekyle.

Og det her, som det ser ud. Til venstre en MRI-scanning.

Det hvide område i midten med krydset, det en aggressiv hjernetumor, altså det vi nu behandler med UTreat, og til højre, der kan man se, hvordan UTrace bliver optaget. Så på den måde kan vi her forudse, at vores behandling, fordi den opfører sig på samme måde, den vil sætte sig i tumor, men ikke i resten af hjernen.

Det der, hvor det meget mørkt, som udtryk for lavt optag. Og ud over at det effektivt og finder alle tumorsceller, der udtrykker UPAR, så det også mere skånsomt.

Og grunden til det mere skånsomt, hvis vi kigger på en hjernetumor, det jo, at det sætter sig i tumor, men ligesom vi så på billedet, i meget lav grad i det omkringliggende hjernevæv. I modsætning til det, hvis I kigger til venstre i den her figur, ja så der vist, hvordan man ved ekstern stråleterapi selvfølgelig rammer tumor fra forskellige vinkler, så det summerer selvfølgelig mest i tumor, men I kan se hele det område, der grønt og gult og orange, ja det normalt hjernevæv, som man i ret væsentlig grad medbestråler.

Og typisk bestrålingen af rask væv, det der sætter grænsen for, hvor meget stråleterapi man kan give. Så teknologien har allerede vist sin værdi, og vi arbejder så med pipeline både for UTrace og UTreat.

Og hvis vi starter med behandlingen her, ja så starter vi med glioblastom, og det der, vi nu i vores kliniske studie. Og så senere hen vil vi brede ud og gå efter de andre solide tumorer.

Men vi har ikke båndbredde til at starte med det hele, og det også godt at få vist proof of concept i en meget relevant, formentlig den mest relevante tumortype, hvor der et meget stort unmet need. På samme måde inden for UTrace, der kører vi imaging i prostatakræft, så det den her teknik, og den vil jeg ikke komme ind på i dag, fordi det handler meget om terapi.

Men det her, hvor vi vil erstatte, at man tager biopsier, når man følger folk med lokaliseret prostatakræft, for at se om den relativt godartede kræft på et tidspunkt skulle blive aggressiv. Det jo sådan, at hvis den ikke bliver aggressiv, så skal man ikke operere, og så skal man lade den være, for ellers bliver folk impotente og urininkontinente.

Og så vil vi sidenhen jo også brede ud, men vi har fordelen, at der allerede udført studier med imaging inden for alle de forskellige cancerformer, vi går efter. Det de her ni fase 2-studier, der 450 patienter, som allerede gennemført.

Og hvis vi så kommer tilbage til hjernekræft, for det jo der, hvor vi nu gået ind med UTreat, så bare for at minde alle om, at det måske det største uudækkede medicinske behov. Der 30.000 af de aggressive hjernetumorer, glioblastomer, i EU og i USA om året.

Det en tumortype, man får i alle aldre, altså det ikke en, der hører alderdommen til, specielt, og det gør desværre også 10% af i børn. I dag behandler man med en kombination af stråleterapi, kemoterapi og kirurgi, og det en terapi, man indførte i 2005, altså for 20 år siden, og med den overlever man i dag, som for 20 år siden kun godt et år i gennemsnit, og kun én ud af 20 i live efter fem år, altså en 5% femårsoverlevelse.

Og intet sket, og det også derfor, efter amerikanske guidelines, et hvilket som helst clinical trial ligeværdigt med standardbehandling. Så alt hjælper, og det gør også, at man vil have regulatorisk medvind, fordi alt, der kan vise et gennembrud inden for den her tumor, vil man være meget optaget af.

UPAR meget prognostisk. Det her overlevelseskurve, man starter ved 100%, eller 1 oppe i øverste venstre hjørne, og efterhånden som folk dør, så bliver der færre og færre tilbage.

Det det, den blå linje ned viser, hvorimod at i den røde gruppe, der bliver de fleste i live, og det faktisk den her meget aggressive hjernetumor opdelt på, om de har højt eller lav UPAR. Det lave UPAR, det dem, der overlever oppe på den røde linje.

Og hvad fortæller det os? Jamen det fortæller os jo netop, hvorfor UPAR så velvalgt et target.

Jo mere man har af det, jo mere har man behov for behandlingen, for jo mere aggressiv tumor har man, og jo hurtigere dør man. Så dem, der har mest behov, vil også være dem, der formentlig lettest at behandle.

Vi havde så vist tidligere i dyreforsøg, men husk på, når man laver museforsøg med tumorer, så gør man det typisk med tumorer fra patienter og så implementerer dem i nogle mus, som ikke afstøder dem. De har ikke en cellulær immunitet, så de afstøder ikke tumoren.

Og der kan I se til venstre, det hele gruppen, at den mørkeblå linje, det den eksponentielle vækst, det tumorvolumen af tumor, hvis man ikke behandler. Det sådan, kræften opfører sig, men hvis vi giver bare en enkelt dosis af U-treat, så det den lyseblå linje, så vokser tumoren ikke.

Og figuren til højre, det viser bare de enkelte forsøg, de enkelte tumorer og det til venstre, så det summerede værdi eller middelværdi. Men det store vendepunkt var, da vi så endelig gik i den første patient, og det var jo i december 2025.

Vi går efter samlede 6-12 patienter, og vi vil ikke i dag løfte yderligere sløret. Det også lidt børnsret, lidt mere præcist, hvor langt vi nået.

Det vil komme ud i pressemeddelelser løbende, men alle skal jo have det samme niveau af information. Men den første patient kan I se her.

Husk på, det I så tidligere, det var imaging. Det her en patient, der har fået U-treat, og det I kan se, det hvordan øverst til venstre, det PET-scanningen, og der kan I se, hvor kraftigt det lyser, hvor kraftigt optaget af tumor.

Til højre for oven, der mangler ikke noget, det bare MR-scanningen, og nederst til højre, der ser I så MR-scanningen lagt oven på PET-scanningen. Og så optaget gjort guldorange, og der kan I så se de forskellige snitplaner gennem hjernen.

Så meget, meget lovende, og det vi jo så nu fortsætter med. Vi har dels observeret, at det sikkert og veltolereret, og at det bliver siddende stort set 100% efter 24 timer.

Det var så længe, vi fulgte de her patienter, og det meget vigtigt, fordi vi ønsker, at stråleterapien skal sidde der og virke i længere tid. Det skal ikke være forsvundet med det samme.

Og vores target, ja det jo, at vi kan give tilstrækkeligt til tumor, uden at vi giver for meget til resten af kroppen. Og toplinje-resultaterne forventer vi stadigvæk, som tidligere kommunikeret, midten af 2026.

Og så vil jeg give den tilbage til Ulrik. Hvorfor det en god idé at investere i CuraSait lige nu?

Det fordi, at det, vi nu så i besiddelse af i vores pipeline med, vi har jo visueler, to produkter på, det forudsigelse af. De skal fase 4 med.

Så det fase 3. 4.

fase 1. Vi har det med fokus.

Vi kommer til at forudbehandle. De får jo, at de får behandling.

Vi får dem af fase 3. De får behandling.

Og det, at vi i gang. Vi har det med.

Vi har fase 1. Og det fase 3.

Så det, vi har. Og det fase 2.

Med de resultater, vi har på de to produkter. Så vil vi jo, selvfølgelig.

Vi vil, selvfølgelig. Så det fase 3.

Så det fase 1. Så vil vi.

Jeg vil springe til. lad os springe til.

Jeg ved, der rigtig mange omkring selvstændige data, der tror jeg ligesom vi har lagt i graven. Eller der har I ligesom sagt, det kommer ud som pressemeddelelser.

Det altså. Men de svarer.

Jeg vil spørge. Spillefarm til prøv, så Utrace i forhold til det.

Hvis det det. Så det, det skal.

Og lad os starte med nogle af de første tanker. I har været på de her konferencer, partnerskaber, opkøb.

Hvad din fornemmelse? Partneraftaler på Utrace.

Hvad dine samtaler lige nu? Du må sikkert ikke sige alt for meget om, hvad dine samtaler lige nu, hvad dine fornemmelser for de her konferencer, partnerskaber, opkøb.

Hvor stor interesse viser de større pharma-selskaber ligesom for jer på de her konferencer? Altså i gatewayen her og komme i interaktion med Big Pharma.

Det jo, det jo simpelthen, det en. Det jo den, der ligesom bliver til at case.

Og sidst skal det fortsætte siger, og så betyder. Og så må I meget sige, vi får en dialog, hvor vi ser, at de bagtager for de pharma.

Jeg siger, at det nogle forhandlere. Så det jo så det, der skal.

Aktivt, at vi får. Lad os for eksempel.

Det forretningscase, som vi har arbejdet. Så sådan en forretningsmæssigt.

Forsøger. Så det vil sige, der en forretningsagtig.

Så det vil sige, der en forretningsaktig. Sådan en.

Sådan en. Og for.

Sådan. Sådan.

Sådan. Sådan lidt omkring de her milestones på det her kurium og fase 2 dataene.

Jeg ved ikke, om du kan komme nærmere ind på, hvad det, der vil drive eventuelle milestones der, om I må offentliggøre det i forhold til aftalen? Nej, det ser.

Det må vi ikke, men altså vi kan sige, at den her opbygger fase 2, udløber milestones på hvad der fase 2. Sådan kommunikerer milestones også den data, vi får på fase 2 fra USA.

Og så positionere fra os. Det sådan, som på den.

vi ser fra. De ser som vi går.

Den. Samlingen tidstab.

som. De hedder.

Partnerskab. Det forretningsmæssigt.

Sådan lidt spørgsmål til timeline. Jeg springer lige tilbage.

Det ikke jer, der rykkede der. Netop på Utrace, i det første halvår, der sådan lidt et spørgsmål.

I har tidligere sagt, at data kommer inden for rimelig fremtid. Ikke bare at man skal bruge hele H1 for at kunne præsentere de første data.

Altså H1, det ligesom det officielle, men tidlig H1, sent H1, jeg ved ikke, om I ønsker at sige mere her? Nej, det bare fordi.

Altså det putter mig på, det sådan. Det sådan.

Det selvfølgelig for. for det område.

Men det fint. Den første udgave.

Det var sådan. Det.

Det. Det.

Det. Det.

Det. For.

Så det ikke. Det kan meget godt ud.

Det sådan en. Det kan man sige.

Sådan. Sådan.

Sådan. Sådan.

sådan lidt omkring de her basket-studier der, to be decided. Der lidt spørgsmål: Kunne man forestille sig, at der kommer flere typer af ind?

Det fordi, at vi afventer partnerskaber eller afventer mandattagere? Sådan lidt kommentar omkring strategien omkring de meget væsentlige basket-studier for jer, og selvfølgelig basket trial.

Ja. Altså strategien jo helt.

Man kan sige, vi ved jo fra de her ni studier i otte forskellige cancertyper, at Upar, altså Utrace studierne, har et godt optag. Så der kunne de i princippet anvendes.

Så det jo sådan, at positioneringen vil være forskellig. Ligesom det yderpunkt, det cleoplastom, hvor man i princippet ikke rigtig har noget, der godt.

Folk dør meget hurtigt til trods for det aktuelle. Og så der andre tumortyper, som for eksempel bryst, hvor man har relativt gode behandlinger.

Og det vil sige, at den type studier, man så skal lave, der skal løftes noget mere, fordi det skal så sammenlignes med det bedste, man har. Og derfor det en strategisk positionering.

Men den handler meget også om, fordi vi, Ulla og jeg, vi har jo snakket med mange pharmavirksomheder, og der mange af dem, der har nogle tumortyper, cancerformer, de særligt interesserede i. Og det vil sige, bare for nogen, der til sidst indgår i basket-studiet, det kunne meget vel også blive styret af, hvor interessen ligger i forbindelse med eventuelle partnerskaber.

Så det også derfor, vi tænker, det klogt, at vi kører det initiale, altså der hvor vi behandler få patienter i hver indikation. I stedet for at lave 100 patienter i én indikation, og så var der ingen, der var så interesseret i den, de ville hellere have set på en anden.

Så vi optimerer sandsynligheden for partnerskaber og åbne over for, at alt efter hvem det potentielt kunne være, så har de også et say i, hvad man vil vælge af indikationer først. Vedrørende det her UTrace-studie, jeg skal nok lade være med at spørge ind om specifikt data, men der et spørgsmål her: Behandler man kun patienten én gang?

Altså får man kun én dosering, eller bliver patienterne behandlet flere gange? Altså bare lige sådan en lille forståelse af forsøgsdesignet eller hvordan man behandler patienterne.

Det håber jeg, I gerne må prøve at snakke lidt mere om. Vi vil helst ikke præcis beskrive, hvordan protokollen lavet.

Vi kan sige det sådan, at i dag det sådan, at de terapier, der godkendt, de doseres typisk flere gange. Det gør de blandt andet også fordi at deres sikkerhedsprofil sådan, at man nødt til at dele det op.

Der ikke rigtigt, og det vil sige, man har ikke mulighed for at levere den dosis med én dosis. Så jo færre man kan give, jo bedre.

Så man kan sige, det noget af det, som vores studier fremadrettet også selvfølgelig vil afsøge, både doseringen, og den kan man regne sig frem til, men også måden det gives på, altså om det én gang eller fraktioneret. Men vi har ikke disclose vores præcise protokol, og det jo selvfølgelig fordi, at vi mener, den velgennemtænkt.

Så der sådan lidt spørgsmål omkring det her Upar, hvem man eventuelt... Der nævnes her tidligere, at det ikke alle, der udtrykker det her, hvad var det, 86 procent.

Har I overvejet at kombinere det med flere stoffer, eller I et UPAR-selskab? Det jeres equity story, det jeres reason to talk til de store pharma-selskaber?

Ja, altså, man kan sige, man kan både svare ja og nej til det, du siger, i den forstand, at det bliver jo aldrig sådan, at den her behandling står alene, ligesom strålebehandlingsterapi ikke står alene i dag. Og det vil sige, at det sandsynlige scenarie, det, at patienter med hjernetumorer, de vil stadigvæk også få kemoterapien, og de vil stadigvæk også få den kirurgi, de får.

Det her vil enten blive et supplement, men mest sandsynligt overtage fra ekstern stråleterapi. Så man kan sige, det en kombinationsbehandling, men vi kommer ikke til.

Det bliver ikke os, der står for kombinationerne. Det typisk kombineret med eksisterende behandlinger.

Så ved jeg ikke, om det var det, du tænkte? Jo, det var sådan mere om I måske andre udtryksformer end UPAR, eller det et UPAR-selskab?

Vi for nu et UPAR-selskab, helt klart, og det viser faktisk sin styrke. Der nogle andre selskaber, de har valgt at være fokuseret på en særlig type radioaktivitet, altså der de her alfa og beta, men vi går for target, fordi det giver den største fleksibilitet.

Altså vi vil sagtens kunne udvikle med forskellige typer radioaktivitet, kernen vil stadigvæk være, at vi binder os til UPAR. Og det hænger sammen med, at vi synes, det så smart valgt UPAR, fordi de tumorer, der mest har behov for det, de udtrykker det højest.

Altså det faktisk sådan, at en af de godkendte terapier, der hedder Lutetia, den går efter noget, der hedder somatostatin-receptoren. Den bliver faktisk mindre og mindre udtrykt, jo mere aggressiv canceren bliver.

Så der har man altså en terapi, der fungerer rigtig godt på de mere milde udgaver af tumoren, men så snart den bliver aggressiv, så mister den det her target, og så kan man ikke længere bruge terapien. Og der vi lige modsat.

Vi sådan, at hvis UPAR ikke udtrykt, jamen så det faktisk heller ikke de patienter, der har særlig meget brug for det, fordi så tumoren relativt fredelig. Og det derfor, vores fokus ligger der.

Du nævner selv, I har fået mange nye aktionærer, så jeg tror, det her spørgsmål godt at få afklaret: Skader yttrade andre organer end de cancerceller, som viser højt UPAR? Det jo et super godt spørgsmål, fordi det jo grundlæggende ved meget kræftbehandling.

Spørgsmålet om hvor skånsomt kan man gøre det, men stadig effektivt? Vi arbejder med det, vi kalder target-til-baggrundsratio.

Det gælder altså om at få mest muligt til at sidde i tumor og mindst muligt til at sidde andre steder. Og selvom det ikke nævneværdigt binder sig, så skal det der ikke bundet, det skal jo også udskilles, og det typisk gennem lever og nyrer.

Der det så heldigt, at man med radioligandterapi, fordi man kan se det, man kan lave scanninger, så kan vi lave en præcis beregning af, hvad stråling de raske organer får, når man får tilstrækkelig høj dosis. Og det ved man også, hvad.

Vi skal have en kumulativ, det der hedder Gray, ind i tumor. Når vi gør det, så kan vi regne os frem til ud fra vores scanningsdata, hvor meget vil leveren og nyrerne så have fået.

Og det det hele, det øvelsen går ud på, at man sikrer, at det forhold stort nok. Og der har vi ikke set noget, der no go på nuværende tidspunkt.

Så der vi fortrøstningsfulde. Men det også det, der gør, at i forhold til andre terapier, man udvikler, der får man tit sent i studierne ubehagelige overraskelser, fordi stoffet måske hobede sig op i et af organerne.

Fordi der kan man ikke se, hvor det går hen. Men vi har det her What you see is what you treat.

Vi har simpelthen en mulighed for at sige: Hov, jamen det sidder jo alt for længe i leveren. Og det vil sige, vi går ikke ind i de studier med bind for øjnene, der vil være skadelige for patienterne og give mange bivirkninger.

Det kan vi faktisk på forhånd forudse. Så derfor ser man også bredt, ikke kun lige inden for UPAR, men bredt i radioligandterapi, at der ikke ret mange studier, der i en sen fase falder, fordi de blevet stoppet inden, fordi What you see is what you treat.

Perfekt. Sidste spørgsmål skal nok jeg slippe, fordi der jo rigtig mange om specifik data, det må vi ligesom afvente.

Men tidlige biologiske signaler, UTreat, har det givet jer øget biologisk eller radiologisk selvtillid? Også selvom det et sikkerhedsstudie, det her.

Så det ved ikke, om I ønsker at svare på, men jeg synes, I virkede optimistiske fra starten her, så jeg prøver at stille spørgsmål i hvert fald. Jeg tror, vi kan sige det på den måde, at vi var optimistiske fra starten, og vores optimisme har ikke lidt noget knæk.

Det må være. Det har heldt taget lidt længere tid, end jeg håbede.

Jeg har skulle forskønne nogle andre steder. Jeg ved, jeg skulle have holdt lidt før, men jeg synes, det var mange spændende spørgsmål.

Tak til jer begge to for at tage os igennem jeres resultater og præsentere de her tidlige data. Og tak til tilhørerne for at lytte med og stille en masse gode spørgsmål.

Tak for at have.